Bagte auberginer i pita med yoghurtdressing og grøntsager

bagt aubergine med pita

Smagfulde bagte auberginer med miso vil slå benene væk under dig. Bagte auberginer fuld af umami fra miso, sødme fra agave og spicyness fra sriracha.
Server dine saftige aubergineskiver i pitabrød med yoghurtdressing, grøntsager og cremet hummus. Sund og nem fastfood på 30 min.

Bagte auberginer med miso og sriracha – Umamibombe

A.U.B.E.R.G.I.N.E!
Grøntsagen der tog mig mange år at elske men jeg nu virkelig værdsætter og forstår.
Jeg fandt den intetsigende, gummi-agtig eller ved tilberedning overdøvet i salt og olie.
Aubergine kan ikke spises rå men kræver lidt ekstra kærlighed og vil nydes bagt. Men gøres dette rigtigt er det sand eufori.

Har i også svært ved at gennemskue aubergine og få den til at smage formidabelt?

Da jeg ENDELIG fandt modet til mig og købte 2 aubergine, dykkede ned i tilberedning, marinader og dets muligheder skete der magi.
JA jeg er som nyforelsket.
Bagt aubergine med miso marinade er stryget højt op på favoritlisten som nem aftensmad.
Men hvad var tricket?!

Bagt aubergine med en god marinade var guld værd.
Ingen saltning. Intet overforbrug af olie på pande.
Når aubergine bages med marinade (heri olie) bliver de lækre bløde, saftige og suger al den lækre smag til sig.
De går fra at være tør og intetsigende til at være saftige, smagfulde og fyldige – OH YES!

Miso bagte auberginer er:

  • Saftige og smagfulde
  • Sødmefulde og let spicy
  • Møre, cremede og bløde
  • Fyldige
  • Hurtige at lave
  • Umami bombe !

Jeg kan slet ikke vente med at dykke ned i marinaden med jer og vigtigst vise jer hvordan i kan servere bagt aubergine som del af nem og sund aftensmad på 30 min.
Vi snakker pita, grønt og dressing!!
Jeps i dag er fastfood på den sunde måde.

Og nu vi er i aubergine land, husk at prøv varianten, aubergine bagt i ovn, som er endnu mere intens i smagen og perfekt karamelliseret.

Opskrift på Bagte auberginer med miso

Reklamelinks er markeret med*
bagte auberginer med pita
Gem til madplan

Bagte auberginer med pita og yoghurtdressing

Bagte auberginer fuld af umami fra miso, sødme fra agave og spicy fra sriracha. Server dine saftige aubergineskiver i pitabrød med yoghurtdressing, grøntsager og cremet hummus.
5 fra 2 bedømmelser
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 4 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse25 minutter
I alt40 minutter

Ingredienser

Miso bagt aubergine

  • 2 stk aubergine
  • 1,5 spsk ristet sesamolie
  • 1 spsk miso
  • 1 spsk sriracha
  • 2 tsk agavesirup
  • Friskkværnet peber

Lyn asiatisk agurksalat

  • 3 stk skole agurk
  • ½ tsk sukker
  • ½ tsk tamari
  • 2 tsk sesamfrø, ristede

Yoghurtdressing

  • 1,5 dl neutral yoghurt
  • 1 spsk olivenolie
  • 1-2 spsk citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • ½ bundt dild
  • 1 håndfuld mynteblade
  • ¼ tsk salt
  • Friskkværnet peber

Bowl / Pita / Wrap

  • Pitabrød / wraps
  • Spidskål
  • Granatæble
  • Avocado
  • Forårsløg
  • Hummus
  • Sesamfrø
  • Koriander, chili, citron
  • Sorte oliven

Tilberedelse

Miso bagt aubergine

  • Start med at forvarme ovnen til 200° varmluft og klargør bageplade med bagepapir. Vask aubergine og tør dem i rent viskestykke. Skær herefter toppen af, del den på langs og skær den herefter i halve skiver af ca. 1 cm. Kom dem i en stor skål og sæt til side.
    *TIP: Du kan bruge 3-4 portobello i stedet for aubergine.
  • Rør din marinade ved at blande sesamolie, miso, sriracha, agavesirup og friskkværnet peber. Kom marinaden i skålen med aubergine og vend godt rundt så alle skiver er dækket. Placer aubergine på bageplade og bag dem i 25-30 min indtil gyldne og bløde. Vend evt. lidt i dem undervejs. Klargør imens dit tilbehør.

Lyn asiatisk agurksalat

  • Skær agurken i tynde skiver og vend med sukker, tamari og sesamfrø. Sæt til side og vend gerne i dem et par gange inden servering.

Yoghurtdressing

  • Rør i skål yoghurt, olivenolie og citronsaft sammen. Riv eller pres hvidløget og tilsæt sammen med salt og friskkværnet peber og rør rundt. Hak dild og mynte fint og vend i.

Servering

  • Server bagt aubergine med ønsket tilbehør, enten i pita, wraps eller som buddhabowl. Top med lyn syltet agurksalat og yoghurtdressing.
    Brug tilbehøret som inspiration eller brug dine favoritgrøntsager. Se tips, tricks og ideér i indlægget.
    Bagt aubergine kan gemmes i lufttæt beholder på køl og smager skønt koldt. Kan holde sig 2-3 dage.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Ovnbagt aubergine – Ingredienser:

Hele humlen bag velsmagende aubergine er marinaden!
Dagens marinade er let stærk med dyb smag af umami. Jeg har altid ristet sesamolie i mit basislager og bruger det til alt fra dressing, marinader og wokretter.

  1. Aubergine – 2 store flotte skåret halvt over og herefter i halve skiver.
    – Du kan erstatte med portobello svampe i skiver. Brug ca. 3-4 stk.
    – Kan erstattes af blomkål eller broccoli i små buketter. Brug ca. 1 lille hoved.
  2. Ristet sesamolie – Giver en autentisk orientalsk smag og duft. Ristet sesamolie kan ikke erstattes da det netop er ristningen der gør forskellen.
    – Du kan bruge olivenolie, men smagen vil ikke være lige så dyb.
  3. Miso – Fermenteret pasta som er rig på umami og bidrager med saltet smag.
    – Fåes i helsekost butikker samt over nettet.
    – Kan erstattes af tamari eller soya.
  4. Sriracha – Stærk chilipasta.
    – Juster evt. mængden hvis du ønsker en mildere smag.
  5. Agavesirup – Bidrager med sødme og gør ligeledes at vores aubergine karamelliserer let under bagning. SÅ lækkert!
    – Du kan bruge anden form for sødning i stedet.
  6. Friskkværnet peber
bowl med bagt aubergine
bagt aubergine close up

Sund vegansk fastfood – Pitabrød, bowl eller wraps med fyld

Jeg jubler når lækker, nem mad OGSÅ kan være super sundt og nærende. At vi ikke behøver gå på kompromis men selv kan gå i køkkenet og kreere mad som er snasket og sundt!
Vegansk hjemmelavet fastfood når det er bedst!

I dag er sådan en dag. Hvor maden gerne må stå klar på under 1 time og lysten til fastfood melder sig.
Bagt aubergine kan det hele og er FULD af muligheder når det kommer til tilbehør og servering.

Er du “the pita kind of person”?
Eller måske “the wrapper”?
Eller er du mere en “wild bowler?


Lige meget hvad er bagte auberginer din nye ven og vil fuldende din pita, wrap eller bowl – selvfølgelig i kombination med alt vores yndlingstilbehør!

Tilbehør til bagte auberginer:

Når det kommer til tilbehør er der fri leg og mange muligheder. Jeg holder selv af friske, sprøde grøntsager sammen med den bløde og saftige aubergine. Samt kølig og frisk yoghurtdressing til vores let spicy marinade. Brug ideérne herunder og sammensæt din favorit kombination.

  • Grøntsager – Rød spidskål, granatæblekerner, avocado, forårsløg
  • Yoghurtdressing
  • Hjemmelavet hummus – Jeg elsker den helt klassiske butterbean hummus. Du kan også købe en færdiglavet.
  • Asiatisk syltet agurk
  • Oliven, koriander, citron, ristet sesamfrø
  • Pitabrød, wraps eller serveret som bowl

Ekstra ideér til fyld:

pita med bagt aubergine

Opskrift på bagt aubergine med grønt og pita

Håber dagens opskrift vil gøre jer til ny-kronede aubergine elskere! Endelig tag min på Instagram eller skriv en kommentar herunder. Elsker at følge med i jeres madeventyr.

NU er der kun at sige pits, wrap and bowl it!

bagt aubergine bowl
Del indlægget med nogen du holder af
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments