Annonce

Julesalat med grønkål og vaniljedressing

Årets julesalat opskrift er grønkålssalat med æble, fennikel og himmelsk vaniljedressing. Grønkålssalaten er syrlig, sød, knasende og perfekt som grønt indslag juleaften. Magien ligger i den vindunderlige vaniljedressing som er rig, fyldig og velsmagende. Sammen med den bitre grønkål skabes den perfekte balance som spiller perfekt op af den mere fede julemad. Prøv årets julesalat med grønkål som er simpel og nem at lave.

grønkålssalat med æble og vaniljedressing

grønkålssalat til jul med vaniljedressing

Jeg har nævnt det før og siger det gerne igen: Jeg er og bliver aldrig det store julemenneske. For min skyld kunne jeg godt ligge på en stand, i solens stråler med en is i hånden, haha.
MEEEN jeg har samtidig den mest traditionsbundne familie som IKKE skal se deres brune julesauce, kartofler og steg tryllet væk.
SÅ må jeg møde dem på midten og skabe grønne vibes til julebordet, og spise rigelig risalamande som plaster på is-manglen. MEN der er ikke noget jeg hellere vil, for så længe DE er der, er det glæde for mig!
Så kaster jeg mig over vegetariske opskrifter til jul i stedet, og det elsker jeg.

Igen i år har jeg fået lov at stå for julesalaten og det job tager jeg meget seriøst. De sidste 2 år har vi spist rødkålssalat med appelsin og vaniljesyltede pære så i år skulle der ske noget nyt. Og holy moly årets julesalat med grønkål er så smagfuld, intens, sprød og lækker. Min mor testsmagte og udbrød “en af de bedste salater længe!”

Opskrift på julesalat med grønkål

Nyd grønkålssalaten til jul eller hvilken som helst anden dag. Simpel, smagfuld og skøn.

Reklamelinks er markeret med*
Julesalat med grønkål opskrift
Gem til madplan

Julesalat med grønkål og vaniljedressing

Grønkålssalat med æble, fennikel og himmelsk vaniljedressing er syrlig, sød, knasende og perfekt som julesalat, til gryderetter eller vegetariske frikadeller.
5 fra 2 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Tilberedelse20 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Vaniljedressing

  • 3 spsk olivenolie
  • 2 spsk balsamico
  • 1 spsk tyttebærsyltetøj
  • 2 tsk agavesirup
  • ½ tsk ren vanilje
  • Salt og friskkværnet peber

Julesalat med grønkål

  • 150 g grønkål
  • 3 stilke mynte
  • 1 stk fennikel
  • 1 stk æble
  • 50 g dadler
  • 50 g ristede hasselnødder
  • 1 stk rødløg
  • Feta

Tilberedelse

Vaniljedressing

  • Klargør dressing ved at røre alle ingredienser sammen til homogen cremet dressing og smag til med salt og peber.

Julesalat med grønkål

  • KLARGØR GRØNTSAGER: Start med at vaske og klargøre din grønkål hvis du ikke har købt en pose færdiggjort. Hak grønkål fint og kom i står skål. Hak ligeledes mynte fint og tilføj. Tilsæt 2 spsk. af vaniljedressingen til grønkålen og masser godt ind, indtil den begynder at falde sammen og blive lækker blød. Sæt til side.
    Skær fennikel og æble i tynde skiver, gerne på mandolinjern. Tilsæt til grønkålen og vend godt sammen. Dine æbleskiver må gerne blive ødelagt lidt, det giver en skøn dimension til salaten.
  • KLARGØR TOPPINGS: Skær dadler i tern og hak hasselnødder groft. Rødløg skæres i tynde både, eller hakkes fint, alt efter præference.
  • ANRETNING: Find et stort fad eller dyb skål frem og anret grønkålssalaten herpå. Top med dadler, hasselnødder, rødløg og rigelig smuldret feta. Slut af med at hælde resten af din dressing over.
    Salaten kan opbevares i bøtte på køl 2-3 dage, men er bedst de første par dage.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Grøn juLesalat med knas, bid og lækre smage

Spiser I salat hjemme hos jer juleaften? Det stadig ret nyt for mig, og først noget vi er begyndt på efter jeg er gået vegetarisk for 6 år siden. Men det er jo så lækkert og alt jeg har savnet til den tunge julemad og mangel på farver.
En skøn julesalat pryder ikke blot på bordet men giver mest af alt muligheden for at bidrage med god næring, teksturer og smage vi ikke finder i den klassiske julemad (hvis vi tænker helt traditionelt med steg, sovs og kartofler).

Netop derfor har sprødhed, knas, de 5 grundsmage og farve været som mit fokus i udviklingen af årets jule salat med grønkål.
Grønkålssalaten i sin enkelthed er simpel men det er kombinationen med de andre ingredienser der skaber magien. Den aromatiske mynte, sprøde fennikel med lakridsnoter, søde æble, cremede feta og til sidst vaniljedressingen som marinerer og forkæler salaten samt tager den til næste niveau. Jeg håber virkelig i vil give årets julesalat et go’, for hold nu fest den er en gave af nydelse.

Tips og tricks: julesalat med grønkål

Mangler du en ingrediens eller 2 – eller har lyst til at lege med smage og variationer. Find min vejledning herunder så du nemt kan mikse og matche din helt egen grønkålssalat til jul.

  • GRØNKÅL:
    • Husk at skylle det grundigt eller køb færdigskyllet. Læs mere om hvordan du klargøre grønkål her.
    • Grønkål kan erstattes med rødkål, eller en kombination af de 2.
  • DRESSING:
    • Tyttebærsyltetøj giver en helt særlig dimension og jeg vil anbefale at bruge dette. Men kan du ikke få fat på det kan du smage dig frem med ribssyltetøj eller 1-2 tsk. brun farin og evt. lidt æblecidereddike.
  • GRØNTSAGER:
    • Kan du ikke lide fennikel kan du erstatte med 3 stilke bladselleri i tynde skiver eller et æble mere.
    • Mynte kan udelades men giver virkelig en skøn dimension.
    • Æble kan erstattes med pære.
  • TOPPING:
    • Du kan mikse og matche nødder og tørret frugt efter dine præferencer. Fx. kan du erstatte dadler med rosiner eller tranebær og hasselnødder med pekan- eller valnødder.
    • Rødløg kan erstattes af 1 lille skalotteløg eller du kan vælge at lave syltede appelsinrødløg.

Forberedelse af grønkålssalat til jul:

Ønsker du at være i god tid så du ikke skal stesse juleaften? Grønkålssalaten kan snildt brydes ned i mindre bidder så du blot skal samle den på selve dagen.
STEP FOR STEP – Grønkålssalat til jul:

  • DAGEN FØR:
    • Klargør dressing og opbevar i lille bøtte.
    • Klargør grønkål og vend med mynte + 2 spsk. af dressingen. Opbevar i bøtte.
    • Hak dadler og hasselnødder og opbevar i separate bøtter.
    • Skær rødløg.
  • DAGEN DERPÅ:
    • Klargør fennikel + æble og vend med grønkål.
    • Anret salaten og top med resterende dressing + feta.

Lyst til mere grøn julemad?

  1. Vegansk og vegetarisk farsbrød:
    • Vegansk farsbrød med grøntsager, tofu og bønner er det lækreste kødfri farsbrød. Smagfuld, mættende og perfekt tekstur med bid fra grøntsager, valnødder og bønner. 
  2. Skøn julesalat med rødkål og appelsin:
    • Sprød rødkålssalat med appelsin er den skønneste vintersalat. Rødkål fintsnittes og vendes med syrlig og sød tyttebærdressing. Toppes med appelsin, granatæble, rødløg og hjemmesyltede vaniljepære.
  3. Perfekt vegansk risengrød (eller risalamande):
    • Cremet vegansk risengrød er julens ultimative grød-luksus. Vegansk risengrød uden mælk smager skønt, har samme autentiske farve, fyldighed og er nem at lave. Hemmeligheden ligger i en kombination med mandel- og rismælk samt gode grødris. 
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments