Vegansk bolognese er hverdagsklassikeren vi alle elsker. Skøn, fyldig og lavet på svampe, linser, grøntsager, rødvin og skønne krydderier. Bolognese som vi kender den men uden kød eller erstatningsprodukter. Fuld af umami, mættende og hele familiens favorit.
Vegansk bolognese – Hverdagsklassiker
Hverdagsklassiker..
De retter vi husker fra barndommen og bringer med os i voksenlivet..
“Som mor lavede dem” eller far selvfølgelig!..
Klassikerne; Dem med særlig betydning..
Lasagne, boller i karry, spaghetti bolognese, eller som vi siger i Jylland; kødsovs…
Vi tager klassikeren bolognese og gør den plantebaseret. Uden kød, erstatningsprodukter eller vilde ingredienser.
Men fuld af linser, svampe, tomat og grøntsager. Vegansk bolognese har knald på smag og umami.
Har bid, dyb smag og kødlignende tekstur. Ingen vil savne kødet og tro den er vegansk.
En NY klassiker er født; vegansk bolognese!
Om du er plantebaseret, vegetar eller blot gerne vil have flere kødfrie dage er denne til dig. Jeg serverede den for min mor og moster forleden, som begge var overrasket over, den smagte SÅ meget som originalen.
Min mors reaktion;
“Jeg tænkte lige på, ikke at tage mere, for at undgå ekstra kød”
Vegansk bolognese ER en hverdagsklassiker og meget mere, det er vegansk aftensmad når det er bedst! Håber i vil nyde den som jeg, den er:
- Tilfredsstillende
- Mættende
- Grøntsags-pakket
- Fuld af protein og kostfibre
- Umamibombe
- Glutenfri, vegansk
- Hverdagsfavorit
- Sund og nærende
- & total vanedannende
Kødfri linsebolognese med svampe
Hvordan laver man bolognese uden kød? Som stadig har tekstur, bid, mæthed og smagen deraf?
Altså en vegansk kødsovs men uden kød?!
JO…
I vegansk bolognese udskifter vi kødet med svampe, linser og valnødder.
Når vi steger svampene HELT fri for væde intensiveres deres naturlige umami som netop er den 5. grundsmag for velsmag.
Umami, her svampene, fuldender og tilfredsstiller vores smagsløg så vi ikke mangler kødet.
Det er ret genialt!!
Udover linser som bidrager med mæthed, proteiner og bid laves vegansk bolognese på samme klassiske smage og råvare.
OG den bliver kun bedre af at få lov at simre længe så de gode smage træder frem.
Mættende hverdagsmad – fuld af grøntsager og uden kød
Lyst til flere kødfrie dage men uden at gå på kompromis med smag eller mæthed? Prøv vegansk one-pot quinoa som er nem at lave, smager skønt og er fuld af grøntsager og mæthed fra quinoa og kikærter.
Eller måske en varmede massamam curry – Lavet på kokosmælk, friske grøntsager, svampe, bønner og serveret med mangosalat.
Ingredienser til vegansk bolognese
Linsebolognese laves på lækre, enkle råvarer. Lad dig ikke skræmme af ingredienslisten, de fleste er krydderier samt grøntsager vi ofte har i grøntsagsskuffen og krydderiskabet. Jeg kan virkelig anbefale at bruge rødvin da det giver en særlig dybde. Vi koger alkoholen væk, men vil du gerne undgå, kan du købe en alkoholfri vin eller bruge ekstra boullion.
- Svampe:
Jeg bruger brune champignon som har en dyb smag og indeholder mindre vand end de traditionelle. Du kan bruge almindelig champignon samt portobello.
Svampene er essentielle og netop dem der giver mundfølelse og smag af kødsovs. - Løg, hvidløg, bladselleri og gulerødder:
Smag og konsistens. Alle 4 hakkes fint i tern. Husk at svitse ved middelhøj varme så hvidløget ikke brænder og bliver bitter. - Valnødder:
Bidrager med tekstur, fedme og smag. Kan udelades men anbefales. Alternativt ersattes af pekannødder. - Soltørret tomat i olie:
Koncentreret umami. Jeg køber gode soltørrede tomater i olie og skærer i tern. Kan udelades men bidrager med dybde til retten. - Tomatpure, balsamico:
Umami!! - Tamari/soya:
Salt + umami. Brug hvad du har. Tamari er glutenfri hvis du ønsker dette. - Laurbærblad, timian, oregano:
Klassiske krydderier der fuldender bolognese. - Rødvin:
Giver den lækreste dybde til retten. Du kan udelade, eller alternativt bruge alkoholfri vin.
Under tilberedning fordampes alkoholen så der kun er smagen tilbage fra rødvin.
Udelader du rødvin brug da tilsvarende boullion og tilsæt evt. ekstra tomatpure. - Røde linser:
Giver bid, tekstur og bidrager med protein. Husk at skyl dem godt inden de tilsættes retten. - Passata:
Blendet tomatsovs med en fløjsblød konsistens og tykkere end traditionel flået tomat.
Du kan bruge flået tomat hvis du ikke kan finde passata. - Bouillon:
Brug en god grøntsagsbouillon. Det bidrager med smag og salt til retten. - Soyamælk/fløde:
Jeg kan godt lide at runde retten af med lidt soya eller havremælk, alternativt vegansk fløde for luksusversion. Det kan godt undværes, brug da ekstra bouillon.
Tips og tricks til linsebolognese
- Steg svampe HEL tørre – hak i foodprocessor:
For nemhedens skyld hakker jeg mine svampe i foodprocessor eller minihakker. Pas på IKKE at hakke dem helt purreret. Vi ønsker stadig bid og tekstur.
Vigtigt: Steg dem helt fri fra væde inden du fortsætter. Afhængig af hvilken svamp du bruger kan dette tage fra 5-10 min. - Svits grøntsager godt på middelhøj varme:
Husk at hvidløg ikke må stege ved højeste temperatur, da det kan blive bittert. Stil blusset på næsthøjeste varme når du svitser grøntsager. - Lad rødvinen fordampe:
Lad rødvinen koge så alkoholen fordamper. - Simretid = luksus:
Jo længere tid retten simre des mere smag. Gå gerne igang i god tid, eller lav den dagen før og varm op. - Smag til!
Super vigtigt i alle retter da alles smagsløg er forskellig. Men overdøv ikke med krydderier. Bolognesen samler sig og trækker smag fra svampe, tomat og grøntsager. - Foodprep + opbevaring:
Vegansk bolognese er genial som foodprep samt at fryse ned i portioner. Lav gerne en stor portion og hav til flere dage samt fryser. Så er der nem mad til de dage hvor det skal gå stærkt.
Server vegansk bolognese med
Server vegansk bolognese helt klassisk eller varier med alt fra wraps, salat og kartofler:
- Klassisk med spaghetti, brød og krydderurter.
- I bløde spinatwraps med grøntsager.
- I burgerboller med coleslaw og syltede agurker.
- Server med en god fyldig salat og brød.
- Brug i shepards pie.
- Server med ovnkartofler krydret med timian, salat og tzatziki.
NU er der kun at sige; Rigtig go’ fornøjelse! Jeg håber den vil varme, glæde og bringe smil rundt om middagsbordet.
Jeg elsker at følge med i jeres kreationer så tag mig endelig på Instagram eller en kommentar herunder så jeg kan følge med i jeres madeventyr.
Vegansk bolognese – Linsebolognese
Ingredienser
- 1 spsk olivenolie
- 250 g champignon
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 2 stængler bladselleri
- 2 stk gulerødder
- 40 g valnødder
- 30 g soltørret tomat i olie
- 70 g tomatpure
- 2 spsk balsamico
- 1 spsk tamari
- 1 stk laurbærblad
- 1 tsk timian
- 1 tsk oregano
- ½ tsk salt
- ¼ tsk friskkværnet peber
- 1,5 dl rødvin
- 2 dl røde linser
- 500 ml passata
- 3 dl grøntsagsbouillon
- 1 dl neutral soyamælk
Tilberedelse
- Klargør grøntsager: Start med at hakke champignon fint, kan evt. gøres i foodprocessor. De skal stadig have tekstur.Hak løg, bladselleri og gulerod i små tern. Pres hvidløget. Stil til side. Skyl linser godt og sæt til side.
- Varm en gryde: Til høj varme og kom olie ved. Steg svampene HELT fri for væde imens du rører løbende. Dette kan tage 5-10 min og er vigtigt! De er klar når du kan se de tager farve og der ikke længere fordampes vand.
- Skru ned til middel-høj varme og tilsæt løg, hvidløg, bladselleri og gulerod. Svits godt i ca. 5 min imens du rører undervejs.
- Hak valnødder groft og skær soltørret tomat i tern. Tilsæt til gryden sammen med tomatpure, balsamico, tamari samt krydderier. Rør godt rundt så tomatpureren svitses af. Tilsæt rødvin og lad alkoholen fordampe.
- Tilsæt linser, rør rundt og tilsæt herefter passata og bouillon. Bring retten i kog og lad bolognesen simre ca. 30 min. Husk at rør undervejs så linserne ikke gror fast på bunden. Tilsæt herefter soyamælk og kog videre i 10 min. *TIP: Ønsker du en endnu mere cremet bolognese kan du bruge madfløde i stedet for soyamælk.
- Smag retten til med peber, salt, evt. lidt æbleeddike for syre samt sukker for sødme.
- Server vegansk bolognese med spaghetti, groft brød og evt. grøn salat.