Æblemuffins med marcipan og kanel

æblemuffins med marcipan

Perfekt svampede æblemuffins fyldt med skøn marcipan, krydret med varm kanel, sød vanilje og saftige æbler. Luftig, blød midte med knasende top af kanelsukker. Rørt sammen på 10 min + bagetid. Bedste hjemmelavede æblemuffins – bedre end bagerens. Trust me!

Æblemuffins – luftige og lækre

3 favoritter: Æbler – Kanel – Marcipan.
Forenet i en muffins!! OHHH YES!!
Æblemuffins MED marcipan OG kanel OG æble.

Super svampet, minder lidt om mazarinkage men luftigere og sundere. Æblekage men mindre og mere svampet. Traditionelle muffins men BEDRE!
YEP æblemuffins med marcipan fortjener sin helt egen status for NØJ de er gode.
Sådan…
“Jeg kunne spise dem alle sammen så lækre er de gode” – HAHA…

Min families reaktion?
Lad os bare sige der ikke var en krumme tilbage OG min lillebror stadig ikke tror mig når jeg siger den er vegansk! YEP så ved man den er godtkendt 😉
Smagsdommer nr. 1 !!
Opskriften i MÅ prøve.

Opskrift på svampede æblemuffins

Reklamelinks er markeret med*
æblemuffins med marcipan
Gem til madplan

Æblemuffins med marcipan og kanel

Perfekt svampede æblemuffins fyldt med marcipan, varm kanel, sød vanilje og saftige æbler. Luftig, blød midte med knasende top af kanelsukker. Tager 10 min + bagetid. Bedre end bagerens – tro mig.
5 fra 4 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 7 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

Æblemuffins

  • 1 stk hørfrø æg
  • 75 g marcipan
  • 75 g rørsukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 50 g smør'blok
  • 2 små æbler
  • 1 dl havremælk
  • 1 tsk æblecidereddike
  • 110 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • ¼ tsk salt
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk kardemomme

Kanelsukker topping

  • 2-3 spsk kokossukker
  • 1 tsk kanel
  • 1 håndfuld hakkede mandler

Tilberedelse

  • Forvarm ovnen til 210 grader og klargør muffinsforme. Bliver ca. 7-8 stykker afhængig af størrelse.
    Lav kanelsukkeret og sæt til side. Tag smørret ud og lad det blive blødt.
  • Klargør hørfrø ægget og lad stå ca. 5-10 min. Rør havremælk + æblecidereddike sammen.
  • Bland mel, bagepulver, natron, salt, kanel og kardemomme sammen og sæt til side. Skræl og riv dit æble og sæt til side.
  • Riv marcipanen groft på rivejern og kom i skål med rørsukker, vaniljesukker samt blødt smør. Pisk med elpisker godt sammen indtil homogent og cremet.
    Tilsæt hørfrø ægget og pisk kort sammen på lav hastighed.
  • Tilsæt havremælken og æbler og pisk kort.
    Tilsæt de tørre ingredienser og pisk på lav hastighed indtil alt er jævn fordelt og dejen luftig og glat. Pas på ikke at overpiske.
  • Fordel delen i forme næsten til kanten. Drys med kanelsukker + hakkede mandler.
  • Bag først 5 min. ved 210 grader.
    Lad muffins blive i ovnen og sku ned til 180 grader. Bag færdig 15-18 min. indtil en tandstik kommer ren ud.
  • Opbevar muffins i en lufttæt beholder. Gerne på køl, her op til 4-5 dage.

Noter

*1 spsk (7 g) knust hørfrø 2,5 spsk (37 g) vand. 
Jeg anbefaler at veje både hørfrø og vand af for bedste resultat. 
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Hjemmebagte æblemuffins – hurtig, nem.. uimodståelig!

Forestil jer en svampet muffins, med luftig midte, let knasende top og sødme kommende fra æble og marcipan. Kanel varmer og vaniljen booster herligheden.

Kræver blot 1 skål, en elpisker og tager mindre end 30 min. at lave. Naturligt vegansk, uden æg og alt imens dit køkken begynder at dufter FANTASTISK.
Inde i ovnen bobler de op. Vokser sig store, lækre, fluffy.. Vi hiver dem ud af ovnen (pas på nallerne)
Kigger længselsfuldt..
Vi MÅ have en! ÅHH… Roen har sænket sig.

æblemuffins med marcipan

Svampede æblemuffins med marcipan og kanel

Simple ingredienser der sammen skaber den lækreste æblemuffins. Alt du behøver er:

  • Æbler: The STAR. Danske lækre, søde og saftige æbler forsøder vores muffins.

  • Rørsukker: Sødme til vores muffins.

  • Marcipan: Køb gerne en god variant som smager af mandler.

  • Hørfrø æg: Vi erstatter æg med hørfrø æg som fungerer perfekt i muffins hvor funktionen er at binde dejen sammen.
    Jeg anbefaler på det kraftigste at du VEJER både hørfrø samt vand af så fordelingen passer. Før brugte jeg “blot” spsk. og fik ikke gode resultater. Men ved brug af veje-metoden har det ikke slået fejl.

  • Kanel: Ingen æblemuffins uden kanel.

  • Vanilje: + salt Sødme og smagsforstærker.

  • Bagepulver + Natron: Begge hjælper til at muffins hæver.

  • Hvedemel: Traditionel fin hvedemel er bedst til at gøre muffins lette og luftige.

  • Hjemmelavet vegansk “kærnemælk”: Rør plantedrik + æbleeddike sammen og lad det stå 5. min. (det bliver let grynet og tykt)

  • Kanelsukker topping: Lidt ektsra topping på tilværelsen !!

Bag uden æg – perfekte æblemuffins med hørfrø æg

Vegansk bagning betyder uden æg. Det kan i starten være en udfordring da æg har flere funktioner afhængig af opskrift. Blot tænk på marengs, pandekager, grøntsagsdeller, omelet.. Jeg kunne blive ved. Alle indeholder ofte æg, og i disse 4 bridrager de på HVER sin måde.
Besværligt?
Det kan det være. Indtil man forstår HVAD ægget bidrager med i den pågældende opskrift.

Men BARE ROLIG!
Jeg har skrevet et indlæg om hørfrø æg, som er en af de geniale erstatninger vi kan lave for æg i vegansk bagning.
Hørfrø æg fungere perfekt som bindemiddel og netop DET opnår vi i vores æblemuffins med marcipan.
Læs mere om hørfrø æg og dets funktioner samt tips, trickstil hvordan vi kan og ikke kan bruge dem – HER.

Æblemuffins – Brug sæsonens lækreste frugt

Sæsonens frugt og grønt ER lækkert. Sprødt. Frisk. Fuld af smag og gode næringsstoffer.
Kalenderen siger februar og æblesæson.
Skønne, sprøde, saftige danske æbler!! Behøver jeg sige mere 😉

Vil du vide mere har jeg startet en følgetong på bloggen: Månedens råvarer.
Her dykker jeg ned i grønt, frugt og krydderurter og kommer med tips til anvendelse samt hvordan vi sammensætter et tilfredsstillende måltid.
Hop over os læs om februars råvarer HER, og få 3 lækre opskrifter.

MEN i dag handler det om ÆBLER !!!
Hvis jeg KUN måtte vælge EN frugt ville det ALTID være æble. Får jeg ikke et om dagen (mindst) er der noget galt – haha..

Du kan anvende æbler i det søde såvel som det salte køkken. Jeg holder personlig selv af at tilføje til salater. Her bidrager de med let sødme, sprødhed samt et friskt element til en fx. grov grønkålssalat.

MEN MEN i dag er vi sprunget i det søde køkken – nærmere lækre, svampede æblemuffins loaded med marcipan, kanel og søde æbler. YUM!!

Vi kan også bruge dem i bagværk som boller, brød og pandekager (SÅÅ godt).

How to – æblemuffins trin for trin:

  1. Lav hørfrø ægget. (skal stå 10 min.)
  2. Bland havremælk + æbleeddike.
  3. Bland de tørre ingredienser + lav kanelsukkeret.
  4. Pisk marcipan + rørsukker sammen. Tilsæt smørret og pisk.
  5. Pisk kort hørfrø ægget med.
  6. Tilsæt de tørre ingredienser, mælk + æble og pisk på lav hastighed.
  7. Fordel i muffinsforme og top med kanelsukker + hakkede mandler.
  8. Bages 5 min. ved 210 grader, skrues ned til 180 og bages færdig 15-18 min. indtil gyldne og en tandstik kommer ren ud.
    (denne metode gør dine muffins hæver flot i starten men ikke bliver for mørke inden gennembagte).

  9. Afkøl let og NYD!!

Familiens favoritter – Æblemuffins for store og små

Vi kender dem alle. Kagerne vi vender tilbage til IGEN og IGEN.. OOOG igen.
Hvorfor? Fordi de fungerer, er nemme og kan nydes af HELE familien.
Sådan har jeg det med min svampede chokoladekage – den kommer på bordet til gæster, familie og venner.
Æblemuffins er ligeledes allerede blevet en fast del af kage repertoiret.
Hvorfor?
Først: Fordi muffins er GENIALT! Dejen røres sammen og efter 30 min. dufter hele huset herligt og vi er klar til HYGGE!
Andet: Æble, kanel og marcipan! Hvem elsker ikke det? Det kan spises af børn, voksne, bedsteforældre – ALLE.

Hjemmebagte æblemuffins når det er BEDST. Ja bedre end bagerens!
Hurtigere, billigere og FULD af gode sager. Minimalt med fedtstof men med STOR smag.
Hvad kan jeg sige?
Find marcipanen frem, riv nogle æbler, tag børnene med i køkkenet og NYD glæden ved hjemmebagt kage. Alt i behøver er en røreskål, elpisker, muffinsforme og en go portion kage entusiasme 😉

Er i KLAR?
Lets muffins der ud af!

Del indlægget med nogen du holder af

12 kommentarer

  1. Hej
    Har lige fundet din side og er vildt inspireret og imponeret. Glæder mig til at prøve alle dine opskrifter😂. Jeg har også brug for at være glutenfri, så jeg vil høre, hvilket mel jeg kan bruge i stedet for hvedemel i netop disse muffins😊. På forhånd tak🌻

    • Hej Birgit – hvor er du skøn, så dejligt hvis det kan bruges 🙂 Uh jeg har ikke lige prøve denne specifikke muffins glutenfri, men mit bedste bud ville være havre eller rismel eller evt. en blanding. Håber det lykkedes, rigtig god aften 🙂

  2. Jeg er igang med at bage, men mangler svar på om det skal bages med varmluft eller ej. Så har brugt varmluft og slukket halvvejs 🙂

  3. Hej
    Kan man bage opskriften som en kage i stedet for muffins, og i så fald hvor lang tid tror du den skal have?

    • Hej Thilde, først vil jeg sige, jeg har ikke testet det, så du må ikke tage mine ord for 120% gode varer 🙂 Men jeg kan ikke se hvorfor ikke, dog er portionen ret lille og ville ikke passe i en kageform. Så vil de gerne bage som kage, evt. i en springform (max 22 cm i diameter) ville jeg anbefale det + ca. 25-30 min. ved 180 grader varmluft HELE tiden. Måske længere måske kortere. Jeg ville tjekke efter 20 min og se om den er helt flydende eller tæt på og vurdere derefter. Håber det var en lille hjælp, æblekage er på min liste, når jeg kommer på den anden side af bogen og får mere nørde tid. Rigtig god mandag. Hilsen Aberte 😀

      • Hej igen!
        Kan konstatere at man sagtens kan lave den som en kage! Og shit den var god! 🤗👌🏽 Jeg lavede 3 x portionen, i et 24x34cm fad ved 180 varmluft i 50-60 min. Desuden havde jeg ikke hørfrø til at lave æg, så jeg brugte loppefrøskaller til at lave en slimet masse og hældte i så vægten svarede til hørfrøæggets vægt. Men tusind tak for hjælpen og tak for den gode opskrift! 🌸

        • Godmorgen Thilde, ej hvor skønt at høre – hvor er du god!🚀 hørfrø og loppefrø kan nemlig godt erstattes så fedt du gjorde det. Det er mig der takker, altid skønt nåt nogle får testet variationer der kan komme andre til hjælp! Rigtig god fredag og weekend, hilsen Alberte🥳

5 from 4 votes (3 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering