Fan af wok retter? Dagens nemme vegetarisk wok vil slå benene væk under dig med den lækreste, let spicy sauce, sprøde grøntsager, intense smag fra limeblade, rød karry og afrundet med kokosmælk. Prøv grøntsagswok med kokosmælk og edamamebønner eller brug mine tips og tricks til at freestyle din egen lækre vegetar wok ret.
Nem vegetarisk wok med kokosmælk
Kan man overhovedet gå galt i byen med en god wok ret? Endda en wok opskrift uden kød..
For mig er wokretter dem jeg ofte tyr til som nem vegetarisk hverdagsmad fordi wok opskrifter kan varieres i det uendelige. Grundprincippet er blot at have styr på basen = saucen og herefter kan vi lege med grøntsager, tofu, bønner eller anden proteinkilde hvis man vil det.
Basissaucen + mere til for I opskriften på i dagens lækre, og lidt spicy vegetariske wok. Når man tænker på HVOR ofte jeg spiser vegetar wok er det på tide, at jeg deler mine bedste opskrifter med jer, samt hvordan I nemt kan tilpasse dem i jeres køkken med favorit grøntsager og proteinkilder.
Opskrift på vegetar wok ret
Vegetarisk wok med kokosmælk
Ingredienser
- 3 spsk olie
- 1 stk løg
- 3 fed hvidløg
- ½-1 stk rød chili
- 1,5 spsk friskrevet ingefær
- 40 g rød karrypasta
- 2 stk gulerødder
- 1 stk squash
- 1 stk rød peberfrugt
- 250 g edamamebønner
- 1 dåse kokosmælk
- 1 stk lime
- 2 spsk sojasauce
- 1 spsk mangochutney
- 3 stk frosne limeblade
Tilbehør
- Ris
- Koriander
- Saltede nødder
Tilberedelse
- KLARGØR RÅVARER: Start med at forberede alle ingredienser. Snit løg og chili fint og riv hvidløg samt ingefær fint. Vej karrypasta af i seperat skål. Skær gulerod i skiver, squash skæres halt over og herefter i skiver, peberfrugt skæres i tynde strimler.
- TILBERED WOK RET: Varm en stor pande (eller wok hvis man ejer en) op til middel-høj varme og tilsæt 2 spsk olie. Svits løg, hvidløg, chili samt ingefær et par minutter og tilføj herefter karrypasta sammen med den sidste spsk. olie. Svits med 1 minut og sku herefter op til høj varme og tilsæt gulerødder, squash og peberfrugt på panden. Svits ca. 5 min. indtil grøntsagerne falder let sammen og har fået lidt stegeskorpe, kom herefter edamamebønner ved og steg med yderligere 2-3 min.
- Når grøntsager og edamamebønner har fået lidt farve tilsættes kokosmælk, saften fra 1 lime, sojasauce, mangochutney samt frosne limeblade. Kom op og koge og skru herefter ned og lad din wok ret simre ca. 15 minutter indtil dine grøntsager er let møre men stadig har bid. Smag til med salt, evt. lidt sukker hvis den er for stærk eller æblecidereddike hvis den mangler syre.
- SERVERING: Server vegetar wok med ris, frisk koriander og saltede nødder. Wokretten kan gemmes på køl op til 3 dage.
Egne noter
grøntsagswok – Vegetarret til hverdag
Der er mange skønne fordele med vegetarisk wok. Vi får en masse gode grøntsager, wok retten tager næsten inden tid at lave (genial til nem hverdagsmad), vi kan nemt tilpasse den vores egne smagsløg samt køleskabe.
Min grundopskrift på vegetar wokret er simpel men emmer stadigvæk af smag og dybde. Saucen er lavet på kokosmælk hvilket giver den skønne cremede sauce og nedtoner den skarpe chilismag. Sammen med mangochutney, limesaft og limeblade vil vegetar wok ret give dig en snert af Thailand.
Vegetarisk wok – tilbehør
- RIS ELLER NUDLER:
- Nyd vegetar wok retten med enten ris eller nudler. For ekstra luksus kan du servere retten med kokos-ris.
- KNAS:
- Top med saltede nødder, enten saltede cashewnødder, mandler eller ristede peanuts.
- KRYDDERURTER:
- Er du som mig fan af koriander smager denne perfekt ovenpå grøntsagswok.
- EKSTRA LIR:
- Top med rød chili, forårsløg eller server med mango-avocado-salsa for sødme i modspil til den let spicy wok ret.
Tips og tricks til wok med grøntsager
- UDSKIFT GRØNTSAGER EFTER LYST:
- GULEROD: Prøv grønne bønner eller slikærter.
- SQUASH: Erstat med aubergine.
- PEBERFRUGT: Du kan variere i farve. Prøv at erstatte/tilføje spinat eller palmekål.
- PROTEINRIG VEGETARISK WOK:
- Jeg har valgt blot at tilføje edamamebønner som proteinkilde i selve wokretten og lade det være op til den enkelte om I ønsker mere fylde i form af ekstra protein.
- Ønsker du ekstra protein i din grøntsagswok kan du stege tofu, kylling eller laks i tern og tilføj til retten 5 min. inden servering.
- KARRYPASTA:
- Brug gerne en god karrypasta hvor smagen træder igennem og giver styrke til retten. Jeg køber enten hos asiatisk købmand eller af mærket blue dragon.
- Ikke alle karrypasta er vegetariske da de kan indeholde rejepasta. Tjek indholdfortegnelsen for at være på den sikre side.
- Prøv med gul eller grøn karrypasta. Vær opmærksom på at grøn karrypasta kan være meget stærk.
- FROSNE LIMEBLADE:
- Jeg køber mine hos en asiatisk købmand men du kan også finde dem online, fx. hos den kinesiske købmand.
- OPBEVARING OG HOLDBARHED VEGETARISK WOK:
- Har du rester tilbage af din vegetar wokret opbevares den på køl og spises inden for 3-4 dage.