
Nem, lækker og cremet vegansk massaman curry. Skøn, mild thailandsk karryret på kokosmælk, gul karry, citrongræs samt ekstra ingefær. Serveret med frisk mangosalat. Nem, hurtig og lavet i 1 gryde. Luksuriøs hverdagsmad på 30 min.
Massaman curry – farverig hverdagsmad
Vinter. Januar. Blæst. Regn. Danmark.
ELLER..
Solskin. Sommer. Varme. Regnbuer. Thailand. Ferie.
NÆRMERE..
Regnbuemad:
Den mad der for os til at glemme ALT om kulde, blæst og mørke. Men beriger vores mave og psyke med en eksplosion af smag og farver. Maden der varmer, bringer solskin i sjælen, får smilet frem og sender os på det første fly til Thailand.
Hvem skal med?
Vi starter rejsen med den cremede ret Massaman curry som er kendt fra Tailand. Lavet på simple krydderier og karrypasta. Fuld af smag, tekstur men stadig med milde toner, så alle kan være med.
Normalt serveres retten med kylling, men hey vi udskifter da bare med bønner/linser Fyldt med protein OG kostfibre – Win-Win!
Server retten alene, med groft brød, ris eller som jeg klart anbefaler..
Frisk, sød, syrlig, stærk mangosalat – Perfekt tilbehør
Mangosalat !!
Perfekt modspil til den smagsrige massaman curry.
Mango’ens søde, friskheden fra lime, den milde agurk samt sprødhed og kant fra rødløg.
OOOOOG så det sidste touch – en ordentlig dusk koriander. HAHA.. Ps. kan udelades 😉
TRICK: Mere smag ved mangoen! Min søsters kæreste lærte mig for nylig at når vi kommer citrussaft over mangoen, udvikles og fremhæves smagen og den bliver perfekt sød.
Så kom gerne limesaft over i go tid og lad salaten marinere heri. YUM!


Mad på 30 min? Massaman Curry med mangosalat
Det 2. bedste?
Vi kan komme alt i EN gryde efter arbejde og lade duften brede sig i hjemmet.
Vi kender ALLE hverdagen, der hvor overskuddet ikke altid er til en milliard gryder, pander og opvask. Men gerne må være nemt og hurtigt. I feel you!
OG gerne sundt, nærende med knald på smagen.
YEP!! Vegansk Massaman Curry er svaret på vores bønner.
Lækker cremet karryret der passer sig selv og hvor hele familien kan være med. Juster blot styrken med karrypasta samt chili og du vil stå med en hverdagsret der skriger af luksus og mmmm-hed.
Indsatsen ligger i at snitte grønt samt bage blomkål – Men gør det til en hyggelig process. Skru op for musikken fx. den HER vi nok alle kender men stadig gør jeg for lyst til at danse. Tag børnene med i køkkenet eller allier dig med dine venner. Gryderetter er perfekt til fællesspisning, hygge og nærvær!

Varmende cremet karryret – thailandsk massaman curry
- Gul karrypasta – Ikke alle karrypasta er veganske da der ofte anvendes rejepasta. Tjek indholdfortegnelsen for at være på den sikre side. Kan du ikke finde en gul variant kan du sagtens bruge den røde karrypasta fra Blue Dragon som er vegansk.
- Citrongræs – Bidrager med skøn, dyb smag af citrus. HUSK at pil de grove plade fra, skær toppen af og bank den nerdeste del fint før du snitter den fint. På denne måde sættes aromaerne fri.
- Ingefær – Jeg er FAN af ingefær og bruger selv en stor klump. Er du mindre begejstret skruer du bare ned i mængde eller udelader helt.
- Limeblade – OH MY!!! Jeg har ENDELIG købt limeblade på frost. Har prøvet de tørret men aldrig fået rigtig smag ud af dem. MEN nu med friske limeblade på frost opnår jeg en dyb aromatisk smag af lime.
Har du mulighed kan jeg på ALLER varmeste anbefale frosne limeblade.Det er en HEL anden oplevelse.
Kan du ikke finde dem, brug da tørrede eller erstat med 1 lime, skal og saft. - Kokosmælk – Gør vores sauce dejlig cremet.
- Mungbønner – Skøn bønne med mild og let nøddeagtig smag. Bønnerne har et højt indhold af let fordøjelig protein, hvilket gør vi kan optage det bedre. Udover protein indeholder bønnerne mange gode kostfibre, vitaminer og mineraler. En lille superfood bønne.
Genial da de modsat andre bønner ikke skal iblødsættes og kun koges 20 min.
Du kan finde dem i helsekost butikker, HER hvor jeg køber dem eller i store supermarkeder. Kan du ikke finde dem kan de erstattes af tilsvarende mængde linser.
TIP: Du kan bruge 2 dåser forkogte linser/bønner. Du kan IKKE erstatte med anden bønnesort da de kræver iblødsætning samt længere tilberedning. Evt. kan bønnerne erstattes med grønne linser, beluga linser eller quinoa. - Portobello svampe – Super svampen. Smager af langt mere end traditionelle champignon. Køb gerne økologiske af god kvalitet. Jeg finder dem i Netto.
- Karry blomkål – Jeg krydrer og bager blomkålsbuketterne inden de kommer i gryden. Herved opnår jeg mere smag, perfekt ristning samt konsistens. Du kan stege dem med direkte i gryden, men jeg finder denne metode mere delikat.
Du kan snildt bage blomkålen i forvejen, hvis du evt. bruger ovnen dagen før, eller har rester fra foodprep.


Sund farverig hverdagsmad – morgen, middag, aften
Trænger du også til farver i den mørke tid? YAY!!!
Her er maden vores bedste ven – vi kan skabe et festfyrværkeri til morgen, middag og aften. Sætte fut i smag, farve og tekstur – er i med mig?
OG samtidig få masser grøntsager, gode kostfibre og protein. Dobbelt YAY!!
Snup opskrifterne herunder og sæt farve på hverdagen:
- Pink morgengrød? Prøv en Cremet hindbærgrød med lime og ingefær
- Vegansk omelet til frokost? Prøv den luftige Vegansk omelet med farverig fyld
- Farverig salat til aften? Skøn Spidskålssalat med appelsinvinaigrette
- Sund og nem aftensmad? Prøv proteinrige Madpandekager med fyld
Nu der kun at sige – Lets make curry!
Berig din dag med farver, smag og thailanske himmelstrøg.
Ps. AL credit til min lillebror på øverste billede – HAHA! Tror vi skal øve de spisepinde en anelse i 2020. LÅÅWE it.

Vegansk massaman curry
Ingredienser
Karry bagt blomkål
- 1 stk blomkål
- 1 spsk olivenolie
- 2 tsk karry
Massaman Curry
- 1 stk løg
- 2 fed hvidløg
- 1 stængel citrongræs
- 1 klump ingefær
- 30-40 g gul karrypasta
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk karry
- 2 stk frosne limeblade
- 160 g mungbønner
- 1 dåse kokosmælk
- ½ L grøntsagsboullion
- 2 spsk mangochutney
- 1 spsk tamari
- 2 stk gulerødder
- 2-3 stk portobello
- ½ pose spinat
Tilbehør
- Frisk koriander
- Brune ris eller squash spaghetti
- Chili
- Mangosalat (opskrift herunder)
Tilberedelse
Karry bagt blomkål
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft og klargør bradepande med bagepapir.
- Klargør blomkålen i mundrette buketter. Vend med olie samt karry.Bag blomkålen indtil den er mør og har fået farve. Ca. 20-30 min. (imens laver du curry)Du kan undvære at bage blomkålen og komme direkte i retten sammen med gulerødder. Men denne metode giver et super smagfuldt og lækkert resultat.
Massaman Curry
- Fintsnit løg og hvidløg. Riv ingefær fint og hak ligeledes den nederste del af citrongræs fint, de yderste blade hives af så det kun er den bløde midte du bruger.Varm en stor gryde op til middel-høj varme og tilsæt lidt olie. Svits løg og hvidløg ca. 2 min. under omrøring. Tilsæt citrongræs, ingefær, karrypasta, spidskommen, karry og rør godt rundt indtil det dufter. Skyl bønnerne og vend i sammen med gulerødder og rør kort rundt.*TIP: Ønsker du at bruge andet end mungbønner – læs i ingredienslisten i indlægget.
- Tilsæt limeblade, kokosmælk samt boullion. Lad retten simre ca. 20 min. Indtil bønnerne er klar.
- Vend mangochutney og tamari i og rør rundt. Smag til om retten kræver mere syre (lime) sødme (mangochutney) eller salt (tamari)
- SKær portobello og gulerødder i skiver, vend i gryden sammen med de karry bagte blomkål og spinat, lad retten simre 5-10 min.
- Server curry med ris, squash spaghetti samt mangosalat (opskrift længere nede)
Noter
Egne noter

Thailandsk mangosalat
Ingredienser
- 1 stk mango
- 1 stk lime
- 1 stk agurk
- 1 stk rødløg
- 1-2 spsk sorte sesamfrø
- ½-1 stk frisk chili
- Frisk koriander
Tilberedelse
- Klargør grøntsager: Skær mango og agurk i tynde strimler, rødløg i både og chili i tynde strimler.
- Vend de tynde stave af mango med saft fra 1 lime og sæt til side i 5 min. Kom herefter resten af ingredienserne i. Pynt med koriander samt fintskåret chili.