Skip to content
Alberte Stengaard vegansk madblog logo
Alberte Stengaard vegansk madblog ballon
  • Forside
  • Veganske opskrifter
    • Kategori Indeks
    • Morgenmad
    • Salater
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Tilbehør
    • Snacks
    • Søde sager
    • Bagværk
  • Guides
  • Personligt
  • Om mig
  • Kontakt
Menu Luk
Bagværk - Boller - Morgenmad
Gå til opskrift Udskriv opskrift

Veganske gulerodsboller

veganske gulerodsboller

Veganske gulerodsboller med saftig midte og let sprød skorpe. Gulerodsboller bagt med kerner og lavet helt uden æg eller mælkeprodukter, men stadig luftige og lækre. Bagværket vi alle elsker, er nemme at lave og kan spises til morgenmad, eftermiddagshygge eller bruges i madpakken.

Indholdsfortegnelse Luk
1 Veganske gulerodsboller – Luftige og lækre
2 Ingredienser til veganske gulerodsboller
3 Veganske gulerodsboller – på bageplade eller i form
3.1 Gulerodsboller i form ca. 35 X 25 cm:
3.2 Gulerodsboller på bageplade:
4 Tips og tricks til veganske gulerodsboller
5 Opskrift på veganske gulerodsboller
6 Veganske gulerodsboller
6.1 Ingredienser
6.1.1 Pensling
6.2 Sådan gør du
6.2.1 Gulerodsboller i form:
6.2.2 Gulerodsboller på bageplade
6.2.3 Opbevaring
7 Bag med grøntsager

Veganske gulerodsboller – Luftige og lækre

Hvem elsker ikke gulerodsboller?
I ved de helt bløde, lækre og saftige boller..
Let sødme fra gulerødder samt knas fra solsikkekerner..
Ja “bare” yndlingsbollen nr. uno !
Smurt med smør, marmelade eller blot i hånden to-go..

OKAY OKAY – I har forstået pointen !
Dagens veganske gulerodsbolle er vores alles klassiker lavet helt uden æg eller mælkeprodukter.
MEN stadig lige blød og lækker 😉

Hjemmebagte gulerodsboller kræver ikke megen introduktion, da de taler for sig selv! OG jeg kan ikke snakke med gulerodsboller i munden – Haha..

Let’s GO!

veganske gulerodsboller bidt over

Ingredienser til veganske gulerodsboller

Dagens ingredienser er simple og ofte til at finde i basiskøkkenet. Jeg har valgt at drysse mine boller med majsgryn efter jeg havde forelsket mig i en version i Rema1000 drysset med majsgryn. (du kan købe majsgryn i Rema1000).

Det giver lige DET ekstra kant til gulerodsbollen, med sprød skorpe og knas. Har du ikke majsgryn kan du snildt udelade eller drysse med solsikkekerner.
Ingredienser til veganske gulerodsboller:

  1. Plantemælk
    – Jeg anvender usødet soyamælk. Men havre, mandel og ris kan ligeledes anvendes.

  2. Gær

  3. Yoghurt
    – Jeg bruger neutral Alpro. Brug din favorit.

  4. Rørsukker, salt
    – Smagsgivere.

  5. Vegansk smør eller neutral olie
    – Jeg har testet med smørblok fra naturli´samt neutral olie, begge fungerer fint. Jeg vil dog anbefale smeltet smørblok da det giver en lidt blødere bolle.

  6. Gulerod
    – Prøv med æble, rødbede eller squash. (Bruger du squash pres da en smule væde ud, eller juster med lidt ekstra mel)

  7. Solsikkekerner
    – Prøv med græskarkerner, hørfrø, sesam eller en bladning.
    – Kan udelades eller erstattes med rosiner.

  8. Sigtet speltmel eller fuldkorns speltmel
    – Jeg bruger ofte sigtet speltmel i mine brød- og bolleopskrifter da det giver en lækker krumme, med let nøddeagtig smag og flot farve.
    – Jeg har testet med fuldkorns speltmel hvilket fungerer fint. Blot være opmærksom når du tilsætter hvedemel da fuldkornsspelt suger mere væde.

  9. Hvedemel


  10. Evt. majsgryn eller solsikkekerner
    – Jeg har forelsket mig i majsgryn, deres farver, rustikke look og tekstur. Du kan sagtens toppe med solsikkekerner eller helt udelade.
lækre veganske gulerodsboller

Veganske gulerodsboller – på bageplade eller i form

Nogle gange har man brug for firkantede boller – Andre gange skal de være runde 😉

Gulerodsbollerne kan laves som gulerodsbrud ved at sætte dem i bageform, på samme måde som vi bager hveder. Det giver lækre og saftige boller der er bløde i kanterne.
Du kan også bage dine gulerodsboller helt traditionelt på bageplade, som giver en sprød skorpe men stadig luftigt og blød midte.
Fremgangmåde og bagetid varierer lidt – Læs med her samt nede i opskriften hvordan du bager veganske gulerodsboller i form eller på bageplade:

Gulerodsboller i form ca. 35 X 25 cm:

Efter dejen har hævet æltes den godt igennem og deles i 12 stykker. Du kan her vælge at “stramme dem op” ved at tage siderne og folde ind under bollen før du kommer dem i formen. Dette gør de står flot og ikke sprækker. Men du kan snildt “blot” trille dem runde og komme i din klargjorte form.
Efter hævning pensles de med plantmælk og drysses med majsgryn eller solsikkekerner.

Bages i forvarmet ovn ca. 15-20 min. Dette afhænger meget af din form og hvor tæt bollerne står. Kig efter 15 min. og giv dem evt. yderligere tid. De skal være gyldne. Du kan stikke en tandstik eller ligende i en af midterbollerne for at tjekke at de er færdigbagte.

Gulerodsboller på bageplade:

Efter hævning kommes dejen ud på bord drysset med majsgryn eller kerner. Ved hjælp af dejspatel deles dejen i 12 som let formes til boller og herefter sættes på bageplade.
De behøver ikke pensles inden bagning. Bages ca. 15 min. i forvarmet ovn indtil gyldne.

nemme veganske gulerodsboller

Tips og tricks til veganske gulerodsboller

  • Vej alle ingredienser af:
    – Jeg anbefaler altid at veje alle dine ingredienser af, fra væske, mel og gulerødder. Derfor står målene ligeledes i gram og ikke dl.

  • Brug neutral olie i stedet for smørblok:
    – Du kan udskifte smørret med neutral olie.

  • Erstat sigtet speltmel med fuldkorns speltmel:
    – Ønsker du en lidt grovere bolle kan du bruge fuldkorns speltmel.
    – Mængden af hvedemel skal eventuel justeres da fuldkornsspelt suger mere væde.

  • Prøv revet squash, æble eller rødbede:
    – Leg med andre grøntsager eller frugt, det smager skønt.
    – Bruger du squash pres da en smule væde ud inden brug.

  • Prøv med græskarkerner, sesamfrø eller hørfrø:
    – Leg med kerner og frø eller kombiner dem.

  • Lav lækre gulerod / rosin boller:
    – Prøv at udskift kernerne med rosin. SÅ MEGA LÆKKERT!
    – Saftige hjemmelavede rosinboller med gulerod, perfekt til børn.
    – Du kan evt. tilføje 1 tsk kardemomme for ekstra sødme og smag.

  • Husk at ælt dejen godt igennem, gerne på røremaskine:
    – Dette step er altafgørende for en lækker, blød og luftig gulerodsbolle.
    – Lad dejen kører længe nok til der dannes glutenstrege og den slipper skålens kanter. Det tager ca. 10 min.
    – Vent med at tilsætte ekstra mel indtil du har kørt længe nok.

Opskrift på veganske gulerodsboller

NU er der kun at sige; Riv gulerødderne, sæt fut i røremaskinen og tryl lækre hjemmebagte gulerodsboller frem.
Håber i vil ELKSE dem ligeså meget som mig. Rigtig god fornøjelse.

veganske gulerodsboller
Udskriv opskriften Gem på Pinterest
5 fra 2 stemmer

Veganske gulerodsboller

Veganske gulerodsboller er lækre og nemme at lave. Bagt med gulerod og kerner. Server dem til morgenmad, brunch, snack eller som del af madpakken.
Forb. tid10 min
Tilb. tid20 min
Hævetid1 t 30 min
Samlet tid2 t
Kategori: Bagværk, Boller, Brød
Køkken: Vegansk
Antal: 12 stk
(Pssst, du kan ændre på antallet, så ingredienser justeres automatisk)

Ingredienser

  • 200 g plantemælk (soya, havre, mandel)
  • 25 g gær
  • 100 g neutral yoghurt (Alpro)
  • 25 g rørsukker
  • 1 tsk flagesalt
  • 50 g smørblok, smeltet (ell. smagsneutral olie)
  • 130 g revet gulerod (ca. 2 stk.)
  • 70 g solsikkekerner
  • 200 g sigtet speltmel (ell. fuldkorns speltmel)
  • 270-300 g hvedemel

Pensling

  • Soyamælk
  • Majsgryn / solsikkekerner

Sådan gør du

  • TIP: Læs opskriften godt igennem. Du kan bage bollerne i bradepande eller på bageplade. Metode og bagetid varierer så læs gerne opskriften igennem før du starter.
  • Start med at rive gulerødder og smelte smør. Sæt til side.
  • I røremaskine eller skål opløs gæren i plantemælk. Tilsæt yoghurt, rørsukker, salt, smeltet smør, gulerødder samt solsikkekerner og rør rundt.
  • Tilsæt sigtet speltmel og rør godt rundt. Tilsæt herefter hvedemel lidt af gangen. Ælt dejen på røremaskine ca. 10 min. indtil dejen slipper skålens sider. Tilsæt først yderliger mel hvis den stadig er meget fugtig.
  • Kom husholdningsfilm over samt viskestykke og sæt til hævning ca. 1 time.
    *Du kan bruge et fugtigt viskestykke fremfor husholdningsfilm.
  • Beklæd bradepande eller bageplade med bagepapir. Brug en af de 2 nedenstående fremgangsmåder

Gulerodsboller i form:

  • Beklæd en bradepande eller fad med bagepapir. Ca. 35 X 25 cm. Slå dejen ned på meldrysset bord og ælt den godt igennem. Del dejen i 12 stykker, og kom i formen.
    Ønsker du stramme boller brug da denne metode:
    Form og fold bollerne ved at tage siderne og folde ind under bollen. Dette gør du står med en blank overflade der ikke vil sprække under bagning. Kom i den klargjorte form med foldningen nedad.
    Lad bollerne efterhæve ca. 30 min. tildækket forsigtigt med husholdningsfilm samt viskestykke. Forvarm imens ovnen til 220° alm. over/under varme.
    Pensl bollerne med plantemælk og drys med majsgryn eller solsikkekerne. Bag bollerne i 15-20 min indtil gyldne. Dette afhænger af størrelse på bollerne, hvor tæt de står i formen samt din ovn. Lad kort bollerne køle af i formen og kom dem herefter på rist.

Gulerodsboller på bageplade

  • Drys bordet med majsgryn eller solsikkekerner. Hæld dejen herud. Del dejen i 12 stykker ved hjælp af dejspatel og kom på bageplade. Vend kernerne opad.
    Lad bollerne efterhæve ca. 30 min. tildækket forsigtigt med husholdningsfilm samt viskestykke. Forvarm imens ovnen til 220° alm. over/under varme.
    Bag bollerne i den forvarmede ovn ca. 15 min indtil gyldne. Lad kort bollerne køle af på pladen og kom dem herefter på rist.

Opbevaring

  • Nyd dem lune som de er, eller med smør på. Kan opbevares i lufttæt pose 2-3 dage eller fryses ned. Smager skønt ristet.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Bag med grøntsager

Grøntsager er super geniale at bruge i alt fra boller, brød og søde sager. Grøntsagerne gør vores bagværk saftig og modvirker det tørrer ud. Udover bidrager grøntsager som næringsbooster med vitaminer og kostfibre og man ænser slet ikke de er der! Win-win.

4 af mine favoritter med grøntsager:

  • Saftige spinatboller med gulerod og groft mel. Æltefri og nemme at lave.
  • Glutenfrit rugbrød med sød kartoffel. Saftigt, fuld af kerner og kan spises af alle, glutenfri eller ej.
  • Vegansk kernebrød med gulerod og krydderier. Brød helt uden mel men med kerner, boghvede og havregryn. Fuld af kostfibre, mæthed og perfekt til alt fra morgenmad og snacks. – Glutenfri.
  • Sunde og glutenfri muffins med squash og banan. Tro mig, du gætter aldrig de er lavet uden sukker og er glutenfri. Svampede og lækre og en favorit på bloggen.
veganske gulerodsboller med solsikkekerner
Del indlægget med nogen du holder af
Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Lignende indlæg

Loading...
foodprep vinter

Food prep guide vinter – plantebaseret køkken

vegansk chokoladekage

Vegansk chokoladekage – uimodståelig lækker og svampet

nicecream med kirsebær i glas

nicecream – sund bananis med kirsebær

groft havrebrød med speltmel og aquafaba

Groft havrebrød eller boller – med speltmel og...

Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Følg med på instagram
Open
Dagens aftensmad👆🏻blev til efter;
*En pludselig lyst til aubergine🍆🤷🏼‍♀️
*Noget varmt og nemt🍲
*En pose kikærter på frost👀
*2 rest kokosmælk der skulle bruges (den fede del var brugt til cheesecake😏)
.
Det resulterede i indisk gryderet med bagte grøntsager med varme krydderier😌🙋🏼‍♀️ 
Jeg skiftede blot rød peberfrugt med kartofler i små tern og det er ret så optur🥔
Den nydes med ris og en hurtig grøn salat 🤸🏻‍♀️ Hvad har i spist til aften?🙋🏼‍♀️
.
Håber i fået en god start på ugen med genåbning og det vi alle taler om (vejret)❄️☀️😇
Sender en masse krammer! 
.
Jeg linker til opskriften hvis i for trang til aubergine og indisk i løbet af ugen☀️
.
.
.
.
.
.
.
.
#chickpeacurry #veggiebowl #vegancurry #grøntsager 
#spismeregrønt #6omdagen #nemmad #nemaftensmad #plantebaseret #frokost #aftensmad #sundhverdag #godmad #vegetarisk #vegansk #veganskmad #madinspiration #sundmad #madmedmedfølelse #livsstilsændring #sundlivsstil #indiskmad #instagramakademiet #veganrecipes #foodstagram #veganfood #veganbowls #greenbowl #plantbasedfood #wholefoodplantbased
Open
Noget af det jeg ELSKER allermest ved mad og opskriftudvikling er når jeg for en idé, nørder og leger i køkkenet🤓🍓❤️ Når en ide for lov at vokse, lege i mine tanker, udforme sig og jeg giver plads til kreativitet🌈
LIGE der er jeg høj af glæde🥳
Min ocd forsvinder og jeg “er bare”. Køkkenet er mit helle😌
.
Påskens projekt👆🏻 Jordbær cheesecake lavet på cashewnødder og sødet på dadler - støbt på oreo/kokosbund + overtrækket med chokolade glaze😏🍫
. 
Jeg dobbelttestede i dag med få justeringer og nu er den der🥳
Samtidig fik jeg prøvet en ide med fyld af marmelade i små cupcake forme🦄👉🏻
.
GLÆÆÆDER mig til at dele en rigtig sommer cheesecake med jer snart (altså når det ikke lige sner/hagler/regner på samme dag🤨😅)
.
Håber i har haft en DEEEJLIG påske?
Jeg er total fuld af power efter en dejlig dag som har givet GOD energi! Håber den mærkes igennem din skærm❤️❤️
Hvis i savler efter cheesecake er der en vanilje variant på bloggen med daddel/nøddebund😏
.
.
.
.
.
.
.
#vegancheesecake #cheesecake #madglæde #vegancake #oreocheesecake #jordbær #lækkerier #plantebaseret #vegansk #livsstilsændring #detgrønnevalg #veganfoodpics #madmedmedfølelse #kage #plantebaseretmad #eftermiddagshygge #deldinmad #letscookvegan #madinspiration #veganfood #hjemmelavet #sundhed #hjemmebag #healthycake #godmad #veganskhverdag #comfortfood #bestofveganbaking #albertestengaard
Open
3 X AFTENSMAD IDEÉR😎 Aftensmad har været et højdepunkt lige siden jeg var lille og som det første spurgte “hvad skal vi spise i aften?”😅 
Kender i typen men har måske svært ved at komme på nye retter?🤨
.
Her for i 3 ideér til aftensmad som store som små vil elske🍲🥗👇🏻
1️⃣Lasagnesuppe - Hurtig, nem og cremet! Fyldt med lasagneplader og hjemmelavet tofu-Ricotta (hvis du ikke spiser vegansk kan du snildt bruge traditionel Ricotta istedet for tofu)
.
2️⃣Shawarma marineret tofu + grønt - Alt på ét fad👌🏻 server med syltede rødløg, hummus og godt brød😎
.
3️⃣Blomkålspasta - Pasta vendt i cremet såååuce lavet på blomkål🤤 Top med stegte svampe, hjemmelavet vegansk parmesan og simpel spidskålsslaw.
(Spiser du ikke vegansk kan du snildt udskifte med Alm. Parmesan og gærflager i saucen med 15-30g parmesan🧀)
.
Alle 3 retter finder i på bloggen🚀
Har i planlagt ugens mad eller er i mere dag til dag typen?🤓
Håber i NYDER påsken💛💛
.
.
.
.
.
.
.
.
#lasagnesuppe #lasagne #aftensmad #vegansklasagne #friedtofu #greenbowl  #vadveganeräter 
#veggiebowl #vegansoup #plantebaseret #hverdagsmad #veganmat #sundhverdag  #veganfood #aftensmadinspiration #livsstilsændring #vegandinner #godmad #grøntsager #veganfoodspot #vegetarisk #madinspiration #vegansk #pasta #whatveganseat #veganfoodspace #soup #weeknightdinner #madmedmedfølelse #veganskaftensmad
Open
Nem nudelsalat🥢🥡 Når det gerne må være snasket, lækkert og nærende på en gang😏
Nudelsalat er din ven😎 
.
Alt du behøver👇🏻
*Nudler (gerne en god variant)🍜
*Stegte løg, hvidløg, squash🥒
*Stegte svampe og spinat🍄
*Bagte rodfrugter fx. Rødbede med Miso eller gulerødder.
*Optøede edamamebønner.
*Peanutbutter eller tahin/Miso dressing - Begge på bloggen🥜
*Ristede sesamfrø og tørrede abrikoser👌🏻
.
Alt vendes sammen og nydes lun eller kold🎈
*Det fede ved nudelsalat er du kan freestyle Max😎
- Brug nudler og dressing som base og leg herefter med grøntsager, bønner, tofu og gerne kerner og tørret eller frisk frugt som mango giver et lækkert madspild🥭🥕
Er i med på en omgang nudelsalat og har i måske allerede en favoritkombi?
.
Håber påsken er god ved jer❤️☀️
Rigtig go’ aften fra amagertossen❤️ 
.
.
.
.
.
.
.
.
#veganbowls #nudelsalat #nemfrokost #nudler #edamame #veganprotein  #greenbowl  #vadveganeräter 
#veggiebowl #mushrooms #plantebaseret #aftensmad #veganmat #sundhverdag  #veganfood #sundhed #livsstilsændring #vegandinner #godmad #grøntsager #vegetariskmad #vegetarisk #madinspiration #vegansk #nemaftensmad #vegetarmad #nemmad #sundaftensmad #madmedmedfølelse #veganskaftensmad
Open
En dag fuld af følelser og solskin🌪☀️ og en påskefrokost ide🐣..
Jeg fik en mavepuster i morges efter en øv oplevelse i blodbanken (evt. se story)😕 Havde ikke troet det ville slå mig så meget ud - men det sad virkelig i kroppen💥
Følelsen af igen ikke at blive set, hørt og være magtesløs🙆🏼‍♀️
.
MEN efter en gåtur ved vandet og jeres kærlighed i min indbakke (TAK🎈❤️) mindede det mig om at livet er som bølger🌊 = ALTID i bevægelse! Vi kan ikke styre dem, men vi kan lære at stå på dem🏄🏻‍♀️
.
Mindede mig selv om HVOR jeg er i dag, de skridt jeg HAR taget.
.
Det fælleskab vi har HER - som jeg hver dag er så høj over!🎈🤸🏻‍♀️Tro mig jeg må se skør ud hver gang jeg griner, smiler eller bliver rørt at jeres beskeder 🙈🥰
.
Hvad jeg prøver at sige er; min dag endte i solskin fordi jeg ved at ALT er i bevægelse og vi selv er med til at lukke lyset ind☀️❤️ Men det også er vigtigt vi rummer det svære - livet i ved🎈
.
OGOG så minder påske mig om vegansk æggesalat🐣🤤
Kan laves med flækærter, kikærter eller tofu - og den er skøn på rugbrød eller som bagel!
Hvis i savner en ide til påskebordet sætter jeg link i bio🚀😎
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
#veganskæggesalat #påske #veganskfrokost #nemfrokost #bagelsandwich #frokost #madopskrifter  #vadveganeräter 
#veganbagel #plantebaseret #aftensmad #veganmat #sundhverdag  #veganfood #sundhed #livsstilsændring #vegandinner #godmad #grøntsager #vegetariskmad #vegetarisk #madinspiration #vegansk #nemaftensmad #vegetarmad #nemmad #sundaftensmad #madmedmedfølelse #veganskaftensmad
Open
PÅSKE PICNIC🐣🌯 Og WOW for et vejr☀️ Hvilken bedre måde at bruge den noget anderledes påske end med en picnic?🥰 
.
Solskin, frisk luft og en lækker madpakke under armen kan være en skøn måde at være sammen på (endda lidt flere end vi må indenfor🥳) 
Her for i 3 bud👆🏻 på picnicmadpakker som bla. Indeholder salat med dressing, bananpandekager, hummussandwich, grøntsagsstænger, tørret frugt mm.🤸🏻‍♀️
.
Har i påskeplaner?🐣💛💛
.
.
.
.
.
.
.
.
.
#picnic #veggiebowl #foodprepping #grøntsager 
#spismeregrønt #6omdagen #nemmad #nemaftensmad #plantebaseret #frokost #aftensmad #sundhverdag #godmad #vegetarisk #vegansk #veganskmad #madinspiration #sundmad #madmedmedfølelse #livsstilsændring #sundlivsstil #farverigmad #instagramakademiet #foodpreparation #foodstagram #veganfood #veganbowls #greenbowl #plantbasedfood #wholefoodplantbased
  • Morgenmad
  • Salater
  • Frokost
  • Aftensmad
  • Tilbehør
  • Snacks
  • Søde sager
  • Bagværk
  • Guides
  • Personligt
  • Om mig
  • Kontakt
Blogdesign af BloggerSpace
© 2020 - 2021 Copyright BloggerSpace
  • Forside
  • Veganske opskrifter
    • Kategori Indeks
    • Morgenmad
    • Salater
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Tilbehør
    • Snacks
    • Søde sager
    • Bagværk
  • Guides
  • Personligt
  • Om mig
  • Kontakt