Peberkager – Sprøde og krydrede

Krydrede, sprøde peberkager er julens hyggeligste småkage, kan udstikkes i forskellige former, pyntes og nydes eller hænges op i træer og vinduer. Prøv peberkage opskrift uden æg som er nemme at lave og kan forberedes i god tid. Fortryl juletiden med julens skønne krydderier og dejlige småkager.

peberkager figurer

Peberkager – Krydrede sPrøde julekager

Peberkager er nostalgi og en af de småkager jeg forbinder mest med jul. Ikke fordi vi særlig tit lavede dem som barn, men fordi de i tegneserier, blade og historier er definitionen på en julesmåkage, formet til peberkagemænd og pyntet.

Julebag og småkager er noget jeg altid har elsket ved julen, fordi den samler os, og kan sprede glæde. Ikke blot hjemme i kagedåsen, men ligeledes som værtindegaver, små gestus eller en lille ting i juletiden til dem man elsker. Peberkager er hyggelige at lave og smager samtidig skønt. Jeg elsker kombinationen af sprødhed og knald på krydderier.

Jeg har nørdet dagens peberkager ned i detaljer, lavet dejen om og om igen, fordi jeg gerne ville opnå den perfekte balance af god krydret småkage, sød men ikke overdøvende og med et sprød knæk. Peberkagerne skulle selvfølgelig også være mulige at rulle ud, udstikke med ens yndlingsforme og dekorere med alt fra glasur, royal icing eller blot flormelis.

Peberkage opskrift – Nem og hurtig

Reklamelinks er markeret med*
opskrift peberkager figurer
Gem til madplan

Peberkager

Sprøde, krydrede peberkager er perfekt til julebag og hygge med store som små. De smager skønt alene og kan pyntes med glasur og krymmel.
5 fra 2 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 100 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse4 minutter
Køletid3 timer
I alt3 timer 14 minutter

Ingredienser

  • 155 g smør
  • 380 g hvedemel
  • 160 g brun farin
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 1 spsk ingefær
  • 1 spsk kanel
  • ½ tsk nellike
  • ½ tsk allehånde
  • ½ tsk kardemomme
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 200 g mørk sirup
  • 30 g mælk

Tilberedelse

  • FORBERED: Start med at stuetemperer din smør i en stor skål inden du går igang. Vej i en anden skål hvedemel af og tilsæt dine krydderier. I tredje skål vejes sirup og farin af. Mælken vejes af i et lille bæger/kop.
  • SAML DIN DEJ: Når din smør er klar piskes den luftig med elpisker ca. 1 min. Tilsæt sirup og farin og pisk igen indtil cremet og luftigt. Pisk kort mælk i. Tilsæt din mel-krydderi blanding og pisk ved lav hastighed indtil dejen samler dig. Stop når den begynder at være sammenhængene og gør resten med hænderne. Vi vil ikke overpiske.
    Når din dej er samlet deler du den i 2 og former dem let til små ovaler. Pak dem seperat ind i film og læg på køl natten over eller minimum 3 timer.
  • UDRUL OG FORM: Start med at tænde din ovn på 180° almindelig ovnvarme. Tag en dej ud af køleskabet, arbejd med 1 dej af gangen, da den ellers bliver for blød. Rul dejen ud på let medrysset bord, til ca. 5 mm. tykkelse. Udstik dine favorit figurer og placer på bageplade med bagepapir.
  • BAG DINE PEBERKAGER: Bages 8-11 min. afhængig af ovn, tykkelse og hvorvidt du ønsker dem helt sprøde eller gerne lidt bløde i midten. Lav gerne en test eller kig til dem efter 8 min. de skal være gyldenbrune.
    Flyt dem til en rist og lad dem afkøle helt. Her vil peberkagerne samle sig og blive sprøde.
  • PYNT OG OPBEVARING: Når de er helt afkølet kan de vælge at opbevarer dem i lufttæt beholder, hvor de kan holde ca. 1-2 uger eller du kan pynte med glasur og krymmel.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Sprøde peberkager med julekrydderier

Jeg ELKSER alle krydderier i julen. Og særligt dem med knald på, såsom nellike og allehånde. Peberkager tiltaler derfor både min trang til alt der er sprødt og krydret på samme tid, med en dejlig rund sødme og smørsmag. Småkagerne smelter på tungen og efterlader dig med en “jeg hapser lige en til” følelse.

Peberkager er en meget gammel tradition og “peber” refererer til at vi i gamle dage forbandt de mange krydderier med at “pebre” maden og ofte ikke med selve krydderiet peber som ingrediens. Peberkager har længe været en fælles betegnelse for flere typer småkager med mange af de samme ingredienser men i forskellige udformninger, såsom pebernødder, brunkager og honningkager. Hvor pebernødder er de eneste som indeholder peber som krydderi.

Jeg håber i vil blive fortryllet af min version af peberkager, som jeg har gjort ekstra “pebret” med knald på krydderierne og særligt ingefær – da jeg ønskede en småkage som kunne lige DÉT mere! Glæd jer!

peberkager figurer

Opskrift på peberkager uden æg

Peberkage opskriften er helt simpel lavet på smør, sukker, sirup, krydderier samt hvedemel. Herefter samles den med mælk da jeg synes det er langt nemmere end æg. Dette betyder at hvis du, som er veganer, vil være med, kan du nemt lave lækre peberkager, da de er uden æg.
Smør og mælk kan bruges som vi ønsker, enten helt traditionel eller vegansk alternativ, se mine anbefalinger nede i tips og tricks boksen.

Udstik og pynt dine peberkager

Peberkager kan nydes som de er og laves helt simple runde. Men vil du gerne have lidt ekstra julestemning, hygge og måske tage børnene med i køkkenet er det en oplagt mulighed for at udstikke julefigurer og pynte med glasur og måske krymmel.
Du kan også lave et lille hul i dine figurer inden de bages og hænge dem på juletræet i en snor.

Tips og tricks til de bedste peberkager

  1. STUETEMPERERET SMØR:
    • Husk at brug stuetempereret smør når du forbereder din dej.
  2. GODE KRYDDERIER:
    • Brug gerne krydderier af god kvalitet, som ikke har været åben i flere år, da de bærer smagen i vores småkage.
  3. VEGETARISK ELLER VEGANSK PEBERKAGER?
    • Smør + mælk: Til vegetarisk peberkage bruges lurpak eller anden form for blok-smør + letmælk/sødmælk. Til veganske peberkager bruges vegansk smørblok + havremælk/soyamælk neutral.
  4. BAGETID:
    • Husk at holde øje med dine småkager og lav evt. en test da alle ovne er forskellige og bagetiden kan variere mellem 8-11 min. Ligeledes afhængig af tykkelse og hvorvidt du ønsker dem helt sprøde eller gerne med en lidt blød midte.
    • Vil du gerne have helt spørde kager bages de 10-11 min.
    • Ønsker du mere bløde småkager med sprød kant bages de 8-9 min.
  5. HOLDBARHED OG FRYSNING:
    • Dejen kan holde i køleskabet 4-5 dage eller fryses op til 1 måned. Efter dine peberkager er bagt opbevares de i lufttæt beholder hvor de kan holde 1-2 uger.

Jule småkager og lækkerier

Lad os lige hapse 5 favoritter til den søde juletid som både børn og voksne vil ELSKE!

  • CREMESNEGLE MED MARCIPAN REMONCE OG VANILJE – Se video HER.
    • Blød kardemommedej, marcipanremonce, hjemmelavet kagecreme og skøn vaniljesirup. Alt samlet i en skøn forening til dagens cremesnegl.
  • DE BEDSTE BRUNKAGER
    • Sprøde – lækre – smagfulde veganske brunkager. Varmede julekrydderier, et hint af appelsin samt knas fra mandler og pistacie. 
  • SPRØDE OG CHEWY INGEFÆRSMÅKAGER
    • Med sin krakelerede overflade, karameliserede kanter og chewy midte vil opskriften på hjemmebagte ingefærsmåkager fortrylle enhver. Smagen er perfekt krydret, intens, sød og aromatisk. 
  • DADELBRUD MED MARCIPAN OG CHOKOLADE – Se video HER.
    • Saftige, bløde medjool dadler, revet marcipan, mørk chokolade og knasende julegodter. Dadelkonfekt som du ikke har prøvet det før, men vil blive en fast tradition på julebordet.
  • JULESTJERNE MED APPELSIN
    • Stjernebrød med marcipan er julens nye lækre bagværk. Svampet luftig og sød gærdej med krydret kardemomme. Lagt i lag med himmelsk remonce med marcipan, appelsin og julens uimodståelige krydderier. 
Del indlægget med nogen du holder af
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments