Grøn pesto med basilikum

Grøn pesto er en hverdagsklassiker du bliver ved at vende tilbage til. Den friske smag af basilikum kombineret med parmesan, solsikkekerner og olivenolie giver en pesto med masser af smag og dybde. Hjemmelavet pesto er nem at lave og fungerer perfekt til pasta, kartoffelsalat, sandwich eller som dressing til salater og grøntsager.

grøn pesto

Hjemmelavet grøn pesto – Intens og smagfuld

Glem alt om kedelig købe-pesto med en lang ingrediensliste eller overprized versioner. I dag laver vi en skøn hjemmelavet pesto med basilikum, parmesan, solsikkekerner, hvidløg, citron og olivenolie. Resultatet er en cremet, smagfuld, budgetvenlig og nem pesto, der er lige så lækker som den klassiske og passer perfekt ind i det grønne køkken. Vi udskifter pinjekerner med solsikkekerner som et meget billigere alternativ der smager skønt og vi bruger udelukkende olivenolie som er af god kvalitet.

Pestoen er klar på ingen tid og løfter enhver ret til nye højder. Det er simpelthen så meget bedre end den købte. Den er fuld af frisk smag, og så ved man præcis, hvad der er i den. Jeg elsker vi selv kan vælge vores råvarer!
Uanset om du vil bruge den til pasta, som en smagsgiver i en sandwich, et element på tapasbordet eller bare som tilbehør til aftensmaden, så er hjemmelavet grøn pesto et hit. Den tager kun få minutter at bikse sammen, og resultatet er altid imponerende.

Fordele ved hjemmelavet grøn pesto

  • Friskere smag: Intet slår aromaen af frisk basilikum og nyrevet parmesan.
  • Sundere valg: Ingen konserveringsmidler eller ukendte olier. Kun de bedste ingredienser.
  • Budgetvenlig: Solsikkekerner er et billigere og lige så lækkert alternativ til pinjekerner.
  • Nem tilpasning: Du kan justere smagen præcis, som du kan lide den. Mere hvidløg? Mindre syre? Du bestemmer!

Opskrift på grøn pesto med basilikum

Reklamelinks er markeret med*
opskrift grøn pesto med basilikum
Gem til madplan

Grøn pesto med basilikum

Grøn pesto er en hverdagsklassiker du bliver ved at vende tilbage til. Friske smag af basilikum kombineret med parmesan, solsikkekerner og olivenolie giver en pesto med masser af smag og dybde. Perfekt til sandwich, pasta eller salater.
Ingen bedømmelser endnu
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 2 små glas
Tilberedelse10 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

  • 50 g basilikum (ca. 2 bundt)
  • 40 g solsikkekerner
  • 40 g parmesan
  • 1 fed hvidløg
  • ½ stk citron
  • ½ tsk hvidvinseddike
  • 1 dl olivenolie
  • Salt, friskkværnet peber

Tilberedelse

  • KLARGØR: Start med at riste solsikkekerner på en varm pande indtil de begynder at dufte. Riv ligeledes parmesan.
  • PESTO: I foodprocessor eller mini-blender kom basilikum, solsikkekerner, revet parmesan, hvidløg, saften fra ½ citron, eddike, olivenolie lidt salt og rigeligt friskkværnet peber. Blend indtil du har en cremet men stadig lidt grov pesto efter lyst. Smag til med salt, peber og evt. lidt ekstra syre.
    Hæld pesten på rene glas. Skal du ikke bruge pestoen med det samme, så hæld gerne lidt ekstra olivenolie over pestoen, for konserveringens skyld, det gør den holder længere tid på køl.
  • SERVERING: Nyd pestoen til pasta, salater, i sandwich eller som del af tilbehør til diverse retter.
Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Hvad er grøn pesto?

Måske tænker du, at grøn pesto “bare” er basilikum, olie og nødder – og det er det jo også! Men det er mere end det. Traditionelt stammer pesto fra Ligurien i Italien og kaldes for Pesto alla Genovese. Den klassiske grønne pesto laves på friske basilikumblade, pinjekerner, hvidløg, Pecorino Sardo eller Parmigiano-Reggiano ost (parmesan for os der “bare” spiser den), olivenolie og salt.

Ingredienserne stødes traditionelt i en morter for at bevare basilikummens sarte aroma, men jeg bruger en god foodprocessor eller mini-blender, for det skal jo være nemt i hverdagen!

Min opskrift på basilikum pesto tager udgangspunkt i den klassiske italienske version, men jeg har forenklet den en smule og gjort den mere tilgængelig for alle. Vi bruger frisk basilikum som den primære smagsgiver, og så erstatter vi de traditionelle pinjekerner med solsikkekerner. Solsikkekerner giver en dejlig nøddeagtig smag og en cremet konsistens, som fungerer fantastisk i denne grønne pesto. Derudover er de væsentligt billigere og nemmere at få fat i.

En god pesto skal have den rette balance mellem det fede fra olien, det syrlige fra citronen, det salte fra parmesanen, det skarpe fra hvidløget og selvfølgelig den aromatiske smag fra basilikummen. Og det får vi her!

Grøn pesto: Ingredienser og variationer

Hemmeligheden bag en fantastisk basilikum pesto ligger i friske og gode råvarer. Her er det vigtigt at vælge en god olivenolie, da den bidrager markant til den endelige smag.

De klassiske ingredienser til grøn pesto:

  • Frisk basilikum: Dette er stjernen. Vælg de friskeste blade du kan finde.
  • Solsikkekerner: Giver en dejlig nøddeagtig smag og god tekstur. De ristes for mere smag.
    – Du kan erstatte med pinjekerner eller cashewnødder.
  • Hvidløg: En eller to fed giver et skønt pift. Justér efter smag.
  • Parmesan eller Pecorino: Giver umami og dybde. Gå gerne efter god kvalitet, det kan smages.
  • God olivenolie: Brug en ekstra jomfruolivenolie af høj kvalitet. Den bærer smagen.
  • Citron og hvidvinseddike: Ingen ret uden syre – og her balancere det pestoen skønt!
    – Har du lyst til mere citrus? Prøv at riv en smule citronskal med i din hjemmelavede pesto.
  • Salt og peber: Til at balancere smagsnuancerne.

Serveringsmuligheder?

Mulighederne er uendelige, når du har en god grøn pesto ved hånden. Pestoen er fantastisk både som en hovedingrediens og som smagsgiver, der pifter både hverdagsretter og gæstemad op.

Idéer til retter med grøn pesto

AnvendelseForslag til retter
PastaretterVend med friskkogt pasta og cherrytomater. Prøv også tortellini suppe med en skefuld pesto.
Brød og snacksSmør på sprødt ristet brød, i briocheboller eller som dip til grøntsagsstave.
Salater og bowlsRør i dressinger eller bland direkte i f.eks. en frisk quinnoa salat eller blomkålssalat.
TilbehørServer til bagte rodfrugter (se opskrift her) eller som topping på ovnbagte kartofler.
Sandwiches & wrapsSmør på brødet som et velsmagende alternativ til smør eller mayonnaise.

Og husk – der er ingen regler i køkkenet! Du kan også bruge din grønne pesto i en hjemmelavet pizza, som fyld i en vegetarisk tærte, eller endda blande den i en suppe for ekstra smag. Lad kreativiteten flyve frit, når du bruger din grøn pesto!

2 X Vegetar sandwich med pesto og grillede grøntsager
Lækre vegetar sandwich med inspiration til grønt sandwich fyld. Mættende og nemme sandwich, perfekt til madpakke eller som hurtig aftensmad.
Gå til opskriften
vegetar sandwich opskrift

Ofte stillede spørgsmål om grøn pesto

  1. Hvad er den bedste basilikum at bruge?
    • Den bedste basilikum til basilikum pesto er frisk, frodig basilikum med store, grønne blade. Har du en basilikumplante i vindueskarmen eller haven, er det helt perfekt! Jo friskere basilikum, desto mere aromatisk og velsmagende vil din grønne pesto blive.
  2. Hvilke oste kan bruges til hjemmelavet pesto?
    • Den klassiske pesto laves med Parmigiano-Reggiano eller Pecorino Sardo. Begge oste giver en fantastisk umami-smag. Hvis du foretrækker en mildere smag, kan du bruge en ung parmesan. For en vegansk grøn pesto kan du bruge en plantebaseret parmesan-erstatning, som du finder i de fleste større supermarkeder, eller udelade osten helt og måske tilføje lidt gærflager for en osteagtig smag.
  3. Kan jeg fryse grøn pesto?
    • Absolut! Grøn pesto er fantastisk at fryse ned. Den bedste måde er at hælde den i isterningbakker. Når pestoen er frossen, kan du tage terningerne ud og opbevare dem i en frysepose i fryseren i flere måneder. Så har du altid små portioner grøn pesto klar til brug, når du har brug for et hurtigt pift af smag i din madlavning.
  4. Hvorfor bliver min pesto brun?
    • Grøn pesto kan blive brun, når den udsættes for ilt, da basilikummen oxiderer. For at undgå dette er det vigtigt at dække overfladen af pestoen med et tyndt lag olivenolie, når den opbevares i køleskabet og at opbevare den i en lufttæt beholder. Du kan også tilsætte lidt ekstra citronsaft, der er med til at bevare den flotte grønne farve.
  5. Kan jeg blende min pesto i en almindelig blender?
    • Ja, du kan sagtens bruge en almindelig blender til din grønne pesto. En foodprocessor eller minihakker er ofte nemmere at styre for at få den perfekte konsistens, men en blender fungerer også fint. Du skal muligvis stoppe og skrabe siderne ned et par gange for at sikre, at alle ingredienser blendes jævnt.
  6. Hvor længe kan hjemmelavet grøn pesto holde sig?
    • I køleskabet kan hjemmelavet grøn pesto holde sig frisk i ca. 5-7 dage, især hvis den er dækket med et lag olivenolie. I fryseren holder den sig i flere måneder. Husk altid at bruge rene redskaber, når du tager af pestoen for at forlænge holdbarheden.

Hvad er forskellen på grøn og rød pesto?

Forskellen på grøn og rød pesto ligger primært i ingredienserne, smagsprofilen og farven. Mens grøn pesto er baseret på friske krydderurter, får den røde sin farve og smag fra tomater. Grøn pesto er den friske og klassiske basilikumsmag, mens rød pesto er den intense og søde tomatvariant.

  • Grøn Pesto:
    • Hovedingredienser: Frisk basilikum, olivenolie, pinjekerner, hvidløg og parmesan.
    • Smag: Frisk, urteagtig, aromatisk og ofte lidt bitter.
  • Rød Pesto:
    • Hovedingredienser: Soltørrede tomater (og/eller rød peberfrugt), olivenolie, nødder (ofte cashewnødder eller mandler) og ost.
    • Smag: Intens, sødlig og dyb smag fra de soltørrede tomater.
Kartoffelsalat med asparges
Kartoffelsalat med asparges er frisk, smagfuld og nem at lave. Kartofler kombineres med sprøde grønne asparges, forårsløg og frisk dild, som giver salaten både bid og friskhed. Herlighederne vendes i en skøn vinaigrette. Perfekt som tilbehør eller simpel frokost.
Gå til opskriften
opskrift kartoffelsalat med asparges
Salat med søde kartofler og feta
Smagfuld salat med søde kartofler, quinoa og ristede kikærter. Toppet med cremet sennepsdressing og feta. Skøn måltidssalat eller som tilbehør.
Gå til opskriften
salat med søde kartofler og feta opskrift
grøn pesto med basilikum og solsikkekerner
Del indlægget med nogen du holder af

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering