Veganske brownie cookies – Glutenfri variant

veganske brownie cookies

Veganske brownie cookies er den ultimative chokoladecookie! Sprøde kanter, blød midte og chokoladeintense. Lavet på simple råvarer, kræver ingen æg, mælk eller erstatninger. Veganske brownie cookies vil forbløffe, glæde og kan laves glutenfri og nydes af alle.

Veganske brownie cookies – 2 X chokolade

Veganske chokoladecookie..
Dobbelt chokolade kage..
Fudgy vegansk brownie..
Cookie OG kage?..

YEP i dag er M.A.G.I.S.K !!
I dag forener vi cookies og kage – HALLELUJA!

Vi kombinerer sprøde chewy chokoladecookies med fudgy, blød brownie.
Resultatet er uimodståelig, chokoladeintens og lavet på simple ingredienser helt uden æggeerstatning.

Veganske brownie cookies kræver blot 10 ingredienser, en håndmikser, og du kan tilmed lave dem glutenfri – STADIG lige lækre.

Er i klar på at bage? Kan man andet når dagens brownie cookies er:

  • Uimodståelige
  • Veganske og uden erstatningsprodukter
  • Nemme og hurtige
  • Glutenfri variant
  • Sprøde, fudgy og intense
  • Perfekt søde
  • Fortryllende lækre..
veganske brownie cookies

Veganske chokolade cookies ala brownies

Brownie cookies er en fusion mellem de klassiske chocolate chip cookies og en blød brownie/chokoladekage.
Det giver den helt unikke testur og intense smag da vi både har smeltet og hakket chokolade i vores cookiedej.

At de blot tager 10 min. at røre sammen, en tur på køl og i ovnen før de er klar – ER jo bare lækkert!
Det betyder at vi kan nyde nybagte cookies på ingen tid!..

For vi kender vel alle søndags “jeg trænger til en cookie” følelsen 😉
Ps. læs mine tips og tricks længere nede hvordan du fryser dejen så der ALTID er brownie cookies på 15 min !

OG i dag kan ALLE være med da dagens opskrift nemt kan laves glutenfri.
De er selvfølgelig stadig veganske, lækre og chokoladeintense.
Blot følg mine step-for-step, læs mine tips og tricks og du er klar til at blive cookie mester!

Glutenfri brownie cookies

Jeg er selv ikke 100% glutenfri men kan mærke min mave har godt af det! Jeg laver derfor ofte glutenfri varianter og dagens brownie cookie er ingen undtagelse.
De er simpelthen for lækre til jer med allergi skal undvære!

Flere af jer skriver netop og ønsker glutenfri opskrifter og jeg håber denne kan forsøde jeres cookie hjerte!
Mange af jer er allerede vilde med de sunde og glutenfri banan/squash muffins sødet på dadler og det er jo SKØNT! De er nemlig geniale som sund eftermiddags treat eller madpakke snack. Opskrift HER.

Glutenfri meltyper:

I dagens opskrift har jeg testet flere meltyper og nået frem til en kombination af havre- og quinoamel som ristes kort på panden for at fjerne bitterstofferne og give en ENDNU lækre smagsoplevelse.

Du kan udelade quinoa og bruge ren havremel, men det vil resultere i lidt fastere brownie cookies MEN stadig gode. Så fortvivl ikke. Havremel kan snildt stå alene.

TIP! Læs gerne mine tips & tricks nederst i indlægget så du kan blive cookie mester på ingen tid.

Brownie cookies ingredienser:

Brownie cookies er geniale da de er nemme at lave og blot kræver 10 simple ingredienser. Bager du glutenfri er den lidt anderledes men stadig nem at gå til. Hele opskriften med specifikke mål ligger nede i opskrift sektionen.
Dagens ingredienser:

  • Æblemos
    – Bruger vi som erstatning for æg. Jeg køber en på glas i Netto. Du kan godt vælge en usødet variant eller lave en selv, blot sørg for den er helt pureret.

  • Rørsukker + farin
    – Kombinationen giver den lækre sprøde kant og chewy midte. Du kan erstatte med kokossukker men resultatet vil være anderledes i smag og tekstur.

  • Vaniljesukker
    – Smager bare konge med chokolade!

  • Smeltet mørk chokolade (70-85%)
    – Jeg bruger en god chokolade med 72-85% afhængig af hvor intens jeg ønsker chokoladesmagen.

  • Neutral olie eller vegansk smørblok
    – Vi smelter olie og chokolade sammen over vandbad. Du kan erstatte med vegansk smørblok.
    -Husk din olie skal være smagsneutral.

  • Kakaopulver
    – Jeg bruger en hel traditionel bagekakao.

  • Hvedemel (traditionel variant)
    – Hel traditionel hvedemel.

  • Havremel + Quinoamel (glutenfri variant)
    – Blandingen af havre- og quinoamel giver en perfekt tekstur som ikke bliver tør eller smuldre. Kan du ikke finde quinoa kan du godt bruge ren havremel.

    – HUSK: Ristes kort på panden inden brug for at fjerne bitterstofferne. Kan udelades men giver den bedste smag:
    Kom begge meltyper på en pande og rist dem over middelvarme. Det tager ca. 2-3 min. Du kan dufte når de er færdige. De må IKKE blive helt brune.

  • Bagepulver, natron, salt
    – Kombinationen af bagepulver og natron er god til at give luftige og let hævede cookies.
    Salt afbalancere smagen. Du kan evt. drysse med flagesalt lige efter bagning.

  • Hakket mørk chokolade eller lys
    – Jeg bruger 70-85% chokolade. Men vælg din favorit. Det er også lækkert med vegansk lys eller hvid chokolade hvis du kan finde det.

Lyst til mere chokolade?
Hvad med et svampet squashbrød med chokolade?.. Som smager af kage men er fuld af grøntsager og frugt!
Prøv banan/squash brød som er super nemt, svampet og chokoladerig; Opskrift HER.

veganske brownie cookies med hvedemel

Tips og tricks til perfekte veganske brownie cookies:

Et par vigtige tips og tricks og du er ikke langt fra at blive cookie mester!

  • Vej dine ingredienser af:
    Jeg nævner dette igen og igen af en grund. Præcision i bagning, særlig vegansk bagning er en vigtighed. Dette er en af grundene til jeg ikke arbejder med dl. i bagværk og bagning.
    Gør det gerne til en god vane at bruge en køkkenvægt når vi bager.

  • Rist glutenfri mel på panden:
    Den glutenfri version er lavet på havre- og quinoamel. Quinoa indeholder bitterstoffer som kan smage let igennem. Når vi rister melen af på panden forsvinder de og vi for i stedet en let ristet og dyb smag.
    Rist dem på pande ved middelvarme 2-3 min. indtil de begynder at dufte.

  • Mørk chokolade:
    Jeg vil anbefale en 70-85% chokolade til at smelte samt hakke i dejen. Du kan udskifte den hakkede med en mildere, lys eller hvid version.

  • Smagsneutral olie:
    Vigtigt da vi ikke ønsker det smager igennem.

  • Afkøl dejen:
    Efter samling af cookiedejen er det vigtigt den sætter sig på køl inden du begynder at bage. Ca. 1-2 timer.
    Dejen kan stå på køl 2-3 dage.

  • Vej dine cookies:
    Vil du gerne bage ens cookies som er færdigbagt på samme tid kan jeg anbefale at veje dine cookie kugler.
    Vej hver kugle til ca. 50 g og sæt dem på pladen, gik dem et meget LILLE tryk foroven før de kommer i ovnen og bager. Kan udelades med gør dem lidt fladere.

  • Bagetid:
    Brownie cookies skal bage 12-15 min ved 175 grader varmluft.
    Alle ovne er forskellige og særligt med brownie cookies kan det være svært at se hvornår de er færdigbagt da de er brune. Mine bagte 13 min. men hold øje.
    De skal være flydt let ud og krakeleret men ikke brune på overfladen. Evt. lav en tester på én cookie så du kender bagetiden før du laver en hel plade.

  • Cookie dej i fryser:
    Efter dejen er færdig og afkølet kan du rulle dem til kugler og fryse i lufttæt beholder gerne med bagepapir omkring. Her kan de holde ca. 2 måneder.
    Blot tag de frosne cookie kugler og bag dem direkte fra frys.
    De skal bage ca. 1-2 min. mere end opskriften foreskriver.

NU glæder jeg mig til at dele opskriften med jer og håber den vil vække GLÆDE, SMIL & NYDELSE..
1.2.3.. sæt i gang cookie mestre!

Reklamelinks er markeret med*
veganske brownie cookies
Gem til madplan

Veganske brownie cookies

Sprøde, chewy brownie cookies er de lækreste chokolade cookies. Vegansk og med glutenfri variant. Frys din cookie dej ned og vær altid klar med friskbagte cookies.
5 fra 3 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 10 stk.
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
Køletid1 time
I alt1 time 25 minutter

Ingredienser

Brownie cookies med hvedemel:

  • 80 g æblemos
  • 85 g rørsukker
  • 50 g farin
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 85 g olie, smagsneutralt
  • 50 g mørk chokolade
  • 30 g kakaopulver
  • 120 g hvedemel
  • ¾ tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 70 g mørk chokolade
  • Evt. flagesalt efter bagning

Brownie cookies glutenfri:

  • 60 g havremel
  • 60 g quinoamel (evt. havremel)

Tilberedelse

  • TIP: Læs opskriften godt igennem før du starter og husk at rist din mel som beskrevet længere nede hvis du bager glutenfri.

Brownie cookies hvedemel:

  • Start med at smelte olie samt 50g chokolade sammen over vandbad, sæt til side.
  • Bland kakao, hvedemel, bagepulver, natron og salt sammen i skål og sæt til side.
    Hak 70g chokolade groft og sæt til side.
  • I røreskål tilsæt æblemos, rørsukker, farin samt vaniljesukker og pisk sammen med elpisker.
    Tilsæt chokolade/olie blandingen og pisk igen, pas på ikke at overpiske.
  • Si melblandingen i dejen og pisk den sammen på lav hastighed. Tilsæt hakket chokolade og vend det i med en røreske. Sæt dejen på køl 1-2 timer til dejen er fast eller op til 3 dage.
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft og klargør 2 bageplader med bagepapir.
  • Form kugler af den afkølede dej på ca. 50g. Giv dem evt. et meget LILLE tryk for en fladere cookie. Bag 1 plade af gangen ca. 12-15 min. Hold godt øje. Når de er fladet ud og puffet op med let krakelering er de færdige.
    Drys evt. med flagesalt med det samme de er kommet ud af ovnen.
  • Lad dem afkøle 10 min. på pladen før de forsigtigt flyttes til afkøling på rist. Lad dem afkøle helt på rist indtil de bliver faste.
  • Opbevaring: Brownie cookies holder sig bedst i lufttæt beholder i ca. 3-5 dage.

Brownie cookies glutenfri:

  • Start med at riste din mel: Kom havre- og quinoamel på pande over middelhøj varme. Rist melen 2-3 min. indtil det begynder at dufte. Fjern fra varmen og kom straks i skål da det ellers vil riste videre på panden.
  • Forbered og bag dine glutenfri brownie cookies som beskrevet overfor.
    Du kan evt. trykke dem med håndfladen før bagning da de ikke flyder helt så meget ud.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr
Del indlægget med nogen du holder af
5 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments