Spidskålssalat med æble

Spidskålssalat med æble er en frisk og sprød salat med rødløg, dild og saltede mandler, vendt i en enkel mayo-dressing med citron og sennep. En nem salat, der passer perfekt som tilbehør til hverdagsmad, gæster eller et frokostbord. Salaten er nem at lave og skøn som foodprep.

spidskålssalat med æble

En spidskålssalat, man bliver ved med at tage af

Der findes salater, der bare fylder tallerkenen. Og så findes der salater, man bliver ved med at gå tilbage efter. Den her spidskålssalat hører helt klart til den sidste kategori!

Den sprøde spidskål danner basen, mens æble tilfører en frisk sødme, rødløg giver lidt kant, og dild binder det hele sammen med sin milde, aromatiske smag. Til sidst toppes salaten med saltede mandler, som giver masser af knas, og vendes i en enkel hvid dressing med citron og sennep, der samler alle smagene uden at overdøve de friske råvarer.

Det er en salat med få ingredienser, hvor hver enkelt råvare har sin plads. Den er nem at lave, smager dejligt og passer til næsten alt – fra grillmad og tærter til ovnbagte kartofler eller et godt stykke brød.

Derfor vil du elske denne spidskålssalat

  • Klar på under 20 minutter.
  • Fyldt med sprødhed og friskhed.
  • Nem at lave med få ingredienser.
  • Perfekt som tilbehør til både hverdag og gæster.
  • Holder sig frisk i køleskabet og er oplagt til madpakken.

Opskrift på spidskålssalat med æble

Reklamelinks er markeret med*
opskrift spidskålssalat med æble
Gem til madplan

Spidskålssalat med æble

Spidskålssalat med æble er en frisk og sprød salat med mandler, rødløg og vendt i en enkel mayo-dressing. En nem salat, der passer perfekt som tilbehør til hverdagsmad, gæster eller et frokostbord.
Ingen bedømmelser endnu
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 1 stk rød spidskål (½ stort)
  • 2 stk æbler
  • 1 stk rødløg
  • 2 håndfulde dild
  • 1 håndfuld mynte (kan udelades)
  • 30 g saltede mandler

Dressing

  • 60 g mayonnaise
  • 1 stk citron
  • 1 spsk grov sennep
  • 1 tsk dijon sennep
  • 1 tsk agavesirup
  • Salt, peber

Tilberedelse

  • DRESSING: Rør mayo sammen med skal og saft fra 1 citron samt øvrige ingredienser, smag til med salt og peber. Dressingen må gerne være let syrligt med kant, så mangler den lidt, kan du bruge en smule æblecidereddike til at runde smagen af med.
  • KLARGØR GRØNTSAGER: Snit spidskål fint, gerne på mandolinjern – kom i stor skål. Snit rødløg i tynde både, og skær æbler i tynde blokke, ala tændstikker. Hak dild og mynteblade fint og kom i skålen. Hak saltede mandler groft og sæt til side.
  • SAMLIING AF SALAT: Vend og masser let dressingen ind i salaten og lad den gerne trække 20-30 min. inden servering
  • SERVERING: Fordel spidskålssalaten i en stor skål eller fad og top med saltede mandler. Nyd som tilbehør til aftensmad med alt fra plantedeller, fisk eller gryderetter. Eller nyd som let frokostsalat, gerne med protein on the side.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

En spidskålssalat med masser af sprødhed

Noget af det, jeg elsker allermest ved denne salat, er teksturen. Den sprøde spidskål, de saftige æbler, de fine rødløg og de saltede mandler gør, at hver eneste mundfuld har masser af bid.

Dressingen er enkel, men gør en stor forskel. Mayonnaise giver en let cremethed, mens citron og sennep tilfører frisk syre og en lille smule skarphed, som passer perfekt til kålen. Resultatet er en spidskålssalat med æble, der både føles let, frisk og virkelig tilfredsstillende at spise. Og som 2 personer herhjemme på matriklen, der aldrig har været kæmpe fan af coleslaw, bryder denne spidskålssalat med æble og mayo-dressing vores overbevisninger. Vi spiste den begge med stor velbehag og med “bed om en portion mere”.

De bedste råvarer = Kvalitet

Kvaliteten af din spidskålssalat med æble afhænger direkte af de råvarer, du lægger i indkøbskurven. Men hvordan finder du det bedste kålhoved i supermarkedet og det æble der giver den bedste tekstur?

Når vi er på jagt efter et godt kålhoved, skal vi gå efter vægt og fasthed. Et frisk spidskål føles tungt for sin størrelse. Bladene skal sidde tæt og føles faste, når du trykker let på dem. Jeg bruger rød spidskål i dagens salat, men du kan ligeså fint bruge den grønne varinat.

Valget af æbler er lige så afgørende. Du har brug for sprøde, let syrlige sorter, der kan give modspil til kålens naturlige sødme. Granny Smith og Gala er fremragende valg til denne type salat. Faste danske æbler med lidt syre fungerer også perfekt, da de bevarer biddet, selv når de bliver blandet med dressingen. Undgå melede æblesorter, da de hurtigt smatter ud og ødelægger salatens tekstur.

Lidt om råvaren: Spidskål

Spidskål er en af mine yndlingskål, når det kommer til salater. Den har en mildere og sødere smag end almindelig hvidkål, og de tynde blade gør den ekstra lækker at spise rå.
I denne opskrift har jeg brugt rød spidskål. Smagsmæssigt minder den meget om den grønne, men den giver salaten et flot farvespil og gør den ekstra indbydende på bordet. Har du kun grøn spidskål, kan du sagtens bruge den i stedet.

Teksturen er altafgørende når vi arbejder med spidskål i salater. For at få den helt rigtige mundfølelse skal kålen snittes papirtyndt. Et mandolinjern er det absolut bedste værktøj til denne opgave. Det sikrer ensartede strimler og sparer dig for meget tid. Hvis du bruger en kniv, skal den være skarp. Start med at halvere kålhovedet og fjern den grove stok i midten. Læg kålen med den flade side ned mod skærebrættet og snit så fint, du overhovedet kan.

Den enkle mayo-dressing

Nogle gange er de bedste dressinger også de mest enkle. Her røres mayonnaise sammen med citron, sennep, salt og friskkværnet peber. Resultatet er en frisk og cremet dressing, der fremhæver grøntsagernes smag uden at tage over.

Den syrlige dressing passer særligt godt til den sprøde kål, de søde æbler og de saltede mandler, som tilsammen skaber en salat med masser af balance. Er du bange for den er for “fed”?
Bare rolig – dressingen balancere smagene uden at overtage og mængden af dressing vs. kål gør vi ikke står med en tung og fed mundfølelse.

Linsesalat med hvidløgsdressing
Mættende linsesalat med smagfulde linser, sprøde grøntsager og cremet hvidløgsdressing. Nyd som frokost måltid, til aften eller som tilbehør. Salaten er skøn som foodprep til flere dage.
Gå til opskriften
opskrift linsesalat med hvidløgsdressing

Tilføj knas og fylde til salaten

En god salat har brug for kontraster i teksturen. Ristede nødder eller kerner er den perfekte måde at tilføje ekstra knas og sunde fedtstoffer på. Jeg køber saltede mandler, men du kan sagtens riste dine yndlingskerner på en tør pande og bruge dem i stedet.

Vil du gøre spidskålssalat med æble til et mættende hovedmåltid, kan du tilføje proteiner. Ristede kikærter vendt i røget paprika giver en fantastisk smag. Du kan også tilføje tern af marineret tofu eller servere salaten sammen med stegt laks eller plantedeller.

Variationer af din spidskålssalat med æble

  • Erstatte æble med pære
  • Varier dine krydderurter – Prøv purløg og persille
  • Tilsæt granatæblekerner for endnu mere knas
  • Vend feta i salaten
  • Bruge ristede hasselnødder, valnødder eller kerner i stedet for mandler
  • Tilsæt edamamebønner for protein
spidskålssalat med æble og mandler

Serveringsforslag til spidskålssalat

  • Grill & halloumi
    • Den friske spidskålssalat er et skønt tilbehør til sommerens grillmiddage. Den syrlige dressing og de sprøde grøntsager passer særligt godt til grillede grøntsager og halloumi.
  • Nye eller stegte kartofler
    • Spidskålssalaten passer perfekt til både nye kartofler og sprødstegte kartofler og med ønsket proteinkilde. Sammen bliver det et enkelt måltid med masser af smag.
  • Focaccia og surdejsbrød
    • Et godt stykke hjemmebagt focaccia eller surdejsbrød gør salaten til en nem frokost eller et let aftensmåltid. Tilføj gerne tofu, bønner eller fisk og nyd som måltidssalat med brød til.
  • Burgere og wraps
    • Brug salaten som sprødt tilbehør til burgere eller fyld den i wraps for ekstra friskhed og tekstur.
Edamame frikadeller med feta
Saftige edamame frikadeller med feta, krydderurter og et pift fra citron. Vegetardeller fuld af smag og mæthed. Nemme at lave og perfekt som aftensmad samt i madpakken.
Gå til opskriften
opskrift edamame frikadeller med feta

Ofte stillede spørgsmål

Kan spidskålssalat med æble laves dagen før?

Ja sagtens. Salaten kan ligeledes med fordel laves et par timer før servering så dressingen for lov at marinere lidt ind i kålen. Vend gerne med at tilsætte mandler, da de kan miste deres sprødhed.

Kan jeg bruge en anden dressing?

Ja, udtrykket bliver blot anderledes. Men spidskålssalat med æble ville smage lækkert med en hvidløgsdressing, eller med en intens grøn avocado dressing der både kommer med spice og syre. Alternativt en hjemmelavet gurkemejedressing som er fuld af spark på smagen.

Kan jeg bruge andre kål i stedet for spidskål?

Ja, det kan du godt. Hvid- og rødkål har lidt mere bid og en kraftigere smag, men fungerer stadig rigtig godt i salaten.

Hvordan undgår jeg, at æblerne bliver brune?

Vend æblestykkerne med en smule citronsaft, inden de kommes i salaten. Det hjælper med at bevare den flotte farve. Ellers vil dressingen automatisk gøre det for dig, hvis du vender spidskål og æble med dressingen så snart du snitter det.

Flere salater med bid i…

Del indlægget med nogen du holder af

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering