Syrlig sød og svampet citronkage med birkes og marcipan er forårets lækreste kagenyhed. Saftige citronbunde med marcipan lagt sammen med intens blåbærkompot og uimodståelig frosting med flødeost og hvid chokolade. Himmelsk citronkage med frosting som kan serveres til påske, fester eller “bare fordi”.

Saftig citronkage med birkes
Er der noget bedre end syrlig citron, sød marcipan, vaniljeprikker og knasende birkes?
Hvad med om vi kombinerede det med hjemmelavet intens blåbærkompot og cremet flødeostfrosting med hvid chokolade!
Er i med mig så langt?
Hvis JA, så er dagens citronkage med birkes en himmelsk mundfuld, svampet, lækker og nemmere at lave end den ser ud!
Citronkage bundende er bagt med marcipan, rigelig citron og blå birkes. Marcipanen gør kagen ekstra saftig og giver et skønt strejf af mandel uden at overdøve. Citronkagen er bagt uden æg og kan laves vegetarisk eller vegansk, det samme med frostingen.
Kagen kræver et par steps, men når først man er igang er det ligetil og ret simpelt.
Jeg håber i tør kaste jer ud i årets ultimative forårskage som er skøn til påske, fester eller når der kommer gæster ind af døren til kaffe og gode stunder.
RIGTIG god kage fornøjelse.
Opskrift citronkage med birkes og marcipan
Læs gerne tips + tricks længere nede i indlægget, hvilke råvarer jeg anbefaler samt hvordan du laver den bedste veganske frosting. Det kræver nemlig et par få justeringer ift. originalopskriften.

Citronkage med birkes, marcipan og frosting
Ingredienser
Citronkage bunde
- 140 g smørblok
- 180 g sukker
- 2 spsk citronskal
- 1,5 tsk vaniljesukker
- 120 g marcipan
- 180 g mælk
- 100 g neutral yoghurt
- 60 g citronsaft
- 300 g hvedemel
- 1 spsk kartoffelmel
- ½ tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- ¼ tsk salt
- 1,5 spsk blå birkes
Blåbær kompot
- 220 g frosne blåbær
- ½ stk citron
- 60 g rørsukker
- 2 tsk majsstivelse
- 1 spsk vand
Flødeost hvid chokolade frosting
- 120 g piskefløde
- 200 g flødeost
- 70 g hvid chokolade
- 40 g flormelis
- ½ stk vaniljestang
Pynt
- Blåbær
Tilberedelse
- TIP: Læs opskriften godt igennem + tips og tricks i indlægget før du starter. VEGANSK: Læs tips og tricks for vegansk udgave af frosting samt hvilke råvare jeg anbefaler. HUSK: At tage smørret + øvrige ingredienser ud i god tid så det er stuetemperatur ved start.
- KLARGØR FORME: Start med at tænde ovnen på 170° varmluft med en rist i midten. Klargør 2 springforme med diameter på 18. Kom bagepapir i bunden ved at spænde ringen omkring og smør siderne let med smør + drys med mel.
- FORBERED INGREDIENSER: I stor skål vej sukker af og riv citronskallen herover. Gnid sammen med dine fingre indtil citronolierne frigives og det dufter himmelsk. Sæt til side. Riv marcipan og kom i skålen sammen med vaniljesukker. I seperat skål vej mælk, yoghurt og citronsaft af og rør sammen. Sæt til side. I 3. skål vej mel af og bland med kartoffelmel, bagepulver, natron og salt.
- SAML KAGEDEJEN: Til skålen med sukker og marcipan tilsættes blødt smør i tern. Med elpisker piskes dette cremet og luftigt ca. 2-3 minutter. Tilsæt birkes og sigt halvedelen af din melblanding over og tilføj halvdelen af din mælkeblanding. Pisk kort ved lav hastighed til dejen blot lige er samlet. Fortsæt med sidste halvdele og pas på IKKE at overpiske din dej. Når dejen er samlet fordeles den i de 2 klargjorte springforme.
- BAG KAGEN + AFKØL: Bag citronkagerne midt i ovnen ca. 30-33 min. indtil en tandstik kommer ren ud. Toppen skal være let gylden. Lad bundende afkøle 5 min. i formen inden de befries og sættes på rist. Lad dem afkøle HELT inden du fortsætter. Forbered imens kompot.
- KOMPOT: I lille kasserolle tilsættes blåbær, sukker og skal + saft fra ½ citron. Lad gryden komme i kog, skru ned og lad den simre i 10 min. Rør majsstivelse + vand sammen og tilsæt. Rør godt rundt og lad boble 1-2 min. imens det tykner. Tag af varmen og kom på glas eller anden lufttæt beholder. Sæt på køl og lad den blive kold inden brug.
- FROSTING: Start med at smelte hvid chokolade og afkøl. Vej piskefløde + flødeost af i 2 separate skåle og kom på frys i 15 min. inden du starter. Flæk vaniljestang og mos kornene med 1 spsk flormelis. I stor skål eller røremaskine med piskeris kom afkølet fløde, skal + saft fra ½ citron, flormelis og vanilje. Pisk indtil din fløde er fast. Tilsæt den kolde flødeost + afkølede hvide chokolade og pisk igen indtil fluffy og cremet. Brug cremen med det samme.
- SAMLING – Kan gøres frit eller i springform: Du kan lave kagen i 2 eller 4 lag. Ønsker du 4 lag skæres de 2 kager forsigtigt over på midten så du har 4 bunde. I samme springform du bagte bunde spænder du et nyt stykke bagepapir fast i bunden og kommer kageplast i siderne. Læg først 1 bund nederst. Smør herefter 1/4 af frosting på samt 1-2 spsk blåbærkompot. Fortsæt med de 2 næste lag. Når du har lagt øverste bund på fordeler du din sidste 1/4 frosting og sætter på køl min. 1 time eller op til 1 døgn (husk at dække kagen til hvis den står over 1 time på køl)*Du kan følge samme fremgangmåde uden springform, men vær opmærksom på at trykke bunde + creme godt sammen og lave en oprejst lige kage.
- SERVERING: Tag kagen ud fra køl, befri den fra formen og fjern kageplasten. Brug noget af frostingen fra toppen til at lave "naked cake" look hvor du i tyndt lag smører siderne op. Pynt med bær og evt. påskeæg. Kagen er bedst på dagen men kan gemmes på køl tildækket 2-3 dage.
Køkkenudstyr
- 2 springforme Ø 18
Egne noter
Påskekage ala citron kage med frosting
Påsken er lige om hjørnet (skrivende stund er marts 2023) og i den forbindelse spurgte jeg jer på Instagram hvad i forbandt med en påskekage?
I nævnte næsten alle citron!
Og ja citron og den gule farve er indbegrebet af påske associationer.
Jeg gik i tænkeboks. Længe har jeg prøvet at få en marcipankage uden æg til at lykkedes men den er aldrig blevet 100% som jeg ønskede.
Dette var lejligheden til at teste videre. OG i 3. forsøg blev de lækreste, svampede bunde bagt.
Årets påskekage er resultatet af jeres ideer, mange testforsøg og en hel bunke kærlighed til gode råvarer og smag.
Citronkage med birkes rummer netop SMAG. Sød, syrlig, intens!
OG det bedste af det hele: Den kan spises HELE året rundt og er egentlig “blot” en citronkage med birkes og marcipan. TA DAAA!
Skønne påskekager
Andre skønne, og lidt nemmere ideér til årets påskekage kunne være svampet gulerodskage eller squashkage med syrlig citronfrosting, toppet med påskeæg samt friske bær.
Dette kan ligeledes gøres med vegansk cheesecake. Cheesekagen kan laves i god tid, opbevares på frys og tages op på dagen hvor den skal serveres.
OG ikke at forglemme fine hjemmelavede veganske pavlova. Små fuglereder af marengs, perfekte at fylde med bl.a. flødeskum, friske bær, lemoncurd og påskeæg på toppen.


Fremgangsmåde – Citronkage med birkes og marcipan
Vi kender alle citronmånen, right? Dette er level 2.!
Citronkage med birkes har mange af de samme elementer som en lækker citronmåne med rigelig citronskal og saft samt revet marcipan. Det syrlige mod den søde marcipan er himmelsk.
For at fuldende herlighederne ligger vi bundene sammen med hjemmelavet blåbærkompot og frosting.
Lad os dykke ned i de forskelllige elementer, fremgangmåde samt tidsplan for bagning og opbygning af citronkage med frosting.
Citronkage med birkes bunde
Svampede marcipanbunde med rigelig citron. Bundende er bagt uden æg og du kan vælge hvorvidt du ønsker den vegetarisk eller vegansk. Se tips og tricks for specifikke ingredienser hertil.
Citronkagen er tilsat blå birkesfrø for et let knas og mild smag. De er mest til pynt og kan sagtens udelades.
Blåbær kompot
Kagens 1. fyld er kompot. Jeg laver den på vilde blåbær som giver en intens farve og kraftig smag. De kan købes i bl.a. Netto mm. Du kan vælge alle typer frugtkompot.
Du kan lave kompotten op til 3 dage i forvejen og have den stående på køl.
Hvid chokolade og flødeost frosting
Citronkagen lægges yderligere sammen med en himmelsk frosting. Lavet med cremet flødeost, hvid chokolade og piskefløde. Luftig, lækker og cremet.
Jeg er personligt ikke meget for tunge smørcremer og denne taler derfor til mit hjerte da den både er luftig + cremet OG syrlig + sød.
Ønsker du vegansk frosting følges opskriften som beskrevet i boksen herunder.
Vegansk frosting
- 220 g alpro piskefløde
- 100 vegansk cream cheese
- 70 g vegansk hvid chokolade
- 1/2 citron, skallen + saften
- 1/2 vaniljestang
- 40 g flormelis
Fremgangmåden er 1:1 den samme som beskrevet i selve opskriften, det er blot mængdeforholdene der er ændret da vegansk cream cheese reagerer anderledes end traditionel. Fløden kræver længere tid at piske stiv, men hav tålmodighed og den skal nok komme.
**HUSK at sætte fløde + cream cheese på frys inden brug og lad din chokolade afkøle inden brug, så den ikke skiller.




Samling af citronkage med birkes i lag
- LAV BUNDE + KOMPOT:
- Start med at bage bundende. De skal køle HELT af før du kan lægge kagen sammen. Forbered imens kompot.
– Bunde og kompot kan laves dagen før. Men husk at pak dine bunde godt ind så de ikke bliver tørre, og vent med at skære dem over til dagen efter.
- Start med at bage bundende. De skal køle HELT af før du kan lægge kagen sammen. Forbered imens kompot.
- SKÆR DINE BUNDE OVER:
- Inden du skal samle din kage skære du dine bunde over og finder springform frem som fores med kageplast. Alternativt kan du samle den i frihånd.
- Kan kan laves i 2 lag i stedet så du ikke skal skære bunde over.
- FORERED FROSTING:
- Husk at chokoladen skal være afkølet og dine råvarer være på frost ca. 15 min før start.
- SAML KAGEN:
- Nu har du alle elementer til din citronkage med birkes klar: Bunde + kompot + frosting. Saml den step for step og sæt herefter på køl.
- AFKØL:
- Lad kagen afkøle inden du pynter den. Samler du kagen samme dag du har bagt bundene kan du lade kagen stå på køl natten over, men husk at dæk til med låg eller ligende.
- PYNT:
- Sidste step er pynt og topping. Jeg bruger resten af frostingen som lå på toppen til at smøre kagen tyndt op og skabe et “naked cake” look, men du kan også piske ekstra fløde og smøre kagen op med. Top med friske bær og evt. påskeæg.
Tips & tricks citronkage med birkes
- Stuetempererede råvarer:
- Tag råvarer fra køleskabet ud i god tid så de når at blive stuetempereret og din smør blød.
- Klargør alle råvarer inden du samler din kagedej:
- Vej alle råvarer af, riv marcipanen, klargør formene og tænd ovnen inden du pisker og samler dejen. Herved sikrer du at huske alle ingredienser og forsimple processen.
- Pas på IKKE at overmikse din dej:
- Dejen skal blot lige piskes sammen så der ingen synlige melklumper er tilbage. Hvis vi pisker/rører for meget i vores dej efter melen er tilsat, risikerer vi den falder sammen ved bagning og bliver kompakt.
- Valg af springform:
- Jeg bager bundene i 2 X 18cm. springforme.
- Jeg har ikke testet andre størrelser men du kan vælge at bage dem i 2 X 20cm. forme og lave en kage i 2 lag. Bundende skal evt. bage lidt kortere tid så tjek efter 25 min. og tag dem ud når de er færdigbagte.
- Bagetid:
- Bagetiden kan variere efter ovn samt hvor i ovnen dine bunde er placeret. Jeg anbefaler du bager dem på en rist i midten. Tjek citronbundene med en tandstik, den skal komme ren ud eller med få krummer.



Ingredienser til den bedste citronkage med birkes
Kort gennemgang af ingredienser til citronkagen samt liste over hvilke råvarer jeg anbefaler til henholdsvis vegetar og vegansk udgave:
- SMØR
- Brug smør i blok. Husk at lad det blive stuetemperatur før brug.
- VEGANSK: Brug smørblok fra fx. Naturli.
- SUKKER
- Almindelig hvidt sukker.
- MARCIPAN
- Brug gerne en god kvalitetsmarcipan med høj procent. Husk at rive det på rivejern inden det piskes sammen med smør og sukker.
- VANILJE
- Jeg bruger vaniljesukker. Vil du gå et niveau op smager det guddommeligt med 1 vaniljestang i stedet.
- CITRON
- MASSER af det! Måde skal og saft. Husk at køb økologisk og vask dem godt.
- MÆLK
- VEGETAR: Minimælk/letmælk/sødmælk.
- VEGANSK: Neutral soyamælk.
- YOGHURT
- VEGETAR: Almindelig neutral yoghurt fx. cultura.
- VEGANSK: Alpro neutral yoghurt eller tilsvarende.
- HVEDEMEL
- Almindelig hvedemel.
- Jeg har ikke testet kagen glutenfri.
- KARTOFFELMEL
- Hjælper med at binde vores kagedej sammen når vi bager uden æg.
- BAGEPULVER, NATRON, SALT
- Hævemidler og salt for at balancere smag.
- Hævemidler og salt for at balancere smag.
- KOMPOT
- Du kan lave alle typer af frugtkompot og fylde i i citronkage med birkes, eller prøve med hjemmelavet vegansk lemon curd (ej det kunne være lækkert).
- FROSTING
- Se mere i beskrivelsen i boksene ovenfor vedr. vegetarisk og vegansk version.









det her er en mega godt opskrift!
Hej Amalie 🙂 Ej hvor er det dejligt at høre du kan lide den, taaak for at skrive! Håber du får en skøn tirsdag, hilsen Alberte 😀
Hej 😊 så lækker en kage! Kan jeg lave deb med æg i stedet? Og hvor mange æg tror du der skal bruges så? Og hvilke ingredienser skal så ikke bruges?
Mvh. Stine
Hej Stine jeg svarer dig lige her 🙂 Først vil jeg altid anbefale at lave sådanne kager af 1 portion af gangen da mål, fremgangsmåde mm. hurtigt ændres når vi ganger op. Så hvis du gerne vil gange op anbefaler jeg max du laver 1,5 portion (dvs. til 15 mennesker) eller du laver 2 X 1 portion. Ift. til størrelse på springform må jeg være dig svar skyldig, når jeg ikke selv har testet det tør jeg ikke love for meget, da meget kan ændres når du skifter form. Ved det ikke var meget hjælp, men håber det lykkedes 🙂 Hilsner fra Alberte
Hej Alberte.
Jeg er på jagt efter en vegansk fødselsdagslagkage, og denne opskrift lyder super lækker.
Hvad tænker du, går det an at bage bundene på forhånd og fryse dem ned til senere brug?
Tak for rigtig mange velsmagende og gennemarbejdede opskrifter.
Mange hilsener
Karin
Hej Karin – først tak, dejligt du kan bruge opskrifterne. Jeg har desværre ikke prøvet at fryse bundende, jeg er altid selv semi-skeptisk omkring det da de er ret fugtige med marcipan mm. og jeg ikke ved hvordan de reagere når de har været frosset ned. Men jeg tror ikke de bliver ubrugelige, blot sørg for at pakke dem godt ind, så de ikke får fugt til sig 🙂 Alternativt kan bundene godt laves en dag i forvejen og gemmes i lufttæt beholder på køl. Håber det lykkedes.
Rigtig god søndag, hilsen Alberte 🙂
Hej. Hvis man vil lave kagen dagen i forvejen, vil du så anbefale at man venter med at samle kagen til dagen man skal bruge den? Eller kan den fint stå på køl i 24 timer?
Hej Bjørk, du kan faktisk gøre begge dele, så gør endelig det der passer bedst ind i dit skema. Men husk at tage den ud lidt før den skal spises så den for stuetemperatur og bliver mere fugtig og blød i teksturerne. Rigtig god fornøjelse, hilsen Alberte 🙂
Hej Alberte.
Jeg har for første gang prøvet at bage veganske lagkagebunde efter denne spændende opskrift.
Kagen kommer fin og luftig ud af ovnen; men falder meget sammen efterfølgende.
Nu skal jeg vist være heldig, hvis jeg kan dele den i to bunde.
Har du en ide om, hvad jeg gør forkert?
Hej Karin – Hmm, lige med veganske kager er der en del der kan gå galt (desværre) men min første tanke er; brugte du den rigtige størrelse form, 18cm? og hvordan var dejen da du piskede en, vi kan hurtigt overpiske en del hvilket gør når den er bagt, den kort efter falder sammen. Hilsen Alberte 🙂
Hej 😊 så lækker en kage! Kan jeg lave den med æg i stedet? Og hvor mange æg tror du der skal bruges så? Og hvilke ingredienser skal så ikke bruges?
Mvh. Stine
Hej Stine, så dejligt du kan lide den 🙂 Åh lige i denne kage er det desvære ikke “bare lige” at skifte frem og tilbage med æg, men jeg skriver gerne citronkage på min liste hvis det er noget du gerne så en opskrift på herinde. Rigtig god dag, hilsen Alberte
Hej Alberte.
Vil jeg kunne undlade marcipanen og stadig få nogle lagkagebunde, der fungerer og smager godt?
Jeg har planer om at bruge mandelmel i stedet for hvedemel, det kan måske kompensere lidt for den manglende marcipan?
Bedste hilsener
Karin
Hej Karin, desværre, marcipanen er en ret central del af kagen og kan ikke bare lige fjernes eller udskiftes 🙂 Håber du finder en løsning der giver mening 🙂 godt nytår, hilsen Alberte