Annonce

Veganske gulerodsboller

veganske gulerodsboller

Veganske gulerodsboller med saftig midte og let sprød skorpe. Gulerodsboller bagt med kerner og lavet helt uden æg eller mælkeprodukter, men stadig luftige og lækre. Bagværket vi alle elsker, er nemme at lave og kan spises til morgenmad, eftermiddagshygge eller bruges i madpakken.

Veganske gulerodsboller – Luftige og lækre

Hvem elsker ikke gulerodsboller?
I ved de helt bløde, lækre og saftige boller..
Let sødme fra gulerødder samt knas fra solsikkekerner..
Ja “bare” yndlingsbollen nr. uno !
Smurt med smør, marmelade eller blot i hånden to-go..

OKAY OKAY – I har forstået pointen !
Dagens veganske gulerodsbolle er vores alles klassiker lavet helt uden æg eller mælkeprodukter.
MEN stadig lige blød og lækker 😉

Hjemmebagte gulerodsboller kræver ikke megen introduktion, da de taler for sig selv! OG jeg kan ikke snakke med gulerodsboller i munden – Haha..

Let’s GO!

Reklamelinks er markeret med*
veganske gulerodsboller
Gem til madplan

Veganske gulerodsboller

Veganske gulerodsboller er lækre og nemme at lave. Bagt med gulerod og kerner. Server dem til morgenmad, brunch, snack eller som del af madpakken.
5 fra 3 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 12 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
Hævetid1 time 30 minutter
I alt2 timer

Ingredienser

  • 200 g plantemælk
  • 25 g gær
  • 100 g neutral yoghurt
  • 25 g rørsukker
  • 1 tsk flagesalt
  • 50 g smørblok
  • 130 g revet gulerod
  • 70 g solsikkekerner
  • 200 g sigtet speltmel
  • 270-300 g hvedemel

Pensling

  • Soyamælk
  • Majsgryn / solsikkekerner

Tilberedelse

  • TIP: Læs opskriften godt igennem. Du kan bage bollerne i bradepande eller på bageplade. Metode og bagetid varierer så læs gerne opskriften igennem før du starter.
  • Start med at rive gulerødder og smelte smør. Sæt til side.
  • I røremaskine eller skål opløs gæren i plantemælk. Tilsæt yoghurt, rørsukker, salt, smeltet smør, gulerødder samt solsikkekerner og rør rundt.
  • Tilsæt sigtet speltmel og rør godt rundt. Tilsæt herefter hvedemel lidt af gangen. Ælt dejen på røremaskine ca. 10 min. indtil dejen slipper skålens sider. Tilsæt først yderliger mel hvis den stadig er meget fugtig.
  • Kom husholdningsfilm over samt viskestykke og sæt til hævning ca. 1 time.
    *Du kan bruge et fugtigt viskestykke fremfor husholdningsfilm.
  • Beklæd bradepande eller bageplade med bagepapir. Brug en af de 2 nedenstående fremgangsmåder

Gulerodsboller i form:

  • Beklæd en bradepande eller fad med bagepapir. Ca. 35 X 25 cm. Slå dejen ned på meldrysset bord og ælt den godt igennem. Del dejen i 12 stykker, og kom i formen.
    Ønsker du stramme boller brug da denne metode:
    Form og fold bollerne ved at tage siderne og folde ind under bollen. Dette gør du står med en blank overflade der ikke vil sprække under bagning. Kom i den klargjorte form med foldningen nedad.
    Lad bollerne efterhæve ca. 30 min. tildækket forsigtigt med husholdningsfilm samt viskestykke. Forvarm imens ovnen til 220° alm. over/under varme.
    Pensl bollerne med plantemælk og drys med majsgryn eller solsikkekerne. Bag bollerne i 15-20 min indtil gyldne. Dette afhænger af størrelse på bollerne, hvor tæt de står i formen samt din ovn. Lad kort bollerne køle af i formen og kom dem herefter på rist.

Gulerodsboller på bageplade

  • Drys bordet med majsgryn eller solsikkekerner. Hæld dejen herud. Del dejen i 12 stykker ved hjælp af dejspatel og kom på bageplade. Vend kernerne opad.
    Lad bollerne efterhæve ca. 30 min. tildækket forsigtigt med husholdningsfilm samt viskestykke. Forvarm imens ovnen til 220° alm. over/under varme.
    Bag bollerne i den forvarmede ovn ca. 15 min indtil gyldne. Lad kort bollerne køle af på pladen og kom dem herefter på rist.

Opbevaring

  • Nyd dem lune som de er, eller med smør på. Kan opbevares i lufttæt pose 2-3 dage eller fryses ned. Smager skønt ristet.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr
veganske gulerodsboller bidt over

Ingredienser til veganske gulerodsboller

Dagens ingredienser er simple og ofte til at finde i basiskøkkenet. Jeg har valgt at drysse mine boller med majsgryn efter jeg havde forelsket mig i en version i Rema1000 drysset med majsgryn. (du kan købe majsgryn i Rema1000).

Det giver lige DET ekstra kant til gulerodsbollen, med sprød skorpe og knas. Har du ikke majsgryn kan du snildt udelade eller drysse med solsikkekerner.
Ingredienser til veganske gulerodsboller:

  1. Plantemælk
    – Jeg anvender usødet soyamælk. Men havre, mandel og ris kan ligeledes anvendes.

  2. Gær

  3. Yoghurt
    – Jeg bruger neutral Alpro. Brug din favorit.

  4. Rørsukker, salt
    – Smagsgivere.

  5. Vegansk smør eller neutral olie
    – Jeg har testet med smørblok fra naturli´samt neutral olie, begge fungerer fint. Jeg vil dog anbefale smeltet smørblok da det giver en lidt blødere bolle.

  6. Gulerod
    – Prøv med æble, rødbede eller squash. (Bruger du squash pres da en smule væde ud, eller juster med lidt ekstra mel)

  7. Solsikkekerner
    – Prøv med græskarkerner, hørfrø, sesam eller en bladning.
    – Kan udelades eller erstattes med rosiner.

  8. Sigtet speltmel eller fuldkorns speltmel
    – Jeg bruger ofte sigtet speltmel i mine brød- og bolleopskrifter da det giver en lækker krumme, med let nøddeagtig smag og flot farve.
    – Jeg har testet med fuldkorns speltmel hvilket fungerer fint. Blot være opmærksom når du tilsætter hvedemel da fuldkornsspelt suger mere væde.

  9. Hvedemel


  10. Evt. majsgryn eller solsikkekerner
    – Jeg har forelsket mig i majsgryn, deres farver, rustikke look og tekstur. Du kan sagtens toppe med solsikkekerner eller helt udelade.
lækre veganske gulerodsboller

Veganske gulerodsboller – på bageplade eller i form

Nogle gange har man brug for firkantede boller – Andre gange skal de være runde 😉

Gulerodsbollerne kan laves som gulerodsbrud ved at sætte dem i bageform, på samme måde som vi bager hveder. Det giver lækre og saftige boller der er bløde i kanterne.
Du kan også bage dine gulerodsboller helt traditionelt på bageplade, som giver en sprød skorpe men stadig luftigt og blød midte.
Fremgangmåde og bagetid varierer lidt – Læs med her samt nede i opskriften hvordan du bager veganske gulerodsboller i form eller på bageplade:

Gulerodsboller i form ca. 35 X 25 cm:

Efter dejen har hævet æltes den godt igennem og deles i 12 stykker. Du kan her vælge at “stramme dem op” ved at tage siderne og folde ind under bollen før du kommer dem i formen. Dette gør de står flot og ikke sprækker. Men du kan snildt “blot” trille dem runde og komme i din klargjorte form.
Efter hævning pensles de med plantmælk og drysses med majsgryn eller solsikkekerner.

Bages i forvarmet ovn ca. 15-20 min. Dette afhænger meget af din form og hvor tæt bollerne står. Kig efter 15 min. og giv dem evt. yderligere tid. De skal være gyldne. Du kan stikke en tandstik eller ligende i en af midterbollerne for at tjekke at de er færdigbagte.

Gulerodsboller på bageplade:

Efter hævning kommes dejen ud på bord drysset med majsgryn eller kerner. Ved hjælp af dejspatel deles dejen i 12 som let formes til boller og herefter sættes på bageplade.
De behøver ikke pensles inden bagning. Bages ca. 15 min. i forvarmet ovn indtil gyldne.

nemme veganske gulerodsboller

Tips og tricks til veganske gulerodsboller

  • Vej alle ingredienser af:
    – Jeg anbefaler altid at veje alle dine ingredienser af, fra væske, mel og gulerødder. Derfor står målene ligeledes i gram og ikke dl.

  • Brug neutral olie i stedet for smørblok:
    – Du kan udskifte smørret med neutral olie.

  • Erstat sigtet speltmel med fuldkorns speltmel:
    – Ønsker du en lidt grovere bolle kan du bruge fuldkorns speltmel.
    – Mængden af hvedemel skal eventuel justeres da fuldkornsspelt suger mere væde.

  • Prøv revet squash, æble eller rødbede:
    – Leg med andre grøntsager eller frugt, det smager skønt.
    – Bruger du squash pres da en smule væde ud inden brug.

  • Prøv med græskarkerner, sesamfrø eller hørfrø:
    – Leg med kerner og frø eller kombiner dem.

  • Lav lækre gulerod / rosin boller:
    – Prøv at udskift kernerne med rosin. SÅ MEGA LÆKKERT!
    – Saftige hjemmelavede rosinboller med gulerod, perfekt til børn.
    – Du kan evt. tilføje 1 tsk kardemomme for ekstra sødme og smag.

  • Husk at ælt dejen godt igennem, gerne på røremaskine:
    – Dette step er altafgørende for en lækker, blød og luftig gulerodsbolle.
    – Lad dejen kører længe nok til der dannes glutenstrege og den slipper skålens kanter. Det tager ca. 10 min.
    – Vent med at tilsætte ekstra mel indtil du har kørt længe nok.

Opskrift på veganske gulerodsboller

NU er der kun at sige; Riv gulerødderne, sæt fut i røremaskinen og tryl lækre hjemmebagte gulerodsboller frem.
Håber i vil ELKSE dem ligeså meget som mig. Rigtig god fornøjelse.

Bag med grøntsager

Grøntsager er super geniale at bruge i alt fra boller, brød og søde sager. Grøntsagerne gør vores bagværk saftig og modvirker det tørrer ud. Udover bidrager grøntsager som næringsbooster med vitaminer og kostfibre og man ænser slet ikke de er der! Win-win.

4 af mine favoritter med grøntsager:

  • Saftige spinatboller med gulerod og groft mel. Æltefri og nemme at lave.
  • Glutenfrit rugbrød med sød kartoffel. Saftigt, fuld af kerner og kan spises af alle, glutenfri eller ej.
  • Vegansk kernebrød med gulerod og krydderier. Brød helt uden mel men med kerner, boghvede og havregryn. Fuld af kostfibre, mæthed og perfekt til alt fra morgenmad og snacks. – Glutenfri.
  • Sunde og glutenfri muffins med squash og banan. Tro mig, du gætter aldrig de er lavet uden sukker og er glutenfri. Svampede og lækre og en favorit på bloggen.
veganske gulerodsboller med solsikkekerner
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments