Vegansk proteinbar – Hjemmelavet proteinbar med dadler og nødder

vegansk proteinbar

Den lækreste vegansk proteinbar lavet med simple ingredienser, uden tilsat sukker og med 20g protein pr/100g! Hjemmelavet proteinbar er den perfekte snack som er rig på plante protein, fibre, uden sukker og glutenfri. Kan laves med eller uden karamel og chokoladeovertræk. Prøv den ultimative veganske proteinbar som er sund, hjemmelavet og nem at lave.

Vegansk proteinbar med karamel og chokolade

H.A.L.L.E.L.U.J.A !!!
Lige præcis sådan har jeg det da dagens opskrift lykkedes.
Jeg har LÆNGE gerne ville udvikle min egen veganske proteinbar. Jeg køber ofte en med på farten, spiser efter træning eller som lækker snack.
MEN utrolig mange barer, er for det første vildt dyre og ofte tilsat sødemidler, sukker og olie. Ikke at det skader men jeg elsker at kunne vælge et akternativ til mad som stadig nærer og tilfredsstiller på naturlige ingredienser.
1 proteinbar elsker jeg dog – og det er varianten fra RawBite. Den er lavet på naturlige ingredienser, rig på protein og har en god fast konsistens. SÅÅÅ…

Dagens opskrift er inspireret af RawBite med mine små tvist, smagskombinationer og selvfølgelig hjemmelavet og MEGET billigere. Halleluja – Haha..
Dagens hjemmelavet proteinbar har en crunchy kakaolækker bund, sød og cremet karamel og er dækket med et tyndt lag mørk chokolade med perfekt knæk. Er du mere til en hel enkel proteinbar kan du snildt undvære karamel og chokolade, blot læs med 😉
Lad os dykke ned i sagerne..

Vegansk proteinbar er:

  • Proteinrig
  • Naturlig sødet
  • Glutenfri & vegansk
  • Sød & saltet
  • Crunchy
  • Nem & hurtig
  • Rig på fibre + mineraler + vitaminer

TIP: Jeg anbefaler du læser tips & FAQ nederst i indlæg inden du starter. Har du fx. ikke tid eller lyst til karamel kan du snildt lave baren udelukkende med din kakaobund. Den er nemlig i sig selv magisk god!

Hjemmelavet vegansk proteinbar opskrift

Reklamelinks er markeret med*
vegansk proteinbar
Gem til madplan

Vegansk proteinbar – Hjemmelavet proteinbar med karamel

Vegansk proteinbar lavet med få ingredienser, uden tilsat sukker og med op til 10g protein pr. proteinbar! Lækreste snack eller sund dessert.
5 fra 7 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 8 stk (uden topping)

Ingredienser

Proteinbar

  • 100 g dadler (vægt uden sten)
  • 90 g rosiner
  • 45 g ris proteinpulver
  • 30 g græskarkerner
  • 25 g kakao
  • ½ tsk flagesalt
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 50 g mandler
  • 35 g cashewnødder
  • 25 g kakaonips

Dadelkaramel + chokolade (Valgfri)

  • 140 g dadler
  • 40 g mandelsmør
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 1 nip salt
  • 15-25 g plantemælk
  • 100 g chokolade

Tilberedelse

Proteinbar

  • I foodprocessor tilsæt dadler, rosiner, proteinpulver, græskarkerner, kakao og salt + evt. vanilje. Blend indtil du opnår en homogen, dej-ligende konsistens. Det kan i starten blot ligne smulder, men efter at have blendet nok vil massen samle sig.
  • Tilsæt mandler, cashewnødder og kakaonips og blend/puls indtil ønsket tekstur er opnået. Jeg kan godt lide der stadig er bid og mindre stykker nødder, men det er helt op til dig.
  • Klargør en mindre form med bagepapir. Fordel dejen jævnt og tryk den godt ned. Stil i fryseren i minimun 30 min. før du tilføjer evt. topping.
    Ønsker du ingen topping, stilles massen i fryseren minimum 1 time, hvorefter du kan skære den i ønsket størrelse.
    *Du kan også trille massen til kugler og overtrække med chokolade hvis du ønsker at undvære karamellen.

Dadelkaramel + chokolade topping

  • Dadelkaramel: I miniblender/hakker kom alle ingredienser undtagen plantemælk og chokolade. Blend indtil massen samler dig. Tilføj 15g plantemælk og blend grundigt indtil massen er cremet, glat og tyk i konsistensen. Er den for fast til at blende tilføj da en smule ekstra mælk. Men pas på ikke at gøre den for flydende.
  • Kom dadelkaramel ovenpå din klargjorte proteinbund og fordel jævnt med en dejskraber. Stil tilbage på frys minimum ½-1 time før du fortsætter med chokoladen.
  • Når din bar er kold nok til at arbejde med fjerner du den fra formen og skær i ønsket størrelse. Stil tilbage i fryser indtil din chokolade er klar.
  • Chokoladeovertræk: Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt evt. 1 spsk. kokosolie, dette gør det nemmer at overtrække.
  • Tag dine barer ud af fryseren og overtræk med chokolade: Du kan bruge 1 af følgende metoder:
    1: Hold i bunden af din proteinbar og dyp toppen ned i chokolade, så alt karamel og starten af bunden er dækket. Så flyder karamellen ikke ud.
    2: Du kan også vælge at dyppe hele proteinbaren i chokolade så top + bund er helt dækket. Denne metode er lidt mere omstændig og vil evt. kræve 50g yderligere chokolade.
  • Opbevar dine barer i køleskab i op til 2 uger eller på frys op til 1 måned. Jeg anbefaler at have dem på frys. Barerne er lige til at spise både fra frost og køl.

Noter

  • Næringsberegning findes nederst i indlægget og er baseret på proteinbar uden valgfri topping; dadelkaramel og chokolade.
  • Ønsker du at tilføje dadelkaramel og chokolade anbefaler jeg at skære baren i 12 stk.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Sund snack – Vegansk og glutenfri proteinbar

At give min krop god næring betyder utrolig meget for mig. Min krop skal bære mig resten af livet og efter alt jeg allerede har udsat den for er god mad OG nydelse den største gave jeg kan give den tilbage.
Jeg får en fed følelse i kroppen, god energi og en mave der er glad af plantemad (Måske en usexet snak – men plantemad, kostfibre OG nok væske er guld værd for et velfungerende tarmsystem)!

Dagens hjemmelavede proteinbar er den perfekte snack for mig og jeg spiser den både efter træning, som mellemmåltid eller aftendessert.
Den har det hele;
Sødme, knas, mørk chokolade, salt, cremet…
Den er uden tilsat sukker, rig på protein og fuld af gode fibre. Faktisk hele 20g protein/100g i bunden. Det er på højde med dem vi køber.
Vegansk proteinbar er tilmed glutenfri, så alle kan være med. Ingen tilsætningsstoffer, tilsat sukker eller hokus pokus. Men gode råvarer fuld af næring.

Bunden er sødet på dadler og rosiner, knasen kommer fra nødder og kakaonips, dybden fra kakao og planteprotein fra brun risproteinpulver.
Jeg har brugt længe på at finde den helt rigtige kombination mellem sødme og protein så vi har en bar som ikke bliver tør, smuldrer eller har bismag.
Jeg glæder mig SÅ meget til at høre hvad du synes om vegansk proteinbar!!

hjemmelavet proteinbar med dadler

Vild med sunde snacks OG chokolade? Prøv 3 af mine favoritter:
*Hjemmelavet riskiks med chokolade – SÅ nemt og lækkert!
*Lækre snackkugler med sorte bønner, appelsin, kakao og tahin – Se hvor lækre her!
*Veganske sunde romkugler med sorte bønner – HIMMELSK!

Ingredienser til vegansk proteinbar:

Ingredienserne er få og simple. Jeg har valgt at bruge vegansk brun risproteinpulver, dette uddyber jeg længere nede.

  • Dadler og rosiner:
    • Søder vores proteinbar. Du kan bruge udelukkende dadler eller rosin. Begge rig på kostfibre samt mineraler.
  • Brun risproteinpulver:
    • Jeg har bedst erfaring med risproteinpulver som værende mest smagsneutral. Læs mere om hvilke proteinpulver jeg anbefaler længere nede.
  • Græskarkerner:
    • Græskarkerner er en god kilde til protein, kostfibre og sunde omega-3 fedtsyre. De bidrager ligeledes med jern, zink og magnesium.
    • Kan du ikke tåle græskarkerner kan de erstattes med mandelsmør.
  • Kakaopulver:
    • Jeg bruger en hel traditionel bagekakao. Men har du råd kan en god raw kakao være skøn at bruge.
  • Mandler og cashewnødder:
    • Både mandler og cashewnødder giver bid og struktur i vores hjemmelavede proteinbar samtidig med at bidrage med kostfibre, protein og sunde fedtstoffer. Ligeledes begge med vitaminer og mineraler.
  • Kakaonips:
    • Kakaonips er rene kakaobønner der er ristet og hakket i små stykker, dvs. 100% ren kakao. De er bitre og meget intense i smagen da de ikke er tilsat sukker som normal chokolade. Kakaonips har et højt indhold af kostfibre samt antioxidanter og giver et skønt crunch til vores hjemmelavede proteinbar.
    • Kakaonips kan købes på nettet, i helsekost, matas og nogle gange på spot i supermarkeder.

Hjemmelavet dadelkaramael og chokoladeovertræk – Valgfri

Dadelkaramel og overtrækschokolade er valgfri men gør alt lidt mere lækkert. Dadelkaramellen kan også laves alene og bruges som spread eller topping på fx. grød. Jeg laver min karamel i en lille blender/minihakker.

  • Dadler:
    • Bløde juicy dates eller medjool dadler. Husk at fjerne sten først.
  • Mandelsmør:
    • Elsker ristet mandelsmør som giver en dyb nøddesmag. Du kan udskifte med anden nøddesmør men vær opmærksom på smagen ændrer sig.
  • Vaniljesukker eller vaniljepulver:
    • Giver en dejligt varm aromatisk smag
  • Salt:
    • Smagforstærker og modspil til det søde.
  • Plantemælk:
    • Til at justere tykkelsen på vores karamel. Pas på ikke at bruge for meget da karamellen ellers vil være meget flydende i dine proteinbarer.
vegansk proteinbar med karamel

Hvilken vegansk proteinpulver er bedst?

Proteinpulver er en jungle i sig selv og med meget forskellige prisleje. Der findes proteinpulver lavet på forskellige typer bønner, korn, frø, kerner mm. Nogle tilsat smag andre hel neutral. Typen af vegansk proteinpulver har meget at sige for deres evne til at opløses i vand samt mundfølelse og smag.

I dagens hjemmelavede proteinbar har jeg valgt at bruge neutral brun risproteinpulver da jeg ikke ønsker kunstig smag og sødme overdøver smagen. Derimod skal vores dadler, nødder og kakao skinne igennem. Jeg køber denne variant.

Jeg anvender selv risprotein som har næringsprofil med 80g protein/100g og indeholder de essentielle aminosyre. Smagen er ikke kraftig og pulveret hverken klumper eller giver en melet smag i munden. Den blendes blot ud og “er der”.
Du kan udskifte med andre typer vegansk proteinpulver eller helt klassisk valleprotein. Men jeg anbefaler du bruger neutrale varianter.

TIP NÆRINGSINDHOLD: Jeg har i dagens indlæg valgt at vedhæfte næringsindhold for vegansk proteinbar. Jeg ønsker at vise at du sagtens kan få god næring, protein og høj kvalitet i hjemmelavet vegansk mad. Næringsindholdet er baseret på bunden af vegansk proteinbar uden valgfri topping. Du finder tabellen nederst på siden.

vegansk proteinbar med dadler og nødder

FAQ og tips til hjemmelavet proteinbar

  1. Hvilken type proteinpulver bruger jeg?
    • I dagen opskrift bruger jeg neutral brun ris proteinpulver. Se afsnit ovenfor med mere information.
  2. Er hjemmelavede proteinbar overhovedet sund?
    • Der er stor forskel på både hjemmelavede proteinbare og dem vi kan købe. Dagens opskrift er lavet på naturlige, gode og næringsrige produkter som giver dig kostfibre, protein, sunde fedststoffer samt vitaminer og mineraler.
    • Brug den som sund snack, dessert eller efter træning. Den kan ikke erstatte en varieret kost men er et super godt supplement og bidrager med mange gode næringsstoffer.
  3. Kan jeg erstatte dadler?
    • Du kan godt erstatte dadler og bruge udelukkende rosiner, smag og konsistens kan dog blive let påvirket da rosiner ikke har helt samme sødme og bløde tekstur som dadler.
  4. Kan jeg undvære proteinpulver?
    • Du kan godt undvære proteinpulver og blot lave en snackbar. Vil din masse ikke helt samle sig kan du bruge lidt havregryn, kokosmel eller mandelmel som erstatning for proteinpulveret.
  5. Kan jeg lave vegansk proteinbar uden karamel?
    • Sagtens!! Baren er skøn med og uden karamel. Du kan ligeledes rulle din masse til proteinkulger og evt. overtrække med chokolade.
  6. Opbevaring og holdbarhed af vegansk proteinbar:
    • Opbevar proteinbar på køl op til 2 uger eller på frys ca. 1 måned. Jeg anbefaler at have dem på frys. Barerne er stadigvæk lige til at spise både fra frost og køleskab.
Næringsindhold
Vegansk proteinbar – Hjemmelavet proteinbar med karamel
Indhold per portion (50 g)
Kalorier 208 Kalorier fra fedt 88
% Daglig værdi*
Fedt 9.8g15%
Mættet fedt 2.5g16%
Flerumættet fedt 3.8g
Enkeltumættet fedt 1.9g
Kalium 387.7mg11%
Kulhydrater 19g6%
Fibre 4.5g19%
Protein 10g20%
Calcium 36.2mg4%
* Percent Daily Values are based on a 2000 calorie diet.
Del indlægget med nogen du holder af
5 from 7 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

12 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments