Vegansk chokoladekage – uimodståelig lækker og svampet

Vegansk chokoladekage - uimodståelig lækker og svampet 1

Den BEDSTE veganske chokoladekage. Perfekt svampet, intens og yderst lykkebringende. Super hurtig at lave – ingen æg eller fancy erstatninger. Lavet i én skål med simple ingredienser. KAGEN alle vil elske. Vegansk chokoladekage med svampet krumme, let tekstur og uimodståelig smag af kakao. Svaret på dine kagedrømme.

Vegansk chokoladekage – lykken i en bid

De 3 K’er.. Nej vent 4 !!

KAGE..
KAKAO..
KAFFE..
KÆRLIGHED..

Prøv med vegansk chokoladekage, beriget med kakao, kaffe og en kæmpe bunke kærlighed.(Det fik jeg i hvert fald fra min lillebror da han smagte den)
Ikke bare første gang.. ALLE 3 gange! Haha..
Der er nemlig blev bagt vegansk chokoladekage i lange baner de sidste par uger..1.2.3..gange! Hver gang med det største smil.
SÅ simpel – SÅ uimodståelig, mundvandsløbende, “jeg tager lige et ekstra stykke” lækker!!

Klassisk!
YEP nogle gange skal vi ikke ændre på noget der fungerer – right?
Eller nærmere – Jeg tager udgangspunkt i mine gamle opskrifter, nørder, leger, tester og skaber den PERFEKTE veganske chokoladekage.
HELT uden æg, mærkelige ingredienser.
Bund ærlig simpel – svampet – seriøs go’!
Veganske opskrifter skal være for ALLE.

Har i ligesom mig savnet den perfekte chokoladekage der kunne bages til hverdag og fest? Som er svampet, über lækker, med dyb kakaosmag, let krumme og beriger vores kagehjerter?
ØØHHM – Ja TAK!!

Der kun at sige: Den er her!
KAGEN!
Chokoladekagen der er alt vi drømte om. Jeg lover det på min families vegne 😉 !
Berig dig selv, familie, venner med KAGEN.

Lets do this.

Reklamelinks er markeret med*
vegansk chokoladekage
Gem til madplan

Vegansk chokoladekage

Luksuriøs svampet vegansk chokoladekage. Svaret på alle dine kage drømme, nem, hurtig og med få simple ingredienser. Du vil aldrig gætte den er vegansk.
4,8 fra 34 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 10 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse40 minutter
I alt50 minutter

Ingredienser

Tilberedelse

  • Forvarm ovnen til 180 grader. Beklæd en 33 X 22 cm. form med bagepapir. Du kan også smøre den med lidt olie, men her kan du ikke flytte kagen efter bagning.
  • Start med at lave "kærnemælk" ved at blande soyamælk og citronsaft i en skål, rør rundt og stil til side i ca. 5 min.
  • Bland mel, kakao, rørsukker, brun farin, bagepulver, natron, salt samt vanilje i en stor skål, rør rundt og sæt til side.
  • Tilsæt æblemos samt olie til soyamælken og pisk med elpisker eller traditionel piskeris blandingen sammen.
  • Tilsæt den våde blanding til det tørre samt den varme kaffe. Pisk på lav hastighed indtil dejen er helt blandet og ingen klumper er tilbage. Dejen er tynd.
    *TIP: Ønsker du at undgå kaffe brug da kogende vand eller evt. koffeinfri.
  • Hæld dejen i formen og bag i ca. 40 min. Tjek med en tandstik om kagen er færdig. Kommer den ren ud, eller med få krummer er kagen færdigbagt. Husk alle ovne er forskellige og afhængig af hvilken type form du bruger kan bagetiden variere.
    Tjek tips og tricks længere oppe for alternative forme.
  • Opbevar i lufttæt beholder, evt. på køl hvor den kan holde sig fint i op til 5 dage.
    Du kan evt. smøre med kokosfrosting (opskrift længere oppe i indlæg)
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Bedre end bagerens – Hjemmebagt chokoladekage

Hjemmebagt eller hjemmebragt 😉
Der er noget særligt ved hjemmbag. Ikke SMAGER det bare bedre, det er ligeledes hyggeligt og kan være en skøn måde at samles på. Vegansk chokoladekage er ingen undtagelse.
Den er ALT hvad en chokoladekage skal være OG bedre en bagerens! Den ER:

  • Perfekt svampet
  • Super hurtig, nem og gennemtestet
  • Vegansk og uden erstatningsprodukter
  • Simple hverdagsingredienser
  • Lavet i EN skål
  • Intens og smagsrig
  • Hele families FAVORIT
  • Kan laves til cupcakes eller i springform
  • Ja..UIMODSTÅELIG
vegansk chokoladekage cupcake

Svampet, simpel, stjernego’ – vegansk chokoladekage

Ingredienserne til chokoladekage er nøje udvalgt så vi opnår den perfekte konsistens, og spiller en rolle på hver deres måde:

  • Hjemmelavet “kærnemælk”: Bland soyamælk med citronsaft/æbleeddike og lad stå i 10 min. Nu er mælken syrnet med små klumper og klar til brug. Blot rør rundt og tilsæt som beskrevet i opskriften.

  • Æblemos: I vegansk chokoladekage bruger vi æblemos i stedet for æg. Det er med til at give fugt, binder kagen sammen og bidrager med et let sødme.

    PIFT: Læs mere om erstatning af æg i bagning i min guide til veganske “æg” HER

  • Olie (smagsneutral): Chokoladekagen behøver fedtstof for at hænge sammen. Jeg bruger smagsneutral smeltet kokosolie.
    Jeg har prøvet at skære så langt ned som muligt og tilsætte mere æblemos i stedet. Men netop uden at gå på kompromis med smag og tekstur.

  • Vaniljepulver eller vaniljesukker: Jeg vil til enhver tid foretrække vaniljepulver. Men det er dyrt. Jeg anvender derfor 2 tsk vaniljesukker i stedet. Brug hvad du har. LUKSUS er evt. kornene fra 1 vaniljestang.

  • Bagepulver og natron: Vi bruger begge hævemidler i kagen for at sikre at kagen hæver samt et opnår et luftigt resultat. Husk at netop syren fra “kærnemælken” er vigtig når vi arbejder med natron.

  • Varm kaffe eller kogende vand: OH MY! Når vi bruger kaffe fremhæves smages helt exceptionelt! Kaffen gør kakaosmagen bliver dyb og kraftig.
    Vil du undgå kaffe kan du erstatte med kogende vand men resultatet vil ikke være ligeså intens.
    HUSK. At kaffen/vandet skal være VARMT. Næsten kogende.
    Koffeinfri kaffe. Brug evt. koffeinfri kaffe hvis det er koffeinen du gerne vil undgå. Smagen samt dybden vil du få på lige fod her.

  • Almindelig hvedemel: Chokoladekagen er lavet på almindelig fint hvedemel. Dette sikre det luftige resultat med en let krumme. Jeg har ikke testet med glutenfri endnu.
vegansk chokoladekage

perfekt vegansk chokoladekage – tips og tricks

Et par vigtige tips og tricks så du får succes i køkkenet samt alternativ til formen. Måske du er mere til cupcakes? Læs med og bliv mesterbager:

  • Præcise mål: Præcise mål er vigtigt når vi bager, især vegansk. Jeg vejer derfor ALT af, inkl. flydende ingredienser som soyamælk, kaffe mm. Dette sikre et perfekt resultat hver gang.

  • Flydende dej: Dejen ER flydende inden bagning, så INGEN panik! Følg mine instruktioner og vær sikker på at for din form med bagepapir samt bag den angivne tid (tjek med tandstik).

  • Bagetid: ALLE ovne er forskellige. jeg bager kagen ved traditionel varme, på næstøverste rille. Bager du varmluft sku da evt. en smule ned og tjek kagen løbende. Kagen er færdig når en tandstik kommer ud ren, eller med få krummer.

  • Holdbarhed: På papiret 3-4 dage i lufttæt beholder, evt. på køl. Hos min familie og jeg 2 dage eller mindre – haha 😉

  • Cupcakes eller springform: Har du ikke den angivne form, eller vil have kage NU 😉 bare rolig, jeg har testet opskriften af så i kan bage veganske chokolade cupcakes eller kagen i springform.

    CUPCAKES: Den angivne opskrift giver ca. 20-24 cupcakes. Fyld jeres forme halvt op og bag dem ved 180 grader i ca. 22-25 min. Tjek efter om en tandstik kommer ren ud.

    SPRINGFORM:
  • 2 X 20 cm. springform
  • 1 X 26 cm. springform

    Begge varianter bages ved 180 grader i ca. 40 min. men tjek efter med en tandstik, alle ovne er forskellelige.

Hurtig vegansk kokosfrosting – kronen på værket

Lyst til lidt ekstra lækkert?
Lidt krymmel på hverdagen?
Snup en mega nem og yderst lækker (jeg spiser den fra skålen lækker) vegansk frosting lavet på blot 3 ingredienser.

KOKOSCREME (øverste del af kokosmælk som har stået på køl natten over)
AHORNSIRUP
VANILJESUKKER


Skrab den tykke del af kokosmælken ud og kom i en skål (helst afkølet). Tilsæt en smule ahornsirup samt vaniljesukker og pisk med elpisker indtil det bliver fluffy og lækkert, omkring 1-2 min. Er cremen ikke fast nok kan den kommes på køl indtil den ønskede konsistens. Her kan den holde sig et par dage. Pynt evt. med friske hindbær eller frysetørret hindbærpulver.

Eftermiddags kittet – kage og kaf’

Jeg har fra barnsben ALTID spist eftermiddagskaffe. Som vi kalder det i Jylland. Når vi kom hjem fra arbejde samt skole, samlede vi os om bordet til ristede krydderboller, kaffe og hvis vi var heldige lidt lækkert 😉
Det har holdt ved – og jeg er snart 28! uhh..
MEN der er noget særligt over hyggen, at samle sig om en go kage, lækkert brød og snakke om dagen, eller når jeg er alene lave kryds & tværs, se Netflix…Vigtigst NYDE det.

Her får i 4 af mine favoritter – Sunde, lækre og et par lidt mere ekstravagant udgaver:

Får i testet vegansk chokoladekage vil jeg ELSKE at høre om det. Kommenter herunder, bedøm kagen, og tag mig endelig på Instagram @albertestengaard så jeg kan følge med i jeres kage eventyr!
Nyd det venner !

Del indlægget med nogen du holder af

49 kommentarer

  1. Kan sojamælken erstattes af rismælk?
    Og vil opskriften også kunne bruges, selvom det er med glutenfrit mel?

    • Hej Carolina, det kan den snildt. Jeg har haft en følger der testede med Amo glutenfri mel og havde rigtig go erfaring. Tror hun ca. anvendte 190g. Men blot sørg for dejen er ret tynd (tyndere end alm kagedej). Håber det lykkedes. Kram A

  2. Hvis ikke jeg har natron (det er ikke en nem ting at få fingrene i her i Perú), kan jeg erstatte med andet? Tak ☺️

    • Hej! Ej det kan jeg godt se – du kan godt udelade det helt, men det hjælper med at hæve og give kagen struktur. Evt brug en smule mere bagepulver. ca. 1/2 tsk. Håber det lykkedes 😀 Kram A

        • self – glad for du skriver. Nej jeg ville bibeholde eddiken da den ligeledes arbejder sammen med bagepulveret (du kan også snildt bruge citronsaft) Håber det lykkedes 🙂 Kram fra A

          • Nu kommer der ér til spørgsmål (tak for tålmodigheden). Her i Perú er der ligeledes heller ikke citroner som hjemme i Danmark, men udelukkende Lime. Kan det være et alternativ til citronsaften?

          • self – du må altid skrive og spørge :D. Tror stadig jeg ville tilsætte lidt syre, evt.lime eller gerne æblecidereddike. Blot 1 tsk er fint. Håber det lykkedes. Kram A

          • Hej, jeg bliver lige nødt til at blande mig her, selvom jeg er lidt sent på den.
            Bagepulver er en blanding af natron og syre. Så man kan sagtens erstatte natron med bagepulver, men man skal bruge 4 gange så meget for at få samme resultat.
            Derudover skal man også udelade syren (eddike/citron), idet der allerede er syre i bagepulver.
            Vh. Kasper

          • Hej Kasper, det er hel korrekt hvad du siger. Jeg har blot erfarret efter mange test at kombinationen af de 2 sammen giver gode veganske kager mm., dette kan være at de reagerer forskelligt, og hvilket udtryk de giver en kage, da bagepulver reagerer hurtigere, selv når du dobler natron. Go weekend, hilsen A

  3. 3 stars
    Tak for opskriften! Den blev mit første forsøg på en vegansk kage 🙂
    Måske jeg fik valgt en for stor form, så den blev for lav, men den blev desværre ikke svampet. Snarere lidt gummiagtig. Jeg synes også smagen var meget neutral. Jeg tror det ville være godt med hakket chokolade i.

    • Hej Thea, ked af det ikke blev helt som ønsket. Formen betyder meget for det svampede resultat, så tror det er fejlen. Den ville sagtens kunne tage hakket chokolade, jeg ville bare gerne skabe en nem kage som kunne toppes med evt. chokolade 😀 Kram fra A

  4. Hej 🙂
    Hvor mange er opskriften til?
    Skal bare til min søns fødselsdag og vi bliver 12-13 stykker.
    Kan den fryses?
    Vh Simone

    • Hej Simone 😀 Den er ret stor kagen, så vil gætte på 10-12 personer hvis man taget et stykke. Ellers kan du evt lave 1,5 portion og i muffinsforme hvis du vil være på den sikre side 🙂
      Har ikke prøvet at fryse, men tror snildt du kan gøre det. Håber det lykkedes, kram A

      • Tak for svaret 🙂
        Jeg prøver med 1,5 portion og i fryseren :).
        Når du skriver æblemos, hvordan laves det så præcist?
        Vh Simone

  5. 5 stars
    Hej A.😊
    En virkelig lækker chokoladekage og nem at gå til. Den bager jeg temmelig tit, da
    min forhenværende svigerdatter er veganer, men vi har stadig meget kontakt da hun jo er mor til to af mine 16 børnebørn og hendes to piger med hendes nye mand, hører også med til mine børnebørn.🥰

    • Hej søde Minna, Tusind tak for din søde besked. Og hvor er det skønt i stadig har kontakt og netop bruger tid sammen om med børnebørn, 16 wow 😀 familie er noget helt særlig. Rigtig god dag, kram fra A

  6. 5 stars
    Hej Alberte. Jeg vil bare lige sige, at i dag bager jeg din fantastiske kage for mindst 20. gang 🙂 Den bedste chokoladekage!!!

  7. Har du nogle tips til når det er en bradepande?
    Hvor længe ville den så skulle bage?😊

    • Hej Julie, uh har desværre ikke prøvet at bage i bradepande. Men jeg tænker den skal bage alt imellem 25-35 min. afhængig af hvilken størrelse bradepande. Evt skal du bruge 1,5 portion da formen jeg har angivet i opskrift allerede er ret stor. Håber det lykkedes, Hilsen Alberte 🙂

  8. Det er fint jeg kan ændre antal personer kagen er til. Men det ændre jo ikke formen. Så den form du skriver 33×22 hvor mange er den til, ca. ?

    • Hej Jette, formen som beskrevet er til 10 personer, hvis du øger antallet af personer kan jeg ikke fortælle præcist hvilken form der er bedst. Håber det lykkedes, go dag. Hilsen Alberte 🙂

    • Hej Andrea, ja det kan du sagtens 🙂 Blot vær opmærksom på at banan vil smage igennem modsat æblemos. Håber du bliver glad for den, god dag. Hilsen Alberte 😀

    • Hej Christiane – Afhængig af hvor mange gange du ganger opskriften op vil jeg sige du sagtens kan bruge en bradepande. Det vigtigste er din dej ikke er for lav i formen inden den bages så den ender med at blive tør. Hvis du bruger en bradepande som passer i ovnen, ville jeg tro du skal bruge opskriften X 2 og herefter er mit bedste råd at tjekke kagen løbende om den er færdig men jeg tro den skal have nogenlunde det samme. Skal du bruge mere kage end dette anbefaler jeg du laver flere stk. Håber det lykkedes. Rigtig god dag, hilsen Alberte 🙂

  9. Seriøst den lækreste kage EVER… jeg bagte den da min veninde kom og hyggede, hun er veganer. Og jeg satte så et stykke ind til min 19 årig søn, som er ret kræsen mht. kager… han var helt vild med den, præcis som vi andre to. Så vi får gæster igen i morgen, og den skal bestemt laves igen til dessert, med hjemmelavet vanilleis og friske bær. TAK for opskriften, det er helt klart i top 5 af favorit kageopskrifter.

    • Godmorgen Pernille 🙂 Tusind tak for din besked, hvor er det skønt at høre! Både med veninde, teenagebarn og som del af dessert (God ide med vaniljeis og bær) Håber du får en skøn weekend og hyggelig aften med gæster. Mange hilsner fra Alberte 😀

  10. Hej Alberte.
    Det lyder som en perfekt kage for mig veninde, der er allergisk. Kan det mon fryses? Eller er den lige så god to dage efter den dag, den er bagt? 🙂 På forhånd tak.

    • Hej Lotte 🙂 Så dejligt hvis den kan bruges, kan kan snildt spises 2 dage efter hvis den opbevares tørt og køligt, jeg har desværre ikke prøvet at fryse den og kan ikke sige præcis hvordan den klarer sig. Håber du får en dejlig tirsdag, hilsen Alberte 🙂

  11. 5 stars
    Gæsterne og jeg synes det var en super lækker kage og skønt med rester dagene efter.
    Lavede en vegansk smørcreme med rød farve.

  12. Hej Alberte.
    Jeg har først nu fået øjnene op for dine veganske kageopskrifter og waw, de ser gode og meget gennemarbejdede ud
    I sidste uge kastede jeg mig over din gulerodskage, og jeg har lige sat din chokoladekage i ovnen.
    Gulerodskage blev helt suveræn.
    Virkelig.
    Den blev rost til skyerne.
    Jeg havde reduceret sukkerindholdet i den, og det har jeg også gjort i chokoladekagen.
    Et spørgsmål i den sammenhæng :
    hvilken funktion har sukker i bagværk udover at give sødme ?
    Jeg er forbavset over de store mængder af sukker, der ofte indgår i kageopskrifter og minimerer det tit; men det er jo også risikabelt at ændre på sammensætningen.
    Har du eksperimenteret med kageopskrifter med lavere sukkerindhold ?
    Mange hilsener
    Karin

    • Hej Karin, så dejligt hvis du kan bruge opskrifterne 🙂
      Sukker har mange ret essentielle funktioner, primære i kager er selvfølgelig sødning, men herudover spiller det en rolle i tekstur, hvordan den bevarer fugt og dens volumen. Men ofte kan man godt skrue lidt ned og stadig have en skøn kage.
      Hvis jeg leger med kager hvor der indgår mindre sukker er det ofte “raw kager” men jeg har også nogle muffins på bloggen hvor der er brugt dadler som sødning. Rigtig god mandag, håber kagen blev god 🙂 Hilsen Alberte

      • Mange tak for svar.😊
        Kagen hævede fint og blev let og svampet med en intens smag af cacao.
        Alle spiste med stor fornøjelse og var begejstrede for kagen.
        Super fin opskrift!!
        Mange hilsener og god mandag til dig
        😊

        Ps. jeg havde reduceret med 80 gram sukker + lidt mindre kaffe

4,77 from 34 votes (27 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering