Gulerodsdeller med tahin-dip

Sprøde gulerodsdeller med tahin-yoghurt dip er nemme at lave, billige og lækre både varme og kolde. Hjemmelavede veggiedeller med gulerod er stegt på panden, har en sprød skope og saftig midte. Sød, spicy og smagfuld. Perfekt som tilbehør til aftensmaden, i madpakken, pitabrødet eller som bund i “åben burger”.

gulerodsdeller

Sprøde gulerodsdeller med tahin-dip

I sidste indlæg med opskriften på edamame frikadeller, annoncerede jeg min iver efter at få flere vegetariske frikadeller på bloggen. Og der er heldigvis ikke altid langt fra tanke til handling. Derfor serverer jeg i dag lækre, sprøde gulerodsdeller. Super nemme at lave, smagfulde og fuld af grøntsager.

Gulerodsdellerne har allerede haft sin tur i popularitetsklubben, da jeg delte den på Instagram sidste år. Her tog opskriften jer med storm og flere vendte tilbage med smil og søde beskeder. Men jeg forstår!! Gulerodsdellerne er først og fremmest super nemme at lave, kræver blot revne gulerødder, krydderier, æg og mel – easy peasy! Og smager forrygende samtidig.

Vegetarfrikadeller med gulerod er stegt på panden og får den sprødeste kant sammen med sødme fra gulerod, spicyness fra harissa og serveres med en cremet, kølig tahin-yoghurt dressing. Det perfekte makkerpar der er en skøn tilføjelse på middagsbordet, i madpakken eller som bund til en “åben burger”. Mulighederne er mange, men en ting er sikkert: Gulerodsdeller bliver en fast genganger når først du får dem smagt.

Opskrift på nemme gulerodsdeller

Reklamelinks er markeret med*
opskrift gulerodsdeller
Gem til madplan

Gulerodsdeller

Sprøde lækre gulerodsdeller med få simple ingredienser, er nemme at lave og smager som en drøm. Grøntsagsdeller med gulerod er perfekt som snack, tilbehør og sammen med cremet tahin-yoghurt dip.
Ingen bedømmelser endnu
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 8 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 350 g gulerod
  • 1 lille rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk harissa (eller sriracha)
  • 1 tsk spidskommen
  • ½ tsk koriander
  • 2 stk æg
  • Salt, friskkværnet peber
  • 60 g hvedemel

Tahin yoghurt dip

  • 150 g neutral yoghurt
  • 30 g lys tahin
  • ½ stk citron
  • 1-2 tsk harissa (eller sriracha)
  • 2 tsk agavesirup
  • Salt, friskkværnet peber

Tilberedelse

  • FORBERED: Riv gulerødder og kom i skål, snit rødløg fint og riv hvidløg, kom i skål med øvrige ingredienser. Rør alle ingredienserne til gulerodsdellerne sammen. Farsen skal være sammenhængene, men må gerne være ret fugtig.
  • STEG GULERODSDELLER: Varm en pande op til middel varme og tilsæt smør/olie. Form deller og tryk dem flade. Steg gulerodsdellerne 2-3 minutter på hver side. Fortsæt indtil alt fars er brugt og tilføj nyt fedtstof per omgang. Jeg fik 8 stykker ud af portionen.
  • TAHIN YOGHURT DIP: Start med at røre tahin med skal og saft fra citron. Tilføj derefter harissa samt agavesirup. Tilføj derefter yoghurt lidt af gangen så din tahin bliver rørt godt ud i hele portionen. Smag til med salt og peber og evt. ekstra syre fra citron.
  • SERVERING: Nyd dine gulerodsdeller med rigelig dip on the side, i en burger eller som del af aftensmaden eller madpakken.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Vegetarfrikadeller med gulerod

Gulerodsdeller er en af de nemmeste vegetarfrikadeller jeg har lavet. En skål med alle ingredienser, hånden ned og rør godt rundt indtil den er sammenhængene, og så er du ellers klar til at stege dem på panden. Varm panden op til middel-høj varme og lad den blive godt varm inden du starter, kom en god klat smør på panden og lav store runde klatter af farsen. Tryk dem let ned på panden så de bliver max. 1 cm. tykke. Steg dem dejligt sprøde, der er guld værd!

Servering af hjemmelavede gulerodsdeller

Der er mange muligheder for servering af gulerodsdeller og du kan ligeledes nyde dem som en snack. Serverer du gulerods frikadellerne til aftensmad husk gerne at leg med en proteinkilde on the side eller lav en “åben burger” med dellerne som bund og fx. stegt tofu, falafler eller spejlæg som topping.

Tahin dip med yoghurt og chili

En serverings anvefaling er cremet tahin-yoghurt dip. Den er PERFEKT til gulerodsdellerne med en dejlig kølighed fra yoghurt, fedme fra tahin, pift fra citron og lidt spark fra chili.

TIP TIL “ÅBEN BURGER”: Brug en gulerodsdelle som bund, smør med tahin-yoghurt creme, top med fintsnittet spidskål, agurk, tomat, lime-syltet rødløg og falafler. Slut af med ekstra dip og gentag med en omgang mere 🙂

Tips og tricks til sprøde gulerodsdeller

  1. KAN JEG ERSTATTE HARISSA?
    • Du kan erstatte med sriracha eller helt udelade for en mild version.
  2. HVOR VÅD SKAL FARSEN VÆRE?
    • Farsen er til den våde side og kan godt virke klistret, men det er okay. Synes du farsen ser smattet og “væder” tilføj da lidt ekstra mel, lidt rasp eller havregryn.
    • Det kan næsten ikke gå galt, da farsen sætter sig på panden og evt. overskydende vand fordamper fra.
  3. LEG MED GRØNTSAGER:
    • Vil du eksperimentere lidt kan du prøve med at udskifte gulerod eller kombinere med squash, spidskål eller rødbede. (Husk at kram squash fri for væde da den er mere vandholdig)
  4. HVILKEN TAHIN SKAL JEG KØBE?
    • Jeg bruger altid lys tahin. Du kan købe en god variant i Rema1000.
  5. OPBEVARING OG HOLDBARHED:
    • Gulerodsdeller er lækre både varme og kolde og holder sig friske på køl i 3-4 dage efter tilbereding.

Veggiedeller med grøntsager

  1. FRIKADELLER MED TOFU:
    • Hjemmelavede veganske frikadeller med sprød skorpe og krydret saftig midte. Opskriften på kødfri frikadeller lavet på tofu og champignon er de lækreste veganske frikadeller. Nyd dem som du ville med de klassiske, serveret til sauce og kartofler, ovenpå rugbrødmaden eller til sommerens kolde kartoffelsalat.
  2. EDAMAME FRIKADELLER:
    • Edamame frikadeller med rigeligt krydderurter, feta og et pift fra citron er de lækreste vegetarfrikadeller som er nemme at lave og mætter dejligt. Nyd dem både varm til aftensmaden eller kold i madpakken og på frokostbordet. 
  3. VEGETAR FRIKADELLER MED AUBERGINEDELLER OG KIKÆRTER:
    • Sprød skorpe, saftig midte og knald på smagen i vegetar frikadeller med kikærter, aubergine og parmesan. De lækreste vegetariske deller fyldt med grøntsager, protein og umami. Nyd dem som del af aftensmaden, i pitabrød eller kold på madpakken. 

Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments