Indisk gryderet er varmende, krydret og fyldt med bagte grøntsager, kikærter og lavet på kokosmælk eller madfløde. Perfekt vegansk eller vegetarisk aftensmad for hele familien. Server med ris, korinader og lidt frisk chili. Mad på 30 min. der er nem at lave, smager himmelsk og mætter dejligt.
Indisk gryderet med kikærter og grøntsager
Varmende indisk gryderet som er krydret og fuld af grøntsager.
Dagens opskrift er allerede blevet et HIT herhjemme og lavet flere gange.
Vi snakker cremet tomat-kokossauce fuld af varme krydderier, pift fra lime og fuld af grøntsager samt bønner. Grøntsagerne er bagt med karry som gør dem ekstra sprøde og smagfulde i retten. Et must try!
Ideen til indisk gryderet opstod da grøntsagsskuffen bød på en træt aubergine, slatten peberfrugt og en rest kikærter efter jeg havde bagt fastelavnsboller med aquafaba. Haha..
Jeg laver ofte one pot eller curry med hvis jeg står med en omgang grøntsagsrester. Her er det nemt at udskifte imellem grøntsager der bruges, og vi undgår madspild. Win-win.
MEN MEN jeg havde længe leget med den indiske ret “tikka masala” og krydderiskabet bød derfor på den skønne indiske krydderiblanding; Garam masala. Glæder mig allerede til at bruge garam masala i endnu flere vegetariske aftensmadsretter.
Mig ud i køkkenet. På med lege-hatten og her opstod dagens lækreste gryderet med bagte grøntsager, kikærter og krydret tomatsauce med kokosmælk. Den tager 30 min. at lave, passer sig selv og er nem at tilpasse i styrken hvis du har børn.
Opskrift på vegetarisk gryderet:
Nu er der kun at sige: fire up! Glæder mig til at dele min nye favorit med jer!!
Tag mig endelig på @albertestengaard eller skriv en kommentar herunder, elsker at følge med i jeres madeventyr.
GO´ FORNØJELSE !!
Indisk gryderet med kikærter
Ingredienser
Bagte grøntsager og kikærter
- 1 stk aubergine
- 2 stk rød peberfrugt
- 2 stk rødløg
- 1 dåse kikærter
- 2 spsk olivenolie
- 2 tsk karry
Indisk gryderet
- 1 spsk olivenolie
- 1 stk løg
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk ingefær
- ½ stk rød chili
- 2 tsk garam masala
- ½ tsk koriander
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk gurkemeje
- 1 tsk salt
- 1 spsk sukker
- 40 g tomatpure
- 500 g tomat passata
- 1 dåse kokosmælk
- 1 stk lime
- 1 spsk sojasauce
- 20 g smør
Tilbehør
- Ris
- Koriander
- Chili
Tilberedelse
Bagte grøntsager og kikærter
- FORBERED GRØNTSAGER: Tænd ovnen på 200° varmluft og klargør bageplade med bagepapir. Dræn dine kikærter og skyl dem godt under vand. Skær aubergine i tern, peberfrugt i strimler samt rødløg i store både. Kom kikærter, aubergine, peberfrugt og rødløg på bageplade og vend med olivenolie samt karry. Bag i ca. 20-25 min indtil let sprøde og gyldne. Klargør imens saucen.
Indisk gryderet
- FORBERED: Snit løg, hvidløg og chili fint. Riv ingefær og hvidløg og klargør krydderier i en lille skål. *Husk at sæt ris over til servering.
- GRYDERET: Varm en stor gryde op til middel varme og tilsæt olie. Svits kort løg og hvidløg indtil det begynder at dufte. Tilsæt fintrevet ingefær, finthakket chili, krydderier, sukker samt tomatpure. Rist det af i 1-3 min under omrøring. Tilsæt tomatpassata, kokosmælk, skal og saft fra 1 lime samt soja og bring retten i kog. Lad den simre indtil dine grøntsager er klar, eller minimum 15 min. Lige inden grøntsagerne tilsættes tilsætter du smør og smager retten til med salt, peber og evt. lidt æblecidereddike for syre. *Du kan bruge madfløde i stedet for kokosmælk.
- SERVERING: Tag de bagte grøntsager og kikærter ud og vend i gryden. Lad retten simre 3-5 min indtil gennemvarm og cremet. Smag evt. til med sukker for sødme. Server med ris, brød og frisk koriander.
Egne noter
Vegetarisk gryderet med garam masala – Ingredienser:
Dagens indiske gryderet byder på varmende krydderier, bagte grøntsager og mættende bønner. Gryderetten er fuld af smag og tilfredsstiller da vi har alle de 5 grundsmage repræsenteret. Jeg har sat grundsmagene i parentes herunder, så i kan følge med i hvordan retten som helhed opnår velsmag.
Ingredienslisten kan virke lidt langt men det meste er noget vi ofte har i vores basislager:
- KIKÆRTER
– Kan udskiftes med kidneybønner. - AUBERGINE
– Kan udskiftes med 1/2-1 blomkål, squash, butternut squash, hokkaido. - PEBERFRUGT
– Jeg bruger rød peberfrugt, men brug din favorit eller en blanding. - RØDLØG (Sødme)
– Løgets naturlige sødme fremhæves ved bagning. - LØG + HVIDLØG (Bitter)
– Smagsgiver. - FRISK INGEFÆR + CHILI
– Kan udelades men den friske ingefær smager fortrinligt. - GARAM MASALA
– Indisk blandingskrydderi der traditionelt er kendt fra retten, tikka masala.
– Du kan købe garam masala i større supermarkeder eller blande selv.
– Jeg giver tips til hvordan længere nede i “tips og tricks”. - KORINANDER, SPIDSKOMMEN, GURKEMEJE
– Vi booster 3 af krydderierne der ligeledes findes i garam masala. - SUKKER (Sødme)
– Afbalancerer retten. Du kan bruge agavesirup. - TOMATPURE (Umami)
– Dybde til retten. - TOMATPASSATA
– Passata er hel pureret tomatsauce og kan købes i alle supermarkeder.
– Du kan bruge traditionel flået tomat. - KOKOSMÆLK ELLER MADFLØDE
– Runder retten af med fedme og cremethed. Du kan bruge madfløde i stedet, enten vegansk eller traditionel. Afhængig af, om du ønsker en vegansk eller vegetarisk gryderet. - LIME (Syre)
– Bidrager med syre til retten.
– Kan udskiftes med 1/2 citron.
– Har du limeblade på frost tilsæt gerne 2 stk. Det smager himmelsk. - SOJA (Salt + Umami)
– Smag retten til med sojasauce som bidrager med salt.
Indisk gryderet – Sund aftensmad på 30 min.
Når det gerne må gå hurtigt OG være nærende samtidig er vegetariske gryderetter vores bedste ven! Indisk gryderet er lavet efter samme princip som one-pot quinoa, hvor vi laver en sauce imens vores grøntsager + kikærter bager i ovnen. På den måde sparer vi tid med at stege og svitse grøntsager men vi opnår også meget mere smag.
INDISK GRYDERET ER:
- Nem og hurtig
- Perfekt krydret og varmende
- Fuld af grøntsager og kostfibre
- Mad på 30 min.
- Sund aftensmad eller frokost
- Vegansk eller vegetarisk gryderet
- Nem at variere
- Smagfuld og..
- LÆKKER !!
Indisk gryderet – Tips & tricks
- Garam masala DIY:
– Har du ikke garam masala på lager eller mulighed for at købe kan du sammensætte din egen krydderiblanding. Brug stadig øvrige krydderier som skrevet i opskrift.
– DIY Garam masala: 1/2 tsk. stødt kardemomme, 1/2 tsk. spidskommen, 1/2 tsk. koriander, 1/4 tsk. kanel, 1/4 tsk. nellike, 1/8 tsk. muskatnød, 1/4 tsk. cayennepeber + lidt friskkværnet peber. - Varier dine grøntsager:
– Se afsnit ovenfor med ingredienser, hvordan du nemt kan variere dine grøntsager. - Brug madfløde i stedet for kokosmælk:
– Du kan bruge en vegansk madfløde i stedet for kokosmælk for vegansk version.
– Du kan bruge en traditionel madfløde hvis ønsker en vegetarisk gryderet. - Food prep – Lav dobbelt portion:
– Gryderetter er perfekt som foodprep. Lav gerne dobbelt portion og gem til en anden dag eller frys ned i bokse. Gryderetten er ligeledes skøn til frokost. - Børnevenlig – Juster i krydderier:
– Retten er ikke stærk men har blot en varme fra bla. karry, chili og garam masala. Dog kan du justere lidt i mængderne og udelade chili hvis du vil sikre dine børn kan spise med. - Bagte grøntsager + kikærter:
– Tricket jeg bliver ved at vende tilbage til. De bagte grøntsager giver skøn tekstur i dagens indisk gryderet sammen med et lækkert bid. Grøntsagerne slipper væske ved ovnbagning så deres smag intensiveres. Når de tilsættes gryden, suger de AL den lækre sauce og smag til sig. HAPS!