Prøv uimodståelig bagt aubergine med krydret harissa marinade, sprød slaw, spicy tahindressing og cremet feta. Auberginer bagt i ovn er hurtige, nemme, perfekt møre og skøn til frokost, nem aftensmad eller som tilbehør i pitabrød.
Noget om en kogebog og madglæde…
IIIIM BAAACK!!!
Det føles som evigheder siden, jeg har siddet her og skrevet et indlæg OG delt en opskrift med jer på bloggen. Og jeg GLÆDER mig, for dagens opskrift på bagt aubergine er episk.
MEN stilheden kommer af en grund, som mange af jer nok kender, hvis i følger med på Instagram. Nemlig at jeg har skrevet og sendt manus til min første kogebog: MADGLÆDE.
Ja det er titlen, for det er jo netop det jeg sætter den største ære i, at sprede og skabe madglæde. På tværs af alder, livsstil, kostretning og erfaring i køkkenet.
PIIIST – Se undertitlen HER.
I madglæde er “mad bare mad”. Temaet er vegetarisk mad med knald på!
70+ opskrifter på de lækreste hovedretter, alt fra tofu tikka masala, grøntsagslasagne, hjemmetlavet burger og mac and cheese. Hertil sprøde salater og tilbehør i lange baner.
Men nok om MADGLÆDE for nu, den kommer til Oktober og jeg GLÆDER mig som et lille barn. I bliver alle inviteret til en lille reception (meget mere når vi nærmer os) og jeg håber at se mange af jer og give et kram!
Marineret bagt aubergine i ovn
Men NU til dagens stjerne: Ovnbagt aubergine med krydret harissa marinade, sprød slaw og spicy tahindressing.
Jeg har haft et on going crush på aubergine i et godt stykke tid. Den kan jo SÅ meget. Er din oplevelse med aubergine, at den er svær at tilberede, har en mærkelig gummi konsistens og ikke smager af noget?
Så er du landet det helt rigtige sted.
Jeg viser hvor nemt og hurtigt du kan forvandle aubergine til himmelsk grøntsagstilbehør i bowls, pita eller til grillmaden. Dagens aubergine er bagt i ovn, men her i sommervarmen kan de også tages med ud på grillen hvor de blot lige skal grilles kort på hver side.
Nu du er ved grillen så kan du også trylle den lækreste forret frem med aubergine – Nemlig aubergineruller.
Opskrift på bagt aubergine med harissa
Har du stadig ikke kastet din kærlighed på aubergine håber jeg denne version med ovnbagte auberginer vil overbevise dig. Smagen er intens, krydret og i kombination med sprød slaw og cremet dressing får du alt godt i en skål.
Bagt auberginer med harissa
Ingredienser
Harissa aubergine
- 2 stk aubergine
- 2 spsk harissa
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk sojasauce
- 1 spsk agavesirup
- 2 spsk frisk revet ingefær
- ½ stk citron
Slaw + tilbehør
- ½ stk spidskål
- ½ stk agurk
- 3 stængler bladselleri
- 1 bundt dild
- 2 stk små rødløg
- 1 stk lime
- 1 spsk rørsukker
- 1 spsk risvineddike
Tahin yoghurt
- 80 g neutral yoghurt
- 40 g lys tahin
- 2-3 tsk harissa
- 1 tsk agavesirup
- ½ stk citron
- Salt
Tilbehør
- 1 dl couscous
- 1-2 stk avocado
- Pistacienødder
- Feta
Tilberedelse
Aubergine og slaw:
- FORBERED AUBERGINE: Start med at tænde ovnen på 180° varmluft og klargør bageplade med bagepapir. Vask auberginen godt, tør den fri for vand og skær i store tern/stykker, kom op i en stor skål. I seperat skål røre du marinaden af de resterende ingredienser, brug saften fra ½ citron. Hæld marinaden over dine auberginestykker og vend rundt til alt er dækket af marinade. Lad dem trække 15-20 min inden de bages 25-30 min. indtil møre. Vend dem gerne rundt halvvejs.
- FORBERED COUSCOUS + SLAW: Start med at forberede din couscous efter anvisning på pakken. Rør herefter skal + saft fra 1 lime sammen med risvineddike og rørsukker. Snit herefter spidskål fint, gerne på mandolinjern, og kom i stor skål, hæld limedressingen over og kram dit spidskål så det begynder at falde let sammen. Skær agurk og bladselleri i tynde skiver, hak dild fint og rødløg i tynde både. Kom i skålen til spidskål og vend det hele godt rundt så du står med en lækker, sprød slaw.
- TAHIN YOGHURT: Start med at røre tahin, harissa, agavesirup samt saften fra ½ citron sammen. Tilføj yoghurt og rør indtil konsistensen er cremet og lækker. Smag til med harissa, salt og evt. lidt ekstra agavesirup for sødme.
Servering:
- Find ønsket bowl eller tallerken frem og server slaw, couscous og aubergine. Top med avocado i tern, cremet tahin yoghurt, hakkede nødder og smuldret feta.
Egne noter
Nem opskrift på skøn ovnbagt aubergine
Opskriften på bagt aubergine med harissa er inspireret af mellemøstens smagfulde køkken med varme krydderier og kærlighed til aubergine, tahin, couscous, god feta og pistacienødder. Dagens bowl er simpel, nem at lave, fuld af smag og tilfredsstillelse.
Server som luksus frokost, nem aftensmad eller opgrader med pitabrød, hummus + falafler og du har den ultimative mad-fest.
Tilbehør og topping til bagt aubergine
Uden tilbehør og topping dur helten ikke. Bagt aubergine udlever i hvert fald sit fulde potientiale når det serveres i kombination med lækre med-komponenter.
SLAW + COUSCOUS:
Super simpel slaw med spidskål, dild, bladselleri, agurk og rødløg. Den er kølig, sprød og afbalancere sammen med couscous de krydrede smage fra harissa.
DRESSING + TOPPING:
Tahin! Det gør alt bedre og særligt ovnbagt aubergine da de begge stammer fra mellemøstens lækre køkken.
Dagens tahindressing justeres med yoghurt for at gøre den endnu mere cremet og tilsmages med harissa for spicy-ness. Den er et must try og er ligeledes skøn som dip til grøntsagsstænger mm.
Toppingen bidrager med det sidste touch. Vi topper med cremet avocado, feta og lækre pistacienødder.
Tips & tricks til bagte auberginer
- Lad marinaden fordele sig og bag dem længe nok:
- Husk at vend godt rundt så alle flader bliver marineret og kan suge smag. Lad ovnbagt aubergine bage længe nok! Indtil de bliver møre og karamellisere let, vend dem gerne 1-2 gange undervejs.
- Prøv med sød kartoffel:
- Er du ikke overbevist eller har en sød kartoffel liggende i skuffen? Vask og skær den i grove tern, vend med marinaden og bag den indtil mør, ca. 25-30 min. Den spicy marinade klær den søde kartoffel eminent godt.
- Varier tilbehør:
- Prøv at server aubergine i ovn med lækre klistrede ris, quinoa eller et lækkert fladbrød, hummus og falafler.
- Hvor længe kan bagt aubergine holde sig? Ide til foodprep:
- Bagte auberginer smager bedst på dagen, men jeg opbevarer dem selv 1-2 dage på køl og spiser dem kolde. Sagen er ligeledes meget mere intens når afkølet.
- Hvordan laver jeg bagt aubergine vegansk?
- Spiser du vegansk følger du blot opskriften som beskrevet og udelader feta eller erstatter med en vegansk variant eller hjemmelavet tofu-feta.
- Spiser du vegansk følger du blot opskriften som beskrevet og udelader feta eller erstatter med en vegansk variant eller hjemmelavet tofu-feta.
3 Smagfulde aubergine opskrifter
Prøv 3 yndlings aubergine opskrifter eller dyk den i opskrifterne på aftensmad hvis du savner inspiration til flere lækre måltider med alverdens grøntsager.
- Pita med krydret aubergine
- Nem, sund og lækker aftensmad eller frokost som kan nydes i bowl eller pita. Leg med grøntsager, dressing og dips og tryl en lækker komination af friske, bagte og syltede råvarer frem.
- Beluga bolognese med pulled aubergine
- Fyldig og smagfuld bolognese med bagt trevlet aubergine, hvilket giver den lækreste konsistens og fylde.
- Miso marineret aubergine
- BARE PRØV! Jeg har sagt det før, men miso er vidunder-råvaren når vi ønsker umami i særklasse. Kombineret med aubergine og ristet sesamolie for du en himmelsk mundfuld du sent vil glemme.