
Cremet blomkålscurry med kikærter og kokosmælk er nem og sund vegansk eller vegetarisk aftensmad. Curry med bagte blomkål, kikærter og vendt i den lækreste kokossauce med peanutbutter tager max. 30 min og kan snildt varieres efter smag, køkkenskabe og sæson. Server med ris, fladbrød og et godt drys koriander som den lækreste kødfri ret.
Cremet blomkålscurry med kikærter
Dagens opskrift på blomkålscurry rummer så mange favoritter at jeg slet ikke ved hvordan jeg skal beskrive den!!
Vi snakker bagt blomkål, kokosmælk, karry og peanutbutter..
Lyder det lidt specielt i kontekst? Vent og du vil få benene slået væk under dig – blomkålscurry med kokosmælk og kikærter er;
- Cremet
- Krydret og smagfuld
- Billig og hurtig at lave
- Sund og næringsrig
- Varmende og..
- Tilfredsstillende
Blomkålscurry er HURTIGT hoppet ind på min personlige hit liste og det bedste er den tager max. 30 min at lave, er billig og sund! Perfekt som vegansk eller vegetarisk aftensmad.
Vigtigst af alt smager den EPISK.
Nem opskrift på blomkålkscurry
Opskriften du må lave når du ønsker nem og smagfuld comfort food som er klar på 30 min. og hele familien vil elske. Håber i vil nyde den – Lad mig endelig vide hvad i synes i kommentarerne, bedøm med stjerner eller find mig på Instagram. RIGTIG god fornøjelse 🚀

Blomkålscurry med kikærter
Ingredienser
- 1 stk blomkål
- 2 spsk olie
- 2 tsk karry
- 1 stk løg
- 3 fed hvidløg
- 1 klump ingefær
- 1 dåse kikærter
- 1 spsk karry
- 1 tsk spidskommen
- 50 g tomatpure
- 400 ml tomatpassata
- 300 ml grøntsagsbouillon
- 1 dåse kokosmælk
- 60 g peanutbutter
- ½ stk citron, saften
- 2 spsk sojasauce
- 1 spsk agavesirup
- Salt, peber
Tilbehør
- Ris
- Fladbrød
- Peanuts
- Koriander
Tilberedelse
- Blomkål: Tænd ovnen på 200° varmluft og klargør bageplade med bagepapir. Vask blomkålen og snit det i små mundrette bukketter. Kom på bageplade og vend med 1 spsk. olie og 2 tsk. karry samt friskkværnet peber. Bag i ovnen ca. 20 min indtil let gyldne og sprøde.
- Klargør ingredienser: Snit løg, hvidløg og ingefær fint. Dræn kikærterne og skyl dem godt i sigte, sæt til side.
- Curry: Varm gryden op til middel varme og tilsæt 1 spsk. olie. Svits løg, hvidløg og ingefær indtil det dufter. Tilsæt karry, spidskommen og tomatpure og lad det stege med i 2-3 min. Hæld tomatpassata, grøntsagsbouillon, kokosmælk og peanutbutter ved.
- Kom gryden i kog og rør sundt for at sikre peanutbutteren smelter. Skru ned for varmen og tilsæt soja, saft fra ½ citron, agavesirup samt kikærter. Lad retten simre 15-20 min.
- Smag curry til med salt, peber og evt. ekstra karry for styrke. Kom de bagte blomkål ved og varm curryen igennem ca. 5 min.
- Server blomkålscurry med ris, fladbrød, peanuts og koriander.
Egne noter
Nem og Sund aftensmad – curry med blomkål, kikærter og peanutbutter
Gryderetter er geniale, herunder curry’s som er nemme at lave, kan kombineres med alverdens grøntsager, krydderier og er sund aftensmad på 30 min.
Dagens curry er sammensat med den lækreste kokossauce krydret med tomat, karry, spidskommen samt peanutbutter. Peanutbutteren gør saucen uimodståelig cremet og rig i smagen. Til sidst vendes de bagte karryblomkål i saucen og er klar til at blive serveret.
Vegansk og vegetarisk blomkålscurry
Det skønne ved curry’s er de er nemme at variere og tilpasse grøntsager, sæson og smagspræferencer. Ønsker du en vegetarisk blomkålscurry kan du fx. bruge madfløde i stedet for kokosmælk.
Blomkålen kan du snildt variere med fx. græskar eller sød kartoffel i tern. Prøv også en kombination squash, rødløg og broccoli. Kun fantasien sætter grænser, men HUSK at bag dine grøntsager i ovnen inden du tilsætter dem til saucen. Under bagning smider grøntsagerne væske, som er hele tricket til smagfulde grøntsager med let sprødhed.
Er du ikke vild med peanutbutter kan du udelade, bruge ekstra fløde eller prøve med lidt mandelsmør i stedet. Jeg vil dog klart anbefale da det gør en kæmpe forskel for rettens konsistens samt smag.


Tilbehør og topping til blomkålscurry
Blomkålscurry er i sig selv fuld af smag, tekstur og mæthed, jeg holder derfor tilbehøret simpelt:
- Ris: Ofte serverer jeg en type stivelse til; fx. ris eller quinoa.
- Fladbrød: Lækkert til saucen med brød.
- Ekstra topping: Jeg har toppet med peanuts, koriander og limesaft. Men prøv også lidt frisk yoghurt samt lime-rødløg.
- Grøntsager: Ønsker de flere grøntsager eller at strække måltidet længere kan du snildt servere en grøn salat eller yderligere bagte grøntsager til retten.

Vild med blomkål?
Jeg KNUS-ELSKER blomkål! Grøntsagen med uendelig mange muligheder, bagt, dampet, rå, blendet til sauce, frossen i smoothie eller endda i din havregrød!
Særligt bagt blomkål har en stor plads i mit hjerte da min lillebror elsker det OG det er SÅ smagfuldt. Jeg bruger det i salater, buddha bowls, one pot quinoa, blomkålshummus eller serveret ovenpå hjemmelavet tofuricotta. SÅ mange muligheder med bagt blomkål at du aldrig bliver træt af det.
Hvis vi derimod damper blomkål kan vi blende til cremet hvid blomkålssauce som kan bruges med blomkålspasta, i lasagne eller blot som sauce til grøntsager. Cremet, ostet, lækker OG super sund på en gang!
Rå i salater er blomkål sprød, knasende og frisk! Jeg laver igen og igen blomkålssalaten med langtidsbagte tomater. Se hvordan du opbygger salaten her.









Fuld af smag, virkelig nem og god opskrift ❤️
Hvor skønt du kan lide den Miranda😍 Tak for at skrive – Rigtig god fredag! Hilsen Alberte 🙂
Super lækker ret med en virkelig god smag. Lækker cremet når den lige bliver jævnet med maizena.
Hej Karin 🙂 Ej hvor dejligt du kan bruge opskriften, tak for du skriver. Og cremet sauce er bare det bedste! Rigtig god fredag, hilsen Alberte
Virkelig en dejlig smag og fylde
tusind tak Anne, så dejligt du kan lide den🧡
Dejlig og velsmagende ret med en masse fylde. MUMS!
Sidder med din bog i skødet, og er spændt på at prøve en ny spændende opskrift. Forventningerne er høje ♥️
Ih så glad for du vil eje bogen, tak – håber du bliver glad for den🧡 kram fra Alberte
Smagte dejligt ❤️
Hej SKØNNE Anna – ih så længe siden, dejligt du kunne lide den. Håber du har det godt, sender en kæmpe kram ❤️
Super lækkert
Jeg brugte hakkede/flåede tomater istedet for tomatpassata og acaciehonning istedet for agavesirup. Retten er meget mild, så den fik en stor skefuld sambal oelek for at give mere kant.
Havde ingen peanuts, så brugte istedet ristede kikærter med salt og spidskommen.
Hvor lyder dejligt du kunne lide dem og fandt en måde at ændre ingredienser på så det passede med skabe og skuffer, og ja det er en af de mere milde (dem øver jeg mig også i at give plads til ) men skønt du fik givet den ekstra power. God søndag, hilsen Alberte 🙂
Jeg laver i forvejen en rigtig god curry fra bunden. Denne her slår den med flere meter. Putter lidt mere ingefær og hvidløg i (bare fordi jeg kan lide det). Brugte bare honning, da jeg ikke har agave-sirup. Jeg bukker mig i ærbødighed… af hjertet TAK! – den bedste opskrift på curry ever ♥️
Hej Pia, hvor gør mig glad at høre at du nyder den og skønt du kan tilpasse den dine egne smagsløg ❤️ rigtig god dag og tak for at skrive – Alberte
Super lækker ret. Smagte virkelig godt.
Hej 🙂 hvor er det skønt at høre, tusind tak for at skrive. God weekend hilsen Alberte
Virkelig god
Så dejligt at høre – rigtig god mandag, hilsen Alberte 🙂