Skip to content
Alberte Stengaard vegansk madblog logo
Alberte Stengaard vegansk madblog ballon
  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad
    • Salater
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Tilbehør
    • Snacks
    • Søde sager
    • Bagværk
  • Guides
  • Personligt
  • Om mig
  • Kontakt
Menu Luk
Aftensmad - Bowls - Frokost - Glutenfri
Gå til opskrift Udskriv opskrift

Citrongræs chili marineret tofu bowl

citrongræs tofu bowl

Asiatiske bowls serveret med citrongræs chili marineret tofu er lækker, sund og fuld af smag. Tofu vendt i sød, syrlig, stærk marinade. Stegt eller bagt indtil karameliserende og sprød kant med stadig blød midte. Citrongræs tofu bowls er genialt når du ønsker et nemt, nærende og yderst tilfredstillende måltid. Læs med og få tips og tricks til at opnå perfekt marineret tofu. Naturlig vegansk og glutenfri.

Indholdsfortegnelse Luk
1 Citrongræs chili marineret tofu
2 Tofu på den lækre måde
2.1 Vælg din tofu – Kvalitet og konsistens:
2.2 Eventuelt pres din tofu fri for væde:
2.3 Tilberedning: Mariner – bag – steg:
3 Marinade til citrongræs chili tofu
4 Build your bowl – Mættende tofu bowl
5 Tilberedning – Stegt eller bagt tofu
6 Tips og tricks til marineret tofu
7 Citrongræs chili marineret tofu bowl
7.1 Ingredienser
7.1.1 Citrongræs chili tofu:
7.1.2 Bowls:
7.1.3 Tilbehør:
7.2 Sådan gør du
7.2.1 Citrongræs chili tofu:
7.2.2 Bowls:
7.3 Noter / Tips og tricks

Citrongræs chili marineret tofu

T.O.F.U
Deal breaker! ha ha..
Men det kan virkelig skille vandene som knuste eller hele kammerjunker..

Jeg forstår det godt. Tofu KAN være tricky, smagsløst, intetsigende og være gummiagtig i konsistensen..Uhf!

Men tofu kan OGSÅ være super lækkert, smagfuldt og en perfekt erstatning for kød i mange opskrifter. Tofu har et højt proteinindhold er er derfor oplagt at spise som plantebaseret.
Jeg håber at få jer med på tofu vognen med dagens lækre citrongræs chili marineret tofu.
Sød, syrlig, stærk, med karamelliseret sprød kant og blød midte!

Jeg køber ofte en marineret tofu i Rema med citrongræs chili marinade – ÅH den er god. Deraf opstod ideen til dagens opskrift..
For hvorfor ikke lave den selv?
For det første er det nemt, billigt og hurigt.
Men det bedste er ; Jeg ved hvad min marinade er lavet med. Lækre råvarer af god kvalitet og med spark på smag og næring.

Citrongræs chili marineret tofu er:

  • T – Total lækker
  • O – Opturs hurtig og nem
  • F – Frisk, sund og proteinrig
  • U – Umami bombe
citrongræs tofu bowl

Tofu på den lækre måde

Vælg din tofu – Kvalitet og konsistens:

Tofu kommer i flere forskellige varianter som fortæller noget om deres fasthed. Dvs. hvor meget vand de indeholder og dermed hvor blød/fast deres konsistens er. Dette er vigtigt at vide for at kunne vælge den optimale tilberedning.
Vælg gerne en økologisk variant hvis mulig.
Tofu varianter:

  • Silken tofu
    Blød tufu der IKKE skal presses men bruges direkte. Fx. i dressing, tærtefyld, smoothies, desserter mm.
    Kan også være et alternativ til æg i bagning.
    Prøv fx. vegansk omelet på silken tofu.

    – Købes i helsekost og større supermarkeder.

  • Soft tofu
    Blød men med mere struktur end silken tofu. Bruges på samme måde og ligeledes i supper skåret i firkaner. Fx. ramen suppe.

    – Købes ofte hos asiatiske købmænd eller større supermarkeder.

  • Firm tofu + Eksta firm tofu
    Minder meget om hinanden med fast struktur. Har et lavt vandindhold og dermed højt proteinindhold på ca. 15g pr. 100g.
    Denne tofu er den mest anvendte da den er meget anvendelig og kan marineres. Bruges i alt fra curry retter, stegning, bagning, stir-fry eller smulret til vegansk scrambled tofu.
    Afhængig af mærke kan det være en ide at presse tofuen fri for væde inden marinering, da den herefter kan optage mere smag.

    – Købes i de fleste supermarkeder. Jeg bruger selv mærket SPIR fra netto eller varianten fra Rema. De er billige og gode.
    Urtekram laver en på glas som også er go men indeholder mere væde end de 2 ovennævnte.
Eventuelt pres din tofu fri for væde:

Dette gælder ved brug af firm og ekstra firm tofu. Når vi presser vand ud af tofuen har den mulighed for at optage mere smag fra marinade inden tilberedning.
Læg tofuen mellem viskestykker og placer et tungt objekt ovenpå. Brug evt. en tung pande. Lad tofuen ligge i ca. 10-15 min før du fjerner viskestykke og skærer i ønsket størrelse.

Det er meget forskelligt hvorvidt jeg presser min tofu. Varianterne fra Netto og Rema er så faste at jeg blot dupper dem tørre med lidt køkkenrulle.
Derimod presser jeg altid varianten fra Urtekram.

Find den tofu samt metode du bedst kan lide.

Tilberedning: Mariner – bag – steg:

Tilberedning af tofu er ALTAFGØRENDE. Her har vi muligheden for at booste smag, tekstur og dermed opnå en tofu der er alt andet end smagsløs og gummiagtig.

  • MARINADE:
    Efter evt. at have presset tofu og skåret i ønsket størrelse vendes de med marinade. Gerne med fokus på de 5 grundsmage.

    Lad tofuen marinere 1 time og gerne 1 døgn på køl hvis mulig, herved suger tofuen marinade og smag til sig.
    Marineret tofu er særlig lækkert at bruge i bowls, salater, wraps eller sandwich.

    Læs mere om de 5 grundsmage HER.

  • TILBEREDNING:
    Afhængig af opskrift er der flere tilberedningsmetoder af tofu.
    Ved brug af marinade tilberedes tofu enten på panden, i ovnen eller en kombination.
    I dagens opskrift giver jeg jer mulighed for både pande og ovn.

    Skal du derimod lave suppe eller curry hvor tofuen ikke marineres kan du bruge den direkte i retten eller riste den kort af på panden inden den tilsættes retten.
marinade til citrongræd og chili tofu

Marinade til citrongræs chili tofu

En lækker marinade er altafgørende for velsmagende tofu. Citrongræs chili marineret tofu er ingen undtagelse. Her kombinere vi salt, sød og stærk.
Med fokus på de 5 grundsmage:

  • Citrongræs – Husk at fjern de yderste hårde blade
  • Chili eller sriracha – Stærkt (ikke en grundsmag)
  • Hvidløg
  • Ingefær
  • Tamari – Salt / Umami
  • Lime – Surt
  • Agavesirup eller rørsukker – Sødt
  • Karry
  • Sesamolie – Bitter
  • citrongræs tofu bowl
  • citrongræs chili tofu bowl

Build your bowl – Mættende tofu bowl

Bowls er sommerligt, sundt og frisk. Buddha bowls er nemme og hurtige at lave og kan varieres i det uendelige.
Jeg bruger min Buddha bowl guide som rettesnor som både mætter, er smagfuld og bidrager med mange gode næringsstoffer.

Læs mere om opbygning af Buddha bowl i guiden HER.

I dagens bowl er citrongræs chili marineret tofu stjernen og sammen med de øvrige ingredienser står vi med en smagfuld asiatisk bowl:

  • Citrongræs chili marineret tofu
  • Quinoa
  • Edamamebønner
  • Hjertesalat, agurk
  • Radiser, gulerødder
  • Syltet ingefær eller limesyltet rødløg
  • Avocado
  • Forårsløg, chili
  • Lime, koriander
  • Peanuts
  • Peanutbutterdressing
citrongræs tofu bowl

Tilberedning – Stegt eller bagt tofu

Ved marinering af tofu er tilberedning altafgørende. Dette giver en sprød overflade og stadig blød midte fuld af smag.
Citrongræs chili tofu kan både steges på panden eller bages i ovn.

PANDE STEGNING:
Når vi steger på panden får vi et vildt lækkert sprødt resultat, blød bidte og med knald på smagen.
Dette vil jeg klart anbefale hvis du virkelig vil opnå fulde potientiale af tofu og marinaden.

– Varm en pande op til middel-høj varme og tilsæt olie. Fjern tofuen fra marinaden (gem resten) og steg indtil gylden og sprød på hver side. Tilsæt gerne marinaden til sidst og vend godt rundt inden servering.

OVN STEGNING:
Vælger du ovnstegning opnår du stadig lækkert resultat men det vil ikke blive helt så sprødt.
Du kan evt. give det lidt på grill funktion til sidst for at opnå ligende resultat som ved stegning.
Fordelen ved ovn er du kan udelade olie hvis du ønsker dette og sparer dig selv for en opvask.

– Tænd ovnen på 200 grader varmluft og klargør bageplade. Kom tofustykkerne på pladen og bag dem ca. 20-25 min. Vend rundt halvvejs.
Evt. på grillfunktion til sidst.

Tips og tricks til marineret tofu

  • Mariner min. 1 time før gerne natten over. Jo længere tid tofuen for lov at trække i marinaden jo bedre.

  • Brug en god pande. Steger du din tofu kan jeg klart anbefale en pande af god kvalitet, enten støbejern eller slip-let. Men husk stadig olie det er her vi opnår lækker smag og sprød kant.

  • Smag din marinade til. Vores smagsløg er alle forskellige så smag gerne din marinade til. Måske du ønsker mere sødme eller styrke.

  • Brug firm eller ekstra firm tofu! Til citrongræs chili marineret tofu er det vigtigt at bruge en fast tofu. Dette gør den ikke smuldrer ved tilberedning. Evt. pres den fri for væde inden marinaden kommes ved.

  • Blend marinaden. Giver en lækker homogen paste som er nem at hælde over tofuen.
    Laves den i hånden husk da at fjerne de yderste hårde blade af citrongræs og brug kun den bløde midte. Hakkes meget fint før den tilsættes de øvrige ingredienser.
citrongræs tofu bowl
Udskriv opskriften Gem på Pinterest
5 fra 2 stemmer

Citrongræs chili marineret tofu bowl

Asiatiske bowls serveret med citrongræs chili marineret tofu er friskt, sundt og nemt at lave.
Forb. tid1 t
Tilb. tid20 min
Kategori: Aftensmad, Frokost, Måltidssalat
Antal: 2 personer
(Pssst, du kan ændre på antallet, så ingredienser justeres automatisk)

Ingredienser

Citrongræs chili tofu:

  • 200 g tofu, firm
  • 1 stk citrongræs
  • ¼-½ stk rød chili (ell. 1 tsk sriracha)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk ingefær, revet (10 g.)
  • 1,5 spsk tamari
  • ½ stk lime, saft + skal
  • 1,5 spsk agavesirup
  • ½ tsk karry
  • 1 tsk sesamolie (*kan udelades)
  • Friskkværnet peber, flagesalt
  • 1,5 spsk olie, til stegning

Bowls:

  • 1,5 dl quinoa, kogt
  • 1,5 dl edamamebønner, optøet
  • 1 stk hjertesalat, hakket
  • 1 stk gulerod, i skiver
  • ½ stk agurk, i skiver
  • ½ bundt radiser, i skiver
  • ½-1 stk avocado
  • Peanutbutterdressing

Tilbehør:

  • Syltet ingefær
  • Peanuts
  • Koriander, limebåde, chili, forårsløg

Sådan gør du

Citrongræs chili tofu:

  • Mariner tofuen: Fjern de yderste hårde blade på citrongræs og giv den et tryk på enden. Skær toppen af og brug kun den bløde nederste del.
    Tilføj til mindre blender eller minihakker sammen med resterende ingredienser (udelad olien til at stege i ) og blend til en jævn paste. *se noter for at gøre det i hånden.
    Der vil stadig være stykker af citrongræs. Smag til med peber og salt.
  • Dup tofuen med køkkenrulle for at få overskydende vand fra eller pres det imellem 2 håndklæder 10-15 min. Læs tips længere oppe.
    Skær tofuen i tern og vend med marinaden. Lad den marinere 1 time, gerne natten over.
  • Tilbered tofuen: Varm en pande op til middel-høj varme og tilføj olie. Fjern tofuen fra marinaden (gem resten) og steg det gyldent og sprødt på hver side, evt. brug lidt mere olie hvis det starter på at hænge fast. Tilføj til sidst marinaden, sluk for varmen og vend godt rundt.
    Ovn: Tænd ovnen på 200° varmluft og klargør bageplade med bagepapir. Placer tofu på pladen og bag det i den varme ovn 20-25 min. vend halvvejs. Evt. brug grillfunktion til sidst for sprødere overflade.

Bowls:

  • Byg din bowl med quinoa og hjertesalat i bunden, herefter edamamebønner, grøntsager og top med tofu.
    Server med peanutbutterdressing og tilbehør.

Noter / Tips og tricks

  • Du kan udelade sesamolie, men jeg vil klart anbefale da smagen er hel unik. Jeg bruger det tit i mine opskrifter så det er dejligt at have på lager.
  • Du kan røre marinaden i hånden, husk da at finthakke citrongræs, chili, ingefær og hvidløg før du rører det hele sammen. 
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr
Del indlægget med nogen du holder af
Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Lignende indlæg

vegansk lemon curd

Vegansk lemon curd - Cremet, sød, syrlig og...

vegansk marengs små pavlova

Vegansk pavlova - små marengskager

linsehummus med gulerod

Linsehummus - med bagte gulerødder og karry

sunde romkugler med bønner

sunde romkugler med bønner

Abonner
Giv besked om
guest
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer er slået til som standard på din kommentar. Klik på -symbolet for at slå det fra.

guest
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer er slået til som standard på din kommentar. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Følg med på instagram
Open
CHIAMARMELADE🎈👇🏻 Weekenden har været fuld af god mad og leg i køkkenet - det er mit helle🎯 
Som del af overnight oats indlægget lavede jeg en nem marmelade med chia som er skøn at bruge som topping på grød, yoghurt, ovenpå brød eller indeni en fastelavnsbolle🙊
.
Jeg elsker den er let syrlig, knaser og har sødme fra vanilje👇🏻
1 glas:
*250g frosne hindbær.
*1 appelsin, saft + skal.
*1/2 vaniljestang /vaniljepulver.
*Evt. 1-2 spsk ahornsirup.
*2 spsk chiafrø.
.
Kog hindbær, appelsinskal + saft og vanilje op i ca. 5-10 min indtil bærrene er most. Tag af varmen og tilsæt chiafrø. Rør rundt og lad stå 5 min. 
Rør godt rundt igen, kom på glas og opbevar i køleskab🥳
.
Livet er nu engang sjovere når vi topper løs🚀
Håber jeres weekend har været dejlig og i er klar til at hoppe ind i en ny uge med mig🤸🏻‍♀️❤️
.
.
.
.
.
.
.
#overnightoats #grød #køleskabsgrød 
#porridge #chiajam #morgenmad #chiafrø #veganbreakfast #efterår #vadveganeräter 
#glutenfreiessen #plantebaseret #hverdagsmad #veganmat #sundhverdag  #veganfood #sundhed #livsstilsændring #godmad #grøntsager #veganfoodspot #vegetarisk #madinspiration #vegansk #morgenmadsinspiration #whatveganseat #lækkerier #glutenfri #madmedmedfølelse #veganskmorgenmad
Open
FREDAGS FROKOST🥬 Hvordan er jeres uge gået på hjemmekontoret?💥 Min toppede i dag med en hurtig falafelsalat😎 
Jeg fandt nemlig @urtekram falafler til 10kr i @nettodk 😱 OH YES!! 
For friture ikke? Det ER godt😏
.
Det blev selfølgelig udnyttet til den lækreste hjememfrokost som i snildt kan lave både som frokost eller aftensmad gerne serveret med hummus til💪🏻
Falafelsalat:
*Spinat, sukkerærter, broccoli, agurk i strimler.
*Fennikel vendt med lime, dild og mynte🌱 (afhængig)😂
*Æble i tern, sorte oliven, avocado.
*Spicy falafler, ranchdressing fra bloggen.
*Pitabrød og evt. hummus.
.
Håber jeres fredag har været god og i er klar til weekend?🥳 
Nogle rare planer? Gåture, fastelavnsbollejagt eller bagning?🎈
.
.
.
.
.
.
.
.
#veganbowls #falafel #nemfrokost #falafelbowl #pitabread #veganprotein  #greenbowl  #vadveganeräter 
#veggiebowl #falafelsalad #plantebaseret #aftensmad #veganmat #sundhverdag  #veganfood #sundhed #livsstilsændring #vegandinner #godmad #grøntsager #vegetariskmad #vegetarisk #madinspiration #vegansk #nemaftensmad #vegetarmad #nemmad #sundaftensmad #madmedmedfølelse #veganskaftensmad
Open
Jeg drømmer om💭🎯 Pulled portobello med coleslaw og syltede rødløg🤤 Serveret som burger eller i bowl med quinoa🍔💥
.
Portobello bages, strimles og vendes med hjemmelavet barbecue sauce👀
Det frækt, det comfort food, det er fuld af power💪🏻🔥
Nysgerrig på hvordan du tryller svampe til pulled portobello😎
.
Opskriften er på bloggen, link i bio🚀
Drømme går altså i opfyldelse🤪💭
.
.
.
.
.
.
.
.
#veganbowls #pulledportobello #portobello #quinoarecipes #portobelloburger #comfortfood  #greenbowl  #veganburger 
#veggiebowl #veganburgers #plantebaseret #aftensmad #veganmat #sundhverdag  #veganfood #sundhed #livsstilsændring #vegandinner #godmad #grøntsager #vegetariskmad #vegetarisk #madinspiration #vegansk #nemaftensmad #vegetarmad #nemmad #sundaftensmad #madmedmedfølelse #veganskaftensmad
Open
SIMPELT🎈De små ting der gør forskellen, menneskerne vi har kær, smilet til vores forbipasserende, en god frokost, ja vores hverdagsmagi😌 
Selv i en tid som for alle er anderledes er dette vigtigt✨ 
. 
For mig er det vigtigt at huske på det SIMPLE❤️ Jeg har lært igennem årene at se og værdsætte det enkle, de små ting, alt det vi ofte glemmer men i sidste ende er limen i vores liv🎯
.
Jeg ELSKER at nørde med mad, finde sammensætninger der siger kapow men jeg elsker OGSÅ det simple🥑 Der hvor smagene kommer helt til sin ret og nydelsen får ekstra plads😌
.
En god rugbrødsmad smurt med flækærtehummus og toppet med feldsalat, avocado, granatæble og sorte oliven er simpelt og lækkert! Drys med lidt flagesalt og ristede kerner👌🏻
.
Husker i det simple og hvad er hverdagsmagi for jer?✨😌❤️
.
.
.
.
.
.
.
.
#avocadomad #hummuslove #veganskfrokost #nemfrokost #rugbrød #frokost #madopskrifter  #vadveganeräter 
#veggiebowl #plantebaseret #aftensmad #veganmat #sundhverdag  #veganfood #sundhed #livsstilsændring #vegandinner #godmad #grøntsager #vegetariskmad #vegetarisk #madinspiration #vegansk #nemaftensmad #vegetarmad #nemmad #sundaftensmad #madmedmedfølelse #veganskaftensmad
Open
Foodprep game👉🏻🎯 Det er ingen hemmelighed at jeg er FAN!😎 Jeg drømmer om (man må godt drømme) engang at kunne gå i køkkenet med JER🌈❤️ holde workshop, have råvarerne i hænderne, kunne inspirere og give tips og tricks videre - DELE glæden⚡️ For Foodprep hjælper mig i min dagligdag på flere måder👇🏻
1. Jeg kan lave en lækkert frokost/aftensmad på 5 min. Der giver mig god energi, farver, mæthed💪🏻
2. Jeg sparer tid og tanker om “hvad skal jeg spise”🧐
3. Det bliver ALDRIG kedeligt og jeg undgår madspild da jeg snildt kan lave fx. spinatpandekager og bruge grøntresterne, som fyld. Lave en overnight oats med gulerod eller bruge bagte grøntsager i en curry🍜
.
Dette👆🏻 og meget mere skrev jeg sidste år et indlæg med mine bedste tips, tricks og hvilke køkkenredskaber jeg bruger🎯 jeg har lige opdateret det og linker i bio🚀
.
Foodprepper I eller kunne i godt tænke jer at kommer i gang?
Har i spørgsmål endelig stil dem herunder👇🏻❤️
.
.
.
.
.
.
.
#foodprep #madpakke #foodpreparation #lunchtime #veganprotein  #greenbowl  #vadveganeräter 
#veggiebowl #madpakker #plantebaseret #aftensmad #veganmat #sundhverdag  #veganfood #sundhed #livsstilsændring #vegandinner #godmad #grøntsager #veganvitamin #vegetarisk #madinspiration #vegansk #nemaftensmad #whatveganseat #goodoldvegan #joinveganvultures #sundaftensmad #madmedmedfølelse #veganskaftensmad
Open
Spinatpandekager🤸🏻‍♀️💚 Har ikke tal på hvor mange gange jeg har lavet dem🙆🏼‍♀️ De er super nemme, bløde og perfekte som madpandekager med fyld🔥 
.
Jeg tømmer ofte grøntskuffen og søger for der gerne er noget friskt, sprødt og bagt🥦🥒
Dertil en hummus, dressing, syltede rødløg samt andet topping🥑
Evt. kogte ris/quinoa og protein fra sprøde kikærter eller stegt tofu⚡️
.
Det skønne ved pandekager som ved Buddha Bowls er, at kun fantasien sætter grænser🎯
.
Skøn at servere med familie og børn da man kan stille alt frem i små skåle og bygge sin egen🌯
Pandekagerne er lavet på durummel hvilket gør dem så lækre bløde!
Jeg linker til dem i bio🚀🥬
.
Pift - der ligger også en glutenfri variant på bloggen, blot søg på spinatpandekager 🙌🏻
.
Håber jeres uge er startet godt🚀
.
.
.
.
.
.
#madpandekager #spinatpandekager #farverigmad #pandekager #veganskfrokost  #wraps  #vadveganeräter 
#veggiesandwich #spinat #plantebaseret #frokost #veganmat #sundhverdag  #veganfood #sundhed #livsstilsændring #vegandinner #godmad #grøntsager #vegetariskmad #vegetarisk #madinspiration #vegansk #nemaftensmad #vegansandwich #vegetarmad #nemmad #sundfrokost #madmedmedfølelse #veganskaftensmad
  • Morgenmad
  • Salater
  • Frokost
  • Aftensmad
  • Tilbehør
  • Snacks
  • Søde sager
  • Bagværk
  • Guides
  • Personligt
  • Om mig
  • Kontakt
Blogdesign af BloggerSpace
© 2020 - 2021 Copyright BloggerSpace
  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad
    • Salater
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Tilbehør
    • Snacks
    • Søde sager
    • Bagværk
  • Guides
  • Personligt
  • Om mig
  • Kontakt