Annonce

Mad på budget & SU – Sund og billig aftensmad

Mad på budget er til dig som ønsker at være mere bevidst omkring dit madforbrug. Sparer på de månedlige udgifter samtidig med du laver god og billig aftensmad. Måske er du på SU og mangler tips og tricks til hverdagens måltider. Læs med i mad på budget og få mine bedste tips til at spare, opbygge et god basislager samt mine bedste opskrifter til lækker, sund og billig aftensmad.

mad på budget

Intro til mad på budget og su

Jeg elsker, når I rækker ud og spørger om hjælp, vejledning eller har ideér til opskrifter. For det giver endnu mere mening at vide, at I kan bruge det, som jeg skaber.
Nu til dagens emne: MAD PÅ BUDGET & SU

Jeg fik en sød besked i indbakken forleden:
“…Vil du ikke dele dine bedste opskriftsideér til mad på SU?”

Det fik mig straks i tænkeboksen. Selvom jeg ikke er på SU, har jeg ikke en økonomi, der kan klare uigennemtænkte indkøbsture og takeaway i lange baner.
Jeg er meget bevidst om min stramme økonomi, derfor er jeg nødt til at fokusere på til- og fravalg, mad med tanke på budget, klima samt god næring.
Derfor vil jeg i dag dykke ned i mine bedste tips og tricks til mad på budget, basislageret samt nogle opskrifter, der er nemme at gå til.
Har I spørgsmål, input eller andet, så skriv endelig i kommentarfeltet her på bloggen eller i min indbakke på Instagram.

I indlægget finder I først en intro til mad på budget, tips og tricks samt mine bedste opskrifter længere nede.

Jeg håber, at I kan bruge indlægget. Hvis ikke som en guide til mad på budget så måske som en guide til at være mere bevidst i indkøbsvaner og forbrug. Det vil vores klima unægtelig sætte stor pris på!
God fornøjelse!

vegetarisk gryderet med aubergine og bønner

God og sund mad på budget – Hvordan?

Der vil altid være forskellige definitioner på, hvad god mad er.
For mig er det simpelt; God mad er mad til krop og sind. Maden giver mig god energi, vitaminer, mineraler og dækker mine målbare behov. Men som ligeledes skaber nydelse og tilfredsstillelse. Og det kan vi sagtens få til at gå hånd i hånd med et et mindre madbudget. Alt handler om at prioritere, have et overblik samt lave til- og fravalg.
Før vi dykker videre ned i mad på budget, vil jeg gerne , at du stiller dig selv et par spørgsmål:

  • Hvad er god mad for mig?
  • Hvor meget vil jeg prioritere god mad over fx. materialistiske goder?
  • Vil jeg gerne have plads til Take-Away et par gange om måneden?
  • Hvad er min økonomi, og hvor meget vil jeg bruge på god mad?

Mad på budget som par – Hvordan spiser vi sundt og billigt samtidig?

Mad på budget kan se meget forskellig ud afhængig af, om du er single eller par, da man som par unægtelig har lidt flere penge at gøre godt.
Hvis I som par ønsker at være mere obs. omkring mad på budget, håber jeg, at I er enige i den beslutning og har nogenlunde samme svar på ovenstående spørgsmål. Det er nemmere at være bevidst i ens dagligdag og indkøb, når I har fælles fodslaw.

Sundt og billig aftensmad kan nemlig være super lækkert og et godt projekt at have sammen: Finde og nørde gode opskrifter og hjælpe hinanden med at få dem lavet i hverdagen, måske endda foodpreppet en ekstra stor portion til madpakken dagen efter. (Så sparer I også penge i kantinen, hvis I ikke har betalt frokostordning).

Singlelivet og SU – Lav gode måltider for dig selv

At bo alene og/eller være på SU betyder ofte, at ens økonomi kan være til den lave side med mange månedlige udgifter. Men det betyder ikke, at du skal leve af pasta, ketchup og havregryn. Tværtimod med omtanke på at spare, kigge efter tilbud, spise rester og være kreativ i køkkenet kan du leve godt og nyde alt fra lækre gryderetter til spicy curries. Mad på budget er et redskab til at få skabt en hverdag ,hvor der både er plads til det gode og det sjove.

Basislageret – Sådan laver du mad ud af “ingenting”

Et veludstyret basislager gør madlavningen langt mere let og overskueligt. Vi kan lave mad på budget uden at skulle stresse over ingredienser og lange indkøbslister hver gang. Måltiderne er lækre, nærende, og ofte kan de laves på kort tid.
Et godt basislager tager tid at bygge op, men med tiden vil dit basislager sidde på rygraden, og du vil opdage, at det skaber plads til mere leg og mindre stress. OG være en vigtig faktor i mad på budget.

At skabe et godt basislager kan være overvældende så start i det små og brug de 3 indlæg længere nedre som guides og inspiration. Find opskrifter du gerne vil bruge i din dagligdag/ eller allerede bruger og brug dem til at påbegynde dit basislager og byg herefter basislageret op opskrift for opskrift.

Mit bedste råd er at starte med krydderier og smagsgivere fra del 1 samt dele af basisvarerene fra del 2.
Krydderier og smagsgivere er essentielle, da de giver mulighed for de 5 grundsmage, hvor umamien betyder velsmag. Du kan hermed lave god mad med nærmest ingenting, fordi du har smagene i orden.
Udover krydderier og basisvarer, vil jeg anbefale et par få specialvarer. De er langtidsholdbare og drøje i brug, men de gør en kæmpe forskel.
Jeg anbefaler: Miso, ristet sesamolie, frosne limeblade samt gærflager hvis du spiser vegansk.

“Mit basislager er opbygget step by step. Ingredienser, krydderier og produkter er købt over tid. Et basislager bygges af erfaring og individuelle behov.
Lad det være en guide ikke en begrænsning”

Mad på budget – Simple tips til at sparre

  1. OVERBLIK & BUDGET:
    • Dan dig et overblik over din økonomi og madforbrug. Gem dine boner i en måned og regn dit forbrug ud.
    • Lav en underkategori med take-away og “mad på farten” for at se, hvor stor posten er. (NB her kan være mange penge at spare).
    • Sæt dig et realistisk mål for et budget på baggrund af dine indkøb, økonomi og faste poster.
  2. PRIORITER:
    • Hvad er vigtigst for dig? Med et knapt budget har du ikke råd til take-away hver dag, økologi, nyt tøj og spa-behandlinger.
    • Dette punkt er vigtigt, fordi det er DINE behov. Er det vigtigt for dig med en ugentlig take-away, må du skære ned andre steder.
  3. PLANLÆG & FORBERED:
    • En god vej til gode indløbsvaner og rutiner er at danne sig et overblik over ugen, evt. lave en madplan og sætte ting i system med fx. foodprep,
  4. FOODPREP:
    • Jeg har aldrig selv kunne finde ud af madplaner, men derimod har jeg flittigt brugt foodprep, og gør det stadigt. Det betyder, at jeg på ingen tid kan lave en nem og sund aftensmad, som mætter og kan varieres.
    • Jeg foodprepper dips, dressinger, grøntsager og evt. gryderetter i seperate bøtter. Herved kan jeg sammensætte lækre mættende salater til frokost og aftensmad og evt. kombinere med at købe falafler eller stegt toft/bønner.
    • Mad på budget er super individuelt. Bor du alene og mangler tid, kan foodprep evt. hjælpe i en travl hverdag.
  5. LAV ET GODT BASISLAGER:
    • Dette punkt er måske et af de VIGTIGSTE. Mad på budget handler om at kunne lave meget ud af lidt. At købe simple råvarer og stadig få dem til at shine, mætte og tilfredsstille.
    • Med et godt basislager kan vi ofte nøjes med at købe et par grøntsager, en blok tofu, og bum på ingen tid har vi lavet rød curry med ris.
    • Læs mere om basislageret længere oppe i indlægget.
  6. BRUG DINE RESTER:
    • Smid endelig ikke dine slatne grøntsager ud eller dine rester fra dagen før. Det er både vigtigt ift. “stop spild af mad” og samtidig kan du spare mange penge ved at bruge dine rester.
    • Slatne/kedelige grøntsager er perfekte i en gryderet og rester af fx. curryes m.m. kan varmes dagen efter og spises med brød + hummus, hvis retten mangler fylde. Chili sin carne kan bruges i wraps, og bolognese i hjemmelavet sloppy joes eller vendes med pasta og gratineres i ovnen med ost (SÅÅÅ godt).
  7. VEGETARISK & VEGANSK ELLER KØDFRIE DAGE:
    • Spiser du vegetarisk eller vegansk sparer du allerede en stor post, da du ikke spiser kød. Grønt, linser, frugt er langt billigere og ligeledes godt for klimaet.
    • Spiser du alt overvej da gerne kødfrie dage, som skaber mere plads i budgettet.
  8. SPIS GROFT OG GRØNT – GERNE I SÆSON:
    • Grønt og groft vil give mæthed og gode næringsstoffer for få penge. Kål, kartofler, bønner, linser er super billige og med et godt basislager er mulighederne for lækre retter store. Prøv fx. bagt spidskål eller blomkål.
    • Tænk gerne på grøntsager i sæson, de smager ikke blot af mere, men er også meget billigere.
  9. FROSNE GRØNTSAGER:
    • Undervurder ikke de frosne grøntsagar (gerne økologisk). Test viser, at indholdet af vitaminer og mineraler er bevaret og kan ligestilles med de friske. Rgtig mange gode wok-blandinger kan nemt kombineres med karrypasta/kokosmælk og bønner/tofu. Eller frosne rodfrugter bagt i ovnen kan serveres med hjemmelavet hummus og falafler.
  10. KIG EFTER TILBUD:
    • Jeg er vokset op med en søster, som kiggede i tilbudsaviser HVER søndag og stadig gør. Jeg må stemme i og sige; Du kan spare virkelig mange penge.
    • Download appen, hvor du kan tjekke alle tilbudsaviser hurtigt og nemt, skab et overblik og køb gerne ind af de langstidsholdbare produkter på bud. Den nemmeste og billigste vej til et godt basislager.
  11. VÆR KREATIV:
    • Lad dig ikke begrænse af en given opskrift eller ingrediensliste. Du kan ofte svipse rundt på grøntsager, fx. squash i stedet for aubergine, gulerødder i stedet for kartofler mm. Tag et kig i grøntsagsskuffen og start med det du har, før du køber nyt.

Ideér til smagfuld billig hverdagsmad

  • CURRY RETTER:
  • WOK RETTER:
    • Same same som curries. Her lynsteger vi friske/frosne grøntsager, tofu, bønner og smager til med alt godt fra basislageret; fx. sesamolie, ingefær, hvidløg og chili.
  • PASTA RETTER:
    • Pasta er billigt og super anvendeligt. Alt fra pastasalat med alverdens grøntsager og en god dressing, som ligeledes er genial dagen efter og på madpakke. Så lav endelig en stor portion. Pastaretter er gode, da de ofte kan være super simple og stadig smage skønt. Leg med simple saucer og grøntsager.
  • MÆTTENDE SALATER:
    • Min favoritmad når maden skal være billig, nem og sund. Måltidssalater er geniale, da de kan varieres i det uendelige, foodpreppes, spises alene eller som tilbehør samt tages med på arbejde/i skole.
    • Tænk gerne grøntsager i sæson, som er billige, bønner/linser/quinoa, der både er billige og mætter godt.
  • GRYDERETTER:
    • Alt godt i én gryde. Gryderetter er oplagte, som mad på budget, da de er billige, nemme samt ofte kan laves i større portioner og fryses ned, hvorved man undgår take-away fælden på de lange dage. Brug gerne bønner/linser som fyld i dine gryderetter og mange grøntsager, både bagte/stegte/frosne og få tømt skuffen for de slatne grøntsager, som ikke er blevet brugt. De skal alligevel i gryden, steges og sauces ind.
    • Et godt basislager gør gryderetter til en leg; Med bønner på dåse, tomatpassata, krydderier og bouillon kan du nå langt.
  • SANDWICH / WRAPS / PITABRØD:
    • Jeg er vild med sandwich m.m. da de kan fyldes med alverdens grøntsager (og rester fra salater/foodprep) spreads og dunser/deller/falafler. Brug dem evt. som en “reste” dag og tøm ud i køleskabet. Prøv fx en sandwich med bolognese, salat og syltede agurker. Eller en simpel wrap med lynstegte grøntsager, hummus og bønner. Du kan nærmest komme alt i en sandwich.
  • DELLER & DUNSER:
    • Hvem elsker ikke “mors frikadeller”? Men når hun ikke kan trylle dem frem til os, må vi jo selv i køkkenet. Vegetariske deller, falafler mm. er en skøn måde at få protein ind i kosten samt få gode kostfibre fra bønner mm. De er lækre varme og kolde og gode både til kartofler men også i sandwich/wraps samt på madpakken.
  • LASAGNE:
    • Kan fyldes med alverdens grøntsager og forberedes i god tid + fryses. Lav derfor gerne en stor portion (evt. 2 fade og hav på frys til de lange dage).
  • KØBE- & FROST RETTER:
    • Nogle gange må det gerne være nemt og hurtigt. Markedet for færdiglavede produkter, herunder vegetariske og veganske, er stort. Nogle bedre end andre rent ernæringsmæssigt, så jeg vil anbefale at kigge på varedeklarationen samt nøglehulsmærket. Personligt vil jeg selv gerne opnå god næring, hvis jeg vælger en færdigret.
    • Kig gerne efter produkter på bud; fx. falafler, frosne grøntsager eller forårsruller. Skønt at kunne lave på de travle dage.
    • Der findes rigtig mange færdiglavede gode salater, som tit er sat ned tæt på udløbsdatoen.
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments