Annonce

Asiatisk salat med mango og edamamebønner

Asiatisk salat som er sprød, smagfuld og tilfredsstillende. Friske grøntsager, protein fra edamame og quinoa, knas fra peanuts og vendt med den lækreste dressing lavet på bl.a. sesamolie, soja og sriracha. Sprød salat som er nem at lave, kan varieres og nydes lun, kold, som tilbehør eller måltidssalat.

asiatisk salat

Asiatisk salat – Sund, sprød og mættende

Klar på en farverig, sprød og smagfuld salat?
Sommeren står for døren og jeg begynder allerede at crave de friske, sprøde og kolde salater. Perfekt til en sommeraften, picnic eller som tilbehør til grill-maden.
Asiatisk salat er oplagt og bliver en sommerfavorit herhjemme. Salaten er fuld af forskellige sprøde grøntsager, sød mango, cremet avocado og tilsat edamame og quinoa for protein. Men du kan snildt variere og bruge nudler i stedet for quinoa – meget mere om det længere nede!

For vi skal lige tale om DRESSINGEN!!
Dagens dressing har jeg faktisk lavet i mange år og brugt til hverdag, både som dressing og marinade. Jeg siger jer: Den er HIMMELSK – Jeg selv og min familie elsker den. Sød, syrlig, stærk, salt og dyb umami fra sesamolie. Du vil ikke blive skuffet og jeg glæder mig til at høre hvad du synes 🙂
ASIATISK SALAT ER:

  • Sprød, sund og mættende
  • Nem at lave
  • Farverig og frisk
  • Rig på vitaminer, mineraler og kostfibre
  • Perfekt tilbehør eller måltidssalat
  • Nem at variere
  • Overdådig dressing..

Opskrift på asiatisk salat & dressing

Reklamelinks er markeret med*
asiatisk salat opskrift
Gem til madplan

Asiatisk salat med mango

Asiatisk salat med mango, edamame og lækker dressing. Salaten er nem at lave, kan varieres, perfekt som smagfuld tilbehør eller måltidssalat.
5 fra 3 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer (Tilbehør)
Forberedelse20 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Asiatisk salat

  • 2 dl kogt quinoa
  • 150 g edamamebønner
  • ¼-½ stk spidskål
  • 2 stk gulerødder
  • ½ stk agurk
  • 1 stk rød peberfrugt
  • 3 stængler forårsløg
  • 1 stk mango
  • ½ stk lime
  • 1 stk avocado
  • Sesamfrø
  • Peanuts
  • Koriander

Dressing

  • 2 spsk ristet sesamolie
  • ½ stk lime
  • 3 tsk sriracha
  • 2 spsk agavesirup
  • spsk sojasauce
  • 1 lille klump ingefær
  • 1 lille fed hvidløg

Tilberedelse

  • Klargør ingredienser: Start med at koge quinoa og optø edamamebønner. Snit spidskål fint på mandolinjern eller i hånden, vend med 1 tsk. æblecidereddike og kram det i hånden indtil det falder sammen. Sæt til side.
  • Skær gulerødder og agurk i skiver, peberfrugt i strimler og snit tynde ringe af forårsløg. Fjern skrællen fra mango og skær i små tern, kom i skål og vend med saften fra ½ lime. (Gem den anden halvdel til dressingen) Skær avocado i tern.
  • Klargør dressing: I skål kom sesamolie, limesaft, sriracha, agavesirup, tamari, fintrevet ingefær og hvidløg. Rør godt sammen.
  • Anret salaten: Server salaten i seperate skåle som "byg selv" eller vend salaten sammen med dressing og top med avocado, peanuts, sesamfrø og koriander.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Magisk dressing med sesamolie

Prikken over i’et eller kronen på værket. Dressingen er absolut dagens stjerne!
Smagfuld sesamdressing krydret med ingefær, hvidløg, lime og sriracha. Dressingen er nem at lave og passer perfekt til det sprøde kål, søde mango og cremede avocado.

Et af hovedingredienserne i dressingen er ristet sesamolie, det er vigtigt du ser efter “ristet” og ikke blot sesamolie som ikke vil bidrage med dybde og smag som vi får når sesamolien ristes.
Du kan købe ristet sesamolie i større supermarkeder som føtex, meny mm. samt Irma og helsekost. Ofte kan man ligeledes være heldig at finde den på spot i Netto samt Rema1000.
Jeg bruger den bl.a. i marinader, min favorit peanutbutterdressing og wokrettter, så du vil ikke fortryde at have den på lager.

Asiatisk salat med nudler eller quinoa

Jeg elsker opskrifter hvor vi nemt kan lege med råvarer, mikse og matche og kreere nye sammensætninger ud fra samme grundmodel. Asiatisk salat er præcis den type salat – Her er mulighederne mange for forskellige kombinationer.

Jeg har allerede lavet salaten flere gange og har du fx. mere lyst til nudler kan du snildt udskifte quinoa og lave den lækreste asiatiske nudelsalat. Vend gerne nudlerne med lidt dressing straks efter de er kogt og drænet for vand, så suger de smagen til sig og vil ikke klistre sammen når de serveres. Bor du tæt på asiatisk butik kan jeg anbefale at købe nudler her, de smager så godt og konsistensen er virkelig lækker.

Variationer asiatisk salat:

  1. Grøntsager og frugt:
    • Brug bl.a. grøn eller gul peberfrugt. Prøv at udskift mango med ananas i tern, forårsløg med lime-syltet rødløg samt spidskål med spinat.
  2. Nødder/kerner/frø:
    • Ristede kerner/nødder kan snildt varieres efter favoritter og køkkenskabe. Lækre nødder til dagens salat ville være ristede cashew-, pekan- eller macademianødder
  3. Proteinkilde:
    • Ønsker du en mere fyldig og mættende salat kan du tilføje ekstra edamamebønner, yderligere quinoa eller servere med marineret tofu. Særligt citrongræs marineret tofu ville smage himmelsk til asiatisk salat.
  4. Dressing:
    • Jeg vil på det kraftigste anbefale at prøve dagens dressing, den ER virkelig magisk! Men har du lyst til en variation vil asiatisk salat smage skønt med enten peanutbutterdressing eller cremet tahindressing med miso.

Tilbehør eller måltidssalat

Det ingen hemmelighed at jeg er FAN af måltidssalater og spiser det 9 ud af 10 dage til frokost og virkelig ofte til aftensmad. Her bruger jeg min buddha bowl guide samt foodprep.
Det gode ved måltidssalater er… det er NEMT, sundt og lækkert! Alle ingredienser vendes sammen og du kan med fordel lave en større portion og have til flere dage. Asiatisk salat er skøn at gemme i boks og tage med som madpakke eller spise kold dagen efter til aftensmad.

Er du mere til at servere salaten som tilbehør er den perfekt til de kommende sommeraftner hvor vi higer efter friske og kølige retter. Asiatisk salat ville smage lækkert til tofu grillspyd eller sriracha marineret tofu. Ønsker du en nem udgave kan du servere salaten med færdiglavede falafler, jeg køber dem fra Urtekram (Nutana).

asiatisk salat med nudler

Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments