Annonce

Falafel salat med ranch dressing

nem vegansk falafel salat

Sprød, sund og skøn falafel salat er perfekt som nem aftensmad på 30 min. Nærende salat med friske og sprøde grøntsager, broccoli, cremet avocado og serveret med sommerlig ranch dressing fuld af krydderurter. Server med dine yndlingsfalafler i eller med pitabrød som sund aftensmad for hele familien.

Falafel salat – Sprød og lækker

Højre hånd op hvis i elsker falafler!
Venstre hånd op hvis i ikke altid (læs nærmest aldrig) gider lave dem selv..


Ja det er mig og jeg indrømmer det BLANKT!
Jeg knus-elsker falafler, men nøj det er sjældent jeg selv laver dem. Dette skyldes 3 ting:
1: De smager BEDST stegt i friture (im sorry men det er sandt!)
2: Jeg spiser oftes falafler på dage hvor det skal være nemt og gå hurtigt!
3: Hvor aftensmaden gerne må være klar på max. 30 min., ikke kræver store armbevægelser men STADIG er lækkert, nærende og fuld af smag!

HER kommer dagens falafel salat ind i billidet! Jeg laver den ofte, da den mætter godt, er nem at variere og jeg samtidig får masser grønt!

FALAFEL SALAT ER:

  • Sprød, saftig og sund
  • Lavet på max. 30 min.
  • Perfekt som nem hverdagsmad
  • Mættende og fuld af grøntsager
  • Nem at variere
  • Serveret i pitabrød eller bowl
  • Farverig &..
  • Super smagfuld

Opskrift på falafel salat:

Reklamelinks er markeret med*
nem vegansk falafel salat
Gem til madplan

Falafel salat

Sprød falafel salat er nem aftensmad på 30 min. Sund salat med ranch dressing, falafler og serveret med eller i pitabrød.
5 fra 2 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

Salat:

  • 4 håndfulde frisk spinat
  • 1 stk squash
  • 1 stk fennikel
  • ½ bundt dild
  • 2-3 stilke mynte
  • 1 stk lime
  • 1 pose sukkerærter
  • 1 stk broccoli
  • 2 stk æbler
  • 2 stk avocado
  • Sorte oliven

Tilbehør:

  • 1 portion ranch dressing
  • 1 pakke falafler (ca. 4-6 pr. person)
  • Pitabrød
  • Limebåde
  • Ristede sesamfrø

Tilberedelse

  • Forbered: Tænd ovnen til falafler efter anvisning på pakke, eller følg de instruktioner de anbefaler. Klargør dressing og sæt på køl indtil brug.
  • Grøntsager: Skyl squash og lav "spaghetti strimler" med et juliennejern. Alternativt skær tynde skiver eller tern i hånden.
    *Se tips og tricks for andre muligheder.
  • Skær fennikel halvt over og snit fine skiver, gerne på mandolinjern. Kom i skål og vend med saft og skal fra ½ lime. Vend herefter finthakket dild og mynte i sammen med fennikel.
  • Skyl sukkerærter og blancher dem i skål med kogende vand 1-2 min. og kom herefter i sigte. Del broccoli i små buketter og damp dem i gryde 2-3 min. så de stadig har bid.
    Skær æble i små tern og vend med saft fra den resterende ½ lime.
  • Servering: Lun falafler og pitabrød efter anvisning og server med grøntsager, dressing, avocado samt ristede sesamfrø.
    *Er der grøntsager i overskud kan du nemt komme dem i opbevaringsboks. Tag den evt. med på madpakke dagen efter. Falafler kan ligeledes gemmes og nydes kolde. Kom evt. lidt dressing i en bøtte og tag med ved siden af.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Bowl eller pitabrød med falafel salat

Vink med højre hånd hvis du er til fyldte pitabrød..
Vink med venstre hvis du laver bowls med pita on-the side..


HAHA ej nu skal jeg nok stoppe 😉
MEEEN mens de nu er deroppe, klap i hænderne hvis du har optur over nem mad der OGSÅ er sund mad!

Dagens falafel salat kommer med en vigtig beslutning. Skal dit pitabrød fyldes eller skal det spises ved siden af?..
Lige meget hvad du vælger er det piv godt – det lover jeg!
Lad også dykke ned i de sprøde sager..

sund vegansk falafel salat

Nem og sund aftensmad på 30 min.

Sommeren banker på døren og strandture, lyse aftner og solskin venter! Det betyder også vi oftere har lyst til de lettere salater og sprøde grøntsager.
Aftensmad vi hurtig kan bikse sammen efter en dag ved stranden eller kan tage med i en boks og nyde ved vandet.

Falafel salat er SKØN som nem og sund sommermad og kan nemt varieres.
5 grundsteps og du har lavet en sommerlig aftensmad på max. 30 min.

  1. Grøntsager
    • Jeg elsker kombinationen af flere forskellige teksturer, tilberedningsmetoder samt at bruge grøntsager og frugt sammen. Dagens salat er en blanding af mine sommerfavoritter. En af dem jeg spiser på repeat og vitterlig elsker er sprød fennikel, frisk dild og sødt æble. Så simpelt men godt.
      – Varier grøntsager efter dit køleskab og reference.
  2. Falafler
    • Jeg køber dem fra Urtekram. Elsker den spicy variant 😉
  3. Topping
    • Jeg topper oftes med frisk citrussaft, ristede kerner/frø og en god dressing.
  4. Dressing
    • Jeg kører sommerstemning med frisk ranchdressing, perfekt cremet, smagsrig og sund. Perfekt til ALT og i min optik uundværlig til sommer!
  5. Pitabrød
    • Jeg køber i Netto af mærket Premium. Så lækre og bløde, endda i deres fuldkornsversion.
falafel salat med avocado og vegansk ranch dressing

Variationer + tips og tricks til falafelsalat

  • Varier dine grøntsager:
    • Brug fintsnittet blomkål, spidskål, agurk, radiser eller friske ærter.
  • Udskift squashstrimler med quinoa, ris eller bagte kartofler:
    • Du kan snildt udskifte squash eller tilføje en mere grov kulhydratkilde for ekstra mæthed og fylde.
    • Server med kogt quinoa, brune ris eller bagte kartofler i halve med lidt olie, timian, peber og efter bagning vendt med lidt flagesalt.
  • Lav en ekstra portion grønt og hav til nem frokost:
    • Når du er igang med at snitte, skære og lave dressing, kan du med fordel lave dobbelt portion. Så er der til nem frokost eller aftensmad dagene efter.
      Når vi først har udstyr og råvarer fremme tager det ikke mange minutter at snitte ekstra, men sparer os for meget tid i den anden ende OG sikrer fx. en god og nærende frokost! Win-win.
  • Stop madspild:
    • Gem eventuelle rester og spis som frokost dagen eller tag med to-go i en bøtte. Du kan snildt spise falaflerne kolde når de først har været opvarmet. Husk dressing 😉
  • Varier dressing og tilbehør:
    • Falafel salat ville ligeledes smage episk med lime syltet rødløg!
    • Server med hummus som ekstra tilbehør, vi ved jo alle: Hummus + pitabrød = kærlighed.
    • Varier dressingen med bl.a. mangodressing eller grøn cashewdressing. Begge fulde af smag og lækre at servere til falafel salat.
vegansk falafel salat

Sund aftensmad for hele familien

Aftensmad hvor store som små kan være med. Hvor vi gemmer en masse grøntsager, kostfibre og protein i lækre retter, som selv børn vil være med på.
Her er 3 nemme bud på aftensmad som jeg ofte servere til familien:

  • Vegansk bolognese – Fuld af grøntsager, mættende og skøn for hele familien.
  • Blomkålspasta – Cremet sauce lavet på blomkål med smag af ost og vendt med pasta. Nemt og lækkert!
  • Veganske kødboller – Kødboller lavet på sorte bønner, serveret i skøn tomatsauce og pasta. Ingen vil gætte de er lavet på bønner!
    – Kødbollerne er også skønne alene eller serveret i pitabrød, sandwich eller som “frikadeller” med kartofler.

Find alle mine veganske opskrifter her og tryl god mad til morgen, middag og aften. OG bag skønne kager til hverdag og fest.

Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments