Annonce

Vegansk omelet – silken tofu

vegansk omelet

Luftig, sund og lækker vegansk omelet fuld af smag og uden æg! Lavet på blot 7 ingredienser, glutenfri samt proteinrig. Blend – steg – top og vær klar på den bedste veganske omelet helt uden æg.

Omelet uden æg? Vegansk omelet med silken tofu

“Kan jeg bestille en vegansk omelet – gerne ægget, luftig og sund?”
Smiler og ser håbefuldt på tjeneren…

Tjeneren kigger måbende…
“ØØHM..Jo, jeg kan lave en på sunde æg med en dusk purløg på toppen?”

Vi kender det ALLE.
Ægget – Alle veganers dilemma!!
For hvordan i hulen erstatter vi dem? Laver lækre retter – klassikerne: Dem hvor ægget har en særlig betydning. De bærer retten og bidrager med smag, konsistens samt proteiner.

Kan du følge mig?
Savner du også tærte, æggesalat OG omeletten?
I got you!
Især OMELETTEN? Åhh yes…

Derfor er jeg gået i nørdehjørnet. For ingen grund til at nøjes på plantebaseret kost, vi skal blot tænke anderledes, teste, undersøge og lege med nye ingredienser!!
Der er flere bud på vegansk omelet, flere laver den på ren silken tofu eller kikærtemel. Nogle med sort salt, andre uden.
Jeg? Laver min egen mix af silken tofu samt kikærtemel for at opnå en luftig og nærende omelet. SÅÅÅÅ…
NU er den her – Omeletten!
Den der vil få dig til at glemme ALT om æg !

Forbered dig på den lækreste veganske omelet!!
Luftig, nem, sund, fuld af smag, proteinrig og med den helt rigtige “æggede” smag!!
KLAR?

Opskrift på vegansk omelet

Reklamelinks er markeret med*
vegansk omelet
Gem til madplan

Vegansk omelet

Lækker, luftig og nem vegansk omelet. Blend, steg og nyd en vegansk omelet der er proteinrig, hurtig og fuld af smag. Nyd den alene eller med topping. Skøn morgenmad, brunch eller frokost.
4,8 fra 4 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 2 stk
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

  • 300 g silken tofu
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk gærflager
  • 2-3 spsk kikærtemel
  • 1 spsk majsstivelse
  • ½ tsk bagepulver
  • 4 spsk usødet soyadrik
  • ½ tsk gurkemeje
  • ½ tsk paprika
  • ½ tsk sort salt

Tilberedelse

  • Dræn overskydende væske fra silken tofu og kom i blender. Pres den IKKE.
    Tilføj resterende ingredienser og blend indtil en cremet konsistens. Skrab evt. ned af kanterne så alt bliver jævnt fordelt.
    Dejen skal være som en tyk pandekagedej.
  • Varm en slip-let pande op til middel-høj varme (min står på 7 ud af 9). Panden må gerne være stor i diameter.
    Tilsæt evt. lidt olie. Kom herefter 1/2 af dejen på panden, spred ud med spatel til en cirkel ala en pandekage. Tykkelsen skal gerne være ca. 1/2-1 cm.
    Du må gerne have plads på panden.
  • Dæk gerne med et stort låg og lad omeletten stege i 2-4 min.
    Er den herefter stadig blød i midten, kan du forsigtig vende den med en spatel og stege 1-2 min. mere. Det anbefaler jeg du gør, da det giver en lækker overflade på begge sider.
    Du kan også stege roligt videre ved lidt lavere varme, men pas på den ikke bliver mørk i bunden.
  • Fjern forsigtig omeletten med en spatel til ønsket tallerken.
    Fortsæt med næste 1/2 del. Du får 2 omeletter ud af portionen.
  • Top dine omeletter med ønsket fyld.
    Du kan evt. gemme den ene på køl og spise dagen efter. Smager skønt koldt.

Noter

*Kikærtemel kan erstattes af anden mel. Dog bidrager kikærtemel med både go smag, protein samt tekstur.
**Eller tilsvarende stivelse. Fx. tapiocamel.
***Du kan bruge vand men soyadrik giver klart det bedste resultat. 
****Du kan udskifte med traditionel flagesalt. Her opnår du dog ikke den “æggede” smag. Omeletten smager dog stadig godt. Evt. brug lidt ekstra salt. 

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Nem & luksuriøs vegansk omelet

Men HVORDAN? Jo nu skal du høre 😀
Kender du Silken tofu?
Hvis ikke er det en super genial substitut for æg i vegansk madlavning.
Sliken tofu er modsat den faste tofu (den vi steger/bager) meget blød, ligger ofte i en æske, og skal ikke drænes samt presses for væde.

Silken tofu er genial da den kan blendes, er cremet, binder omeletten sammen samt bidrager med proteiner. Den er neutral i smagen men sammen med de rette krydderier opnår vi en luftig omelet der minder utrolig meget om den traditionelle i både smag og tekstur.
HALLOOO søndag morgen med omelet på sengekanten – Det da luksus!!!

Det eneste det kræver er 10 min, en blender, slip let pande og vi har omeletten klar!! Jeg lavede endda dobbelt portion, gemte et par stykker i køleskabet og brugte som wraps.
Bare en ide 😉

Pift: Lyst til at lære mere om veganske æg og hvordan du erstatter dem i kage og bagværk? Læs med om hørfrø æg og hvordan de fungerer som veganske æg.

vegansk omelet

Luftig, ægget, proteinrig – Perfekt vegansk omelet

7 ingredienser, 10 min og du står men en perfekt luftig vegansk omelet. “Ægget” smag fra sort salt samt gærflager. Protein fra silken tofu samt kikærtemel. Hvad ka jeg sige?
LETS OMELETTOS:

  • Silken Tofu: Tips og tricks længere nede.

  • Gærflager: Er inaktivt gær, men det lyder ikke hel ligeså sexet 😉
    Gærflager er veganers bedste ven når vi ønsker en ostet smag. De bidrager med nøddeagtig smag der minder om ost. Udover dette bidrager gærflager med protein samt flere typer vitaminer samt mineraler. Kan drysses på salater, bruges i marinader samt alle steder vi ønsker at fremhæve en ostet smag. Som her i omeletten.
    Gærflager er den rene umami så leg løs og oplev hvordan det fremhæver smagene.

  • Kikærtemel: Er med til at binde omeletten sammen, glutenfrit og bidrager med protein. Du kan godt erstatte med traditionel hvedemel, men du mister noget smag. (Brug evt. 1 spsk. ekstra da kikærtemel suger meget væske)

  • Majsstivelse: Binder omeletten sammen. Kan erstattes af anden stivelse som fx. tapiocamel.

  • Soyadrik (usødet): Jeg bruger den grønne fra Naturli’. Har du ikke soyamælk på lager kan du erstatte med vand, det giver dog ikke helt samme lækre smag.

  • Sort salt (Kala Namak): Essentielt hvis du ønsker en “ægget” smag. Ellers kan du udelade og erstatte med traditionel flagesalt.

  • Krydderier + Hvidløg: Jeg tilsætter gurkemeje for farver, paprika for dybde samt hvidløg for toner af løg. Sammen er det en skøn kombi til den ellers meget neutrale tofu.

Tips & tricks til den bedste veganske omelet

  • Silken Tofu: Blødere variant end den tofu vi normal køber. Denne skal ikke presses men bruges direkte fra indpakning. Jeg køber i asiatisk supermarked, helsekost samt velassorterede supermarkeder. Køb gerne et lager da de kan holde sig længe.

    Jeg har ikke testet opskriften med fast tofu, hvis du prøver dette kræver det sandsynligvis ekstra væske. Konsistensen skal være som en tyk pandekage dej.

  • Sort Salt (Kala Namak): Er tricket bag en “ægget” smag. Sort salt har en røget note og smag af svovl. I retten bidrager den med den karakteristiske smag af æg. Selve salten lugter meget stærkt af rådne æg, men fortvivl ikke, når salten tilsættes retten i moderat mængde smager det skønt. Jeg køber i helsekost eller HER.

  • Krydderier: Hvidløg, paprika, gurkemeje, sort salt samt gærflager skaber den perfekte omelet på smag og udseende. Du kan udelade gurkemeje men kan klart anbefale at bruge det.

  • Slip-let-pande + olie: Da silken tofu er blød og dejen let kan klistre fast er en go slip-let pande smurt med lidt olie med til at sikre et godt resultat. Jeg bruger smagsneutral kokosolie eller en god olivenolie.
    Steg omeletterne af 2 omgange og kom ny olie på per omelet.

  • Tilberedning – Steg længe nok: Jeg steger omeletten ved middel-høj varme i ca 5min. Læg gerne et stort låg over panden og tilbered den herunder i ca 4-5 min. Hvis omeletten stadig har en blød midte pga. tykkelse kan man give den lidt mere, men pas på den ikke bliver brændt. Man kan også forsøge at vende den. Det kan dog være lidt tricky MEN muligt. Blot ha’ tålmodighed og brug gerne en stor pande så der er mulighed for at kommer under omeletten med ens spatel.

Omelet med fyld? Topping ideer:

Aldrig gå ned på topping 😉
VIGTIGT! haha..
Men jeg har en grund (Udover den åbenlyse at det jo bare er lækker)

Når vi bruger topping kan vi sammensætte smage samt teksture der gør at måltiden rummer de 5 grundsmage.
Dette er med til at vi nyder og bliver langt mere tilfredsstillet end hvis vi blot spiste 2 grundsmage.
Omeletten kan SNILDT spises alene da den i sig selv indeholder umami fra bla. gærflager. Men jeg kan anbefale en kombination af hummus, ruccola, gulerødder, syltede rødløg, granatæblekerner samt grøn pesto (Jeg køber den veganske variant fra Urtekram).

Sulten på topping? Prøv kombinationen med rødbedehummus samt syltet rødløg:

Nu det bare at sige blend – steg – spis løs i lækker vegansk omelet!
GLÆDER mig til at se jeres kreationer og høre hvad i synes
.

Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments