Annonce

Nektarin salat med verdens bedste tahindressing

Farverig, sprød sommersalat med søde nektariner, sprødt kål og de lækreste syltede rødløg. Toppet med cremet tahindressing og knasende kerner. Nektarin salat med tahindressing er smagfuld, nem at lave og skønt tilbehør til sommerens grill, tofuspyd eller alene som måltidssalat med hummus, bønner eller quinoa on the side.

nektarin salat verdens bedste tahindressing

Sprød sommersalat med tahindressing

Et af mine FØRSTE indlæg og opskrifter til bloggen tilbage i 2019 har i år 2022 fået en overhaling, opjustering og er nu endnu mere lækker end før! Tanken er det samme: Nydelse, smag og madglæde. Sig velkommen til salat med tahindressing vol. 2 ❤️

Sommerlig salat med kål, syltede rødløg, fennikel, nektarin, ristede kerner og den bedste tahindressing. Salaten rummer HELE regnbuen.
Det ingen hemmelighed at jeg ELSKER at spise i farver. Det er netop det, der skaber min lyst, nysgerrighed og vækker min appetit på maden, såvel som i livet.

Jeg brugte MANGE år på at finde min vej tilbage fra spiseforstyrrelse, angst og frygt..
Til at genvinde min madglæde, nysgerrighed og kreativitet ved madlavning. HER var planteuniverset universelt for mig. Alle farverne, teksturer og de forskellige smage jeg opdagede.
HELT nye døre åbnede sig, jeg slap mere og mere frygten, og erstattede den med glæde og interesse.
Jeg har ALTID elsket mad og haft en stor interesse helt fra barnsben, hvor jeg altid var med i køkkenet, syltede, bagte, snittede.
NU var glæden der igen – Og det er ubeskriveligt!!
Jeg føler mig FRI..!!!

Fri til NETOP at spise hele regnbuen, følge min lyst og glæde.
Derfor deler jeg denne salat, trods sommeren er ved at falde på hæld.
Men den minder mig om livet, glæden og friheden!!
OOOG så omhandler den tahin, HA HA..

Salat med nektarin og tahindressing er:

  • Sprød
  • Farverig
  • Nærende
  • Syrlig og sød
  • Nem at lave
  • Tahin- infuseret..

Opskrift på nektarin salat med tahindressing og syltede rødløg

Reklamelinks er markeret med*
nektarin salat tahindressing opskrift
Gem til madplan

Nektarin salat med tahindressing

Opskriften på min elskede tahindressing serveret med en knas lækker og farverig salat. Server evt. med falafler og hummus eller spis den alene med quinoa og avocado.
5 fra 5 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Tilberedelse20 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Salat

  • 250 g feldsalat
  • ½ stk rød spidskål
  • 3 stængler bladselleri
  • 1 bundt persille
  • ½ stk blomkål
  • ½ stk fennikel
  • ½ stk citron
  • 1 portion syltede rødløg
  • 2 stk nektariner
  • 1 dl ristede kerner

Tahindressing

  • 100 g lys tahin
  • ½ stk citron
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl vand
  • 1 tsk agavesirup
  • Salt, friskkværnet peber

Tilberedelse

  • Før du starter: Tilbered syltede rødløg i god tid. Laver du lyn syltede rødløg kræver de blot 15 min. de traditionelle skal laves minimum 4 timer før. Læs mere nede i tips og tricks.

Salat

  • Klargør: Fintsnit spidskål på mandolinjern, eller i hånden. Krammes i skål med 1 tsk. æblecidereddike, masseres indtil saftig og lækker ca. 2 min. Skær bladselleri i tynde skiver, hak persille fint og vend sammen med spidskål.
  • Blomkål og fennikel snittes fint på mandolinjern og vendes sammen i skål med skal og saft fra ½ citron.
    Nektarinerne skæres i halve, herefter i tynde skriver. Rist kernerne på varm pande indtil de begynder at poppe og få farve.
    *TIP: Jeg brugte græskarkerner, solsikkefrø samt hel boghvede.
  • Anretning:
  • Feldsalaten anrettes på et stort fad. Herefter anrettes salaten med spidskålsblanding samt blomkålsblanding. Afslut med nektariner, syltede rødløg samt ristede kerner.
    Server med tahindressing og ekstra syltede rødløg.

Tahindressing

  • Tahin, citronsaft (Er din citron lille brug da 1 stk. er den stor brug ½ og smag til til sidst) fintrevet hvidløg og agavesirup røres sammen i en skål.
    Herefter tilsættes vand lidt efter lidt indtil den ønskede konsistens opnåes. Smag til med salt, peber, ekstra citronsaft og agavesirup hvis nødvendigt. Tilpas konsistensen med vand.
    TIP: Dressingen kan med fordel laves i en blender.

Noter

OBS: Syltede rødløg laves gerne dagen inden, mindst 4 timer før.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Spidskålssalat med tahindressing
Ingredienser + tips og tricks:

Salaten er super enkel men rummer utrolig lækre smage, forskellige teksturer og du kan snildt tilpasse og justere efter dine grøntsagsskuffer. Få tips, tricks og ideér her:

Nektarinsalat:

  • FELDSALAT: Kan erstattes med babyspinat eller rucola.
  • SPIDSKÅL: Kan erstattes med hvid spidskål men den røde er mere delikat i smagen.
  • BLADSELLERI: Love it – Hate it?
    • Er du ikke hel fan kan du bruge 1/2 agurk i stedet eller en håndfuld radiser.
  • BLOMKÅL: Elsker sprød blomkål!! Er du mere til bagt blomkål kan du vende med lidt olie og bage buketter i ca. 20 min. ved 200 grader varmluft og vende i salaten.
  • FENNIKEL: Opjustering vol. 2!! Det giver en skøn og let lakridsagtig smag og sprødhed for alle pengene.
    • Kan erstattes med friske ærter.
  • NEKTARINER: Lækker sødme til salaten.
    • Prøv med fersken eller danske pære i stedet.
  • PERSILLE: Krydderurter gør underværker. Persille smager dejligt frisk sammen med spidskålens skarpe smag.
  • SYLTEDE RØDLØG: LOVE LOVE LOVE. Vælg imellem:
  • RISTEDE KERNER: Brug dine favoritter. Jeg lavede en blanding af græskarkerner, solsikkefrø og hel boghvede.

Tahindressing:

ELSKER!! Tahindressing er super nemt at lave og kræver få ingredienser. Vær opmærksom på at dressingen i starten vil skille og klumpe sig sammen, men blot tilføj yderlige væske, rør rundt og den vil udjævne sig og blive perfekt cremet.

  • TAHIN: Læs mere i afsnittet herunder.
  • CITRONSAFT: Juster smagen med citronsaft. Ønsker du mere syre kan du tilsætte yderligere saft eller/og tilsætte lidt fintrevet citronskal.
  • HVIDLØG: Giver en lækker dyb og krydret smag til vores meget enkle dressing.
  • SALT OG PEBER: Runder smagene af, brug gerne en god salt, fx. flagesalt.
  • SØDME – SUKKER/SIRUP: Blot en smule er med til at runde smagen af sammen med salt, syre og bitterhed fra de andre ingredienser.
  • VAND: Juster tykkelsen så den passer til dine præferencer. Du kan også tilføje lidt neutral yoghurt for yderligere cremethed.

Dressingen over dem ALLE – Tahindressing

Tahin er FAST inventar i mit køkken og det har jeg meget svært ved at skjule. Jeg laver alt fra tahincreme med bagte blomkål til søde snackkugler med tahin og sorte bønner (såå lækre)…
I dag laver vi min bedste opskrift på tahindressing og den smager gudeskønt. Kan bruges på ALT, varieres i tykkelse samt smag.
PS: Er du fan af tahindressing MÅ du prøve dens lillebror: Tahin-miso dressing!! Den er magisk og minder om gomadressing.

Tahin – Vidundermidlet af sesamfrø

Tahin er nøddepasta (ligesom vi kender peanutbutter) men er baseret på sesamfrø.
Tahin er meget brugt i mellemøste, fx. er det en af hovedingredienserne i vores elskede hummus.
Det har en dyb karakteristisk smag af sesamfrø og findes i mange varianter. Der kan være stor forskel i smag, konsistens og kvalitet. Jeg har igennem årene smagt min andel tahin (trust me, haha) og her kan du læse lidt om de forskellige varianter samt hvilke jeg bruger.

  • LYS TAHIN – Også kaldet etnisk tahin.
    • Kan købes i etniske købmænd, ofte kaldet Tahini.
    • Konsistensen er lys, flydende og smager mildt af sesamfrø.
    • Du kan købe en variant i Rema1000 som netop er lys og flydende, hvilket kendetegner en mere autentisk tahini paste. Ikke på højde med en fra etnisk købmand men den bedste i traditionel supermarked.
    • Lys tahin (hvis den er god kvalitet) kan bruges direkte som dressing, smøres på brød, til dyp med grøntsager mm. Varianten er god til nybegyndere da smagen er hel anderledes mild og afrundet.
    • Jeg bruger lys tahin 95% af tiden som jeg køber i etniske købmænd. Smag og konsistens er så lækker og dine retter bliver afrundet og cremede.
  • MØRK TAHIN:
    • Tahin lavet på skallede sesamfrø hvilket giver en tahin som er meget karakteristisk i smag og er mere tyktflydende.
    • Fåes med og uden salt.
    • Er man vild med smagen af tahin er mørk tahin lækkert! Men den er intens.
    • Kan anbefale varianterne fra Urtekram samt Monki.
salat med tahindressing
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments