Rødbedeshot med ingefær og lime

Powerfuld rødbedeshot med ingefær, lime, citron, chili og honning er forfriskende, smagfuldt og meget nemt at lave med blot en blender og si. Perfekt som en dejlig morgenrutine, eftermiddags “pick me up” eller når halsen driller. Nyd et hjemmelavet rødbedeshot fuld af power, som helt sikkert vil få dig til at blinke en gang eller to mere.

rødbedeshot med lime

Powerfuld rødbedeshot med ingefær

I dag skruer vi op til 11. Et udtryk min kæreste har lært mig (noget med en sjov youtube-video) men betydningen giver mening!
Vi giver noget et ekstra nøk, ekstra power, ja vi går over 10-skalaen. Men dagens rødbedeshot ER en 11’er. Vi har taget alt det bedste fra ingefærshots og tilføjet rødbede samt lime. Kombinationen er himmelsk. Ingefærshot med rødbede er intenst, frisk, syrligt, powerfuldt og vil få dig til at blinke en gang eller 2 mere.

Fremgangsmåden er super simpel, laves i en blender, præcis som vores ingefærshot. Blandingen hældes igennem en sigte og derefter på glas. Her kan de opbevares på køl 1-2 uger og kan både drikkes som små rødbedeshot eller blandes op med vand eller æblejuice for en mere rolig udgave. Uanset hvad vil rødbedeshot skrue hverdagen op til 11.

Hjemmelavet rødbedeshot opskrift

Reklamelinks er markeret med*
opskrift rødbedeshot med lime
Gem til madplan

Rødbedeshot med ingefær og lime

Powerfuld rødbedeshot med ingefær, lime og citron er nemt at lave og giver dig det bedste energi-kick.
Ingen bedømmelser endnu
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 små flasker
Tilberedelse15 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 500 g vand
  • 250 g rødbede
  • 80 g ingefær
  • 3 stk citroner
  • 2 stk lime
  • ¼ stk chili
  • 2 spsk honning

Tilberedelse

  • BLEND: Start med at skrælle citroner + lime. Vask ingefær og tag det værste skræl af, før du vejer deres samlede vægt af. Skræl og skyl rødbeder grundigt, skær i større stykker.
    I blender tilsæt vand, rødbede, ingefær, chili, citroner, lime samt honning. Blend på højeste hastighed indtil du står med en helt findelt væske. Det tager ca. 1 min. på min Vitamix.
  • SI BLANDINGEN: Herefter sier du blandinden igennem en finmasket si. Brug en ske eller ligende til at presse så meget som muligt igennem så du blot står tilbage med en overskydende tyk masse (denne smides ud).
  • SERVERING: Hæld dit rødbedeshot på flasker og sæt på køl. De smager klart bedst koldt hvor smagen har fået lov at samle sig. Opbevar rødbedeshot på køl 1-2 uger i lufttætte flasker.

Køkkenudstyr

  • Powerblender fx. vitamix

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Ingefærshot med rødbede – intens & spicy

Jeg har drukket virkelig mange ingefærshots igennem tiden (brugt farligt mange penge på dem – av!) men jeg er kæmpe fan af Frankly og deres forskellige versioner og særligt deres version med rødbede gav mig lyst til at lave enndu en version af ingefærshot. Vi tilføjer rødbede og lime. Rødbede er en superhelt og rig på mange gode næringstoffer herunder C-vitamin, kalium og folat. Alle med til at styrke din krop og dets evne til at præstere godt. Limesaft giver en ekstra syrlig og eksotisk dimension og er sammen med rødbede en stjernespiller.

PS: Har du rødbeder og lime tilovers? Lav denne rodfrugtsalat med korianderdressing, du vil takke mig senere!!

Rødbedeshot i blender – How to

Dagens opskrift kunne næsten ikke være nemmere og tid er ikke vores undskyldning for hvorfor vi ikke for dem lavet. På under 10 min. har du blendet, siet og kan hælde rødbede shots på flaske og kommet på køl. DET er effektivt. Eneste ting du lige skal være ekstra opmærksom på er rødbeden. Husk at skræl og skyl rødbederne godt inden brug, så vi får alt jordsmag af dem.

*Har du ikke en blender men vil super gerne igang med hjemmelavede shots, kan du bruge en juicer.

Tips og tricks til rødbedeshots

  1. Jeg har ingen blender, hvad gør jeg?
    • Du kan juice alle ingredienserne.
  2. Er rødbedeshot sundt?
    • Rødbedeshots skal drikkes af nydelse, ikke for sundhed. Men du får et lækkert boost, og ingefær er rig på antiinflammatoriske stoffer som kan hæmme visse betændelsestilstande i kroppen og kan være en del af en sund kost.
  3. Hvordan smager rødbedeshot?
    • Ingefær og rødbede giver en dejlig krydret smag, let spicy af chili og med skøn syrlighed fra citron og lime.
  4. Kan jeg erstatte honning?
    • Du kan bruge agavesirup i stedet.
  5. Jeg kan ikke lide chili, hvad gør jeg?
    • Du kan sagtens udelade chili hvis du ikke vil have den alt for stærk.
  6. Hvor længe kan rødbede shots holde sig på køl?
    • Du kan opbevare dine shots 1-2 uger på køl.
  7. Mit rødbedeshot bliver meget tykt, hvad gør jeg?
    • An på hvor store dine lime og citroner er, kan du få brug for at tilføje lidt ekstra vand eller citronsaft efter du har siet blandingen.
    • Jeg gør ofte det, at jeg hælder ekstra vand i mit shot når jeg skal drikke det, hvis jeg synes det er for “tykt”. Så kan jeg nemt vurdere hvor “tynd” jeg ønsker den.
rødbedeshot med lime og ingefær
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments