Hjemmelavet granola bagt gylden i ovnen, sødet med dadler og æblemos er sprød, knasende og smager fortrinligt. Hemmeligheden er sukkeret fra dadler som karamelliserer og giver store crunchy stykke granola. Smagen er rig fra nøddesmør, krydret med kanel og har et hint af kokos. Min bedste opskrift på hjemmelavet granola som er sund, nem og mættende. Perfekt til morgenmad, snack eller sund dessert.
Granola – sprød, sund og nem
Sprød topping = Hjemmelavet granola = Kæmpe opturs morgenmad, snack eller sund dessert.
Jeg har en svaghed for alt der knaser og er sprødt!
Æbler, gulerod, knækbrød, nødder..
OG hjemmelavet granola. Den sætter prikken over i’et som topping på min morgenyoghurt, smoothie eller som drys på bagte rabarber serveret med vaniljecreme. (ÅH det godt..)
Granolaen er min bedste opskrift på ristet müsli i ovn. Nem at lave, sund og mættende. Vi har skiftet store mængder sukker ud med dadler og æblemos samt smør ud med nøddesmør. Resultatet er overdådigt! 😉
Super sprød, knasende og med store stykker du kan brække i mindre stykker eller spise som snack. Herhjemme er granolaen allerede blevet produceret 5+ gange og i forskellige variationer.
Opskriften er netop genial som basisopskrift på granola, og du får alle mine tips og tricks længere nede til forskellige smagskombinationer. Hermed kan du selv mikse og matche alt efter hvad dine køkkenskabe indeholder.
Jeg håber i vil nyde min nye favorittopping!! Let’s crunch..
Opskrift på hjemmelavet granola:
Granola
Ingredienser
- 50 g dadler (vægt uden sten)
- 130 g æblemos
- 1 tsk vaniljesukker
- 1,5 tsk kanel
- ¼ tsk salt
- 50 g nøddesmør
- 1 spsk kokossukker
- 240 g grovvalsede havregryn
- 50 g mandler
- 60 g græskarkerner
- 30 g sesamfrø
- 40 g kokosmel
Tilberedelse
- Forbered: Tænd ovnen på 125° varmluft og klargør bageplade med bagepapir.
- Lav dadel-æble massen: I lille blender eller minihakker kom dadler uden sten, æblemos, krydderier, nøddesmør og kokossukker. Blend indtil massen er cremet og homogen, sæt til side. *TIP: Du kan bruge din favorit nøddesmør. Kokossukker kan erstattes med rørsukker.
- Lav granola: Hak mandlerne groft og kom i stor skål med havregryn, græskarkerner, sesamfrø og kokosmel. Vend rundt. Tilsæt din dadel-æble masse og vend rundt til alt er fordelt og du ikke har nogle tørre havregryn.
- Fordel granolaen på bageplade og tryk den helt flad med en spatel, kom den helt ud i kanten så hele bagepladen er dækket med en dug af granola. Bag granolaen ca. 40-50 min. Bag først 20-30 min. tag herefter bagepladen ud og hak i din granola så den løsner sig og kommer i mindre stykker. Sæt tilbage i ovnen og bag færdig ca. 15 min. Lad afkøle helt på bagepladen. Når granolaen er helt sprød og afkølet kommes den på glas med låg. *TIP: Du kan godt bage den uden at trykke flad men det gør du får en ekstra sprød granola i store stykker.
Egne noter
Granola eller müsli – hvad er forskellen?
Same same but different?
Granola er blevet en fast vare på supermarkeds hylderne men er der egentlig en forskel fra vores kendte müsli?
Svaret er JA og ret simpelt – Den store forskel er:
GRANOLA = Ristet eller bagt + Ofte ristet i sukker og fedtstof.
MÜSLI = Ikke ristet eller bagt + Ikke tilsat fedtstof.
Helt basic er müsli oprindelig dansk og kendt i mange år, granola derimod har indtaget hylderne de seneste år, og er det amerikanske navn for ristet müsli.
Der er selvfølgelig ingen officielle regler og nogle producenter kalder produkter granola trods de ikke er ristede. Men som hovedregel er müsli uristet og sundere grundet der ikke er tilsat sukker + fedtstof.
MEN det laver vi om på i dagens lækre opskrift på hjemmelavet granola!
Vi re-brander og søder med dadler og æblemos samt får vores fedtstof fra nøddesmør! Det betyder naturlig sukkerstoffer og gode fedtstoffer samt protein fra nøddesmør!
Sund Granola i ovn med æblemos og nøddesmør
Sund granola der smager godt OG har et sprødt crunch er lige hvad dagens opskrift kan!
I stedet for sukker/sirup søder vi granola med æblemos, dadler samt en lille smule kokossukker. Alle naturlige sødestoffer, gode vitaminer, mineraler og dadler kommer oveni med mange gode kostfibre, win-win 🙂
Som fedtstof bruger vi hverken olie eller smør men har erstattet med nøddesmør!
Smør lavet på nødder = smart og super sundt. Du kan bruge din favoritnøddesmør, men jeg elsker personligt mandelsmør i denne opskrift. Nøddesmør bidrager med sunde fedtstoffer, vitaminer, mineraler og giver en lækker smag.
Ingredienser til granola + tips & tricks:
- DADLER- De helt bløde juicy dates fra papæske som både søder, giver fugtighed samt karameliserer vores granola under bagning.
- ÆBLEMOS – Jeg køber en usødet variant i Netto. Du kan lave din egen blot husk at purer så den er helt glat.
- TIP: Du kan udskifte med bananmos, men vær opmærksom på banansmagen vil trænge igennem.
- VANILJE, KANEL, SALT – Granolaen krydres med kanel og vanilje. Salt afbalancerer smagene og selv en smule gør underværker.
- TIP: Prøv at tilsæt lidt kardemomme, ingefær eller fintrevet appelsinskal.
- NØDDESMØR – Bidrager som fedtstof men modsat traditionel smør indholder nøddesmør sunde fedtsyrer, protein samt vitamin og mineraler. Nøddersmørret giver en skøn dyb smag, men vær opmærksom på den smager igennem, så vælg den du bedst kan lide. Min favorit i denne opskrift er mandelsmør.
- KOKOSSUKKER – Bidrager med lidt ekstra sødme og hjælper granolaen med at blive hel sprød under bagning.
- TIP: Kan udskiftes med sirup eller rørsukker.
- GROVVALSEDE HAVREGRYN – Grovvalsede havregryn er med til at give granolen en større overflade og mere fast og crunchy granola.
- TIP: Du kan udskifte med fintvalsede havregryn.
- Glutenfri version: Køb glutenfri havregryn.
- MANDLER – Store lækre mandler giver bid og struktur. Jeg er vild med: Mandel – kanel – æblemos – mandelsmør kombinationen, da den minder mig om jul og har en rig smag men du kan udskifte mandler med dine favorit nødder.
- TIP: Prøv med cashewnødder, paranødder, hasselnødder eller pekannødder.
- GRÆSKARKERNER, SESAMFRØ – Bid til vores granola, gode kostfibre samt vitaminer og mineraler. Græskarkerner er bla. rig på protein og B-vitaminer. Sesamfrø er rig på flere vitaminer og mineraler samt kostfibre.
- TIP: Udskift og varier med andre kerner/frø: Hørfrø, solsikkefrø, quinoa, hel boghvede.
- KOKOSMEL – Binder vores granola ekstra sammen og giver en mild smag af kokos.
GRANOLA / MYSLI FAN?
Er du vild med granola og nyder det som mig på alt fra morgenmad, dessert eller bare alene som snack?
– Prøv chokolade banan granola sødet på dadler og med rigtig chokolade! Den har været min personlige favorit længe..
– Eller har du lavet hummus og har aquafaba til overs? Prøv banan aquafaba granola, SÅÅÅ sprød!
– Skal det derimod gå hurtigt kan du lave “u-bagt” granola ala raw-nola. Prøv en nem og lækker opskrift HER.
Sådan laver du den bedste granola:
Forberedelse af granola er super nemt, hurtigt og størstedelen af tiden hygger den sig i ovnen og bliver sprød og lækker.
3 simple steps og du er klar til at servere sund granola på alt fra morgenmad og lækre desserter:
- Forbered dadel-æble masse:
- Første step er at klargøre din våde masse. Alle ingredienser blendes (husk at fjern sten fra dadler 😉 ) og køres indtil lækker smooth.
- Bland alle ingredienser sammen og fordel på bageplade:
- Næste step er at blande alle tørre ingredienser og herefter vende sammen med vores dadel-æble masse. Når alt er fordelt og “vådt” fordeles det jævnt på bageplade.
- Bag granola:
- Granola bages efter anvisning og køler af på bageplade. VIGTIGT du lader den afkøle da den bliver helt sprød ved afkøling. Hvis den kommer i bøtte for tidligt vil den bliver blød.
- TIP TIL HELT SPRØD GRANOLA: Pres gerne din granola masse helt flad til bagepapiret og når de første 20-30 min. er gået hakker du lidt i det med en spatel. Sådan fortsætter du til den er sprød og færdigbagt. Denne metoder giver ligeledes mulighed for store crunchy stykker som er geniale at snacke.
Det var nemt ikke? Nu det vist snart at gribe mini blenderen frem, skålen, ingredienser og tænde ovnen så morgenmaden i morgen kan starte med sprød granola!!
Men lad os liiige først se på hvordan du OGSÅ kan nyde din granola:
Ide’er til servering med granola
- MORGENMAD: Prøv ovenpå smoothies, chiagrød, sammen med yoghurt eller blot med mælk og friske bær.
- SNACK: Jeg elsker at snacke granolaen alene – Ellers er en skål yoghurt med granola og friske bær både mættende og stiller den søde trang (evt. top med lidt ekstra ahornsirup for luksus)
- SUND DESSERT: Skøn at bruge i kombination med dessert. Jeg serverede bl.a. græsk yoghurt rørt op med vanilje og lidt citronskal, toppet med bagte rabarber + sirup derfra og sluttede af med granola. Sund og let dessert som også snildt kan nydes som snack.