Asiatisk agurkesalat er en sprød, frisk og smagfuld salat. Den er lavet med en simple grøntsager, vendt i en himmelsk dressing og toppet med cremet avocado og sprøde peanuts. Dressingen er inspireret af det asiatiske køkken med soja, sesam, miso, ingefær, agave og lime, som giver en perfekt balance mellem det salte, søde, syrlige og rigeligt umami. Salaten er hurtig at lave og fungerer perfekt som tilbehør til både nudler, risretter eller som en frisk kontrast til varme retter.

Sprød asiatisk salat – Frisk og let spicy
Miso – Ristet sesamolie – lime..
3 absolutte favoritter i det asiatiske køkken og alle 3 med i dagens asiatiske agurkesalat. Stjernen i dag, er nemlig dressingen. En sand umami bombe med lime, ingefær, hvidløg, soya, agave, sesamolie og selvfølgelig MISO!
Præcis som i asiatisk salat, kan dressingen bruges til alverdens grøntsager men i dag vendes den i sprøde agurker, sukkerærter og mættende edamamebønner. Salaten toppes med cremet avocado og knasende peanuts. Salat rummer det hele, sprød, cremet, frisk, sød, syrlig, umami.
JA, dagens asiatiske agurkesalat er det lækreste tilbehør, der samtidig er nem at lave og perfekt både til asiatiske retter, valgfrit protein, eller som en let frokost med brød on the side.
Opskrift asiatisk agurkesalat

Asiatisk agurkesalat
Ingredienser
- 10 g ingefær
- 1 fed hvidløg
- 2 tsk miso
- ½ stk lime
- 1 spsk agavesirup
- 2 spsk risvineddike
- 1 spsk sojasauce
- 2 spsk ristet sesamolie
- ½ tsk chiliflager
- 1 spsk ristet sesamfrø
Salat
- 1 stk agurk
- ½ stk rødløg
- 130 g edamamebønner
- 1 pose slikærter
- 1 håndfuld koriander
- 1 stk avocado
- Ristede peanuts
Tilberedelse
- FORBERED DRESSING: Start med at riste en god mængde sesamfrø på en tør pande. Jeg laver altid en større portion så har jeg lækker topping til salater, de kommende dage. Opbevar de resterende ristede sesamfrø i et lille glas eller bøtte.Find dernæst en skål frem til dressingen. Riv ingefær, hvidløg og skallen fra ½ lime heri. Tilføj miso samt limesaft og rør det hele godt rundt så misoen fordeler sig og bliver homogen i dressingen, da den ellers godt kan klumpe. Tilsæt derefter resterende ingredienser til dressingen og rør godt rundt. Smag til og vurder om den skal have lidt mere sødme eller soya.
- GRØNTSAGER: Optø edamamebønner og blancher slikærter og skær dem i skrå skiver – sæt til side. Skær agurk halvt over og bank dem så kødet åbner sig. Skær i skrå skiver og kom i stor skål sammen med edamamebønner og slikærter. Skær rødløg halvt over og dernæst i tynde skiver, brug evt. et helt rødløg hvis det er lille. Tilføj til skålen.
- SAMLING OG SERVERING: Vend grøntsager med dressingen og lad stå 5-10 min og trække inden servering. Fordel på ønsket fad eller i skål og top med avocado i tern, knuste peanuts, ekstra sesamfrø og rigeligt koriander. Asiatisk agurkesalat er bedst på dagen.
Egne noter
Hvad er asiatisk agurkesalat?
Asiatisk agurkesalat er en frisk, sprød salat, lavet med agurk, sukkerærter og edamamebønner for protein. Dressingen er inspireret af det asiatiske køkken og emmer af umami med bl.a. miso, soja, sesamolie, risvineddike, lime og ingefær som nogle af stjernespillerne. Der tilføjes lidt agavesirup, som giver en god balance mellem det salte, syrlige og det let søde.
Salaten er hurtig at lave og kan bruges som tilbehør til asiatiske retter som ris, nudler eller tofu. Den fungerer ligeledes som en frisk kontrast til varme retter og tilføjer både sprødhed og smag.
Den perfekte asiatisk dressing
Hemmeligheden bag en uforglemmelig asiatisk agurkesalat ligger i dressingen. Min foretrukne asiatiske dressing til agurkesalat er en harmonisk blanding af følgende ingredienser:
- Lime: Aromatisk, syrlig og dejlig frisk i smagen.
- Miso: UMAMI-bomben + saltet smag.
- Sojasauce: Giver den dybe umami-smag samt salt til dressingen.
- Risvineddike: Tilfører den syrlige balance, der skærer igennem og friskner op, men har stadig en snert af sødme.
- Ristet sesamolie: Både aroma og en nøddeagtig smag, der er essentiel for den asiatiske tone.
- Frisk ingefær og hvidløg: For den krydrede dybde og let stærke smag af ingefær.
- Sødme: Jeg bruger ofte agavesiruo til at balancere syren, men du kan bruge brun farin eller honning i stedet.
- Chiliflager (valgfrit): Hvis du ønsker et lille kick.
Jeg har tidligere delt opskrifter på lækre dressing som min peanutbutterdressing og tahindressing med miso, som også ville kunne inspirere dig til at lege med smagen i din asiatiske agurkesalat. Husk på, her er ingen regler – bare sjov i køkkenet og det eneste du ikke må gøre, er at mangle en god dressing.

Variationer af asiatisk agurkesalat
Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, og den eneste begrænsning er vores fantasi. Her er nogle af mine bedste tips til at pifte din opskrift op. Asiatisk agurkesalat kan nemlig nemt varieres alt efter smag og hvad du har hjemme. Her er nogle idéer:
Spicy asiatisk agurkesalat
Tilsæt chiliolie, frisk chili eller chiliflager for en stærkere version med mere varme.
Koreansk agurkesalat (oi muchim)
Lav en koreansk inspireret version med gochugaru (koreansk chiliflager) og lidt ekstra sesamolie. Den er mere krydret og intens i smagen.
Proteinkilde: Har du lyst til at gøre din asiatiske agurkesalat mere mættende, kan du tilføje sprødstegt tofu, tempeh eller ristede kikærter. Jeg har en fantastisk opskrift på karamelliseret tofu, som ville være helt perfekt her! Ellers nyd salaten til peanut-tofu, det ville være en magisk kombination.
Tilføj mere grønt: Prøv at tilføje fintsnittet gulerod, radiser eller forårsløg for ekstra farve og knas. En finthakket rød peberfrugt kan også give en skøn sødme og farve.
Serveringsidéer til asiatisk agurkesalat
Asiatisk agurkesalat er et frisk og sprødt tilbehør, der passer til mange forskellige retter. Den lette syre og umami fra dressingen gør den især god som modspil til varme og mere fyldige retter.
- Til nudelretter:
Server agurkesalaten sammen med nudler – fx en cremet nudelret eller en simpel ret med soja og grønt. Den giver friskhed og balance. - Til risretter:
Perfekt som tilbehør til ris og grøntsager eller tofu. Den sprøde tekstur gør måltidet mere varieret.
Prøv den med peanut-tofu, panang karry eller måske en skøn rød karryret. - I en asiatisk bowl:
Brug den som topping i en bowl med ris, grønt, tofu eller edamame. Den tilføjer både smag og crunch. Få inspiration fra mættende sushi bowls. - Som tilbehør til grill eller ovnretter:
Den fungerer også rigtig godt som et friskt element til varme retter – fx ovnbagte grøntsager eller grillet halloumi.


FAQ om asiatisk agurkesalat
Kan jeg forberede asiatisk agurkesalat på forhånd?
Ja, du kan forberede dressingen på forhånd og opbevare den i køleskabet. For at bevare agurkernes sprødhed anbefaler jeg dog at blande salaten med agurk og resten af grøntsagerne lige inden servering, eller højst 30 minutter før. Lader du den trække for længe, kan agurkerne blive bløde og vande salaten ud.
Hvilke typer agurker er bedst til asiatisk agurkesalat?
Almindelige skoleagurker eller salatagurker fungerer fint. Det vigtigste er, at de er friske og faste. Du kan også bruge mindre agurkevarianter for en mere delikat smag og tekstur.
Marinering:
Selvom salaten er dejlig med det samme, bliver smagen endnu bedre, hvis den får lov at trække i køleskabet i 10-15 minutter. Dog bør den ikke trække for længe, da agurkerne kan blive bløde og vande salaten ud.
Kan jeg gøre min asiatisk agurkesalat ekstra spicy?
Absolut! For et ekstra kick kan du tilføje en smule frisk, finthakket rød chili, ekstra chiliflager, eller en teskefuld sriracha-sauce til din asiatiske dressing.
Vegetarisk X Asiatisk hverdagsmad
- ASIATISK SALAT MED CRISPY RICE – Se video HER
- Mættende asiatisk salat med sprøde grøntsager, edamamebønner, magisk dressing og crispy rice bagt inde i ovnen. Salaten kombineres af flere teksturer, smage og er dejlig mættende.
- ASIATISKE MÅLTIDSSALATER
- Mættende, smagfulde og perfekt som foodprep til flere dage.
- CITRONGRÆS TOFU
- Asiatiske bowls serveret med citrongræs chili marineret tofu er lækker, sund og fuld af smag. Tofu vendt i sød, syrlig, stærk marinade. Stegt eller bagt indtil karameliserende og sprød kant med stadig blød midte.










