Indisk salat bowl – Karry grøntsager og stegt tofu

indisk salat bowl med tofu og mangodressing

Indisk salat serveret som bowl. En nem, sund og smagfuld måltidssalat med krydrede kartofler, blomkål, syrlige lime rødløg, cremet avocado, stegt tofu og edamamebønner. Toppet med sprøde granatæbler, oliven og den bedste mangodressing. Vegansk, glutenfri og yderst lækker salat bowl for hele familien.

Indisk inspireret salat bowl

KARRY + BLOMKÅL = Karryblomkål = Kærlighed..
Det lyder så utrolig simpelt (det er det også) men det er også SÅ utrolig godt!
Den grøntsag min familie oftes ber’ om når jeg laver byg selv bowls.
Opskriften måtte med på bloggen da den er skøn for hele familien (selv blomkåls skeptikerne).
Karryblomkål kommer i dag jeres vej, serveret i den lækreste krydrede indiske salat bowl – fuld af smag og mæthed!

Men vi stopper ikke ved blomkålen..

Vi leger med smage, sammensætninger, bagte, rå, friske og sprøde grøntsager!
Bruger indiske krydderrier og krydderurter..
Serverer med sprød tofu..
OG selfølgelig topper vi den med min families favoritdressing = Mangodressingen.
Dagens bowl ER en skøn forening af grønt, protein, lækre krydderier og en cremet dressing.

Indisk salat bowl er:

  • Fuld af smag og krydderier
  • Perfekt kombination af stærk, sød, syrlig
  • Mættende
  • Proteinrig
  • Sund & nærende måltidssalat
  • Kan nemt varieres
  • Børnevenlig
  • Nem, hurtig og skøn som food prep
  • L.Æ.K.K.E.R !!

Klar til indisk salat bowl?
Nogle gange er simpelt “bare” godt! Lad os komme i gang.

Reklamelinks er markeret med*
indisk salat bowl med naan brød
Gem til madplan

Indisk salat bowl

Skøn indisk salat bowl fuld af farver, smag og mæthed. Knald på krydderier, grøntsager og serveret med tofu samt den bedste mangodressing. Nem, lækker og perfekt som måltidssalat.
5 fra 1 bedømmelse
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 2 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse40 minutter
I alt50 minutter

Ingredienser

Karrybagte grøntsager

  • 300 g kartofler
  • ½ stk blomkål
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk karry
  • ¼ tsk spidskommen
  • Friskkværnet peber, salt

Tofu + grøntsager

  • 200 g fast tofu
  • 2 tsk olivenolie
  • 2 dl edamamebønner
  • ½ stk agurk i halve skiver
  • frisk mynte, koriander
  • ½ stk lime
  • Frisk spinat
  • 1 stk avocado
  • Granatæble
  • Lime syltet rødløg

Tilbehør

Tilberedelse

Karrybagte grøntsager

  • Tænd ovnen på 200° og klargør 2 bageplader med bagepapir. *Se noter.
    Gnub eller skræl kartoflerne og rens blomkål hvis nødvendigt. Skær kartofler i både og lav mundrette buketter af blomkålen. Rør olie, karry, peber og salt sammen.
  • Kom kartofler og blomkål på hver deres bageplade og fordel karryolien over dem. Vend godt rundt. Bag kartoflerne ca. 30-40 min og blomkål ca 20-25 min indtil gyldne og sprøde. Klargør imens resterende ingredienser.

Tofu + grøntsager

  • Dræn din tofu for overskydende vand og pres den evt. 15 min hvis den er meget våd. Skær i ønsket størrelse. Varm en pande op til middel-høj varme og kom olivenolie på. Steg din tofu sprød på begge sider indtil der kommer en skorpe, vend dem gerne flere gange undervejs.
  • Del din agurk på langs, fjern kærnerne og skær den i tynde skiver. Vend med lime skal + saft + hakkede urter.
    Optø edamamebønner med kogende vand. Klargør granatæble, avocado, limesyltet rødløg og mangodressing.
    *Du kan med fordel lave limesyltet rødløg og mangodressing i god tid eller dagen før

Salat bowl

  • Server dine bowls med salat i bunden og herefter bagte karry grøntsager, edamamebønner og tofu. Kom agurk, granatæble og avocado ved.
    Top med limesyltet rødløg, mangodressing og oliven. Server med ekstra mangodressing, lime, koriander, ristede sesamfrø og brød.

Noter

  • Du kan bruge en bageplade, men ofte kræver kartoflerne lidt længere tid i ovnen end blomkål. Hvis du bruger en bageplade kan du evt. fjerne blomkålen når den er færdigbagt og give kartoflerne den resterende tid. 

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr
indisk salat bowl med stegt tofu

Ingredienser til indisk salat bowl

Hvorfor jeg ELSKER bowls?
Jeg har sagt det mange gange, men her kan vi lege med både grøntsager, smage og de er nemme at variere. Indisk salat bowl er simpel, nem og hurtig at lave – OG så den genial som food prep.
Lav gerne ekstra og hav til madpakke eller aftensmaden dagen efter. Indholdet ville ligeledes være skønt i en tortilla eller spinatpandekager lavet på durummel eller i en glutenfri variant.

Dagens ingredienser med tips og tricks:
(Du ser hele opskriften længere nede.)

  • Karrybagte blomkål + kartofler
    Det bedste! Blot vend med olie + karry og bag indtil sprødt.
    Leg med grøntsager og brug evt. butternut, hokkaido, squash og rødløg. Eller lav en kombination. Blot juster bagetiden alt efter grøntsag.

  • Agurker vendt i mynte, koriander og limesaft
    Holy moly – kombination af syrlig lime, sød mynte og koriander. Denne kombination kommer jeg også til at lave som enkeltstående tilbehør.
    Er du slet ikke til koriander og mynte kan du udelade eller bruge persille i stedet.

  • Spinat
    Bunden i vores bowl. Du kan bruge feldsalat eller fintsnittet spidskål.

  • Lime syltede rødløg
    Ja jeg bruger dem tit – men de er S.Å gode!
    Altså gode på ALT! (næsten 😉 )

  • Granatæble
    Sprødhed og friskhed.

  • Avocado
    Cremet modspild. Kan du ikke finde gode avocadoer kan du udelade eller bruge nogle ristede kerner.

  • Edamamebønner
    Kan evt. erstattes med sorte bønner, kikærter eller kidneybønner. Evt. stegt i lidt olie, ahornsirup, salt, peber og karry.

  • Stegt tofu
    Jeg steger blot i olivenolie for en sprød skorpe da resten af vores salat bowl har lækre smage.

  • Koriander, lime, ristede sasamfrø
    Topping!

  • Sorte oliven
    Passer skønt sammen med karry, mangodressing og lime rødløg.

  • Mangodressing
    Bare go´!!

  • Naan brød
    Server evt. med brød eller brug salat bowlen serveret i tortillas.
indisk salat bowl med naan brød

Indisk salat bowl – Nem måltidssalat og food prep

Frokost – Madpakke – Aftensmad – Food prep…
Indisk salat bowl kan det hele og er en skøn måltidssalat.
Dagens bowl har protein fra tofu, kostfibre og god energi fra grøntsager samt sunde fedtstoffer fra. bla. avocado.

Bowlen kan både spises kold og varm og er derfor genial som food prep. Lav fx. dobbelt op på grønt, tofu og dressing og hav til morgendagens madpakke. Grøntsagerne kan snildt holde sig 3-5 dage på køl og dressingen ca. 1 uge.
Har du overskydende dressing eller grøntsager kan du lave pitabrød, wraps og de bagte grøntsager kan du bruge i en one-pot eller curry.
Gå på opdagelse i mine veganske opskrifter og find dine favortitter.

Husk kun fantasien sætter grænser, og grøntsager er netop geniale da de er super anvendelige og ikke bliver dårlige af et par dage på køl med rette opbevaring.

NU ønsker jeg jer rigtig go bowling !!

indisk salat bowl med mangodressing og stegt tofu
Del indlægget med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments