Veganske chokoladeboller – Bløde og luftige

Bløde veganske chokoladeboller er det lækreste bagværk. Hjemmebagte bløde boller med perfekt krumme, luftig midte og fyldt med mørk chokolade. De vil glæde store som små. Perfekt til morgenbordet, brunch, snack eller den søde tand. Er der noget bedre end nybagte duftende boller med chokolade? Hurtige, nemme og lavet helt uden æg. It´s chocolate time!

luftige veganske chokoladeboller

Bløde veganske chokoladeboller – Familiens favorit

(Indlæg fra 2020: Redigeret med nye billeder 2026 – Opskrift + tekst er det samme)

Er der noget bedre end duftende nybagte boller?
Måske hjemmebagte bløde boller ala bamseboller?
Eller smeltende chokolade..
Eller ALLE 3?..
Prøv med bløde luftige boller fuld af smeltende chokoladestykker! Veganske chokoladeboller der for HELE familien til at be’ om nr. 2.

Opskriften på veganske chokolade boller for mig til at smile STORT! Den er nemlig lavet efter min familie var hel i SVIME over mine hjemmebagte hveder. (Ps. man kan altid spise hveder, det er vel egentlig blot en krydderbolle..)

“De jo SÅ gode Alberte! – Plejer ALTID at riste mit brød ! – Men dem her spiser jeg som de er” – Kom det fra Mathias, min lillebrors ven (som bor hos min mor).

Det var vitterlig det STØRSTE kompliment, da jeg ved HVOR konservativ han er med hans mad, ristning af brød, smør og pålægschokolade!..hihi.
Så gik ideérne igang! Hvad kunne jeg bruge dejen til?..
Jeg spurgte; hvad kunne du særlig godt tænke dig jeg lavede?
“CHOKOLADEBOLLER”!! Kom det uden at tøve…

Ud i køkkenet og i gang med at teste – Fifle lidt med hvedeopskriften. Med ønske om at skabe en vegansk chokoladeboller som havde en blød og luftig midte men stadig med en dejlig krumme.
Fuld af mørk chokolade, tilpas smørfyldt og bagt til gyldenbrun. Efter et par test sad den i skabet. Nybagt, duftende og nydt lun med et godt lag smør.
YEP – Gå ikke ned på nydelse!!
Mathias´ begejstring da han smagte chokoladebollerne siger ALT om hvor lækre de er!!
2. portion blev hurtig bagt..

Opskrift på de bedste veganske chokoladeboller:

Reklamelinks er markeret med*
opskrift veganske chokoladeboller
Gem til madplan

Veganske chokoladeboller

Bløde chokoladeboller er det bedste hjemmebag for både store og små. Nyd dem lune, som snack, til brunch eller tag en med i madpakken. Nemme og uimodståelig lækre.
5 fra 9 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 15 stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse15 minutter
Hævetid1 time 30 minutter
I alt2 timer

Ingredienser

Chokolade boller

  • 220 g plantemælk
  • 25 g gær
  • 50 g rørsukker
  • 100 g aquafaba (*Dræn en dåse kikærter eller butterbeans og gem bønnevandet. Dette er vores aquafaba.)
  • tsk salt
  • 1 tsk kanel
  • 80 g vegansk smør
  • 130 g sigtet speltmel
  • 400 g hvedemel
  • 100 g mørk chokolade

Pensling

  • 3 spsk aquafaba
  • 1 tsk rørsukker

Tilberedelse

  • FØR DU STARTER: Start med at hakke chokoladen groft og sætte på køl, gerne ½-1 timer før du starter. Når den er kold farver den ikke så let dejen. Skær smørret i tern og lad den blive blød.
  • FORBERED DEJEN: Lun plantemælken til fingervarmt og kom i skål. Opløs gæren heri. Tilsæt rørsukker, aquafaba, salt og kanel. Rør rundt. Tilsæt sigtet speltmel + 350 g hvedemel. Rør til dejen er samlet.
    Tilsæt herefter blødt smør i tern + resten af hvedemelet. Ælt dejen indtil den er blank og slipper skålens kanter, ca. 10 min. Brug gerne en røremaskine hvis muligt. Fold herefter grofthakket chokolade i dejen.
  • HÆVE + FORM BOLLER: Dæk skålen med husholdningsfilm + viskestykke og lad den hæve 1 time ved sturetemperatur. Beklæd en bradepande eller fad med bagepapir. Ca. 35 X 25 cm.
    Efter dejen har hævet, tages den ud på et melet bord og deles i 15 stykker af ca. 75 g. pr. bolle. Form og fold bollerne ved at tage siderne og folde ind under bollen. Dette gør du står med en blank overflade der ikke vil sprække under bagning. Kom i den klargjorte form med foldningen nedad.
    Kom husholdningsfilm og klæde over og lad bollerne efterhæve 30-40 min. Forvarm imens ovnen til 220° alm. ovnvarme.
  • BAGNING: Pisk med kort med gaffel aquafaba + rørsukker sammen og pensl bollerne. Alternativt kan du bruge plantemælk. Bag bollerne 13-15 min indtil gyldne. Lad kort afkøle i formen og kom herefter på rist så de ikke bliver fugtige i bunden.
  • SERVERING: Nyd dem lune som de er eller med smør på. Kan opbevares i lufttæt pose 2-3 dage. Smager skønt ristet.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Mit “hemmelige” trick til luftigt vegansk bagværk

Aquafaba er mit “hemmelige” trick og hvis du spørger mig; Ret magisk! Aquafaba er kogevandet fra bønner, dvs. vandet bønnerne ligger i når vi køber dem på dåse/karton.

Lær alt om Aquafaba: Læs med i min Aquafaba Guide.

Hvis I har fulgt med et stykke tid ved I nok jeg har et særligt forhold til aquafaba..haha.
MEN jeg synes det er dybt fascinerende at opleve hvordan det kan anvendes i alt fra brød, granola og kanelsnurrer. Og selfølgelig flødeboller. Se dem lige HER.
At lave “gamle” kendinge til veganske opskrifter med noget så simpelt som aquafaba er en kæmpe glæde! Og nu til veganske chokoladeboller. Aquafabaen gør dem luftige og bløde helt uden æg.

veganske chokoladeboller er:

  • Perfekt bløde og lækre
  • Fuld af chokoladestykker
  • Let sprød krumme og luftig midte
  • Nemme og hurtig at lave
  • Uden æg og mælkeprodukter
  • Perfekt til eftermiddagshygge eller brunch
  • Families favorit
  • & vanedannende lækre…

Step for step – veganske chokoladeboller

Veganske chokoladeboller er enkle og kræver få steps samt hævetid. Jeg anbefaler at holde ælte og hævetid da det virkelig er med til at gøre veganske chokoladeboller bløde og luftige uden at skulle tilsætte yderligere mel.

  1. Lun plantemælken og opløs gæren heri.
  2. Tilsæt sukker, aquafaba, salt og evt. kanel og rør sammen.
  3. Tilsæt sigtet speltmel + 350g hvedemel og ælt indtil dejen samler sig.
  4. Tilsæt blødt smør + resten af hvedemelet og ælt indtil dejen er blank og slipper skålens kanter, ca. 10 min. Brug gerne en røremaskine men det kan også gøres uden.
  5. Hak chokoladen groft og vend i. (Lad gerne chokoladen ligge på køl inden, så farver den mindre i dejen)
  6. Lad dejen hæve med film + klæde over 1 time.
  7. Beklæd en bradepande med bagepapir. (Ca. 35 X 25)
  8. Vend dejen ud på melet bord og lav 15 stykker af ca. 75 g. stykket.
  9. Form bollerne og fordel i den klargjorte bradepande. Lad dem efterhæve under film + klæde ca 30-40 min.
  10. Forvarm ovnen til 220 grader almindelig ovn. Pensl boller med aquafaba rørt med lidt sukker og bag dem 13-15 min indtil gyldne.
  11. Lad bollerne afkøle på rist og nyd dem lune evt. med et lag plantesmør – YUM!
veganske chokoladeboller uden æg

Lækkerier med chokolade

Chokolade! Hvem er ikke fan, og ikke blot i veganske chokoladeboller.
Som snack, på morgenmad eller i brød og kager. Jeg er selv en mørk chokolade kind of girl, men du kan snildt gå ned i chokoladeprocent. Blot tjek ingredienslisten bagpå, da mange varianter desværre indeholder mælkepulver og er dermed ikke vegansk hvis du ønsker dette.

  1. KERNE KNÆKBRØD MED CHOKOLADE – Vegansk
    • Sprødt, knasende og chokoladeintens! Alt det får du i det lækreste knækbrød med chokolade som er lavet på sesamfrø, græskarkerner og hasselnødder. Vendt med lidt honning, krydderier og bagt sprød i ovnen. 
  2. BANANBRØD MED CHOKOLADE – Vegetarisk
    • Svampet, lækkert og nemt bananbrød med chokoladestykker og rigeligt banan. Bananbrødet er perfekt til den søde tand, eftermiddagshyggen, brunch eller bare fordi. Nyd det som det er eller kom en klat smør på. 
  3. AMERIKANSKE PANDEKAGER MED CHOKOLADE – Vegansk
    • Amerikanske pandekager med chokolade, banen og yoghurt er himmelsk lækre, luftige, nemme at lave og klar på 20 min. Opskrift på små bananpandekager uden æg og mejeriprodukter er vanedannende og tilfredsstillende!
Del indlægget med nogen du holder af

35 kommentarer

  1. 5 stars
    Det er de absolut bedste boller jeg i mit liv har smagt ! De er helt igennem fantastiske! Tusind tak for opskrift.! Virkelig virkelig gode boller 🙂

  2. Hejsa…. Jeg vil lige høre ang chokoladen. Du har ikke nævnt at det er en vegansk chokolade ?? Der pleje jo at være mælk i chokolade og så er bollerne jo ikke veganske ??

    Hilsen Käte Madsen

    • Hej Käte. Jeg har ikke skrevet vegansk, da de fleste mørke chokolader over 70% er veganske og jeg håber at opskriften kan bruges af flere, hvorvidt man ønsker at bruge vegansk chokolade eller ej er op til en selv. Min glæde er at inspirere til at bage boller og ikke savne æg og mælkeprodukter. Håber det gav mening. Rigtig god dag, hilsen Alberte

      • Hej Alberte.
        Mange tak for svar…. jeg var bare ikke klar over at mørk chokolade over 70 % var vegansk. Men tak for det ,så blev jeg lidt klogere 🙂
        Rigtig god dag til dig …Hilsen Käte

        • Hej igen Käte, selvfølgelig du kan altid skrive 🙂 Det meste er, dog ville jeg altid tjekke bagpå da fx marabou laver nogle med 70% med mælkepulver. Men ellers er stort set alle andre mærker over 70 veganske. Go aften, hilsen Alberte

  3. 5 stars
    Bedste chokoboller til dato!! Så bløde og velsmagende. Prøvede at lave dem uden chokolade, så får man de lækreste bamseboller/fødselsdagsboller. Stor anbefaling herfra 🙂

    • Hej Kirsa – Jeg bruger smørblok og du kan bruge alle plantemælk jeg ville bruger god personligt helst neutral soya eller havremælk. Håber du bliver glad for dem, god søndag. Hilsen Alberte 🙂

      • Så tog jeg det rigtige valg.. 😊 er igang med at lave dem nu.. 🤗 skal nok melde tilbage om udfaldet.. men er sikker på de bliver super gode.. det er jo altid godt når opskriften er fra dig😍

  4. Det er ikke en webside der er programeret som man bør i 2022…. Jeg ændre antallet af boller, men ingredienserne i teksten forbliver de samme i gram. Når man følger teksten, hælder man 350g mel i og ikke 250g som det burde være til det antal boller jeg har valgt. Det er ærgerligt og ikke til at redde når man som mig ikke er en ørn i et køkken.

    • Hej Bo, ked af du havde en dårlig oplevelse. Jeg kan desværre ikke sætte den op til at ændre tekst men kun råvarer så der kræver det at man har gennemlæst opskrift inden og lige sat sig ind i det 🙂 Håber du tør kaste dig over dem en anden gang. Rigtig god mandag, hilsen ALberte

  5. Hejsa!
    Kan man erstatte aquafaba i dejen med f.eks en blanding af blendet hørfrø og vand? Det der hedder fake egg.

    • Hej Thea – hvis du vil erstatte aquafaba ville jeg vælge neutral yoghurt eller yderlige plantemælk (hvis mælk evt. lidt ekstra mel) Hørfrø-æg er mere når vi gerne vil have noget til at binde sammen fx. deller, muffins mm.
      Håber det lykkedes, rigtig god dag, hilsen Alberte

  6. Ny i en verden uden æg.
    Min datter på 10 måneder har æggeallergi og derfor forsøger jeg at bage uden æg. Vil rigtig gerne bage de her boller til hende fødselsdag og nu spørger jeg nok dumt men jeg aner det ikke😄 Skal aquafaba piskes inden det kommer i dejen eller er det “bare” vandet fra kikærterne jeg kommer i dejen?

    • Hej Kamilla, lige æg er virkelig også en meget brugt ingrediens og nemlig lidt svær at erstatte, så håber du kan finde brugbare opskrifter herinde 🙂 og husk der findes INGEN dumme spørgsmål. Ift. aquafaba kommer du det blot direkte i, dvs. du dræner en dåse kikærter, gemmer vandet (aquafaba) vejer den skrevne mængde af og kommer blot i som det er 🙂 Det er med til at binde dejen sammen og skal derfor ikke piskes som hvis vi ville skabe luftighed og fylde.
      Rigtig god fornøjelse og søndag, hilsen Alberte 🙂

      • Tusind tak for hjælpen🤗 Jeg har gemt din side, for der var flere opskrifter jeg vil afprøve👍🏻 Jeg er en habil bager men har aldrig bagt uden æg, så det føles som en ny verden at begive sig ud i😅

        • Selvfølgelig, du kan altid skrive 🙂 Så er jeg 100% på du nailer det, fordi så kender du jo konsistenserne og teksturer vi gerne vil opnå og det eneste vi ikke kan erstatte er når æggehviden bruges som stabilisator, dvs. det stivner ved varme hvor fx. aquafaba blot bliver flydende igen ved for høj varme. Rigtig god mandag, hilsen Alberte 🙂

  7. 5 stars
    Det er vitterligt verdens bedste chokoladeboller. Så lette og luftige (jeg tilføjer dog altid +50% ekstra chokoladeknapper, hehe)

5 from 9 votes (5 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering