Annonce

Bagte rabarber med vanilje og appelsin

Lækre søde og syrlige bagte rabarber. Rabarber vendt med hjemmelavet vaniljesukker, appelsinskal og saft, bagt møre i ovnen. Nemme at lave og perfekt til både morgenmad, desserter eller en lille snack serveret med yoghurt og granola. Lav gerne dobbelt portion og gem resten på køl i 3-5 dage.

Bagte rabarber

Rabarber med vanilje og appelsin

R.A.B.A.R.B.E.R – Forårets skønneste grøntsag!!
Der er noget særligt over rabarber – Når de titter frem af jorden, minder os om forårets tilstedeværelse, lysere nætter og lunere vejr.
Som spise er de ligeså magiske; Søde, syrlige og en grøntsag med mange sorter og muligheder for anvendelse i alt fra det søde og salte køkken.

Dagens opskrift på bagte rabarber vender jeg tilbage til år efter år. SIMPEL og så SKØN.
Bagte rabarber i ovnen med sukker bliver møre og sødmen træder frem. Rabarberne har stadig deres karakteristiske syrlighed hvilket jeg elsker. Rabarberne vendes yderligere med vanilje og appelsin til at fremhæve og balancere smagene og resultatet? Det er MAGISK, klar på 20 minutter, og de bagte rabarber kan nydes til alt fra yoghurt, is, tærter eller på chiagrød.

Opskrift på bagte rabarber i ovn

Reklamelinks er markeret med*
Bagte rabarber opskrift
Gem til madplan

Bagte rabarber med appelsin og vanilje

Bagte rabarber er det lækreste tilbehør til sommerens desserter, yoghurt, grød eller smoothies. Sød, syrlig perfektion
5 fra 1 bedømmelse
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 1 portion
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 200 g rabarber
  • ½ stk appelsin
  • ½ stk vaniljestang
  • 3-4 spsk rørsukker

Tilberedelse

  • Tænd ovnen på 180° varmluft.
  • Skær top og bund af rabarber og skær i skiver af ca. 3-4 cm. længde. Kom i ildfast fad. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, fordel dem med 1 spsk. af sukkeret.
  • Vend rabarberne med vaniljesukkeret, resterende sukker og skallen fra ½ appelsin. Lad stå 5 min.
    Kom saft fra ½ appelsin i fadet og bag i forvarmet ovn 15-20 min. indtil møre men stadig holder faconen.
  • Nydes lune eller kolde på alt fra yoghurt, kager, i tærter eller på chiagrød.
    Rester opbevares på køl i glas, hvor det kan holde sig ca. 3-5 dage.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Ingredienser til Bagte rabarber i ovn:

4 simple ingredienser kræver det at lave lækre bagte rabarber i ovnen. Rabarber skæres i stykker, vendes med hjemmelavet vaniljesukker, sukker og appelsinskal. De hygger sig i 5 min. og toppes herefter med appelsinsaft. Så er det blot at stille rabarberne i ovnen og vente. Der vil sprede sig en himmelsk duft i hele køkkenet. Efter 15-20 min er de klar og kan nydes lune eller gemmes til senere.

  • Rabarber – I sæson kan de købes i supermarkeder, eller dyrkes hjemme. Afhængig af hvilken sort du bruger og hvor sød den er skal du evt. justere med sukker.
  • Sukker – Jeg bruger fint rørsukker men du kan ligeledes bruge almindelig hvid sukker.
  • Vaniljestang – Aromatisk, sød og lækker! Brug gerne en god vaniljestang med masser korn. Bag den tomme stang med i fadet for endnu mere smag.
  • Appelsin – Skønt pift til de søde-syrlige rabarber og aromatiske vanilje.

Tips til Bagte rabarber:

  1. Juster sukker efter rabarber sort: Sødmen i rabarber varierer meget, så tjek gerne hvilken sort du bruger og hvor sød den er. Jeg har brug en semi sød variant.
  2. Sødmen sidder i enden så skær den endelig ikke af: Rabarbers sødme sidder nederst i stilken så skær endelig ikke for meget af men brug herlighederne.
  3. Prøv lime eller citron i stedet for appelsin: Leg med smagene og udskift appelsin med lime eller citron, det giver en mere markant citrussmag.
  4. Tilsæt lidt kardemomme eller stjerneanis: Er du vild med varme krydderier kan du tilsætte lidt knust kardemomme eller ligge en hel stjerneanis med i fadet når det bages i ovnen.
  5. Lav dobbeltportion: Bagte rabarber kan snildt holde sig på køl og smager skønt koldt på både yoghurt eller til desserter.
  6. Lav rabarberkompot med bagte rabarber: Ønkser du kompot fremfor stykker af rabarber kan du snildt mose eller stavblende dem kort efter de har været i ovnen. Se ligeledes længere nede i indlægget hvordan du laver kompot i gryde.

Morgenmad – Snack – Dessert – SALAT

  • MORGENMAD:
  • SNACK:
    • Koldskål med bagte rabarber og kammerjunker smager himmelsk.
  • DESSERT:
    • Prøv vegansk pandekagelagkage men udskift marmelade med rabarberkompot (stavblend efter de har været i ovnen). Sammen med den hvide chokoladecreme er der ikke et øje tørt. Du kan også “blot” nyde dem med pandekager og is. Se hvordan du laver pandekagerne her og få opskriften her.
    • Prøv også at udskifte jordbær med bagte rabarber i små jordbærtærter med nøddebund og creme. En lille sommerluksus! Ps. tærterne er glutenfri.
    • Helt simpelt med is, creme fraiche eller pisket fløde. Evt. top med ristede nødder evt. brændte mandler (farligt godt) 😉
  • SALTE KØKKEN:
    • Juster lidt ned i sukkermængde og udskift appelsin med lime og brug herefter dine bagte rabarber i skønne grønne salater. Smager dejligt med spinat, fennikel, friske jordbær, ristede pinjekerner og en let olie-eddike dressing (evt. brug siruppen fra de bagte rabarber til dressing).
Bagte rabarber med yoghurt og granola

Serveringsforslag med Bagte rabarber

Forårets ultimative treat – Som er skøn, uimodståelig, sund og hurtig at lave!
ÅHH yes – bagte rabarber med kold yoghurt og sprød granola.
SÅ simpelt – SÅ godt! Alt du behøver er:

  • Yoghurt – enten neutral, vanilje eller med limesmag fra Alpro. Kan købes i de fleste supermarkeder eller online.
  • Hjemmelavet granola – Fx. chokolade/banan granola uden tilsat sukker eller fedtstof.
    Få opskriften HER.
  • Bagte rabarber.
  • Krydderurter: Fx. basilikum, mynte eller citronmelisse.

Du kan SNILDT “bare” spise yoghurt, bagte rabarber og gralona og få stillet den søde tand og blive tilfredsstillet. En sød, syrlig, frisk og sprød kombination der fortryller ens smagsløg.

Rabarberkompot i ovn eller gryde:

Rabarberkompot i ovn eller gryde? Du kan bruge begge metoder og få lige lækre resultater.
GRYDE:
Ved rabarberkompot i gryde bruges samme mængder som skrevet i opskriften. Rabarberne skæres i stykker a’ ca. 1 cm. Det hele koges op i en lille kasserolle ved middelvarme uden låg. Lad kompotten simre indtil ønsket konsistens, ca. 10 min. og mos dem evt. med en gaffel. Kom straks kompotten på glas med låg. Opbevares på køl op til 1 uge.
OVN:
Følg opskriften som beskrevet og mos dem herefter med gaffel eller blend med stavblender/miniblender. Kom på glas med låg og opbevar på køl.

Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments