Banan granola med aquafaba

banan granola med aquafaba

Sprød banan granola er et hit til morgenbordet eller sund snack. Nem at lave, vegansk, gluten- og oliefri med hjælp fra aquafaba. Granolaen sødes med banan, krydres med kanel, kardemomme og appelsinskal og vendes med pisket aquafaba som giver en helt unik sprødhed – helt uden olie. Sund, mættende og nærende granola som vil være et hit hos hele familien.

Banan granola – sprød med aquafaba

Sprød, knasende granola..
Er der noget bedre?
Ovenpå yoghurt, smoothie bowls, havregrød eller snack…


Jeg ELSKER alt der knaser! Granola er ingen undtagelse.
Dagens opskrift er hybriden mellem 2 favoritter; banan & aquafaba.
JEPS! Dagens opskrift på banan granola er lavet med aquafaba (kikærtevand) som gør den sprød, oliefri og YDERST vanedannende.
Nysgerrig?…

banan granola med aquafaba

Granola sødet med banan og oliefri

Men hvad er granola egentlig? Et fancy ord for mÿsli?
Granola er det Amerikanske navn for; ristet mÿsli.
Havregryn/flager, nødder og frø som ofte er vendt i fedtstof, sukker og herefter bagt i ovnen eller ristet.

Hvordan kan vi opnå samme sprøde overflade, søde smag og bevare et godt næringsindhold samt et stabilt blodsukker?
HER kommer banan og aquafaba ind i billedet. Det er MAGISK.

I dagens granola søder vi med moste bananer, krydrer med kanel, kardemomme og strejf af appelsin. Herefter vender vi med pisket aquafaba.
Basen er lavet på havregryn, kerner og frø som vendes med banan/aquafaba blanding og bages i ovnen indtil sprød.
Resultatet er store lækre crunchy stykker, perfekt søde, sprøde, sunde og helt uden olie.

Jeg har allerede lavet granolaen 4 gange. For hver dag er granola dag.
Håber i vil nyde og begejstres som jeg over denne sprøde lækkerhed.
Dagens banan granola er:

  • Knasende sprød
  • Olie og glutenfri
  • Sund og mættende
  • Crunchy
  • Hurtig og nem at lave
  • Vanedannende..

TIP: Vild med banan OG granola? Prøv banan granola sødet med dadler og vendt med mørk chokolade. Helt uden tilsat sukker eller olie.
Få den lækre opskrift HER.

Ingredienser til granola med banan

Ingredienser til banan granola er simpe og du kan nemt variere den ved at lege med forskellige kerner og frø:

  • Banan
    Gerne meget moden, de skal dufte sødt og være bløde.
    Mos dem godt eller kør dem i en blender.

  • Aquafaba
    Vandet fra en dåse kikærter. Dvs. når du dræner bønnerne gemmer du vandet. Piskes i HEL ren skål med elpisker. Vigtigt der ikke er sæbe eller vand rester da du ellers ikke kan piske den stiv.

  • Krydderier
    Kanel, kardemomme, vanilje og appelsinskal. Jeg elsker den varme kombination sammen med citrus smagen. Har du ikke appelsin kan du sagtens udelade.
    Salt er samtidig nødvendig da det fremhæver de andre smage, blot 1/4 tsk. gør underværker.

  • Kokossukker eller rørsukker
    Blot 10g giver en lækker sprødhed da det karamelliserer i ovnen.

  • Havregryn
    Du kan både bruge fine og grove eller lave en blanding.
    Ønsker du glutenfri bruger du blot den variant.
    Du kan variere med speltflager.

  • Hel boghvede
    Giver et helt særligt bid til vores granola. Du kan købe det i større supermarkeder eller i helsekosten.
    Du kan udskifte med tilsvarende kerner/frø.

  • Blandede kerner/frø
    Find din ynglingsvariant eller varier fra gang til gang. Jeg bruger både hørfrø, solsikke, cashewnødder, sesamfrø mm.
banan granola med aquafaba

Sund og nem morgenmad

Vild med morgenmad?
Vild med banan?
Også mig! Banan er GENIAL da den giver sødme og tilføjer cremethed (er det et ord? haha..)

Det udnytter vi til fulde når vi laver nicecream. Is på frosne bananer – SÅ cremet, sundt og nemt. Alt det kræver er frosne bananer, lidt plantemælk og BUM så der sund morgenmad.
Min favorit er kirsebær nicecream. Perfekt at toppe med banan granola.

Eller den grønne varinat; Greenie som ligeledes er sødet med banan og blendes med spinat. En rigtig power smoothie.

ELLER sommerens ultimative smoothie bowl med mango og banan. Eksotisk og cremet.

banan granola med aquafaba

Banangranola med aquafaba – tips og tricks

  • Modne bananer:
    – Brug de helt modne bananer. De er perfekt søde og derfor oplagt til granola.

  • Aquafaba kræver HEL ren skål:
    – Når vi pisker aquafaba er det meget vigtigt at vores skål er hel ren og fri for rester af enten vand eller sæbe. Dette vil ellers ødelægge din aquafaba som ikke kan piskes stiv.

    *Lær alt om aquafaba i min Aquafaba Guide.

  • Bagning i ovn:
    – Alle ovne er forskellige og bagetiden kan derfor variere meget.
    Ovnen står på 160 grader varmluft og granolaen bages i ca. 40 min, hvor der vendes et par gange undervejs.

    – Hold øje og vurder selv, granolaen skal evt. bage 35 – 50 min.
    Granolaen skal være tør, gylden og let sprød, ikke brændt. Den vil blive hel sprød når den afkøler.

  • Variantioner:
    – Du kan tilføje alt fra kokosflager, tørret frugt eller chokolade efter granolaen er bagt og hel kold.
    – Jeg har tilføjet ristet kokos på billedet.

  • Opbevaring:
    – Lad granolaen køle HELT af før du kommer den på glas eller bøtter, blot sørg for at de er lufttætte. Her kan den snildt opbevares flere uger.

  • Video guide:
    – Se videoen under opskriften hvor jeg viser hvordan jeg pisker aquafaba og laver banan granola.

Nu der kun at sige:
LET´S GO BANANAS !!

banan granola med aquafaba

Banan granola med aquafaba

Sprød banan granola lavet med aquafaba og helt uden olie. Perfekt til morgenmad, snack eller sund dessert. Nem og hurtig at lave.
5 fra 1 stemme
Antal: 1 stort glas
Forberedelse10 min
Tilberedelse40 min
I alt50 min

Ingredienser

  • 70 g aquafaba (vand fra en dåse kikærter)
  • 1,5-2 stk banan (ca. 150g )
  • 40 g ahornsirup
  • evt. 1 stk appelsin, skallen
  • 10 g kokossukker (ell. rørsukker)
  • tsk kanel
  • ½ tsk kardemomme
  • 1 tsk vanilje
  • ¼ tsk salt
  • 250 g havregryn
  • 40 g græskarkerner
  • 60 g hel boghvede
  • 100 g kerner/nødder/frø (evt. cashew og hørfrø)

Tilberedelse

  • Tænd ovnen på 160° varmluft og klargør bageplade med bagepapir.
  • Dræn en dåse kikærter og gem aquafaba. Vej 70g af og kom i HEL ren skål. Sæt til side.
    Mos bananer og vend med ahornsirup og evt. appelsinskal og sæt til side.
    I stor skål bland kokossukker, kanel, kardemomme, vanilje, salt, havregryn, hel boghvede, græskarkerner, kerner/frø og sæt til side.
  • Pisk aquafaba luftigt med elpisker det tager ca. 5 min. Tilsæt bananblandingen og pisk kort, blot til det er blandet.
  • Vend forsigtig aquafaba/banan blandingen i de tørre ingredienser indtil alt er dækket.
  • Fordel blandingen jævnt på bageplade og tryk godt sammen. Dette vil give en ekstra sprød granola med store stykker.
    Bag granolaen 35-50 min. (se tips og tricks). Vend et par gange undervejs, gøres bedst ved at "hakke" i den og let vende rundt så de store stykker bevares.
    Granolen er færdig når den er let gylden og sprød. Den vil blive hel sprød når den er kold.
  • Lad granolaen køle helt af og vendt evt. med kokos, tørret frugt eller chokolade.
    Opbevar i lufttæt glas eller beholder op til 2-3 uger.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr
Del indlægget med nogen du holder af
Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments