Annonce

Sunde ispinde med bønner – Naturlig sødet

sunde ispinde med kokosmælk og bønner

Sunde ispinde med kokosmælk, nøddesmør, bønner og sødet på dadler! Veganske ispinde høj på kostfibre, protein og gode fedtstoffer. Sunde ispinde kræver få ingredienser, en blender og laves på 10 min. Blend, frys og overtræk dem i din favorit chokolade. Hjemmelavede ispinde som smager himmelsk, er sunde og nemme at lave.

Veganske sunde ispinde – Cremet kokosis

“Det sørme, det sandt, dét istid
Den dejligste tid, i sommerens vejr
Der er mennekser, som ik’ ka’ li’ is
Men for andre er isen det vi har kær’
Og isen forsvinder væk som en fis
Det sørme, det nu, DET’ IS“…

Ingen sommer uden is vel?!
Læskende, lækre og kølende på dage hvor solen steger og alt man kan tænke på, er at være i koldt vand, drikke iskaffe ELLER spise is. Er i med mig?

I dag får I opskriften på de lækreste hjemmelavede ispinde!
NØJ jeg har glædet mig til at dele dem med jer. Ispinde som er sunde og indeholder hemmelige ingredienser fuld af power;)
Ispinde lavet på bønner, nøddesmør, kokosmælk og dadler!
YEPS vi taler sunde ispinde høj på kostfibre, gode fedtstoffer og protein. Men stadig med den lækreste cremede konsistens.

NU er der kun at sige: Det sørme, det sandt, DET’ ISTID.
Se video med hvordan de sunde is laves HER og bliv endnu mere is sulten 😉

Reklamelinks er markeret med*
sunde ispinde med kokosmælk og bønner
Gem til madplan

Sunde ispinde med kokosmælk og bønner

Sunde ispinde med kokosmælk, nøddesmør, bønner og sødet på dadler! Veganske ispinde høj på kostfibre, protein og gode fedtstoffer. Sunde ispinde kræver få ingredienser, en blender og laves på 10 min.
5 fra 2 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 16 mini
Forberedelse10 minutter
Frys6 timer
I alt6 timer 10 minutter

Ingredienser

Ispinde

  • 1 dåse butterbean
  • 130 g medjool dadler
  • 1 dåse kokosmælk
  • 100 g mandelsmør
  • 20 g kokosolie
  • 25 g ahornsirup
  • 1 stk vaniljestang, kornene
  • 1 nip salt

Overtræk

  • 150 g chokolade
  • Evt. 1,5 spsk kokosolie

Tilberedelse

  • *Læs gerne tips og tricks samt opskrift igennem inden du starter. Så er du sikker på at blive ismester.
  • Smelt kokosolie og skyl + dræn bønnerne godt. Kom alle ingredienser til ispinde i en kraftig blender. Blend indtil hel cremet ca. 1 min. Skrab gerne ned 1 gang undervejs så alt kommer med.
    *Vægten på dadler er uden sten.
  • Klargør dine isforme og kom massen heri. Frys dine ispinde minimum 5-6 timer. Tiden afhænger af størrelsen på dine forme.
    *Læs indlæg for ideér til forme.
  • Når dine ispinde er helt frosne, fjernes de forsigtigt fra formen og lægges på bagepapir med hård underflade (fx. et skærebræt). Kom tilbage i fryser mens du klargør din chokolade.
  • Smelt din chokolade over vandbad. Du kan tilsætte lidt kokosolie hvilket gør chokoladen nemmere at overtrække. Når chokoladen er smeltet kommes det i et glas hvori dine ispinde kan passe ned i.
    *Se billeder i indlæg for visuelt billede.
  • Tag ispinde ud af fryser og dyp dem i chokolade. Læg tilbage på bagepapir og drys evt. med pynt hvis ønsket og kom tilbage på frys. Fortsæt med resten af ispindene.
    Jeg anbefaler du tager 2-3 ispinde af gangen og lader resten være på frys så du undgår de begynder at tø op.
  • Når chokoladen er stivnet kan du servere straks eller opbevare dem i lufttæt beholder på frys.
    Lad ispindene tø op 5-15 min. inden du skal spise dem så er de perfekt cremede og lækre. Tiden afhænger af størrelsen på ispinde.

Køkkenudstyr

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Sunde ispinde med bønner er:

  • Cremede
  • Vegansk og glutenfri
  • Uden raffineret sukker
  • Smagfulde
  • Vaniljeprikket
  • Sunde
  • Rig på kostfibre
  • Nemme at lave
  • Børnevenlige
  • Luksuriøse lækre!
sunde ispinde med kokosmælk og bønner

Veganske ispinde med bønner og uden raffineret sukker

Som i ved, ELSKER jeg mad. Jeg elsker gode råvare, smag samt udfordre hvordan vi kan sammensætte ingredienser og opnå kombinationer vi slet ikke anede smagte godt.
I dag er sådan en dag, hvor vi kombinerer ingredienser som måske lyder mærkelige sammen men ender med at være en himmelsk kombination.
Og tro mig det har krævet MANGE forsøg, håb, frustration og ekstatisk glæde da de sunde ispinde ENDELIG sad lige i skabet – REN LYKKE!!

I dag laver vi hjemmelavede ispinde. Men ikke traditionelle ispinde. NOPE.
Vi laver ispinde med bønner, kokosmælk, nøddesmør og sødet på dadler.

Lyder det lidt weird og for sundt til at være godt?!!
Vær åbensindet er alt jeg kan sige – Tro mig du vil blive overrasket og slet ikke tro på at de er med bønner og uden raffineret sukker.
De er perfekt søde, cremede og tilmed super nemme at lave.

Butterbeans, kokosmælk og nøddesmør gør dem perfekt cremede…
Medjool dadler og en lille smule ahornsirup søder dem perfekt…
Vaniljestang bidrager med aromatisk sødme og duft…
Overtræk med din ynglingschokolade som det perfekte finish…

Alt jeg kan sige er: Du MÅ prøve sunde ispinde. Det er sommerens lækkerbisken for store og små.

Lyst til flere sunde og lækre kager?
Prøv sunde romkugler lavet på bønner – FAVORITTEN!!
Eller svampede muffins med banan, squash, chokolade og dadler – Glutenfri og uden raffineret sukker.
Måske bananbrød sødet på dadler – Glutenfri eller med hvedemel.
Sidst men ikke mindst den skønne snack; Hjemmelavede riskiks med chokolade.

Ingredienser til sunde ispinde

  • Butterbeans:
    • Jeg bruger økologiske butterbean fra Urtekram. Sørg for at skyl og dræn dem inden brug.
      – Alternativt kan du bruge kikærter, drænet og skyllet.
  • Medjool dadler:
    • Medjool dadler søder vores veganske ispinde. Sørg for dine dadler er lækre bløde og fjern stenen inden brug.
      – Er dine dadler ikke helt bløde kan du lægge dem i kogende vand ca. 10-15 min. inden brug. Husk at dræn dem godt inden brug.
  • Ahornsirup:
    • Sammen med dadler søder ahornsirup. Vi bruger blot en smule til at skabe en balanceret sødme.
  • Kokosmælk:
    • Brug gerne en fuldfed og økologisk. Der er stor forskel på kokosmælk.
    • Alternativt mandelmælk. Se tips & tricks længere nede.
  • Mandelsmør:
    • Giver en skøn dyb smag og gør isen lækker cremet! Jeg har testet ispindene i mange variationer og jeg forestrækker klart varianten med mandelsmør.
    • Alternativer længere nede. Se tips & tricks og info boks.
  • Vaniljestang:
    • Sweet vanilla!! Amen vanilje er en stjerne i denne kokosis. Brug gerne en god vaniljestang.
  • Nip salt:
    • Smagforstærker
  • Kokosolie:
    • Hjælper med at binde massen sammen og gøre den mere cremet.
  • Chokolade:
    • Til overtræk af dine ispinde. Du bestemmer selv hvilken du ønsker.
      Du kan med fordel tilføje 1 spsk. kokosolie når du smelter din chokolade, det vil gøre chokoladen mere flydende og dermed nemmere at overtrække.
    • Optimalt, hvis du har, kan du tilføje ca. 10g kakaosmør pr. 100g chokolade. Det gør din chokolade nem at overtrække.

Tips og tricks til cremede sunde ispinde

  1. Powerblender:
    1. Opskriften på sunde ispinde kræver en god blender da vi skal blende medjool dadler helt fint og cremet. Læs mere om hvilken blender jeg bruger i dette indlæg samt hvilke jeg anbefaler.
  2. Udskift butterbeans med kikærter:
    1. Kan du ikke finde butterbeans kan du snildt udskifte med kikærter. Husk at skyl og dræn dem godt.
  3. Ikke vild med kokos? Alternativer:
    1. Er du ikke vild med smagen af kokosmælk kan du udskifte med plantemælk. Jeg anbefaler mandelmælk eller neutral soyamælk.
    2. Læs mere i info boks herunder om alternativer til ingredienser i sunde ispinde.
  4. Brug en anden nøddesmør, udblødte nødder eller kokoscreme:
    1. Se boks nedenfor med alternativer til mandelsmør.
  5. Brug helt bløde dadler – Eller udblød dem i kogt vand inden brug:
    1. Da vi skal blende dadlerne helt cremede er det vigtigt de er rigtig bløde og lækre. Ofte er gode medjool dadler rigelig bløde i sig selv, men skulle du være uheldig kan du overhælde dem med kogende vand og lade dem stå ca. 15 min. Hæld herefter vandet fra og dræn dem godt inden brug.
  6. Blend til konsistensen er helt cremet:
    1. Vigtigt du blender din massen helt cremet inden du hælder isen på forme. Skrab evt. ned af kanterne en gang og blend igen. På den måde sørger du for alt kommer med.
  7. Vælg din favorit chokolade til overtræk:
    1. Jeg elsker personligt en god stærk chokolade som modspil til den cremede søde is. Men vælg din favorit, alt fra hvid, mælk og mørk chokolade kan bruges, eller en kombination. Jeg overtrak selv nogle med en kombination af mørk- og mælkechokolade ved at hælde dem oveni hinanden. Se evt. billeder af flerfarvet overtræk.
    2. Er din chokolade høj i procent kan du med fordel tilsætte 1 spsk. kokosolie eller kakaosmør når du smelter den. Herved kan du nemmere overtrække dine is.
  8. Opbevar i lufttæt beholder på frys:
    1. Efter isene er blever overtrækket med chokolade opbevares de i lufttæt beholder på frys.
  9. Lad dine ispinde tø lidt op inden du spiser dem:
    1. For bedste resultat anbefaler jeg du lader dine ispinde tø op ca. 5-15 min. afhængig af størrelsen. Så bliver de perfekt cremede og helt igennem luksuriøse! NYYYD.
  10. Kan jeg lave 1/2 portion?
    1. Du kan snildt halvere opskriften hvis du ikke har nok forme eller blot ønsker en mindre mængde is.

Sunde ispinde – Variationer:

Jeg har testet sunde ispinde SÅ mange gange, herunder alternativer til ingredienser. Min favorit er klart kombinationen af kokosmælk og mandelsmør for optimal cremethed, men du kan sagtens prøve nedenstående alternativer med stadig godt resultat.

ALTERNATIV TIL KOKOSMÆLK:
Plantemælk:
Jeg forestrækker mandelmælk eller neutral soyamælk.

ALTERNATIV TIL MANDELSMØR:
Nøddesmør:
Anden nøddesmør, fx. peanutbutter, cashewsmør eller lys tahin.
OBS. Vær opmærksom på at dine ispinde vil tage smag alt efter hvilken nøddesmør du bruger, så brug kun en nøddesmør du ved du kan lide smagen af.
– Sådan gør du: Vej 100g nøddesmør af og følg opskrift som beskrevet.

Udblødte nødder:
Du kan erstatte nøddesmør med samme mængde udblødte mandler eller cashewnødder. Bruger du mandler skal de smuttes først.
– Sådan gør du: Vej 100g nødder af, kom i skål og overdæk med vand i minimum 4 timer. Dræn dem herefter og skyl dem godt inden brug. Alternativt kan du lade dem stå i kogende vand ca. 1 time.

Kokoscreme:
Du kan erstatte mandelsmør med samme mængde kokoscreme. Denne variation vil give en is som smager meget af kokos. Er du vil med kokos vil du elske denne kombination.
– Sådan gør du: Sæt 1 dåse kokosmælk på køl dagen inden du skal lave is. Dagen efter kan du nemt tage kokoscremen som har lagt sig på toppen. Vej 100g kokoscreme af og følg opskrift som beskevet. Massen vil virke en smule tyndere end med nøddesmør, men den sætter sig perfekt på frys.

Nemme ispinde i silikone forme:

Jeg bruger små forme af silikone. De er super anvendelige, du fylder dem blot med ismasse, sætter ispind i og kommer på frys. Når de er helt frosne kan du snildt vippe dem ud og herefter overtrække med chokolade. Formen skylles blot inden næste gang eller kommes i opvaskemaskine.
Har du ikke nok isforme kan du snildt bruge andre silikone forme, fx. til cupcakes. Jeg anbefaler silikone da det gør processen meget nemmere når de skal befries fra formen efter frys.

Jeg har købt mine isforme hos GreenGoddess, et skønt univers med nydelse og næring, helt efter min ånd.
Jeg bruger *mini isforme til dagens opskrift.
*Linket er affiliate, hvilket betyder du støtter mig ved at bruge dette link.

Kan jeg lave isen i en boks?

Jeg har testet hvorvidt isen kan laves i en boks. Du kan godt hælde isen i en stor form og dække med bagepapir og vende i isen 1 gang i timen ca. 4-5 gange. Isen kræver 20-30 min. på køkkenbordet inden den er blød nok til at spise. Men selve konsistens er lækker og cremet.
*Se også tips og tricks for evt. at lave 1/2 portion hvis du har mangel på forme.

sunde ispinde med kokosmælk og bønner
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments