Annonce

Pulled portobello – vegansk pulled pork med coleslaw

pulled portobello

Pulled Portobello – Vegansk pulled pork lavet på svampe – Vendt i hjemmelavet barbecue sauce. Stærk, sød, røget, snasket OG sund. Vegansk, glutenfri comfort food uden køderstatninger men på naturens umamibombe; svampe. Server med coleslaw, avocado og lime-syltede rødløg. Dine smagsløg vil danse af glæde.
Perfekt til sommerens BBQ fester – selv kødspisere vil ELSKE det.

Pulled portobello – vegansk pulled pork af svampe

Pulled portobello MÅ opleves, smages, nydes. Sende dig på dit livs BBQ rejse.
Dine smagsløg vil fortrylles.
Du vil opleve en UMAMI bombe uden lige.
Du vil glemme ALT om kød, erstatningsprodukter og kedelige smagløse svampe.
Du vil skynde dig at lave EN PORTION MERE.

Jeg har LÆNGE gerne ville lave vegansk pulled pork. Min første tanke var at bruge jackfruit da det netop giver den “pulled” effekt vi ønsker.
MEEEEN da jackfruit bliver transporteret langvejs fra, klingede det ikke med mit ønske om opskrifter som er let tilgængelige og gerne sæsonbetonet.
SÅÅÅ jeg søgte videre.

Først da jeg faldt over en video fra dygtige Wicked Healthy på Youtube var jeg SOLGT. Her viste han hvordan vi tilbereder svampe korrekt samt teknikken til NETOP at opnå stor smag og perfekt tekstur. Præcis som når vi arbejder med kød.
Var jeg HØJ på svampe? – OHH YES!!

Sund – snasket – smagsbombe: Pulled portobello er

  • Vendt i hjemmelavet barbecue sauce..
  • Mundvandsløbende lækker..
  • Sund, tilfredsstillende comfort food..
  • Sød, stærk, røget…
  • Snasket..
  • ALT dette og meget meget MERE !!..
pulled portobello

Ingredienser til hjemmelavet pulled portobello:

FÅ simple ingredienser – STOR intens smag. Du kan lave din egen barbecue sauce eller købe din favorit. Smag til løbende så du får den dybe autentiske bbq smag frem.

  • Portobello svampe
  • Løg + hvidløg
  • Krydderier
  • “Liquid smoke”: Flydende røgaroma
    Kan udelades men giver den karakteristiske røgede smag.
  • Hjemmelavet barbecue sauce: Opskrift længere nede
    Eller en købt variant af go kvalitet (Evt. juster krydderier)
  • Burgerboller eller kogt quinoa
  • Coleslaw med rosenkål og æble
  • Lime syltede rødløg eller de klassiske med appelsin

Vegansk pulled pork – Magiske svampe!

Svampe er magiske! Fuld af umami og med den rette tilberedning det perfekte stand-in for kød. YEP. Du hørte rigtig vi erstatter kødet med SVAMPE.
De fleste steder bruges der østers hatte. Men de er svære at finde og samtidig langt dyrere. Jeg valgte derfor en svamp vi alle kender og kan købe i det nærmeste supermarked:
Portobello svampe.

Jeg nørdede samtidig i hvilken metode som ikke krævede AL for mange steps samt brug af pande i længere tid.
Jeg nåede frem til metoden hvor vi:

pulled portobello

Step for step – Hjemmelavet pulled portobello

Det lyder svært?! Men NEJ – bare rolig. Det er langt nemmere end man lige tænker.
Følg mine steps for steps og så klarer ovnen og panden det meste af jobbet. Imens kan du tilberede coleslaw, rødløg og evt. koge quinoa.
LET’S PULL IT.

  1. Bag svampene fri før væde ca. 30 min. Vend et par gange undervejs. (Fjern stokken inden bagning og skær den i tynde strimler – Gem i skål til senere)

  2. Mens portobello er i ovn klargøres løg + krydderier og evt. tilbehør.

  3. Lad svampene køle kort af og striml dem herefter med 2 gafler samt dine hænder. Alternativt skær med skarp kniv. Det ikke vigtigt de har samme størrelse.

  4. Varm pande op med lidt olie og svits løg + hvidløg. Tilsæt de strimlede svampe + stokken fra tidligere samt krydderier og vend rundt.

  5. Tilsæt barbecue sauce og lad svampene optage smag og simre 5-10 min.

  6. Server i burgerbolle eller bowl med ønsket tilbehør.
    LET’S EAT.

Bowl eller burger – Vegansk sund comfort food

Denne metode er nem, lækker og vi står med pulled portobello som smager sødt, røget og stærkt.
Med kød-lignende tekstur og smag – En tilfredsstillende umami bombe lavet udelukkende på gode, naturlige råvarer.
Vegansk pulled pork af bedste kalibre! Selv min kødspisende lillebror på 23 vendte tilbage for 2. gang! Det siger ALT!

Du kan vælge at servere pulled portobello på klassisk vis i burgerbolle med coleslaw, mayo, syltede rødløg, feldsalat samt avocado og gerne ekstra barbecue sauce.

Jeg elsker personligt at spise det som bowl med tilbehør samt ekstra protein fra quinoa. Du kan udskift med sorte bønner (det ville være LÆKS).
Server med ekstra barbecue sauce, sriracha, lime og koriander.

Dine smagsløg vil være OOON FIIIIREEE!!

Lyst til ENDNU mere mundvandsløbende vegansk comfort food?
Lyst til vafler til aftensmad? Lyst til falafler?
Prøv de lækreste edamame vafler der er en hybrid af vaffel, falaffel og edamame bønner.
Hvem sagde LÆKKERT? Opskriften finder du HER.

Tips, tricks + noter til vegansk pulled portobello:

  • Hjemmelavet barbecue sauce:
    Det ER bare det bedste. Lav den gerne op til 1 uge i forvejen. Så tager det ingen tid at lave lækker vegansk comfort food.
  • Anvendelse:
    Brug pulled portobello i alt fra burger, bowls, sandwich eller evt. i en fyld sødt kartoffel.
    Eller i sunde proteinrige madpandekager på blot 2 ingredienser – Opskrift HER
  • Fryservenlig:
    Kan snildt fyses ned. Varm det i ovnfast fad eller på panden inden servering. YUM.

SÅ er det kun at sige: LET’S PULL and ENJOY.

Reklamelinks er markeret med*
pulled portobello
Gem til madplan

Pulled portobello med BBQ sauce

Snasket sund comfort food ala vegansk pulled pork lavet med svampe. Hjemmelavet BBQ sauce, coleslaw og syltede rødløg sætter prikken over i'et. Spicy, sød og røget.
5 fra 9 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Forberedelse30 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt40 minutter

Ingredienser

Pulled portobello

  • 600 g portobello svampe
  • Olivenolie
  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk smooked liquid (Ell. røget paprika)
  • 1 spsk tamari
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 tsk sød paprika
  • 1,5-2 dl barbecue sovs (Opskrift herunder)

Tilbehør

Tilberedelse

  • Forvarm ovnen til 200° varmluft og klargør bageplade med bagepapir.
  • Fjern stokkene fra portobello svampene (gem i en skål) Placer herefter portobello med undersiden op. Kom i ovnen 25-30 min. Vend dem halvvejs. Der vil komme meget væske ud på bagepladen men det er netop meningen.
  • Imens portobello er i ovnen klargøres de resterende ingredienser, snit løg ogh hvidløg fint. Skær ligeledes de gemte portobello-stokke i tynde skiver.
  • Tag portobello ud af ovnen og lad dem afkøle lidt indtil du kan arbejde med dem. Når de er klar strimler du dem med 2 gafler. Evt. brug dine fingre til hjælp. (Se billede længere oppe) Det behøver ikke være præcist, blot de er strimlet i mindre stykker.
  • Varm en pande op til middel-høj varme og tilsæt lidt olivenolie. Sauter løg samt hvidløg indtil bløde. Tilsæt de strimlede portobello samt skiverne af stokken. Svits igennem og evt. lad det sidste vand fra svampene fordampe.
  • Tilføj krydderier undtagen BBQ sauce og vend godt rundt, ca. 1-2 min. Tilsæt herefter BBQ sauce og sku ned til middel-lav varme. Lad svampene simre i saucen 5-10 min. indtil de er gennemvarme og har fået en let sprød kant. Vend rundt løbende.
    *Opskrift på BBQ sauce er i boksen herunder.
  • Server i burgerbolle eller bowl med coleslaw, avocado, syltede rødløg samt ekstra BBQ sauce.

Noter

*Du kan evt. lave en blanding med kejserhatte hvis du for muligheden for at købe dem. 
*Jeg har forsøgt med brune champignon og samme fremgangmåde. Det kræver lidt længere tid i ovnen og selve “pulled” er svær at opnå. Men det kan sagtens lade sig gøre. Blot vær sikker på al væske er væk før du tilsætter krydderier samt BBQ sauce. 
*Opbevar på køl i op til 3-4 dage.
Du kan fryse pulled portobello i op til 2-3 uger. Optø på køl inden brug, varm herefter stille op på pande inden brug.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr
Reklamelinks er markeret med*
pulled portobello bowl
Gem til madplan

Barbecue sauce

Hjemmelavet sød, stærk, røget barbecue sauce er nem at lave og smager forrygende. Vegansk og glutenfri.
5 fra 7 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 1 portion
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 1 stk rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 140 g tomatpure
  • 1 dl ketchup
  • 2 spsk brun farin
  • 3 spsk æblecideredikke
  • 1 tsk dijonsennep
  • 2 tsk røget paprika
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk sriracha
  • 2 spsk tamari
  • Evt. lidt citronsaft

Tilberedelse

  • Start med at snittet løg og hvidløg fint. Svits i lidt olivenolie ved middel varme i en lille gryde.
  • Tilsæt de resterende ingredienser og kog op. Lad simre ca. 10 min. Hold øje da det godt kan sprøjte hvis det bobler for voldsomt.
  • Smag til med citronsaft for syre, tamari for salt, sriracha for stærk samt farin for sødme. Saucen vil trække smag på køl så pas på ikke at overdøve smagene.
  • Sæt på køl indtil brug. BBQ saucen kan holde sig på køl op til 2 uger evt. længere afhængig af opbevaring og brug.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

12 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments