Annonce

Svampet banankage med karamel chokolade frosting

ANNONCE – INDLÆGGET ER UDGIVET I SAMARBEJDE MED WHITEAWAY

svampet banankage med chokolade karamel frosting

Svampet banankage med karamel frosting er ikke hvilken som helst banankage! Kagen er proppet med lækre, søde bananer som giver dens helt særlige tekstur som både er luftig og perfekt tung på samme tid. Frostingen er mageløs – hjemmelavet karamel, hældt over mørk chokolade og senere pisket til luftig mousse ligende frosting. Dagens opskrift på svampet banankage er nem at lave og kan nydes til hverdag og fest, og du bestemmer selv om du går all in på frosting eller blot nyder den som den er.

Svampet banankage med frosting

Kan man få for mange banankager? Nej vel?..
Eller uimodståelig toppings? Altså livet bliver kun bedre med ‘glimmer på’ ik’?..
Og hvad med for meget godt udstyr i køkkenet? Slet ikke, haha…

Præcis svampet banankage, cremede topping og godt udstyr er alt hvad dagens indlæg handler om. Og jeg har glædet mig helt vild til at snakke om alle 3 ting, for de har revolutioneret min hverdag på hver deres måde 😉

Lad os starte med at snakke om min nye ven i køkkenet: Kenwoods Titanium Chef Baker XL røremaskine.
Jeg er vitterlig imponeret og har fået æren af at lege med den og et par af dens venner det næste halve år. Jeg komme til at dele lækre opskrifter på søde og salte retter, både her og på Instagram. Jeg glæder mig meget, og som altid, vil I få min ærlige vurdering af produkterne, deres funktionalitet og ydeevne.
Meget mere om røremaskinen længere nede, og bare vent til du høre om alle dens muligheder, ekstra udstyr og motorkraft.

For først skal vi introducere dagens 2. og 3. stjerne:
Svampet banankage og hjemmelavet karamel frosting med chokolade.
Hele ideén til frostingen opstod da jeg så en video med pisket karamel og hvilken bedre måde at teste mit nye udstyr på.
Resultatet er den mest luksuriøse og cremede frosting som er intens, sød og dejlig fluffy.
Og jeg kunne ikke komme i tanke om en bedre måde at servere den på, end ovenpå en sand klassiker: Svampet banankage.
Men ikke hvilken som helst svampet banankage. En ny, gennemarbejdet version som passer i en mindre bradepande, er super nem at lave, kræver ingen æg og kan laves på røremaskinen.

Banankage med karamel frosting er…

  • SVAMPET OG UIMODSTÅELIG
  • NEM AT LAVE
  • CREMET FROSTING
  • SØD, SALTET & INTENS
  • BANANKAGE UDEN ÆG
  • LÆKRESTE DESSERT, SNACK ELLER..
  • “BARE FORDI” JEG HAR LYST
  • VANEDANNENDE..
  • SE VIDEO HER..

Opskrift på uimodståelig banankage med karamel chokolade frosting

Reklamelinks er markeret med*
svampet banankage opskrift
Gem til madplan

Svampet banankage med karamel frosting

Prøv den lækreste, svampet banankage toppet med karamel chokolade frosting.
5 fra 4 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 1 stor kage
Forberedelse30 minutter
Tilberedelse30 minutter
Køletid4 timer
I alt5 timer

Ingredienser

BANANKAGE

  • 4 stk store bananer (ca. 400-430g)
  • 100 g smør
  • 80 g neutral olie
  • 210 g rørsukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 85 g mælk
  • 105 g neutral yoghurt
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 270 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk salt

WHIPPED KARAMEL CHOKOLADE FROSTING

  • 300 g piskefløde
  • 200 g sukker
  • 50 g smør
  • ¾ tsk flagesalt
  • 100 g 70% chokolade

Tilberedelse

BANANKAGE

  • TIP: Jeg anbefaler at læse tips og tricks i indlægget igennem før start. Hvis du vil lave kagen vegansk, læs da mit afsnit med hvilke produkterr jeg anbefaler nede i indlægget.
  • FORBERED: Start med at tænde ovnen på 175° varmluft med rist i midten. For et ovnfast fad/form med bagepapir. Mit måler 26X26 cm. Anvender du en lidt mindre form, juster da bagetiden og giv den nogle minutter ekstra.
  • KLARGØR INGREDIENSER: Smelt smørret i en lille kasserolle og lad det køIe af.
    I blenderskålen vej mælk, yoghurt og eddike af og bland kort sammen, lad stå ca. 5 min. Efter de 5 min. tilsættes neutral olie, rørsukker og vaniljepulver. Blend/mos bananer og tilføj ligeledes til blenderskålen. Pisk det kort sammen indtil en homogen og lækker masse.
    I seperat skål vej hvedemel, bagepulver, natron og salt af og bland sammen.
  • BLAND KAGEN: Si melblandingen over din våde blanding og pisk kort blot til ingredienserne er blandet og der ingen synlige melklumper er tilbage. Vi ønsker IKKE at overpiske, da det kan give en tung og klæg kage.
    Jeg bruger det store piskeris som indsats hele vejen, men du kan også bruge K-spade til at vende dit mel i.
    Tag skålen af maskinen og kom det afkølede smør i dejen. Vend smørret ind i dejen med en dejskraber indtil det er homogent. Den vil nu blive glat og lækker. Kom dejen i den klargjorte form.
  • BAG KAGEN: Bag banankagen i den forvarmede ovn ca. 30-35 min. indtil en tandstik kommer ud ren, eller med få krummer. Alle ovne er forskellige så hold øje og tjek med tandstik. Lad kagen afkøle først 30 min i formen og herefter på bagerist.
  • SERVERING: Top banankagen med lækker karamel chokolade frosting og et drys flagesalt. Nyd med det samme, eller opbevar på køl da frostingen ikke kan tåle høje temperature før den smelter.
    Kagen kan også sagtens nydes som den er eller toppes med et lag smeltet chokolade.

KARAMEL CHOKOLADE FROSTING

  • FORBERED: Start med at hakke din chokolade fint og kom i en skål som kan tåle varme.
    Smelt sukkeret i en kasserolle over middelvarme (min stod på 5-6 ud af 9). Lun imens fløden på et andet blus, når den begynder at simre let, slukker du for varmen.
  • SMELT SUKKER: Vi ønsker at smelte sukkeret til en let mørkebrun farve. Da vi laver en tør karamel (uden vand i sukkeret) kan du godt røre forsigtigt rundt med en spatel for at hjælpe yderlige smeltning på vej. Men pas på, pludselig går det stærkt, så vær opmærksom.
  • SMØR OG FLØDE: Når alt sukkeret er smeltet til en mørkebrun farve tilsætter du salt og smør og karamellen vil først boble op, men blot rør rundt indtil massen er homogen og faldet sammen. Herefter tilsætter du forsigtigt halvdelen af fløden under omrøring, det vil boble voldsomt op, nærmest som en vulkan. Så pas på og vær sikker på den er faldet ned igen før du tilsætter resten af fløden. Rør rundt indtil du har en lækker, cremet karamel.
    Grundet vi lunede vores mælk inden, skulle din karamel gerne være homogen og glat. Men er dette ikke tilfældet skruer du ned til lav varme og røre indtil alt er smeltet og du har en glat karamel.
    Hæld karamellen over chokoladen og lad det stå 2-3 min. Rør herefter forsigtigt med en spatel indtil du står med en cremet chokolade karamel ganache. Kom på glas med låg eller i lufttæt beholder og sæt i køleskabet 3-4 timer indtil fast men ikke stiv.
  • PISK TIL FROSTING: Kom din afkølede karamel ned i 5-liters skålen og sæt piskeriset på maskinen. Pisk i 2-3 min. indtil din frosting er fluffy, luftig og lækker. Skab evt. ned 1 gang og få alt med op fra bunden så alt bliver pisket med. Dette kan også gøres i hånden med håndmikser.
    *Laver du kagen + frosting vegansk se tips og tricks i indlæg.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Køkkenets bedste ven – Røremaskinen

Hvis jeg skulle vælge 3 maskiner jeg ikke kunne undvære i mit køkken er det:
Røremaskine, foodprocessor og powerblender.
Jeg har længe brugt en aflagt Kitchenaid (Tak til dig som gav den fordi jeg var i nød ift. at piske aquafaba) og en kæmpe Bosch min mor havde stående som kan klare de tunge store deje, men ikke de fine små som Kithenaid.

Men NU har jeg fået muligheden for at lege og teste en røremaskine fra Kenwood som har alt i én med dens kraftige motor og 2 skåle: 1 til de store deje og en til de mindre portioner, og ikke midst et utal af solide gode redskaber og tillægsudstyr.
Intet er overladt til tilfældighederne og jeg er meget imponeret.
Det eneste minus jeg nogle gange oplever er den kan have lidt svært ved at stå helt stille på bordet ved den hurtigste hastighed. Det kan skyldes mit ujævne køkkenbord og det er ikke noget jeg har oplevet ødelagt hverken oplevelsen eller udførslen, og jeg har leget med alt fra brød- og kagedeje.
Svampet banankage og frosting er begge nemt lavet i røremaksinen.
Herunder ser I 5 ting som jeg synes der gør denne røremaskine til en liga for sig. Læs meget mere om røremaskinen her.

5 geniale ting ved Kenwood røremaskine

  1. SKÅLE:
    • Medfølger både en 5- og 7 liters skål = GENIALT!
    • Jeg anvendte 7 liters skålen til svampet banankage og 5 liters til frosting.
  2. DIGITAL VÆGT:
    • Maskinen har indbygget vægt, så ingredienser kan vejes direkte i skålen og undervejs i processen.
  3. TIMER/UR:
    • Denne funktion er jeg helt høj over!
      Imens maskinen kører er der en timer der tæller sekunder (og minutter) så du kan følge med i hvor lang tid du fx. har rørt din bolledej eller pisket din karamel. Uret stopper når du stopper, og starter igen når du fortsætter.
  4. UDSTYR:
    • Der medfølger et hav af lækre indsatser. Dem jeg selv anvender mest er: Piskeris, K-spade og dejkrog.
      EKSTRA UDSTYR: Det helt særlige ved denne røremaskine er, at det er 1 i MANGE maskiner. Der kan tilkøbes alt fra foodprocessor, ismaskine eller juicer.
      Vi kommer til at dykke ned i foodprocessor og ismaskine snart og jeg glæder mig til at se hvor kraftfuld bl.a. foodprocessoren er.
  5. POWER:
    • Røremaskinen har 1200W og justerer selv efter hvor meget den skal bruge afhængig af opgave. Lige fra tunge rugbrødsdeje til lette kagedeje.

Tips og tricks til svampet banankage med frosting

Lad os komme direkte videre til svampet banankage. Her får i mine tips og tricks til en vellykket kage som er perfekt svampet og en succes hver gang. Med eller uden frosting.
Se video med fremgangsmåde HER.

  • FORBERED:
    • Forberedelse gør udførsel og resultat meget bedre. Læs opskriften grundigt igennem, find ingredienser frem, vej af og klargør din form inden du begynder at samle din kagedej. Dette giver overblik og sørger for du husker alle ingredienser.
  • BRUG MEGET MODNE BANANER:
    • Gerne plettede meget bløde bananer med rigelig sødme.
  • RØR KORT SAMMEN:
    • Vi ønsker ikke en tung og klistret banankage, som virker ubagt. For at undgår dette, skal vi ikke overmikse vores dej. Efter mel og de våde ingredienser er samlet i en skål, skal de blot røres sammen indtil homogen og der ikke er synlige melklumper tilbage. Herefter vendes smørret i.
  • BAGETID:
    • Alle bagetider er vejledende og jeg anbefaler at tjekke din kage lidt før end angivet bagetid da nogle ovne er hurtigere end andre. Ligeledes skal du evt. bage din kage længere tid end angivet. Brug tandstik tricket til at vurdere om din kage er færdigbagt, det sidste vi ønsker er en tør eller ubagt kage.
  • HVOR LÆNGE HOLDER BANANKAGEN SIG?
    • Banankagen med frosting holder sig svampet og lækkert 2-3 dage på køl.
    • Uden frosting kan kagen opbevares ved stuetemperatur eller på køl 2-4 dage.
  • KAN JEG LAVE KAGEN GLUTENFRI?
    • Jeg har ikke testet dette – Men prøv mit glutenfri bananbrød som er super lækkert. Her kan du også bruge frostingen som topping.
  • KAN JEG UNDLADE FROSTING?
    • Du kan sagtens nyde svampet banankage uden frosting, men prøv evt. smeltet chokolade i stedet.

Whipped karamel frosting – Uimodståelig

Hvordan gør vi en svampet banankage endnu mere luksuriøs? Jo, vi laver en hjemmelavet karamel, smelter chokolade heri, sætter den på køl, og pisker den til fluffy frosting. Den er et must try hvis du er til chokolade og karamel alt i én.

  • Hvilken chokolade skal jeg bruge?
    • Jeg bruger 70%. Men ønsker du en mildere chokolade smag, kan du anvende mælkechokolade.
  • Min karamel bliver meget brændt – hvad gør jeg?
    • Man skal væbne sig med tålmodighed i arbejde med karamel, samt holde et godt øje. Har du for høj varme vil din karamel ende brændt, min står på 5-6 ud af 9. For lav varme og det tager evigheder.
    • Da vi laver en “tør karamel”, dvs. uden vand må du gerne røre lidt rundt og hjælpe sukkeret på vej til at smelte. Så undgår du lettere at det bliver brændt i bunden før alt sukkeret er smeltet.
  • Hvor lang tid kan frostingen holde sig på køl?
    • Efter du har pisket din karamel frosting, kan du opbevare den i lufttæt beholder 1-2 dage. Har du smurt den på kagen kan du opbevare kage med frosting 2-3 dage på køl.
close up frosting svampet banankage

Svampet banankage med frosting – Sådan laver du den vegansk

Spiser du helt vegansk og er i tvivl om hvilke råvarer du skal bruge? Her finder du mine anbefalinger. Svampet banankage er i forvejen lavet uden æg så du kan nemt justere og gøre den helt vegansk.

  • SMØR: Jeg bruger smør’blok fra Naturli´.
  • MÆLK: Jeg anbefaler at du bruger neutral soyamælk da den er højest i protein og det vil reagere med syre og natron og få vores kage til at hæve bedre.
  • YOGHURT: En neutral yoghurt fra enten Alpro eller ligende.
  • PISKEFLØDE: Jeg anbefaler at bruge Alpro piskbar.
  • CHOKOLADE: De fleste 70% chokolader er veganske, men tjek for en sikkerheds skyld bagpå at der ikke er tilsat mælkepulver. Jeg bruger Nettos eget mærke ØGO 70%.
  • TIP TIL VEGANSK FROSTING: Laver du frosting med vegansk piskefløde tilsæt da 1-2 tsk. citronsaft eller eddike. Du kan ikke smage det men det hjælper med at piske fløden stiv som ellers kan være lidt svært.

Flere søde sager med banan

Lyst til mere?
Modne lækre bananer er fuld af muligheder. De kan trylles til de skønneste søde sager, flere svampede kager eller morgenmads pandekager. Lige meget hvilket humør du er i, får du her 3 favoritter. Blot tryk på billedet og du hopper direkte videre til nye lækkerier.
Rigtig god fornøjelse – Go´ bananas!

Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments