Sprød, frisk, mættende og smagfuld gulerodssalat med feta, quinoa og lime-koriander dressing. Anderledes gulerodssalat med et tvist der får smagsløgende til at hoppe. Salaten er nem at lave og skøn som simpel frokost eller som tilbehør til alt fra gryderetter og frikadeller.
lækker gulerodssalat med feta
Har I en yndlingsgrøntsag?
Min er gulerod🎯
Den er sprød, smagfuld, perfekt som snack, at stikke i hummus, på farten – Ja den er bare GOD! Jeg spiser rigtig mange gulerødder i dagligdagen, og derfor ender jeg ofte med at “glemme” dem når jeg udvikler salater, hvilket er en skam, for en god gulerods salat er virkelig lækkert!
MEN – Jeg er ikke gulerods råkost kind of girl. Det siger mig bare ikke noget, det for sødt og lidt kedeligt. Derfor får I, i dag den lækreste opskrift på en lidt anderledes gulerodssalat med feta, quinoa og himmelsk lime-koriander vinaigrette.
Uden at sige for meget…
Min bedste gulerodssalat er:
- En ny favorit
- Anderledes gulerodssalat med tvist
- Sprød, mættende, smagfuld
- Nem og lækker
- Frisk og nærende
- Uimodståelig lime-vinaigrette
Opskrift på nem og anderledes gulerodssalat
Gulerodssalat med feta og limedressing
Ingredienser
- 1 dl quinoa
- 75 g babyspinat
- 300 g gulerødder
- 100 g blåbær
- ½ dl ristede kerner
- 75 g fetaost
Lime koriander vinaigrette
- 3 spsk olivenolie
- 2-3 tsk agavesirup
- 1 fed hvidløg
- 1 stk lime
- 1 håndfuld frisk koriander
- Salt, peber
Tilberedelse
- FORBERED RÅVARER: Start med at koge quinoa efter anvisning på pakken og lad afkøle minimum 15 minutter før brug. Varm en pande op til høj varme og tilføj dine favoritkerner, jeg brugte græskarkerner og sesamfrø. Når de starter at poppe tilføjer du 1/2 tsk. olie og vender rundt indtil fordelt og de er blevet sprøde. Kom på bagepapir og drys med flagesalt.TIP: Forbered gerne en større portion ristede kerner og gem i en lufttæt beholder, så har du nem topping til ugens salater.
- Skræl gulerødder og brug herefter en tyndskræller eller kartoffelskræller til at skære lange bånd. Du kan også rive dem, hvis du finder det nemmere. Kom i skål og vend med lidt citron eller limesaft.
- KLARGØR DRESSING: I minihakker tilføj alle ingredienser, brug skallen og saften fra 1 lime. Blend indtil en cremet lækker dressing. Smag til med salt og peber. Ønsker du en mere spicy dressing kan du tilføje ¼ grøn chili eller lidt syltet jalapeno.
- ANRETNING OG SERVERING: Find ønsket skål eller fad frem og kom din spinat nederst, riv det lidt i stykker. Kom quinoa samt ½-delen af dressingen over og vend let rundt. Top herefter med gulerod og blåbær samt resten af dressingen. Til sidst smuldrer du feta over og drysser med ristede kerner.
Egne noter
Gulerodssalat – Klassiker med et tvist
I ved jeg godt kan lide at ryste posen når jeg udvikler opskrifter – særligt salat opskrifterne! Kigge i nye retninger, bruge råvarer vi tit styrer uden om, eller kombinere dem vi ikke lige tænkte på i første omgang. Ofte er det i det nye vi finder magien!
I dagens gulerodssalat er jeg langt fra den traditionelle råkost – men det er der ideén udsprang fra. Et ønske om at udvikle en salat med base på gulerod.
I kombination med noget syrligt, sødt og en der ville være nem at lave.
Jeg kunne ikke holde mig til syrligt og sødt men er gået all in på at elevere smagen og skabe en salat med gulerod der er anderledes og vil overraske og glæde!
Her for du en salat som mætter, tilfredsstiller og giver lyst til mere. Lime-korinader dressingen MÅ du prøve, den er prikken over iét.
Lad os i de kommende afsnit dykke ned i hvordan salaten er opbygget, hvilke ingredienser vi skal bruge, samt tips og tricks.
Ingredienser til gulerodssalat:
- QUINOA – Mættende og rig på essentielle aminosyre.
- BABYSPINAT – Sprødt og knap så “hårdt” om traditionel spinat.
- GULEROD – Kig gerne efter dem med dyb orange farve og “tør” skræl. De smager ofte af mere og er ikke vandede. Jeg elsker personligt dem fra Søris.
- BLÅBÆR – Husk at skyl dem godt inden brug.
- FETA – Hvem elsker ikke feta! Ønsker du en vegansk gulerodssalat kan du bruge en vegansk feta eller erstatte med avocado.
- RISTEDE KERNER – Jeg elsker kombinationen af sesamfrø og græskarkerner, men du gør lige hvad du har lyst til.
Dressing gulerodssalat:
Lime-koriander-vinaigrette
- KORIANDER – Den deler vandende men jeg ELSKER den. I dagens dressing smager den ikke igennem, men giver blot et dejligt tvist. Vil du helt undgå koriander, kan du udelade eller erstatte med basilikum.
- OLIVENOLIE – Brug gerne en af god kvalitet, det kan smages!
- LIMESKAL + LIMESAFT – Brug et microplain til skallen og få alt den gode aroma med i dressingen.
- AGAVESIRUP – For sødme. Du kan bruge lys honning i stedet.
- HVIDLØG – Giver en let skarp smag.
Tips og tricks til gulerodssalat:
- LYST TIL SPICY DRESSING?
- Prøv at tilføj 1/4 grøn chili eller lidt syltet jalapeno til din dressing.
- KAN JEG UDELADE KORIANDER?
- Du kan udelade koriander eller erstatte med basilikum.
- FOODPREP:
- Alle elementer kan forberedes og opbevares i separate bøtter, så du hurtigt og nemt kan lave gulerodssalat.
- VARIATIONER:
- GRØNT OG FRUGT:
- Rucola i stedet for spinat.
- Tilføj 1/4 spidskål – fintrevet.
- Brug pære i tern i stedet for blåbær.
- TOPPING:
- Brug saltede mandler eller cashewnødder i stedet for kerner.
- Tilføj en håndfuld dadler i tern.
- Udelad feta og erstat med avocado eller gå all in og brug begge.
- GRØNT OG FRUGT:
- SERVERING:
- Nyd gulerodssalaten som simpel frokostsalat evt. med hummus og brød eller server som tilbehør til vegetariske gryderetter, frikadeller eller i pitabrød med falafler og hummus.
- HOLDBARHED:
- Salaten er bedst på dagen når først topping er tilføjet – men kan opbevares på køl 2-3 dage.
Lækre opskrifter med gulerod
- OVERNIGHT OATS MED GULEROD
- Skøn morgenmad med grøntsager og gode fibre. Perfekt til foodprep og som morgenmad to-go.
- LINSEHUMMUS MED BAGTE GULERØDDER
- Hummus lavet på røde linser og bagte gulerødder med karry. Smagfuld og super lækker.
- GULERODSRISOTTO – Se video HER.
- Cremet, luksuriøs og perfekt risotto med gulerod og krydderurter. Opskriften er fra Madglæde.
- GLUTENFRI GULERODSBOLLER
- En af de meget populære boller fra bloggen som er lækre, fluffy og glutenfri.