Vegetarisk panang karry med grønt og tofu

Intens, cremet og lækker vegetarisk panang karry er en af mine favorit thai-retter fuld af dybde, smag og mæthed. Panang currypaste svitses med ingefær, hvidløg og og ristet sesamolie. Smages til med miso, limeblade og rundes af med tahin. Saucen er lavet på kokosmælk og bouillon og fuld af skønne grøntsager og hårdt stegt tofu. Prøv en vegetarisk karryret der tilfredsstiller, mætter og få dig til at drømme om varme himmelstrøj og sand imellem tæerne.

vegetarisk panang curry

Vegetarisk panang – Smagfyld karryret

Er i klar på endnu en karryret?
Jeg har glædet mig til at dele den lækreste vegetarisk panang curry fuld af grøntsager, smag og protein. Asiatisk mad er en stor vifte af smagfulde karryretter som på hver sin måde skiller sig ud fra de andre. Panang karry er særlig da vi bruger panang-karrypasta, som er sin helt egen med unik smagssammensætning og dybde. Panang curry er sød, stærk og syrlig og klassisk for sin intense limesmag.

Klassisk panang laves oftes med svin eller kylling, men i dag laver vi en himmelsk vegetarisk panang med kokosmælk, tofu, grøntsager og rigeligt med limeblade for autentisk panang smag. Som altid har jeg et par “specialprodukter” med i dagens opskrift som jeg selv ser som et stable i et godt udstyret vegetarisk køkken, fordi de bidrager til så meget smag, umami og dybde. Noget vi hurtig kan mangle i vegetarisk madlavning hvis vi ikke laver mad med tanke herpå. Jeg vil derfor igen slå et KÆMPE slag for at købe en mørk miso, ristet sesamolie samt frosne limeblade. Det fåes hos asiatiske købmænd eller online.

Opskirft vegetarisk panang karry

Reklamelinks er markeret med*
vegetarisk panang curry opskrift
Gem til madplan

Vegetarisk panang karry

Cremet vegetarisk panang curry med grøntsager, kokosmælk og tofu. Nem og hurtig asiatisk ret som hele familien vil elske. Du kan bruge den klassiske panang karrypasta eller erstatte med en rød. Uanset smager vegetar panang himmelsk.
Ingen bedømmelser endnu
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

  • 3-400 g fast tofu
  • 3 spsk ristet sesamolie
  • 1 stk løg
  • 3 fed hvidløg
  • 20 g ingefær
  • 40 g panang karrypasta (eller en rød karrypasta)
  • 1 spsk miso
  • 1 spsk sojasauce
  • 1 stk lime
  • 5 stk frosne limeblade
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 spsk lys tahin
  • 3 dl grøntsagsbouillon
  • ½ stk butternut squash
  • 1 stk squash
  • 1 stk rød peberfrugt
  • 1 pose slikærter
  • 1-2 tsk sukker
  • 1-2 tsk æblecidereddike
  • Salt, peber

Tilbehør

  • Ris
  • Koriander
  • Lime
  • Peanuts

Tilberedelse

  • KLARGØR TOFU: Start med at presse tofu fri for overskydende væde. Dette gøres nemmeste ved at vikle din tofu ind i et rent viskestykke og placere et tungt objekt ovenpå, fx. en tung gryde eller bøger. Lad presse 15 min. Når tofuen er klar, skæres den i store tern. Sæt til side.
  • FORBERED RÅVARER: Hak løg fint og riv hvidløg samt ingefær. Panang curry vejes af i lille skål. Butternut squash skæres midt over, kerner fjernes og den skæres i mundrette tern. Squash skæres midt over og herefter i halve, peberfrugt i strimler og slikærter skylles i sigte. Forbered bouillon og find dine øvrige ingredienser frem.
  • TILBERED PANANG: Varm en stor tykbundet gryde op til middel-høj varme og tilsæt sesamolie. Tilsæt løg, hvidløg samt ingefær og lad det falde sammen og blive blødt.
    Tilsæt herefter panangcurry og svits det kort af inden du tilsætter miso, soja samt skallen og saften fra 1 lime. Rør sundt og sørg for miso er blød og opløses inden du tilsætter frosne limeblade, tahin, kokosmælk og bouillon.
    Lad retten komme op og simre og tilsæt herefter butternut squash, squash og peberfrugt. Lad retten småkoge 20 min. eller indtil butternut squash er mør. Smag til med sukker, salt, peber og æblecidereddike for syre. Imens retten simre tilbereder vi tofu.
  • STEG TOFU: Varm en pande op til høj varme og tilsæt 1 spsk smør + 1 spsk ristet sesamolie. Steg din tofu hårdt af på de fleste sider 2-3 min hvert sted, så vi opnår mest mulig stegeskorpe.
    Når din tofu er færdigstegt tilsætter du til retten sammen med slikærter og lader det hele varme igennem 5-10 min.
  • SERVERING: Nyd din smagfulde panang curry med kogte ris, friske krydderurter og ekstra lime.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Vegetarisk karryret med panang curry

Hvad rimer på efterår?
= Smagfulde krydrede karryretter, som varmer og for en til at glemme regn og blæst med dets mange krydderier og intense smage. Lige netop sådan en ret er vegetarisk panang. Vi har samlet alle de bedste smage ET sted. Autentisk panang curry paste, miso, ristet sesamolie, frosne limeblade samt skallen og saften af 1 lime. Jeps vi går all in på at booste mest mulig smag ind i vores vegetarisk panang.

Saucen samles af både bouillon, kokosmælk og tahin for cremethed og fedme. Nøddesmør er en virkelig genial råvarer at tilsætte din kokossauce da den er med til at samle retten med dets fedme og runde smag. Er du ikke den største tofu fan finder du alternativer længere nede for selve panang saucen MÅ i prøve.

Tips og tricks vegetar karry panang

  1. HVILKEN KARRYPASTA SKAL JEG BRUGE?
    • Panang karrypasta fåes i asiatiske butikker og online. Du kan også være heldig at finde den i velassorterede supermarkeder.
  2. HVILKEN TOFU ER DEN BEDSTE?
    • Jeg anbefaler meget at købe tofu udelukkende ved asiatiske købmænd (og deres sider online) her for du god tofu der har den rigtige tekstur og smager dejligt.
    • Jeg anbefaler 3 varianter:
  3. KAN JEG ERSTATTE TOFU?
    • Kan du ikke få fat i eller vil du helst undgå tofu kan du erstatte med 2 dåser bønner; enten kikærter, sorte bønner eller butterbeans som skylles inden eller 2-300 g edamamebønner.
    • Spiser du fisk kan du lave saucen alene med grøntsager og evt. lidt edamamebønner + 1 stykke laks i ovnen.
  4. GRØNTSAGER – VARIATION:
    • Jeg elsker karryretter da mulighederne er mange og du ofte kan lege rundt med grøntsager efter lyst og sæson og dagens vegetarisk panang er ingen undtagelse.
    • Prøv at varier din panang med:
      • Udskrift butternut med hokkaido eller søde kartofler.
      • Varier i farven på din peberfrugt.
      • Udskrift squash med aubergine.
      • Erstat sukkerærter med en grøn peberfrugt.
  5. FROSNE LIMEBLADE:
    • Jeg køber mine hos en asiatisk købmand men du kan også finde dem online, fx. hos den kinesiske købmand.
  6. TILBEHØR TIL PANANG VEGETAR:
    • Server vegetarisk panang karry med ris, frisk koriander og limebåde. For ekstra luksus prøv at server med kokosris eller sorte ris.
  7. OPBEVARING OG HOLDBARHED:
    • Rester opbevares på køl i 3-4 dage og smager ligeledes lækkert kold på madpakken.

Sådan laver du sprød og lækker tofu:

Hemmeligheden bag god sprød tofu er simpel – Det handler om gode råvarer.
Tofu er ikke bare tofu, og den tofu vi kan købe i fx. rema1000 og netto er rent ud sagt bare røv-dårlig (sorry). Den er vakuumpakket, hvilket vil sige den ikke er frisk og vi ønsker vores tofu frisk!

Køb tofu hos asiatiske/thai købmænd og altid en der ligger på køl hvilket indikere den er langt mere frisk. Tjek at du køber en “firm” eller “superfirm” så den kan presses, skæres og steges på panden.
Husk at pres din tofu inden brug og lad den stege ved høj varme i rigeligt fedtstof.

Nu er det blot at sige; God fornøjelse, jeg håber i nyder jeres vegetarisk panang.

Vegetar karry retter til hele familien

  1. KARRYSUPPE MED FERSKEN OG STEGTE KIKÆRTER
    • Prøv den gamle klassiker: Karrysuppe med fersken – i nye klæ’r. Cremet vegetarisk karrysuppe med fersken, kokosmælk og karrypasta. Med fyld af linser for protein, søde kartofler for ekstra grøntsager og sprøde kikærter til topping, som fuldender dagens lækre karrysuppe. 
  2. MASSAMAN CURRY MED KOKOSRIS
    • Nem, lækker og cremet vegetarisk massaman curry. Skøn thailandsk karryret som er krydret og intens, men ikke stærk. Saucen er lavet på kokosmælk, gul karry, limeblade samt ekstra ingefær. Fyldig af kartofler, søde kartofler og valgfri protein.
  3. KARTOFFELCURRY MED LINSER
    • Kartoffel curry med linser, grønkål og cremet sauce er nem, mættende og krydret. Indisk vegetarret perfekt til hverdagsmad og gæster.
  4. VEGETARISK RØD KARRY MED TOFU
    • Lyst til en vegetarisk rød karry der vil slå benene væk under dig? Dagens vegetar karry er cremet, intens og fyldig med en sauce lavet på mango og avocado. Vegetarisk rød karry er fyldt med grøntsager, gode fedtstoffer og tilsat både tofu og kikærter.
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments