Annonce

Dadelkugler med lime, ingefær og chili

dadelkugler med lime

Lækre dadelkugler med figner, nødder, lime, ingefær og et tvist chili. Fuld af smag, sund, knasende og lavet på naturlige ingredienser. Uden olie og naturligt vegansk og glutenfri. Fyr op for de eksotiske smage og nyd en snackkugle som sund dessert, snack eller “bare fordi”.

Dadelkugler med eksotisk tvist – ny favorit

ALL DAY EVERYDAY – Sådan har jeg det med dadler.. ha ha. Er semi (nej meget) afhængig, spiser dem alene, i smoothies, ovenpå grød, i cheesecake eller som i dag som lækre dadelkugler. JA TAK !
I selvskab med figner, nødder, lime, ingefær og chili står du med dadelkugler der er:

  • EKSOTISKE
  • FRISKE
  • NATURLIG SØDE
  • KNASENDE
  • SUNDE
  • RAW
  • GLUTENFRI
  • YDERST TILFREDSSTILLENDE

Dadelkugler er den perfekte snack eller sunde dessert da de udelukkende er lavet på sunde naturlige ingredienser, uden olie og glutenfri.
Kostfibre fra dadler og figner, sunde fedtstoffer fra nødder OG i dag power fra lime, ingefær, samt et pift af chili.
Jeg ELSKER kombinationen af det søde, fede og friske. ALT dette og mere til får du i dagens dadelkugle – Jeg er solgt til palmerne 😉

dadelkugler med lime

Hjemmelavede dadelkugler – sund og nem snackkugle

Kender i Rawbite? Jeg er STOR fan af deres daddel/nødde barer når det skal være hurtigt, lækkert og nærende!
Jeg har 2 favoritter: Deres limebar og proteinbar.
Jeg har længe ville lave min egen version af limebaren og NU måtte det være – Og ærligt?
WOW den er go – Fuld af limesmag, sødme fra dadler, tvist af ingefær, chili og knas fra nødder!

OG så er den hjemmelavet, hvilket ER det bedste!! OG det billigeste. En rawbar til 20 kr. kan i længden blive til mange raw-kugler 😉
Jeg er mere til kugler fremfor barer.
(Det var jer der tænkte det og ikke mig – HA HA )

Jeg elsker de små rawkugler i hverdagen som kan tages med på job, skole, i madkassen ja selv til sund dessert en onsdag aften, eller bare HVER aften 😉
Her for du nemlig en snackkugle der er SUND og syndig på sammen tid.
Det bedste er vi kan hapse 2 eller måske 3…

Sunde dadelkugler – naturlige ingredienser og uden olie

Alt det kræver er 8 simple ingredienser, en foodprocessor og 10 min. Herefter står vi med skønne dadelkugler lige til at trille i ekstra kokos eller nødder. Hvis du skal være ekstra luksus kan du finde en vegansk hvis chokolade og overtrække med..Siger det bare. Hihi..
Alt du behøver til limekuglerne er:

  • Dadler: Dadelkugler you know 😉
    Dadler søder, binder sammen og bidrager med en karamelligende smag. Udover smag kommer dadler med gode kostfibre, vitaminer og mineraler. Perfekt til at give kroppen go’ næring når den søde tand trænger sig på, samtidig med at stabilisere blodsukkeret pga. kostfibrene.

  • Figner: Jeg vælger at lave en blanding af dadler og figner da jeg elsker det knas figner bidrager med.
    Du kan erstatte figner med tilsvarende mængde dadler. Men jeg kan KLART anbefale at prøve denne opskrift, da fignerne netop er med til at gøre dadelkuglen uimodståelig.

  • Mandler: Sunde, lækre og med intens nøddesmag. Jeg rister dem gerne lidt i ovn eller på pande før jeg anvender dem, da det fremhæver smagen.

  • Cashewnødder: Kombinationen af mandler og cashewnødder er skøn i dadelkugler. Tilsæt nødderne til sidst og blend indtil massen er samlet men der stadig er stykker af nødder. Det giver et skønt bid til snackkuglen.

  • Kokosmel: Eksotisk tvist betyder kokosmel. Sammen med lime og ingefær + chili har vi en kombination af fedme, syre og stærk smag. Smager H.I.M.M.E.L.S.K!

  • Lime: Limeskal OG -saft er nøglen til en dadelkugle som SMAGER af lime. Helt uden essens eller olie får vi en naturlig smag af lime. Frisk, sød og syrlig på en gang.

  • Frisk ingefær: LOOOVE it. Jeg har noget med asiatiske smage og i samspillet med de søde dadler og crunch fra nødder opstår magi. Frygt ikke en kraftig ingefærsmag. Det er med til at fremhæve de andre smage.
    Er du SLET ikke ingefær fan kan du skrue ned i mængden eller helt udelade.

  • Chili: YEP! Du hørte rigtig – vi tilsætter lidt chili for at skabe balance mellem syre – sødme – fedme og stærk smag. En smule gør underværker. Du står IKKE med en brændende fornemmelse men en afbalanceret dadelkugle med knald på smagen.

    Brug ca. 1/4 tsk1/2 tsk chilipulver eller flager.
    Smag til og tilsæt evt. lidt mere. Men husk at smagen fremhæves på køl.

  • Nip salt: Salt fremhæver smagen. Meget lidt er med til at gøre en kæmpe forskel så udelad endelig ikke. Blot et lille nip gør underværker.
dadelkugler med lime

Snackugler – dadelkugler – eller bare sund dessert

Kært barn har mange navne og dadelkugler er et af dem.
Dadelkugler kan spises døgnet rundt med god samvittighed. Som snack – sund dessert eller “bare fordi”.
De er sprængfuld af sunde kostfibre og fedtstoffer der begge er med til at holde os i gang igennem dagen.

Jeg ELSKER at åbne køleskabet kl 21.30 – lave en kop te, og nyde en sund snack inden sengen kalder.
DET er velvære og nydelse hånd i hånd.
Det et af mine vigtigste råd – NYD og nær krop såvel som jeres sind. Husk at mad er ALT andet end tal, kcal og sund/usund.
For mig er mad – MAD. Mad er vores byggesten, vores hverdagsglæder og med fokus på gode råvarer, farver og planter som basis er ALT tilladt.
OGSÅ et stykke chokoladekage.

Jeg håber i vil NYDE dadelkuglerne med lime – De er SÅÅÅ lækre!
MEN skulle du være i ekstra kugle humør har jeg 2 andre lækre opskrifter som er fuld af smag, protein og god næring. JUBIII !!
Tjek dem ud og let´s roll:

  • Skønne dadelkugler med tahin, lakrids og et tvist af citronOpskrift HER
  • Sunde, fudgy romkugler med bønner – Haps opskriften HER

Reklamelinks er markeret med*
dadelkugler med lime
Gem til madplan

Dadelkugler med lime, ingefær og chili

Sunde dadelkugler er den perfekte snack, sund dessert eller søde godbid i madpakken. Sød, frisk, knasende og fuld af smag. Lækreste snackkugle der kun tager 10 min at lave.
5 fra 2 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 15 stk
Tilberedelse10 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

  • 120 g dadler (vægt uden sten)
  • 100 g figner (fjern den lille stilk)
  • 50 g mandler
  • 50 g cashewnødder
  • 20 g kokosmel
  • 2 stk lime
  • 1-2 tsk ingefær
  • ¼-½ tsk chilipulver
  • 1 nip flagesalt

Tilberedelse

  • Kom dadler, figner, skal fra 2 stk. lime + saft fra 1 lime, fintrevet ingefær, chili og salt i foodprocessor. Kør indtil dadelmassen er cremet og ensartet. Skrab evt. ned af siderne undervejs.
  • Tilsæt mandler, cashewnødder samt kokos og kør indtil massen er sammenhængende men stadig har små stykker nødder.
    Skrab ned og kør indtil du opnår den ønskede konsistens.
  • Sæt massen på køl ca. ½ time så den bliver mere fast.
  • Tril små kugler i ønsket størrelse og rul i enten kokosmel eller hakkede nødder.
  • Nyd dadelkuglerne og opbevar resten på køl.

Noter

*Rist evt. nødderne ved 150 grader i ovnen, ca. 10-15 min. det fremhæver deres naturlige nøddesmag. Kan også gøres kort på en varm pande.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments