Burrata salat med tomat og grøn Avocado creme

Burrata salat med tomatsalat og grøn avocadocreme er frisk, cremet og fuld af smag. Den bløde burrata kombineres med søde tomater og en cremet grøn dip inspireret af aji verde, som tilfører både friskhed, urter og syre. Salaten er enkel at lave, men føles stadig særlig og fungerer perfekt som sommersalat, til grill eller som en flot frokost.

burrata salat

Burrata salat – Sommerens salat hit

I dag skal vi smage på magien ved gode råvarer og nye sammensætninger og en herlig burrata salat. Men først en tanke og tak til jer der skriver til mig, både her og på Instagram og deler jeres MADGLÆDE med mig – Forleden fik jeg en besked som ramte lige ned i hjertekuglen og mindede mig om hvorfor jeg gør det jeg gør:

“Den er jo GENIAL. Men endnu mere din(e) vinaigretter og salater. Har stadig så mange jeg skal prøve af. Må bare sige at jeg er mega mega inspireret. Synes godt nok du er dygtig. Vildt du kan finde på så mange forskellige”

Tak! Jeg ELSKER at inspirere jer til at gå i køkkenet, lege med råvare, opleve nye smagssammensætninger og teknikker. Så at læse denne besked betød alverden, og gør jeg bliver ved at udvikle, teste og lege med smage og særligt salater, som jo nok for evigt vil være min signatur.

I dag er ingen undtagelse og vi skal dykke ned i en af de salater, der virkelig får smagsløgene til at synge: En fantastisk burrata salat med et tvist fra hjemmelavet grøn avocado creme og en simpel, men smagfuld, tomatsalat. Det er en opskrift, der er perfekt til både hverdagsaftener, hyggelige weekender, og når du gerne vil imponere dine gæster uden at bruge timer i køkkenet.
Burrata er en sand delikatesse, der med sin cremede konsistens og milde smag kan løfte enhver salat til nye højder. Med den grønne creme får salaten et spændende, let krydret og friskt element, der komplimenterer burrataens fedme og tomaternes sødme.

Opskrift på burrata salat med tomat og avocadocreme

Reklamelinks er markeret med*
burrata salat
Gem til madplan

Burrata salat med tomat og grøn avocado creme

Burrata salat med tomatsalat og grøn avocado creme er frisk, cremet og fuld af smag. Salaten er enkel at lave, men føles stadig særlig og fungerer perfekt som sommersalat, til grill eller som en flot frokost.
Ingen bedømmelser endnu
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer som tilbehør
Tilberedelse30 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 1 portion avocado creme
  • 400 g tomater
  • 1 stk rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • ½ spsk sukker
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt, peber
  • Frisk basilikum
  • 1 stk burrata

Tilberedelse

  • FORBERED: Start med at forberede avocado creme. Dette kan gøres timer i forvejen eller dagen før. Opbevar på køl indtil brug.
  • KLARGØR TOMATSALAT: Start med at pille rødløg og skær det halvt over. Snit det herefter i tynde skiver og kom i skål. Riv hvidløg over. Tilsæt hvidvinseddike samt sukker og vend rundt. Lad stå og marinere i 10 min. Skær tomater i ønskede størrelse og kom i stor skål. Brug gerne forskellige sorter og udskæringer for mere tekstur og spil i salaten.
    Tilsæt de lynsyltede rødløg + marinaden derfra til tomater. Tilføj frisk basilikum, olivenolie, salt og friskkværnet peber. Vend rundt og brug straks.
  • ANRETNING OG SERVERING: Find ønsket fad eller flad, dyb skål frem og fordel avocado cremen i bunden. Top med tomatsalaten, udelad det ekstra marinade og top til sidst med burrata kuglen i midten. Pynt med olivenolie, frisk basilikum samt friskkværnet peber.
    Nyd salaten som tilbehør til grill, fisk, gryderetter eller som flot frokost salat med brød til.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Hvad er burrata?

Måske I heller ikke er helt med på hvad burrata egentlig er? Jeg er i hvert fald stadig ny i gamet og først lige lært magien ved den lækre italienske ost. SÅ lad os lige snakke lidt om stjernen i dagens ret: Burrataosten.
Burrata er en italiensk ost, der kan beskrives som en mozzarella med et hemmeligt, cremet indre. Ydersiden er fast, men når du skærer i den, flyder en blød stracciatella (en blanding af mozzarellaflager og fløde) ud. Denne kombination af teksturer er helt uimodståelig og gør burrata til en drøm i mange retter, især sammen med en frisk tomatsalat.

I en salat tilføjer burrata en luksuriøs og mættende dimension, som gør den velegnet som en let hovedret eller som et smukt indslag på et tapasbord. Den milde smag gør den utrolig alsidig, og den tager fantastisk imod smagsnuancer fra andre ingredienser, såsom de friske tomater og den intense avocadocreme, jeg serverer til.

Grøn avocado dip ala aji verde

I bunden af vores burrata salat serverer vi en hjemmelavet grøn avocado creme inspireret af den krydrede sauce: Aji verde. Aji verde stammer fra peru og er spækket med grønne urter, har en frisk, syrlig smag og med et godt spark fra grøn chili. Jeg har skruet lidt på smagene, leget med avocado og tilføjet parmesan samt yoghurt for at runde smagene af. Resultatet er en grøn urtesauce der er intens, krydret og giver et spark til de søde tomater og den fede ost.
Prøv den – den er blendetiden værd!

Tomatsalat med burrata – himmelsk kombination

Solmodne, søde, saftige tomater! Hvilken magisk spise i kombination med burrataost. Jeg har taget udgangspunkt i min klassiske tomatsalat da dens enkelthed og gode smage er det perfekte makkerpar til den cremede og fede ost samt den let spicy grønne urtesauce.

Tips til at variere din burrata salat

Selvom denne burrata salat med grøn sauce og tomater er fantastisk, kan man jo altid liiiige gå lidt længere, så her er et par idéer til, hvordan du kan gøre din burrata salat endnu mere magisk:

  • Tilføj nødder eller kerner: Ristede pinjekerner, græskarkerner eller valnødder vil give en dejlig knasende tekstur til din burrata salat.
  • Andre grøntsager: Bagte peberfrugter, artiskokhjerter eller grillet squash kan tilføje mere dybde og fylde til din burrata salat. Du kan også prøve den med grønne ærtespirer for et ekstra friskt element, ligesom jeg gør i min sommersalat med jordbær.
  • Pesto i stedet for grøn dip: Hvis avocadocremen ikke lige falder i din smag, kan en god hjemmelavet pesto også være et fremragende valg til din burrata salat.
  • Sødme fra balsamico: En god balsamico glace eller eddike kan tilføje en syrlig sødme, der komplementerer burrataen og tomaterne. Se for eksempel min opskrift med langtidsbagte tomater, hvor balsamico ofte indgår.
  • Basilikumolie: For en dybere basilikumsmag kan du lave en basilikumolie ved at blende basilikum med olivenolie og derefter si igennem et sigte.

Perfekte anledninger til at servere burrata salat

En lækker burrata salat passer ind i mange sammenhænge, lige fra den simple hverdagsret til det festlige bord. Her er nogle af mine yndlings måder at servere salaten:

Som tilbehør til grillmad

Når grillen er tændt, og duften af sommer spreder sig, er en frisk burrata salat den perfekte partner. Den lette og syrlige smag komplimenterer perfekt de robuste smage fra grillen.

En let frokost eller elegant forret

En portion burrata salat er ideel som en let frokost, serveret med et godt stykke brød. Som forret kan den serveres i mindre skåle eller smukt anrettet på tallerkener for at kickstarte middagen med en elegant og frisk tone.

Del af en tapasmenu

Burrata salat er et oplagt valg til en tapasmenu. Dens farver og smagsnuancer bidrager til et mangfoldigt og indbydende bord, med diverse salater, dips, brød og hvor alle kan finde noget, de kan lide.

Til særlige lejligheder

Uanset om det er en fødselsdag, et jubilæum eller bare en hyggelig aften med venner, vil en veludført burrata salat altid imponere. Den ser fantastisk ud, smager vidunderligt, og samler mennesker om god mad med tid til nydelse.

Sommersalat med jordbær og feta
Frisk sommersalat med jordbær, feta, ærter og asparges er den skønneste sommersalat til grill, som tilbehør og på buffetborde.
Gå til opskriften
opskrift sommersalat med jordbær
Spidskålssalat med æbler, avocado og appelsin dressing
Sprød spidskålssalat med fennikel, æble, avocado, syltede rødløg, feta og lækker appelsin vinaigrette. Nem at lave og perfekt som tilbehør med valgfri protein eller gryderetter.
Gå til opskriften
opskrift spidskålssalat med æbler

Ofte stillede spørgsmål om burrata salat

Hvad er forskellen på burrata og mozzarella?

Burrata er en italiensk ost lavet af mozzarella og fløde. Udseendemæssigt ligner den en kugle mozzarella, men indeni er den fyldt med stracciatella (strimler af mozzarella) og fløde, hvilket giver den en utrolig blød, cremet og smøragtig konsistens. Mozzarella er typisk mere fast og mindre cremet.

Kan jeg forberede burrata salaten på forhånd?

Jeg anbefaler at samle din burrata salat lige inden servering for at sikre den bedste smags- og teksturoplevelse. Du kan forberede din avocadocreme og klargøre tomatsalaten et par timer i forvejen og opbevare dem separat, urtesaucen skal på køl og tomatsalaten kan godt stå ude 1 times tid så tomaterne ikke bliver kolde. Burrataen bør tages ud af køleskabet ca. 30 minutter før servering, så den når stuetemperatur.

Hvilke tomater er bedst til burrata salat?

Jeg foretrækker en blanding af forskellige tomater, da det tilføjer både farve og dybde til din burrata salat. Cherrytomater, blommetomater og kødfulde bøftomater skåret i grove stykker er alle fremragende valg. Vigtigst er dog, at tomaterne er modne og fulde af smag.

Hvad skal jeg servere til burrata salat?

Burrata salat er fantastisk som en let frokost med et stykke godt brød. Den fungerer også fremragende som smuk forret, tilbehør til grillmad, eller som en del af en større tapasmenu. Prøv den f.eks. sammen med mine sprøde falafler eller en solid marokkansk gryderet for en fuldkommen middelhavsinspireret menu.

Kan jeg erstatte burrata med noget andet?

Mens burrataens unikke cremede kerne er svær at erstatte direkte, kan du bruge frisk bøffelmozzarella som et alternativ. Det vil give en lignende frisk smag, men uden den karakteristiske flydende konsistens, som burrata er kendt for. Prøv det, hvis du ikke kan finde burrata, men ved, at oplevelsen vil være en smule anderledes.

Bønnesalat med feta og soltørrede tomater
Bønnesalat med feta og soltørrede tomater er sprød, frisk og super nem at lave. Perfekt som tilbehør til både gryderetter og sommerens grillhygge.
Gå til opskriften
opskrift bønnesalat
burrata salat med tomatsalat
Del indlægget med nogen du holder af

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering