Annonce

Beluga bolognese med pulled aubergine

beluga bolognese med aubergine

Beluga bolognese er klassiker i nye klær’ med tvist fra aubergine! Vegansk bolognese fuld af smag, dybde, bid og fuld af grøntsager. Bolognese som du ikke har prøvet det før men som overrasker, tilfredsstiller og mætter. Beluga bolognese er kærlighed til god mad, nydelse og kan serveres med kartofler, pasta eller bruges til mousska. Vegetarisk bolognese for hele familien som kan nydes i hverdag og weekend.

Kærlighed til god mad – Beluga bolognese

Min kærlighed til mad bliver ved at vokse. Hver gang jeg oplever en ny kombination, smagssammensætning eller tilberedningsmetode bliver jeg hel høj af glæde over HVOR mange muligheder planteriget og gode råvare giver os.

Beluga bolognese med aubergine er præcis sådan et moment!
Bolognese er en KLASSIKER! En ret som, når den tilberedes med kærlighed og tid er fuld af smag, dybde og nydelse. I vegansk og vegetarisk bolognese er det endnu vigtigere med fokus på smag da vi ikke anvender kød med linser. Jeg har allerede min klassiske vegansk linsebolognese som jeg elsker. Serveret med pasta og hjemmelavet parmesan er det himmelsk.

MEN i dag går vi utraditionelt til værks!
Vi leger med bolognese med linser OG aubergine. Det giver den vildeste struktur, smag og samtidig en vegansk bolognese fuld af grøntsager.

Beluga bolognese med aubergine er:

  • Ultimativ comfort food
  • Bedste vegansk og vegetarisk bolognese
  • Fuld af grøntsager
  • Rig på protein og kostfibre
  • Umami bombe
  • Mættende hverdagsmad
  • Tilfredsstillende !!

Opskrift på min bedste beluga bolognese:

SÅ er du på udkig efter en vegansk og vegetarisk beluga bolognese som vil forbløffe selv kødspisere, kan jeg kun sige: LET`S MAKE BOLO!!
Lyst til ideér til hvordan du kan servere beluga bolognese? Find dem nederst i indlægget!

Reklamelinks er markeret med*
beluga bolognese med aubergine
Gem til madplan

Beluga bolognese med pulled aubergine

Beluga Bolognese med aubergine er skøn, mættende og nem at lave. Vegansk bolognese for hele familien fuld af grøntsager som kan serveres med alt fra pasta, kartofler og brød.
5 fra 5 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Forberedelse40 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt1 time 10 minutter

Ingredienser

Pulled aubergine

  • 2 stk aubergine
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt

Bolognese

  • 1 spsk smør
  • 200 g svampe, i små tern
  • 1 stk løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, fintrevet
  • 1 spsk paprika
  • 1 tsk røget paprika
  • 2 tsk timian
  • 1 tsk spidskommen
  • 60 g tomatpure
  • 1,5 dl rødvin
  • 1,5 dl belugalinser
  • 2 stk laurbærblade
  • 400 g passata
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 2 dl madfløde
  • Friskkværnet peber, salt

Tilbehør

Tilberedelse

Pulled aubergine

  • Start med at tænde ovnen på 200° varmluft og find ovnfast fad frem.
  • Vask auberginer og placer i fadet, vend med olie og salt. Bag dem i forvarmet ovn indtil helt møre, ca 40-50 min. De skal falde sammen og blive rynkede.
    Imens aubergine bager klargør bolognese.

Bolognese

  • Varm en gryde op til høj varme med smør og svits dine svampe helt fri fra væde, indtil du kan høre de begynder at svitse og tage let farve. Her kommer smagen frem. Det kan godt tage 5-10 min. Skru ned til middelvarme.
  • Tilsæt løg samt hvidløg, evt. lidt ekstra smør efter behov. Lad det stege indtil mørt. Tilsæt krydderier og lad det stege med et par minutter. Tilsæt tomatpure og lad det svitse godt af.
  • Tilsæt rødvin og lad al alkohol fordamper. Tilsæt laurbær, linser og vend rundt. Herefter passata, bouillon samt fløde. Rør det hele godt sammen, lad det koge op og skru herefter ned hvor det simre under låg ca. 30 min. evt. længere afhængig af din aubergine.
  • Aubergine fortsat: Når din aubergine er helt mør tages den ud og køler kort af. Skær den over på midten, men ikke helt igennem. Træk med en gaffel kødet ud. Sørg for at få alt med.
    *Se billede med bagt aubergine længere oppe i indlæg.
  • Tag låget af bolognese og tilsæt din aubergine, vend godt rundt og smag til med friskkværnet peber, salt, evt. lidt balsamico, agavesirup samt chiliflager hvis ønsket. Lad bolognese simre 5-10 min. uden låg, ønsker du mere væde kan du tilsætte yderlige bouillon.
  • Bolognese kan serveres med alverdens tilbehør. Fx. stegte kartofler og tzatziki eller pasta, hjemmelavet parmesan og friske krydderurter.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Bolognese med linser og pulled aubergine

Jeg havde set en video på pinterest hvor aubergine blev bagt og trevlet, for herefter at anvende i en curry. Den ide måtte jeg lege med og det blev i kombination med vegansk bolognese lavet på belugalinser.

Holy moly sikke en kombi!! De trevlede (pulled) aubergine gav en HEL særlig struktur som mindede om kød, god fylde og sammen med bid fra belugalinser en af de mest “kødlignende” retter jeg endnu har lavet.
Aubergine kan være lidt en enten/eller grøntsag hos mange og i flere år har jeg også undgået den, ren og skær fordi jeg ikke kunne lide konsistensen og ofte fik man dem serveret badet i olie..

Men NU er jeg fan. Auberginer kan spises rå og tilberedt hvor dets hvide “kød” bliver fyldigt og blødt. Netop det udnytter vi i dag. Og det bedste ved det hele er den passer sig selv i ovnen mens vi tilbereder vores beluga bolognese.

Pulled aubergine – hvordan?

Pulled aubergine (trevlet på dansk = så sexet) er super nemt at lave og noget du ville kunne tilsætte mange gryde- og wokretter.
Det laves på 3 simple steps:

pulled aubergine
  1. Forvarm ovn. Klargør ovnfast fad og kom aubergine heri. Vend med olivenolie og salt.


  2. Bag aubergine i 40-50 min indtil skindet er rynket og din aubergine er faldet let sammen.
    Lad den afkøle kort før du fortsætter.


  3. Skær et langt snit i midten, dog ikke helt igennem. Trevl med 2 gafler al det hvide kød ud. Noget vil være mere blødt end andet, men alt skal med.
    Kom herefter i saucen når den er klar. Du kan sagtens tilberede og trevle aubergine i god tid. Blot husk at trevl mens den stadig er varm.

Hjemmelavet comfort food – Mættende vegansk hverdagsmad

Comfort food betyder i sin enkelthed mad der skaber tilfredstillelse, tryghed og med en nostalgisk følelse. Ofte er comfort food forbundet med meget fedtrige måltider, men comfort food er faktisk meget mere trygheden og det genkendelige end rettens specifikke sammensætning. Fx. kan comfort food være forskellig om du er i danmark, tyskland eller USA.
Dagens opskrift er comfort food for MIG! Den minder mig om barndommens bolognese (nærmere pasta med kødsauce OG ketchup – haha)!

Beluga bolognese er varmende vegansk hverdagsmad som kan samle hele familien og samtidig mætter og tilfredsstiller. Ingen vil savne kød og følelsen af genkendelighed og comfort food håber jeg i mærker.

Lyst til flere varmende gryderetter? Perfekte til de kolde måneder, fuld af smag og mæthed. Her er 3 af mine favoritter:
1: Vegansk linsegryde – Fyldig gryderet med liner, rodfrugter og svampe, vendt i cremet kokossauce.
2: Vegansk One-pot – En af bloggens favoritter. Børnevenlig og nem at lave.
3: Indisk gryderet – Krydret sauce med grøntsager og kikærter. Nem og skøn vegansk hverdagsmad.

sund beluga bolognese med aubergine

Tips og tricks til den bedste beluga bolognese:

Et par få simple tricks som kan gøre en stor forskel!

  1. Svits svampene HEL fri fra væde:
    • Virkelig vigtigt at du lader AL væden fordampe før du fortsætter. Når vi steget svampene hel tørre intensiveres deres smag = mere umami.
  2. Sauter løg ved middel varme:
    • Løg skal sauteres ved lav/middel varme da de ellers vil blive bitre.
  3. Hvor kan jeg købe beluga linser?
    • Belga linser kan fåes i større supermarkeder, helsekostbutikker samt som spotvarer engang imellem i netto.
  4. Kan jeg erstatte belugalinser?
    • Kan du ikke finde belugalinser kan du erstatte med røde eller grønne linser. Du kan også erstatte med quinoa for et helt andet udtryk.
  5. Lad saucen simre før du tilsætter belugalinser:
    • Har du god tid kan du med fordel lade saucen simre 30-60min. før du tilsætter linser og lader den simre yderligere 30 min.
  6. Kan jeg udelade rødvin?
    • Rødvinen er med til at give retten dens dybe smag og vi fordamper alkohol. Du kan også vælge en alkohol fri.
    • Vil du gerne helt udelade rødvin kan du erstatte med yderligere bouillon + lidt rødvinseddike.
  7. HUSK at smag til:
    • Sindsygt vigtigt step i aldrig må glemme. Alle vores smagsløg er forskellige og mine mængder er guidelines. Samtidig bliver denne ret påvirket af hvor stor din aubergine er.
    • Smag retten til med salt, peber og evt. agavesirup for sødme og lidt eddike for syre.
  8. Opbevaring og frysning af beluga bolognese:
    • Du kan snildt lave en stor portion bolognese og fryse ned i lufttæt beholder. Her kan den holde sig 2-3 måneder.
    • På køl kan gryderetten holde sig 4-5 dage. Jeg synes også den smager godt kold serveret på brød, toast eller i en burger 😉 Se flere tips til servering under opskriften.

Vegansk og vegetarisk bolognese – ideér til servering:

Det skønne ved beluga bolognese er du kan servere på utal af måder og skabe nye lækre smagskombinationer og udtryk. Prøv fx:

  • Server med stegte kartofler, tzatziki og madbrød. Lidt en utraditionel både at nyde bolognese, men auberginen fik mig til at drømme om tzatziki og fladbrød.
  • Server klassisk med spaghetti og parmesan, evt. hjemmelavet vegansk parmesan.
  • Brug i shepards pie, musaka eller bagt pasta.
  • Ser med fyldig salat og groft brød.
  • Prøv en sloppy joe. Burgerbolle med bolognese! Se guide her.
vegetarisk beluga bolognese med aubergine
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments