Annonce

Hjemmelavet mysli i ovn

Hjemmelavet mysli er sprød, nem og smager himmelsk godt! Mysli lavet i ovn med havregryn, frø, kerner og nødder. Honningristet müsli der knaser, mætter og giver dig lyst til “en portion mere”. Opskriften på hjemmelavet granola er perfekt ovenpå din yndlingsyoghurt, skyr eller blot med mælk og friske bær.

hjemmelavet mysli

Sprød mysli med nødder, frø og dadler

Inden du læser videre må jeg komme med en advarsel – du bliver afhængig af dagens opskrift på hjemmelavet mysli, haha.
Fra første gang jeg smagte myslien smilte jeg stort. Måske fordi der følger en dejlig historie med eller fordi den smager eminent godt – måske begge?!
Det er min overbevisning!
Jeg har nemlig fået opskriften på mysli med frø, kerner og nødder fra en skøn person jeg holder ret meget af. OG den hjemmelavede mysli smager så godt at jeg allerede er gået hen og blevet semi afhængig. Spiser den vitterlig morgen, middag og aften – haha..
I kender mig, når jeg går all in – så går jeg all in!

Men tilbage til vores hjemmelavede mysli som både er super nem at lave, indeholder gode kostfibre fra havregryn, frø og kerner. Gode fedtstoffer fra bl.a. hørfrø og hasselnødder. Granolaen er samlet med smør og lidt honning, ristet i ovnen og til slut tilsat dadler og gojibær. Skal du prøve ÉN granola, er det denne opskrift på honningristet müsli. Glæder mig til at høre hvad I synes!

Nem hjemmelavet mysli opskrift

Reklamelinks er markeret med*
hjemmelavet mysli opskrift
Gem til madplan

Hjemmelavet mysli

Sprød lækker müsli med frø, kerner og nødder. Mættende mysli som passer perfekt på yoghurt eller med mælk og friske bær.
5 fra 3 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

  • 250 g havregryn
  • 75 g græskarkerner
  • 50 g hørfrø
  • 50 g solsikkekerner
  • 100 g hasselnødder
  • 90 g smørblok
  • 50 g honning
  • ½ tsk flagesalt
  • 100 g medjool dadler
  • Gojibær

Tilberedelse

  • KLARGØR: Start med at tænde ovnen på 190° varmluft og klargør bageplade med bagepapir. Vej havregryn af og fordel jævnt på bageplade. Vej græskarkerner, hørfrø og solsikkekerner af og fordel ovenpå havregryn. Hak valnødder groft og fordel ovenpå kerner/frø.
    Skær meget tynde skiver af din smørblok (fx. lurpak eller naturli smørblo'k). Fordel jævnt på din mysli, drys med flagesalt og drizzle med honning. Frygt ikke, vi roder i det senere så alt fordeles. Skær medjooldadler i små tern og sæt til side, til senere brug.
  • BAG MYSLI: Sæt din mysli i ovnen og giv den ca. 15 min. Tag bradepanden ud og vend godt rundt så den smeltede smør fordeler sig i både havregryn og kerner. Sæt tilbage i ovnen og giv den 5-10 min. indtil næsten færdig. Tag din mysli ud igen og fordel dadler over. bag ca. 5 min. indtil din mysli er sprød og dejlig gylden. Lad afkøle på bageplade og vend herefter med ønsket mængde gojibær. De kan udelades men giver et dejlig bid og let syrlighed.
  • SERVERING OG OPBEVARING: Nyd granola på yoghurt, til mælk eller ovenpå grød. Opbevares i lufttæt beholder ved stuetemperatur, gerne lidt køligt.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Hjemmelavet mysli med frø og kerner

Hvem elsker ikke en skål yoghurt med knasende lækker hjemmelavet mysli? Kombinationen af kølig yoghurt og den dybe smag fra ristede frø, kerner og nødder kan altid gøre mig sulten. Tænker du, det er lidt uoverskueligt og krævende at skulle igang med hjemmelavet mysli og 1000 ingredienser?

En af de skønne ting ved dagens honningristede mysli er hvor nem den er at lave. Du spreder alle de tørre ingredienser ud ovenpå hinanden, alt efter hvad der kan klare mest varme. Der toppes med smør + honning og herlighederne kommer i ovnen. Herefter er det blot at vende rundt et par gange, tilføje dadler og før du nåede at drikke en kop kaffe, har du den lækreste hjemmelavede mysli klar til morgenmad, snacks og alt derimellem.

Tips og tricks til mysli i ovn

  1. HUSK ALLE OVNE ER FORSKELLIGE:
    • Alle ovne varmer forskelligt og hjemmelavet mysli skal evt. tilpasses i bagetid. Ved du for eksempel at din ovn varmer meget anbefaler jeg du skruer temperaturen ned til 180. Varmer din ovn modsat lavt, giver du den blot lidt længere tid i ovnen. Blot hold øje med at din hjemmelavede mysli i begge tilfælde, ikke bliver brændt og ødelagt.
  2. HVILKEN SMØR SKAL DU BRUGE?
    • Du skal bruge smør i blok, dvs. ikke et blandingsprodukt.
    • VEGETARISK: Fx. Lurpak i blok eller tilsvarende.
    • VEGANSK: Brug Naturli’ smørblok.
  3. GLUTENFRI MYSLI:
    • Ønsker du en glutenfri hjemmelavet müsli skal du blot bruge glutenfri havregryn.
  4. VEGANSK MYSLI:
    • Brug vegansk smør + agavesirup.
  5. VARIER I NØDDER, FRØ, KERNER OG TØRRET FRUGT:
    • Leg med nødder, frø og forskelligt tørret frugt i din hjemmelavede mysli. Så længe du holder mængderne inde for samme interval kan du lege rundt med alt fra mandler, pekannødder, sesamfrø og tranebær eller noget helt femte.

Granola – Honningristet mysli i ovn

Spørgsmålet til 1 million kr. = Hvad er forskellen på granola og mysli?
Helt simpelt er granola et ord vi har snuppet fra engelsk og betyder “ristet mysli”. Både granola og mysli er en kombination er gryn, kerner, frø og nødder. Forskellen ligger derfor i at granola vendes med fx. honning og smør og ristet i ovnen, hvorimod det gør müsli traditionelt ikke.

MEEEEN som i nok allerede tænker, dagens opskrift hedder jo hjemmelavet mysli. Og den er ristet i ovnen. Så ja, det er ret forvirrende, men vi bruger alle ordet granola og mysli lidt hip som hap. Men den vigtigste forskel hvis du køber færdiglavede produkter, er at holde øje med indholdet af olie og sukker i fx. granola da du her kan få afsindigt mange unødige kcal. En hjemmelavet mysli der er ristet er derfor i min optik ALTID et bedre (og lækre valg). Fordi du ved hvilke råvarer du bruger og kvaliteten af dem.

Lækker og sund vegetarisk morgenmad

Sød, salt, sprødt, smoothie, pandekager…
Om du er til det ene eller det andet kommer her 4 bud på lækker, sund morgenmad som mætter, nære og giver god energi. Om du er til de lækre glutenfri boller, en sund power smoothie (som btw. smager genialt med hjemmelavet mysli), scramble i nye klæ’r eller har god tid til hjemmelavede bananpandekager – Finder du her vegetarisk morgenmad som gør glad!

  1. GLUTENFRI GULERODSBOLLER
    • Hjemmebagte glutenfri gulerodsboller er saftige, bløde og har den lækreste sprøde kant. Gulerodsbollerne er nemme at lave og kræver en blanding af forskellige glutenfri mel, loppefrøskaller, havregryn, solsikkekerner og revet gulerod. 
  2. GRØN SMOOTHIE
    • Klar på en lækker forfriskende grøn smoothie fuld af grøntsager, frugt og en bombe af næringsstoffer? Prøv min favorit opskrift på lækker grøn smoothie og dyk ned i greenie guiden; En 5-trins guide til den bedste grønne smoothie.
  3. FLUFFY BANANPANDEKAGER
    • De PERFEKTE, luftige, sunde bananpandekager med quinoamel! FÅ ingredienser – stor smag. Hurtigt at lave i blenderen og fuld af protein. Sunde og syndige på en gang!!
  4. TOFU SCRAMBLE – Jeg anbefaler denne tofu.
    • Savner du smagen og den lækre konsistens ved scrambled eggs? SÅ er opskriften på tofu scramble alt du har søgt efter; Cremet konsistens, rig i smagen og fuld af lækre krydderier som til sammen giver os mindet om klassiske scrambled eggs. 
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments