Snasket, svampet – helt igennem uimodståelig. Veganske snegle med marcipanremonnce og lemon curd vil fortrylle dig med deres karameliserede midte, syrlig lemon curd og luftige dej. Knas fra birkes, sødme fra vaniljen og et strejf af appelsinskal sætter prikken over i’et. Hjemmebagte citronsnegle med marcipan er sommerens svar på søde snegle, lavet helt uden æg og mælkeprodukter.
Klassiker i nye klæ’r – veganske snegle med marcipanremonce og lemon curd
Sommer – snegl – snasket
Alene lyder det HEL forkert! MEN tilsætter du:
Marcipanremonce – lemoncurd – birkes
JO – så står du med sommerens ultimative lækre snegl.
Veganske snegle fyldt med skøn marcipanremonce tilsat appelsin og birkes. Herefter rullet til klassiske snegle og fyldt med lemon curd.
O.H – M.Y !!
En klassiker i nye klæ’r er kommet til verden.
Det der blot var en sjov ide endte med at være det BEDSTE bagværk jeg har lavet længe! Det mindede mig NETOP om hvor vigtigt det er at lege i køkkenet. DER opstår M.A.G.I.
De bedste veganske snegle – nem og forførende
Let syrlige snegle med marcipan og lemon curd opstod da jeg havde en rest lemon curd i køleskabet, rest marcipan fra æblemuffins samt appelsin efter en portion syltede fennikel.
Jeg har længe villet lave klassiske kanelsnegle efter mine bedste kanelsnurrer.
MEN solens varme fik mig på HELT andre tanker. Lysten til noget frisk, let syrligt men stadig forført af en lækker smørfyldt gærdej og cremet midte.
Før jeg vidste af det kørte røremaskinen, marcipanremonce med appelsin og birkes blev pisket og lemon curd var taget frem.
Jeg er HEL høj over hvilken kombination der kom ud af ovnen.
Veganske snegle med marcipanremonce er:
- Sød – syrlig perfektion
- Karamelliseret med cremet midte og knas fra birkes
- Sprød på toppen
- Perfekt luftig og blød vegansk dej
- Uimodståelig snasket og uden tørre kanter
- Nemme at bage
- Helt uden æg og mælkeprodukter
- Uimodståelig bid for bid
- & med fyld HELE vejen igennem
Opskrift på snegle med marcipanremonce
Veganske snegle med marcipanremonce og lemoncurd
Ingredienser
DEJ
- 1 portion dej fra denne opskrift
REMONCE:
- 90 g smør'blok
- 100 g marcipan
- 1 stk appelsin
- 20 g ahornsirup
- 20 g rørsukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 spsk blå birkes
FYLD:
- 16 spsk lemon curd
Tilberedelse
Dej + Remonce:
- Start med at lave dejen og sæt til hævning.
- Lav imens marcipan remoncen ved at rive marcipanen groft på rivejern og bland sammen med blødt smør, skal fra 1 appelsin samt de øvrige ingredienser. Dette gøres nemmest ved at piske med elpisker, men kan også røres i hånden. Pas på ikke at overpisk din remonce da den dermed lettere vil flyde ud i ovnen. *TIP: Du kan udelade blå birkes hvis du ikke kan lide smagen.
Snegle fortsat:
- Drys bordpladen let med mel og kom dejen herud. Rul dejen ud til en stor rektangel på ca. 1/2 cm tykkelse.
- Fordel remoncen jævnt på dejen med en spatel. Husk at kom ud i kanterne. Rul forsigtig dejen sammen til en pølse. Skær snegle på ca. 2-3 cm tykkelse. Jeg fik 16 stk. ud af portionen.
- Beklæd fad eller bradepande med bagepapir og fordel sneglene så de står med lidt afstand så der er plads til de kan hæve. Lad sneglene hæve under fugtigt klæde ca. 1 time ved stuetemperatur.
- Forvarm ovnen til 190° almindelig ovn.
- Kom lemon curd i sprøjtepose med tyl og brug den til at fordele ca. 1 spsk. lemon curd pr. snegl. Gøres lettes ved at stikke den ned midt i sneglen. Alternativt kan du lave en fordybning og fordele 1 spsk. lemon curd heri. Pensl forsigtig sneglene med havremælk i kanterne.*TIP: Du kan udelade lemoncurd og blot lave snegle med marcipanremonce.
- Bag sneglene 20-25 min. midt i ovnen til de er gyldne. Hold øje, måske skal de have mindre end foreskrevet.
- Lad sneglene køle kort af i formen inden du forsigtigt flytter dem til rist. Nydes lune.
- Sneglene er bedst samme dag men du kan gemme dem i lufttæt pose og lune dem kort i ovnen inden servering. Fryses ligeledes i lufttæt pose, optøs og lunes inden servering.
Noter
Jeg kan dog anbefale 2 steps hævningen da dejen bliver nem at arbejde med og får tid til at udvikle sig. *Lemon curd forberedes dagen før. *Du kan udelade lemoncurd og bage sneglene som beskrevet. De er stadig super lækre.
Egne noter
Ingredienser til veganske snegle med marcipanremonce
Hjemmebagte snegle med marcipanremonce er langt nemmere end de ser ud. En lækker smørfyldt bløddej, marcipanremonce og lemon curd. Det sværeste er ventetiden.. lige indtil vi kan nyde første bid af en nybagt lun snegl med det lækreste fyld.
- Blød luftig gærdej. Jeg bruger min bedste opskrift fra kanelsnurrer.
- Remonce lavet af marcipan, smørblok, appelsinskal, rørsukker, ahornsirup, vanilje samt blå birkes.
- Cremet, syrlig, sød lemon curd til at sætte prikken over i’et
TIPS OG TRICKS:
– Du kan snildt udelade birkes. De smager ikke igennem men giver blot et lækkert knas til fyldet.
– Lemon curd kan laves god tid i forvejen – men har du det ikke?
BARE ROLIG – du kan snildt lave sneglene uden. Blot spring det over og bag sneglene som beskrevet.
– Brug evt. vegansk kagecreme eller syltetøj i stedet for lemon curd. YUM!
– Du kan koldhæve dejen natten over – Blot følg instrukserne i dette indlæg.
– Lav dem gerne i bradepande – Her bliver fyldet i sneglene og vi undgår tørre kanter.
Step for step – Snegle med marcipan og lemon curd
- Lav dejen og sæt til hævning.
- Forbered marcipanremonce.
- Rul dejen ud til en stor rektangel, fordel marcipanremonce jævnt og rul den stramt sammen.
- Skær 16 skiver af dejen og fordel i en klargjort bradepande med bagepapir.
Jeg kunne have 12 snegle i min form og satte de resterende 4 i en mindre ved siden af. Har du en der passer til 16 stk. ville det være genialt. - Lad sneglene efterhæve til dobbelt størrelse.
- Forvarm ovnen til 190 grader almindelig ovnvarme.
- Fyld evt. sneglene med lemoncurd ved at lave et lille hul eller med en sprøjtepose.
- Pensl sneglene let med havremælk og bag dem i midten af ovnen 20-25 min. indtil let gyldne og en tandstik kommer ren ud.
- Nyd dem lune eller kolde. Sneglene er bedst samme dag, men kan med fordel lunes i ovnen dagen efter.
Sommerens favoritter – mad til hverdag og fest
Forår – sommer – solskinstimer på terrassen. Hvilken bedre ide end at nyde det med lækre grønne retter der er nemme, sunde og farverige? Jeg er fan!
Vafler, pandekager og bowls – YEP det sundt – og det er SÅÅÅ lækkert! Perfekt til både hverdag og fest! Så kan man jo snildt snuppe en snegl med marcipanremonce til dessert 😉
Mine 3 grønne forårsfavoritter:
Vafler til aftensmad? Lavet på edamamebønner – Lækre og fuld af protein.
BBQ bowls med pulled portobello og sommerens bedste veganske coleslaw.
Smoothie bowl til morgenmad eller snack? Lækker, frisk og med havens bær.