Annonce

Salat med edamamebønner, feta og krydderurter

Sprød og sund salat med edamamebønner er nem at lave og vendt med den vildeste krydderurteolie. Olie med bl.a. oliven, dild og hvidvinseddike som smager himmelsk! Salaten er mættende og nærende med sine grønne små powerbomber (ala edamamebønner), sprød blomkål, selleri og søde jordbær. Serveret med cremet feta, knasende kerner og syrlige rødløg. Perfekt som tilbehør eller alene som mættende måltidssalat.

salat med edamamebønner

Salat med edamamebønner i krydderurteolie

Sprød smagsbombe med edamamebønner lige til blive glad i låget af!…
Ja, dagens salat er en af dem som “bare gør glad”
Ofte opstår de bedste opskrifter når jeg mindst venter det, og i dag får i opskriften på en salat som var resultatet af et køleskab der skulle ryddes ud i, en hjerne der ikke kunne stå stille og mig der febrilsk hoppede i køkkenet for at koble fra (Det er mit helle)..

Kl. 16 stod jeg med en halv agurk, bladselleri, diverse krydderurter og 1/2 bakke jordbær.
Lang historie kort endte det med den lækreste salat med edamamebønner, krydderurteolie og syrlige citronrødløg (min nye afhængighed sammen med lime-rødløg) HA HA..

Opskrift på nem salat med edamamebønner og feta

Reklamelinks er markeret med*
salat med edamamebønner
Gem til madplan

Salat med edamamebønner, feta og krydderurter

Sprød, smagfuld og mættende salat med edamamebønner og den lækreste krydderurteolie fuld af smag og umami. Server som tilbehør eller nyd som måltidssalat med brød og hummus til.
5 fra 1 bedømmelse
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Salat

  • 150 g edamamebønner
  • ½ stk blomkål
  • ½ stk citron
  • ¼ stk agurk
  • 2 stængler bladselleri
  • 100 g jordbær
  • 100 g frisk spinat
  • 1 portion citron syltede rødløg
  • Ristede kerner
  • Fetaost

Krydderurteolie

  • 4 spsk olivenolie
  • 1,5 spsk hvidvinseddike
  • ½ stk citron
  • 1 spsk agavesirup
  • 1 fed hvidløg
  • ¼ stk grøn chili
  • 1 dl grønne oliven
  • 1 bundt dild
  • 1 håndfuld mynte
  • Salt, peber

Tilberedelse

  • Forbered: Start med at tilberede en portion syltede citron rødløg, kom edamamebønner i skål med kogende vand og lad stå 3-5 min inden de kommes i sigte. Stil til side imens du klargøre resten.

Krydderurteolie:

  • I skål kom olivenolie, hvidvinseddike, skal og saft fra ½ citron samt agavesirup og rør rundt. Riv hvidløg fint, finhak chili og oliven og kom i skålen. Hak krydderurter og vend med olieblandinden, smag til med salt og peber.

Salat:

  • Halver blomkål og snit fint på mandolinjern eller i hånden. Kom i skål og vend med skal + saft fra ½ citron. Skær agurk i små tern og bladselleri i tynde skiver og vend sammen. Skær jordbær i ønsket størrelse.
    TIP: Jordbær kan udskiftes efter sæson, se tips og tricks i indlæg.
  • Anretning: Find ønsket fad frem og lav en bund af spinat, kom halvedelen af alle grøntsagerne samt edamamebønner over (undtagen jordbær) herefter halvdelen af krydderurteolie og vend forsigtigt rundt.
    Kom herefter resterende grøntsager samt edamamebønner over, top med krydderurteolie, citron rødløg, jordbær, ristede kerner og slut af med smuldret feta.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Mættende vegetar salat med edamamebønner

Hvordan laver man en über lækker OG mættende vegetarsalat? En smagfuld grøn salat som ikke er iceberg vendt med “tusind øer dressing” (90’er barn haha..)

JO!.. Min tilgang er altid at lege. Lege med råvarer, smage, teksturer og ikke være bange for sammensætninger som måske til start lyder specielle.
I dagens salat var mit ønske at skabe en krydret salat med bid og mæthed. Jeg fandt et glas oliven i køleskabet og dette blev min smagsbase sammen med lækre krydderurter.
Mætheden kommer fra edamamebønner og bid fra bl.a. blomkål og bladselleri.

Samtidig kan vi med fordel, som ved alt andet mad, have fokus på de 5 grundsmage. Opnår vi 4-5 har vi en salat som vil tilfredsstille vores sanser.
GRUNDSMAGE I DAGENS SALAT:

  • SALT: Oliven, fetaost
  • SØDT: Jordbær, agavesirup
  • SURT: Syltede rødløg, hvidvinseddike, citron
  • BITTERT: Blomkål, krydderurter
  • UMAMI: Oliven, fetaost

Sådan laver du salat med edamamebønner + tips og tricks:

Grøntsager:

Simple, gode råvarer som er at finde i alle supermarkeder. Få mine ideér til hvilke råvarer du kan udskifte alt efter sæson og smagspræferencer:

  • Edamamebønner:
    • Optøede edamamebønner.
    • Kan erstattes med grønne linser eller kogt quinoa.
  • Blomkål + citron:
    • Lækker kombination med sprød kål og syrlig smag fra citron.
  • Agurk og bladselleri:
    • Sprødhed!!
    • Bladselleri kan erstattes med yderligere agurk, 1/2 fennikel eller en håndfuld radiser.
  • Jordbær:
    • Giver os et sødt element som spiller perfekt op af de saltede oliven og syrlige rødløg.
    • Alt efter sæson kan du erstatte jordbær med: Blåbær, æble i tern, tørrede tranebær/rosiner, avocado i tern.
  • Spinat:
    • Bunden af vores salat for at give fylde og “lethed”.
    • Kan erstattes med feldsalat, rucola og for mere fyldighed fintsnittet spidskål.

Krydderurteolie:

Den smager SÅÅÅ godt! Jeg ved allerede jeg kommer til at lave denne dressing og servere til diverse salater, som topping til gryderetter eller fyld i pita.

  • Olivenolie:
    • Brug gerne en god økologisk variant. Der er virkelig forskel i smag.
  • Hvidvinseddike:
    • Elsker den syrlige smag som er lidt mere rund end fx. æblecidereddike. Men har du ikke hvidvinseddike bruger du blot æblecidereddike.
  • Citron:
    • Mere syrlighed og friskhed.
  • Agavesirup:
    • Afrunder de syrlige elementer.
    • Kan erstattes med neutral honning eller rørsukker.
  • Chili, hvidløg:
    • Ekstra pift og kant. Chili giver et let varme uden at gøre den så stærk at det er det eneste du kan smage.
    • Chili kan udelades.
  • Grønne oliven:
    • Vores stjerne i dagens salat som bidrager med umami og salt. Hak dem fint og vend sammen med resterende ingredienser.
    • Kan erstattes med sorte oliven.
  • Dild, mynte:
    • ELSKER krydderurter. De løfter i smag og dybde.
    • Brug de krydderurter du bedst kan lide: Fx. persille + dild eller mynte + basilikum.
  • Salt, peber.
sommerlig salat med edamamebønner og feta

Topping:

For at fuldende vores salat med edamamebønner topper vi med 3 favoritter som altid kan løfte en salat og gøre den lige DET ekstra.

  • Citron syltede rødløg:
  • Ristede kerner:
    • Sprødt og knas.
    • Brug de kerner du bedst kan lide og rist dem på panden indtil de tager let farve og begynder at knitre.
    • Kan erstattes med ristede cashewnødder eller mandler.
  • Fetaost:
    • Umami, salt og dejlig cremethed!
    • Brug vegansk feta/tofu-feta eller almindelig feta.

Servering af salat med edamamebønner:

  • Fyld i wraps:
  • Tofu:
    • Server salaten som tilbehør til stegt tofu eller tofu spyd.
  • Måltidssalat + hummus + brød:
    • Brug salaten som mættende måltidssalat, gerne med ekstra hummus og brød ved siden af.
    • Salaten er skøn at tage med på madpakke. Hvis muligt læg gerne jordbær øverst så holder de sig friske længst muligt eller erstat med blåbær. Få flere madpakke tips i dette indlæg.
  • Falafler + dressing:
    • Sommerlig kombination med edamamesalat, falafler og tahindressing.
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments