Vegansk chokolademousse kage med hindbær

Uimodståelig vegansk chokolademousse kage vil overraske og glæde med dens cremede midte, sprøde bund og søde hindbær på toppen. Chokolademoussen smelter i munden, er silkeblød med intens chokoladesmag, men på én og samme tid luftig og let. Kagen er no-bake, uden aquafaba, nødder, kokosmælk og nem at lave. Det er en sand kærligheds-kage!

vegansk moussekage

Chokolademousse kage med hindbær

Crunchy bund, silkeblød chokolademousse og søde hindbær. Dagens veganske chokolademousse er en sand KÆRLIGHEDS-kage. Den er nemlig skabt i kærlighed til min nevø’s 1 års fødselsdag og smager ligedan.
Jeg har på det sidste år oplevet HVOR stor en kærlighed man kan føle til et lille menneske, så der var ingen tvivl om hvor gerne jeg ville lave kage til hans første fødselsdag, da min søster og hendes kæreste spurgte.
Nu var spørgsmålet; Hvilken kage og smage?! De eneste ønsker de havde var chokolade og hindbær…

Så gik test-fasen igang og jeg var rundt om alt fra chokoladelagkage, cheesecake, hindbærkage med frosting og meget mere..
MEN jeg har længe drømt om at lege med vegansk chokolademousse og dette var muligheden. Men hvordan laver man lige vegansk mousse UDEN husblas? Nørde nørde…
Svaret er silken tofu!
Vent – stop ikke her og bliv skræmt væk, kagen smager slet IKKE af tofu men har derimod den lækreste konsistens og silken tofu hjælper med at kagen sætter sig på køl.
Vejen til den HELT rigtige konsistens og smag tog tid og flere test, men jeg er SÅ spændt og glad for at sige: DEN ER HER!

Vegansk chokolademousse kage med hindbær er:

  • Cremet, silkeblød og luftig
  • Intens chokoladesmag
  • Knasende bund
  • Nem at lave
  • Uden aquafaba eller kokosmælk
  • Nøddefri + mulighed for glutenfri
  • Fuld af kærlighed…

Opskrift på vegansk chokolade moussekage

Håber i vil nyde og glædes over vegansk chokolademousse som er luftig, intens og lækker! Hovedbilledet er dedikeret til min søster som er håndmodel og mor til min dejlige nevø.
Rigtig go’ fornøjelse med årets kærligheds-kage.

Reklamelinks er markeret med*
vegansk chokolademousse opskrift
Gem til madplan

Vegansk chokolademousse kage med hindbær

Vegansk chokolademousse kage har en cremet og luftig midte, sprød bund og søde hindbær på toppen. Lækker og smuk kage til festlige lejligheder.
5 fra 1 bedømmelse
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 10 personer
Forberedelse10 min
Tilberedelse10 min
Køletid4 t
I alt4 t 20 min

Ingredienser

Bund

  • 150 g havrekiks
  • 40 g cornflakes
  • 1 nip salt
  • 90 g smør'blok

Chokolademousse

  • 250 g mørk chokolade
  • 300 g silken tofu
  • 1 stk vaniljestang
  • 30 g rørsukker
  • 1 nip salt
  • 80 g vegansk græsk yoghurt
  • 100 g vegansk piskefløde
  • 2 tsk citronsaft

Topping

  • 250 g friske hindbær

Tilberedelse

  • Inden du starter: Læs opskrift godt igennem, find råvarer samt udstyr frem. Læs gerne tips & tricks nederst i indlægget. Rigtig god fornøjelse!

Bund

  • Klargør: Start med at gøre formen klar. Spænd et stykke bagepapir fast i bunden af en 18 cm. springform og beklæd siderne med kageplast. Har du ikke kageplast beklæder du ligeledes siderne med bagepapir.
    *TIP: Du kan udelade at dække siderne men så kan det være svært at få springfomringen af uden at ødelægge siderne.
  • Lav bunden: Smelt smørret og sæt til side. I minihakker blendes kiks og cornflakes til krummer. Kom i skål med et nip salt og smeltet smør og vend rund til alt er dækket. Kom herefter i bunden af springform og pres godt ned så du har en jævn bund. Sæt på frys imens du laver fyldet.

Chokolademousse

  • Forbered: Start med at smelte chokoladen over vandbad og sæt til side. Skrab kornene ud af vaniljestangen og mas dem med rørsukkeret.
  • I skål kom piskefløde og citronsaft. Pisk indtil stift, modsat ikke-veganske mousser ønsker vi at piske flødeskummen helt stiv da den hurtigere mister formen. Sæt flødeskummet på køl imens resten laves.
  • I blender eller foodprocessor kom silken tofu, hjemmelavet vaniljesukker, nip salt og græsk yoghurt. Blend indtil cremet. Skrab evt. ned af siderne et par gange. Tilsæt smeltet mørk chokolade og blend til homogen og cremet. Kom i stor skål.
  • Tag flødeskummet ud af køleskabet og vend først ⅓ forsigtigt i chokolademoussen. Vend herefter resten forsigtigt i, vi prøver at bevare mest mulig luftighed. Tag bunden ud af fryseren og kom moussen over. Glat ud med ske eller spatel. Sæt i køleskabet ca. ½ time inden du topper med hindbær.
    Efter ca. ½ time sætter du forsigtigt hindbær ned i moussen så de hænger fast. Sæt kagen tilbage i køleskabet i ca. 4 timer indtil den har sat sig.
    *TIP: Ønsker du anden topping se tips og tricks i indlægget.
  • Servering: Fjern forsigtigt ring og kageplast og træk forsigtigt bagepapir af bunden. Placer på ønsket kagefad. Skær kagen ud og server, evt. med lidt ekstra piskefløde. Kagen holder på køl 2-3 dage i lufttæt beholder.
    *TIP: Har du lavet kagen uden at dække siderne kan du bruge en bunsenbrænder til forsigtigt at varme siderne hvilket vil gøre det nemmer at fjerne springformringen.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Chokolademousse med silken tofu

Den perfekte vegansk chokolademousse! Det er store ord..
MEN jeg tør godt sige at den er her; fløjsblød, cremet og intens på én og samme tid. Men hvordan laver man vegansk chokolademousse uden husblas?
Svaret er silken tofu, mørk chokolade og vegansk piskefløde. Sammen skaber de den perfekte konsistens som både holder formen, ikke er for stiv, smager dejligt af chokolade men ikke er for dominerende. Det krævede flere forsøg at når dertil.

Første forsøg var for chokoladerig og dominerende i smagen, konsistensen ikke heeelt blød nok. Så jeg prøvede igen, justerede…
2. gang lavede jeg få ændringer og tilføjede bl.a. pisket vegansk piskefløde, skruede ned for chokolade og tilføjede en anelse rørsukker for at runde smagen af.
Resultatet var magisk! Lige som jeg håbede på.
Og som ekstra bonus er kagen rig på protein!
Men spis den for nydelse, smag og være “høj på livet”. Det ER en kærligheds-kage.

Ingredienser til vegansk chokolademousse kage

Vegansk chokolademousse kage opbygges af 2 simple steps + topping. Form og udstyr er ligeledes vigtigt for at opnå den perfekte konsistens samt få en kage der står skarpt i siderne.

Kikse cornflakes bund:

  • Havrekiks
  • Cornflakes
  • Vegansk smør’blok

Vegansk chokolademousse:

  • Silken tofu
  • Mørk chokolade
  • Rørsukker
  • Vaniljestang
  • Vegansk græsk yoghurt eller almindelig græsk yoghurt
  • Vegansk piskefløde + citronsaft

Anbefalet udstyr:

  • Springform 18-20 cm.
  • Kageplast
  • Highspeed blender / foodprocessor

Tips, tricks og FAQ vegansk chokolademousse:

  1. Brug springform foret med kageplast eller bagepapir:
    • Jeg forer mine sider med kageplast som gør kagen står flot og skarpt når vi løsner kageringen. Jeg vil klart anbefale at investere i kageplast – Du vil elske det til dine fremtidige kager. Kageplasten kan genbruges og vaskes blot af i varmt vand.
    • Jeg har købt mit kageplast ved en isenkrammer men det kan ligeledes købes på nettet, se model HER.
  2. Pisk flødeskummet stift med citronsaft:
    • Vegansk piskefløde kan være lidt svær at piske helt stift og tricket til dette er at tilføje lidt citronsaft. Jeg har bedste erfaringer med Alpro soyafløde. Husk det kan tage 5-10 minutter før fløden er pisket helt færdig.
  3. Lad kagen afkøle HELT inden du skærer i den:
    • Løsn ikke kageringen før kagen har sat sig, det tager ca. 4 timer. Du kan med fordel lave kagen dagen før.
  4. Hvilken silken tofu bruger jeg?
    • Jeg bruger mærket clearspring som kan købes i helsekost, diverse større supermarkeder samt over nettet. Se varianten HER.
  5. Hvilken chokolade skal jeg bruge?
    • Jeg bruger 70% mørk chokolade. Vælg gerne en god kvalitet.
  6. Kan jeg toppe med andet end hindbær?
    • Du kan snildt variere din topping med præcis de bær du ønsker, fx. brombær, jordbær eller blåbær.
    • Ønsker du at udelade bær, sætter du blot kagen på køl og servere den som den er, evt. toppet med flødeskum og chokoladeflager. Dog vil jeg anbefale et sødt/syrligt element som bær da det spiller utrolig godt op af den mørke chokolade og afbalancere smagene.
  7. Kan jeg bruge noget andet end silken tofu?
    • Du kan ikke udskifte silken tofu.
  8. Hvordan laver jeg kagen glutenfri?
    • Brug glutenfri havrekiks samt cornflakes.
  9. Kan jeg udelade rørsukker?
    • Ønsker du en vegansk chokolademousse uden tilsat sukker kan du godt udelade rørsukker, dette vil dog give en mere intens chokoladesmag. Jeg anbefaler at tilføje sødme for at afbalancere smagen, evt. brug ahornsirup i stedet hvis du ønsker.
  10. Kan jeg lave en anden bund?
    • Vegansk chokolademousse er meget anvendelig og kan bruges sammen med flere forskellige bunde og smage. Jeg har selv prøvet med en chokoladebund ala denne opskrift men bagt i 2 springforme samt vegansk banankage bund.
kage med vegansk chokolademousse

Himmelsk kage til fest og særlige dage

Kage er skønt til fest og særlige lejligheder for at fejre livet, de mennesker vi elsker og meget mere! Dagens kage blev kreeret til nevø’s 1 års fødselsdag. Jeg elsker at bage og få lov at servere veganske kager, selv når vi er samlet i familien hvor jeg er den eneste der spiser plantebaseret. Der er SÅ mange muligheder for lækre veganske kager som er festlige og selvfølgelig smager som en drøm.
Her er 4 af mine fest favoritter:

Del indlægget med nogen du holder af
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments