
Syltet fennikel! Hvad kan jeg sige?
- LAKRIDS – Holy Moly jeg elsker det tvist!!
Fennikel der bidrager med lakridstoner og dermed giver det lækreste smagsboost i madlavning.
Jeg bruger den både bagt, vendt i lidt olie samt krydderi.
Eller skåret i tynde skiver og vendt i salater. HAPS..
Men NU syltet!! Det er min nye afhængighed!! 3 glas lavet på 1 uge.. Haha! - TOPPING – gør jo livet liiiidt sjovere og maden for dens sag skyld! Syltet rødløg har LÆNGE været min fortrukne. Men nu? Der er KAMP til stregen! Game on 😉
MEEEEN ved i hvad? Man kan ikke få for mage toppings!
Sylt du bare løs!!
Fyld køleskabet op, tag en med på arbejde, giv en kollega, ven, familie – Tro mig du vil være elsket (endnu mere). Kærlighed i et sylteglas.
For kender vi det ikke alle, hvordan de små ting nemlig gør HELE forskellen.
Har du smagt syltet rødløg? Toppingen der ALDRIG slår fejl. Snup opskriften HER. - SYLTNING – Jeg har altid haft en crush på syltede grøntsager. Alt fra syltet agurk, asier, rødbede, cornichoner. Men ALLERMEST min mormors hjemmesyltede squashblanding.
Den drømmer jeg stadig om – er allerede igang med at eksperimentere, så den bliver HEL som jeg ved bedst (lidt trylleri med Helse Else, fjerne noget sukker og tilføje sødme andetsted) Hvorfor ikke bruge naturens sødme når vi kan! Jeg er fan.
Tilbage Alberte – FOKUS. Amen når jeg først snakker mad!…haha
Syltning – Ja det ER bare godt!!! Er i med mig – har i EN ynglings syltevare?
Måske er i klar på en NY?
syltet fennikel – lakrids med et tvist
Fennikel(lakrids) – eddike – appelsin – dild.
Say no more!!!
Få ingredienser, STOR smag.
Fennikel har aldrig været en grøntsag jeg kendte eller brugte før jeg blev plantebaseret – SAY WHAT?!! Men ja, jeg kommer fra et hjem hvor vi har brugt de mere traditionelle grøntsager. Men at gå på opdagelse i grøntsagsriget er jo en GAVE!! Tag blot hokkaido, sød kartoffel og fennikel som er mine nye bedste venner.
Fedt de er i sæson!!
Da min mave er MEGET sart overfor, FOR mange rå grøntsager, tænker jeg ofte bagt – kogt – eller syltet når jeg leger med grøntsager.
Der kom tanken: Syltet fennikel? Hvorfor ikke?
Mig ud i køkkenet – tog min grundlage fra syltede rødløg, ændrede lidt i mængder, tilsatte dild….
1..2..3.. NY afhængighed var skabt!!
Jeg spiser dem i alt på alt (næsten HAHA) Herunder giver jeg 2 bowls til inspiration, begge lavet til aftensmad, sammensat efter min bowl-opbygning.
Det indlæg glæder jeg mig til at dele med jer 😉
Indtil kan i følge med herunder.


buddhabowls med syltet fennikel
Jeg er MEGA vanemenneske, men det gør mig ikke noget. Jeg spiser fx. 29 ud af 30 dage buddhabowls til aftensmad.
Det FUNGERER for mig. I mit lille køkken på Amager, med mine foodprep bøtter tager det ingen tid.
Noget som er vigtigt, da jeg om aftenen er ved at løbe tør for energi. Især mentalt. Her er det vigtigt at jeg kan sammensætte et sundt og nærende måltid uden at skulle overveje, tænke og veje frem og tilbage.
Men bruge mine faste principper og på max 10 min. have mad klar.
Her for du 2 bowls til inspiration, hvor jeg har anvendt syltet fennikel. ENJOY!
- Skål til venstre: Bund af spinat Grønt fra dampet broccoli, agurk i tern, fintsnittet bladselleri, rød peberfrugt samt ovnbagt hokkaido.
Proteinkilden er kogte belugalinser (jeg køber herfra) vendt med kogt quinoa. (ca 3 dl kogt)
Toppet med syltet fennikel, 2 store spsk. tahin, sorte sesamfrø, dadler i tern samt chiliflager. Jeg tilføjer samtidig lidt af lagen fra fennikel over salaten for at give syre samt sødme fra appelsin. - Skål til højre: Bund af feldsalat. Toppet med en rest kartoffelsalat med grønne ærter, kapers, kirsebær (blot de bær du kan købe) vendt i min lækre Appelsinvinaigrette.
Bladselleri og agurk. Proteinkilde fra kogt quinoa vendt med sorte bønner.
Toppet med dadler, syltet fennikel samt ekstra appelsinvinaigrette.

Syltet fennikel
Ingredienser
- 1 stk fennikel
- ½ bundt skærmdild
- 1 stk appelsin
- 1½ dl eddike
- ¾ dl vand
- 3 spsk rørsukker
- 1 tsk peberkorn
- 1 tsk sennepskorn
Tilberedelse
- Klargør fennikel, ved at tage den værste top af, skyl grundingt og halver på midten.Snit herefter fine skriver på mandolinjern og kom i passende sylteglas. Hak dild og kom ved.
- Riv appelsinskal og pres herefter appelsinsaften i gryde og tilsæt resten af ingredienser til lagen. Gives et kort opkog, til sukkeret smelter.Hæld straks over i glasset hvorefter det lukkes godt. Lad gerne hvile min. 4 timer før servering, da det gør fenniklen optager smag og falder let sammen. *TIP: Jeg bruger halv æblecidereddike samt lagereddike til syltelagen.
Noter
Brug evt. lagen rørt sammen med tahin, citronsaft, vand samt krydderier – Lækker tahindressing på ingen tid.








Så har jeg skyllet, snittet og blandet. Nu mangler jeg bare at vente og smage… ( : Tak for opskriften og dit univers.
Ej hvor gør det mig glad at høre 🙂 håber du nød dem! har selv lige spist til aftensmad og sendt en tanke! tak for at følge med herinde. Rigtig go weekend
Det gjorde jeg i den grad (: Mine forældre synes også de var gode, men lillebror på ni….. Han skal vist lige vende sig til det ☺️🌱 Hav en skøn dag
Hvor er det SKØNT at høre søde. Det nemlig så lækkert og frisk. HAHA min lillebror er også mere til de syltede løg, tror måske det er lakridssmagen 😉 rigtig go dag!
Hej har lige syltet fennikel efter din opskrift og glæder mig rigtig meget til at smage dem.
Jeg elsker lakridssmagen i fennikel, og tror absolut den bliver fremhævet af appelsinen.
Jeg kan se herinde, at du har mange andre spændende opskrifter, som jeg glæder mig til at afprøve.
De bedste hilsner fra Annie Louise
Hej Annie Louise, hvor jeg glad for at høre du prøver denne opskrift. Det er en af mine favoritter i food prep da den virkelig er god i både salater, sandwich og ovenpå gryderetter. Håber du bliver glad for den 😉
Jubii altså det gør mig glad at høre – håber det kan bidrage til lidt positiv energi den næste svære tid. Kram fra A
Har ingen appelsiner, kan man erstatte appelsin med andet, eller undlade? Glæder mig til at prøve opskriften
Hej Line, uh det er også en af mine favoritter 😉 Lige denne opskrift bliver hel særlig pga appelsinen, du kan evt. udelade og bruge lidt mere eddike og mere sukker da appelsinen også er med til at søde 😀 Ellers vil jeg anbefale mine lyn-syltet fennikel med lime (hvis du har det) som ligger i højdepunkt på Instagram 😀 Håber det lykkedes. Kram A
Kan jeg bruge frisk dild istede for skærm
Hej Diana, det kan du godt, min erfaring er bare den ikke er så kraftig. Alternativt kan du udelade og blot vende hakket dild i ved servering (hvis du fx. bruger i en salat. Rigtig god weekend, hilsen Alberte 🙂
Forstår ikke din metodik, du skriver ris appelsin og appelsinskal skal i gryde men ris skal jo ikke i.
Godmorgen Tina, det var en tastefejl, der skulle stå “riv” og ikke “ris”. Jeg har rettet det nu, håber det lykkedes. God dag, hilsen Alberte
Opskriften på syltet knoldfennikel lyder bare godt. Jeg savner størrelsen/ vægten af knoldfennikel. Jeg dyrker dem selv og mine er meget store og jeg vil gerne have noget at sammenligne med. Tak
Hej Lene – uh jeg ved faktisk ikke præcis vægt, men ca. an standard købe fennikel (hvis det giver mening) kunne forestille mig den måske er halv så stor som din 🙂 Håber det lykkedes, god fornøjelse, hilsen Alberte