Annonce

Kartoffel curry med linser

Kartoffel curry med linser, grønkål og cremet sauce er nem, mættende og krydret. Indisk vegetarret perfekt til hverdagsmad og gæster. Server med brød og top løs med syltede rødløg og kølig creme fraiche.

kartoffel curry

Varmende kartoffel curry med linser

Gode ting opstår når man mindst venter det..
Ligesom denne lækre, cremede kartoffel curry. Et sammentræf af grøntsagsskuffen der bød på ensomme kartofler, en halv pose grønkål, rester af at glas tomatpassata samt en halv dåse kokosmælk efter en omgang one pot ris.
Det fik mig til at tænke! Hvordan mon grønkål smager i gryderetter?
Det kan jeg fortælle jer; Det smager SUPER lækkert! Modsat spinat i gryderetter får grønkål et mere fast bid, struktur og ja så er grønkål en supergrøntsag hvad angår gode næringsstoffer!
Win-win (og bare rolig, udenfor sæson laver du blot denne ret med spinat i stedet – stadig lækkert.)

Resten af vores varmende kartoffel curry?
Ja det må du opleve – men jeg kan sige så meget at den er:

  • Krydret og tilpas spicy
  • Rig på kostfibre og protein
  • Nem og hurtig at lave
  • Mættende
  • Cremet sauce
  • Vegansk og glutenfri
  • Nem at variere

Opskrift vegetarisk curry med kartofler

Reklamelinks er markeret med*
kartoffel curry opskrift
Gem til madplan

Kartoffel curry

Kartoffel curry med linser, grønkål og cremet sauce er nem, mættende og krydret. Indisk vegetarret perfekt til hverdagsmad og gæster. Server med brød og top, med syltede rødløg, krydderurter og kold creme fraiche.
5 fra 2 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt40 minutter

Ingredienser

Kartoffel curry

  • 1,5 dl delikatesse linser
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 stk løg
  • 3 fed hvidløg
  • 10 g frisk ingefær
  • 1 spsk karry
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 tsk koriander
  • ½ tsk kardemomme
  • 500 g kartofler
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • 300 g passata
  • 200 g kokosmælk
  • 1 spsk miso
  • 1 spsk tahin
  • 2 spsk mangochutney
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 100 g grønkål
  • Friskkværnet peber
  • Salt

Topping:

  • Lime rødløg
  • Creme fraiche
  • Små tortilla eller anden brød
  • Frisk koriander

Tilberedelse

  • TIP: Læs tips og tricks i indlæg hvordan du snildt udskifter fx. miso, kokosmælk samt grønkål uden for sæson. Lad dig aldrig stoppe pga. manglene råvarer men søg nye muligheder 🙂 GOD fornøjelse.
  • Forbered: Start med at klargør alle ingredienser. Skyl linser i sigte og sæt til side. Snit løg og riv hvidløg + ingefær fint. I lille skål mål krydderier af og sæt til side. Skyl kartofler og skær i tern, lad gerne skrællen sidde hvis de er pæne nok. Klargør grøntsagsbouillon.
  • Curry: Varm en stor gryde op til middel varme og tilsæt olie. Svits løg, hvidløg og ingefær til det begynder at lufte og blive blødt. Skub til siden og tilsæt din krydderiblanding, lad dem svitse af inden du tilsætter dine linser + kartofler og vender godt rundt så de optager al smagen fra krydderierne.
  • Tilsæt grøntsagsbouillon og vend rundt indtil krydderierne er fordelt og du evt. har skrabet rester fra bunden med. Tilsæt tomatpassata, kokosmælk, miso, tahin, mangochutney og æblecidereddike og kom retten i kog. Når retten bobler skrues ned, låget kommer på og retten simre 20 min. Rør gerne 2-3 gange undervejs så vi sikre linserne ikke brænder fast på bunden og retten ikke koger for voldsomt.
  • Imens retten simre klargør du din grønkål. Skyl den godt og riv bladene i mundrette stykker.
    Efter 20 min. tjekker du dine kartofler med en kniv, de skal gerne være næsten møre. Smag ligeledes retten til med peber, salt, evt. ekstra syre fra eddike, sødme fra chutney/rørsukker eller styrke fra karry.
    Tag låget af og tilsæt grønkål. Lad din curry simre videre uden låg 10-15 min. indtil kartofler og linser er helt møre. Ønsker du lidt mere væde kan du tilsætte yderligere kokosmælk/tomatpassata, men husk at smag til så retten stadig er dejlig intens og let spicy.
  • Server: Server kartoffel curry med kold creme fraiche/yoghurt, syltede lime rødløg, koriander samt evt. brød/wraps til at hapse din curry med.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Nem hverdagsmad – kartoffel curry

Hvad er god hverdagsmad for dig?
For mig spiller 3 faktorer ind; Tid, arbejdsindsats og smag.

Lad os starte med smagen, den vil jeg ALDRIG gå på kompromis med når jeg udvikler opskrifter. Så kan det godt være det kræver 1 eller 2 ekstra ingredienser og dermed en større arbejdsindsats, men for mig er smag, nydelse, mæthed alfa omega.
Derefter er hverdagen for mange trang med tid og maden skal gerne være lettilgængelig at gå til, med et tidsperspektiv vi kan forholde os til.
Jeg ser det ved min søster som har valgt måltidskasser fra Årstiderne, fordi tid virkelig er altafgørende.

Mine opskrifter er ikke SÅÅÅÅ tit under 30 min. men ligger som i dag mellem 40-60 min.
MEN MEN meget af arbejdet kan du lægge fra dig, det klarer gryden helt alene og du kan rydde op i køkkenet, dække bord eller lige nyde et glas vin, pepsi, vand eller hvor hvor lysten kalder imens.
Jeg håber dagens kartoffel curry kan bidrage til lækker vegansk eller vegetarisk aftensmad hvor smag er i højsædet og tid og arbejdsindsats er så minimal som mulig 😉

kartoffel curry med grønkål

Curry med linser, grønkål og kartofler

SÅ hvad gør kartoffel curry til smagfuld hverdagsmad?
Hvis du har fulgt med herinde noget tid, ved du jeg elsker at kombinere krydrede saucer med rigelig grøntsager og topping til at fuldende oplevelsen.
Kartoffel curry vinder på sin cremede krydrede sauce lavet med indiske krydderier, tomat-passata som er blendede tomater, der gør vores sauce utrolig cremet modsat hvis vi brugte hakkede tomater. Det hele samles med kokosmælk (eller madfløde) står og bobler, dufter og koger vores linser samt kartofler møre.

Smagen er intens og dejlig fra de gode krydderier og kartoffel curry er meget mere end “bare” kartofler i en god sauce. Gryderetten skal opleves og nydes. Top endelig med syrlige rødløg, et godt skud krydderurter og saml det hele op med lækkert brød.
OG hvis du nu står og mangler et par ingredienser eller gerne vil ændre lidt, finder du mine tips og tricks herunder.
RIGTIG GOD FORNØJELSE..

Tips & tricks – Varier din kartoffel curry

  • Varier dine grøntsager:
    • Kartofler: Prøv at kombinere alt fra søde kartofler, gulerødder, knoldselleri, persillerødder samt pastinakker.
    • Grønkål: Erstat med spinat.
    • Løg: Erstat med porre i skiver eller rødløg i tynde både.
  • Varier dine linser:
    • Du kan snilt bruge andre linser. Blot vær opmærksom på kogetid. Jeg anbefaler linser som holder formen og ikke koger ud i saucen som vi ser med røde linser og dahl.
    • Erstat med: Belugalinser, grønne linser eller mungbønner (som er en af de få bønner der ikke skal stå i blød natten over.)
  • Leg med krydderier:
    • Curry retter er ret taknemmelige når det kommer til krydderier og variationer. Du kan sagtens skrue lidt op og ned på dem du er vilde med eller kombinere nogle af dem med garam masala. Smag til og find din favorit.
  • Erstat kokosmælk:
    • Er du træt af kokosmælk eller gider ikke lige have en halv stående kan du erstatte med madfløde og snildt bruge en af de små kartoner med 250 ml.
    • Har du rester af kokosmælk kan du gemme den på køl og bruge i diverse gryderetter, smoothies, chiagrød eller kager.
  • Hvad gør jeg hvis jeg ikke har miso på lager?
    • Miso bidrager med salt og umami og jeg håber en dag alle har det i deres køleskab fordi smagen er helt unik og intens.
    • Erstat miso med soyasauce eller tamari for glutenfri variant. Du skal evt. opjustere lidt da miso er mere intens end soya.
    • Ps. har du købt miso og ved ikke hvor du skal starte? Prøv enten de lækreste bagte blomkål eller min favorit dressing miso-tahin.

Servering af kartoffel curry

Kronen på værket. Aka topping til vores kartoffel curry..
Aldrig undervurder magien ved de rette elementer af topping og tilbehør. Når vi tænker de 5 grundsmage ind som helhed i retten kan vi med topping netop opnå en fuldendt oplevelse hvis vi fx. mangler lidt syre eller sødme i retten.
Kartoffel curry er LÆKKER i sig selv, men ønsker du lidt ekstra er her mine bud på genial topping og tilbehør.

  • Topping:
    • Syltede rødløg – Prøv lime-rødløg eller varianten med citron.
    • Vegansk tzatziki – Jeg ved det ikke er indisk MEN tzatziki giver skøn friskhed og en mild smag som går perfekt med den krydrede curry.
    • Creme fraiche – Eller anden køligt surmælksprodukt. Kan snildt være vegansk alternativ såsom Oatly fraiche.
    • Krydderurter – Og gerne en god dusk 😉 Jeg er vild med korinader men du kan ligeledes toppe kartoffel curry med persille eller basilikum.
  • Brød:

Indiske gryderetter

Lyst til mere?
Hop i køkkenet og kreer 3 af mine yndlings gryderetter. Alle fulde af smag, grøntsager og perfekt til de kolde måneder og alt derimellem.

  • Indisk gryderet med kikærter og bagte grøntsager – Nem gryderet fuld af smag, intensitet og lækre grøntsager.
  • Dahl med karrypasta og græskarmos – Ikke den traditionelle dahl med derimod krydret med karrypasta og kokosmælk som giver en vild lækker kant og dybde. Det bedste fra indisk dahl og thailandsk mad + ekstra grøntsager.
  • One pot med quinoa – Vegansk gryderet som har været en af bloggens favoritter længe og af god grund. Lækker hverdagsmad som er nemt at lave og smager herligt.
vegetarisk kartoffel curry
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments