Avocado is med lime og kakaonips

Cremet, fløjlsblød avocado is er super lækker, semi-sund og nem at lave uden ismaskine. Hjemmelavede ispinde med avocado, kokoscreme, lime og kakaonips er den perfekte sommer treat eller snack når man trænger til noget sundt og lækkert. Avocado is er vegetarisk og kan nemt laves vegansk.

avocado is med lime

Hjemmelavet ispinde med avocado

Det er jo ikke fordi den danske sommer altid skriger på is-.vejr. Men jeg kører med reglen: “mindst 1 is om dagen”. Man er vel voksen og kan bestemme selv?
Jeg svinger imellem magnum og sun-lolly (den med mango er SÅ god). Men det er lidt en dyr regel og jeg savner is som kan noget mere! Mere smag, dybde og mere syre. Jeg synes ofte købe-is er for søde og med manglede spark på et syre element eller anden “aha” smag.

Derfor har jeg taget sagen i egen hånd og vil igennem sommeren dele opskrifter på hjemmelavet is med smag, nydelse og “mmm-faktor” i højsædet. Årets første er avocado is med kakaonips. Avocado isen er lavet med kokoscreme, fløde, agavesirup, rigeligt limeskal og saft og selvfølgelig avocado. Kombinationen er uovertruffen og du smager ikke avocado, den giver blot den lækre cremede konsistens og flotte farve. Hvad der særligt smager igennem er lime – og den er perfekt afstemt med den fede kokosmælk, søde sirup og bitre kakaonips.

Til opskriften har jeg brugt silikoneforme som gør det super nemt at få isen ud. Alternativt kan du komme ismassen i en aflang form, så du kan scoop den ud.

Cremet og nem avocado is opskrift

Reklamelinks er markeret med*
avocado is opskrift
Gem til madplan

Avocado is med lime

Cremet, fløjlsblød avocado is er super lækker, semi-sund og nem at lave uden en ismaskine. Hjemmelavede ispinde med avocado, kokoscreme, lime og kakaonips er den perfekte sommer snack.
Ingen bedømmelser endnu
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 5 ispinde
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse5 timer
I alt5 timer 10 minutter

Ingredienser

  • 2 stk avocado
  • 2 stk lime
  • 200 g kokoscreme
  • 100 g piskefløde
  • 80 g agavesirup
  • 2 spsk kakaonips

Tilberedelse

  • TIP: Se video med fremgangsmåde her.
  • BLEND: I en powerblender eller foodprocessor tilføj avocadokødet, skal + saft fra 2 lime, piskefløde, sirup samt kokoscreme. Blend indtil helt cremet og fløjlsblød. Vend herefter kakaonips i massen.
    *Kokoscreme er den fede del af kokosmælk og kan fåes på dåse. Alternativt kan du stille 1-2 dåser kokosmælk på køl natten over og cremen vil ligge sig på toppen. Er der ikke helt nok creme i 1 dåse bruger du blot kokosmælk for resten.
  • FRYS: Kom ismassen i isforme og sæt på frys 5-6 timer eller indtil frossen.
  • SERVERING: Ved servering tages avocado isene ud af deres forme og nydes. Lad dem evt. ligge lidt inden så konsistensen bliver dejlig cremet. Rester opbevares i lufttæt beholder på frys.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Avocado ispinde – Perfekt sommersnack

Ispinde er både for store og små og en skøn lille snack i varmen eller når nar man har brug for lidt lækkert om aftenen. Avocado is er super nemt at lave og smager himmelsk. Avocadoen smager ikke igennem men kommer med gode fedtstoffer samt højt indhold af A- og B- vitamin.
Hjemmelavet is med avocado smager dejligt frisk med tilføjelsen af både limeskal og saft og gør isen ikke smager synderligt sød men har en perfekt balance og kan nydes hele dagen.

Sådan laver du avocado is

  • BLEND – Alle ingredienser kommer i blender, undtagen kakaonips. Blendes indtil helt cremet og homogent. Til slut vendes kakaonips i is-massen.
  • FRYS – Ismassen kommer i forme, jeg bruger silikone, som er super nemme at arbejde med. De sættes på køl minimum 5-6 timer, eller til dagen efter.
  • NYD – Når avocado isen er helt frossen kan den nydes som den er eller overtrækkes med chokolade.

Avocado is vegansk og glutenfri

Avocado isen er naturlig glutenfri og kan nemt laves vegansk. Alt du behøver erstatte er piskefløden. Jeg anbefaler du bruger Alpro piskbar. Udover dette laves alt som foreskrevet i opskriften.
PIFT: Ønsker du en cremet, lækker hjemmelavet “fløde”is som er vegansk? Prøv hjemmelavet vegansk is med vanilje og jordbær.

Tips og tricks til avocado ispinde

  1. MODNE ØKOLOGISKE AVOCADO:
    • Til avocado isen ønsker vi lækre cremede avocado med god smag. Vælg gerne økologisk og lad dem være dejlig modne men ikke så bløde at vi risikerer de smager overmodent. Test-smag dem evt. inden du kommer dem i blenderen.
  2. KOKOSCREME VS. KOKOSMÆLK:
    • Til isen bruger vi kokoscreme hvilket er den fede del af kokosmælken. Dette kan købes på dåse i helsekost eller online.
    • LAV DIN EGEN KOKOSCREME: Sæt 1 dåse kokosmælk på køl natten over, cremen vil samle sig i toppen. Til denne opskrift skal du bruge 1-2 dåser. Resten af kokosmælken kan bruges til en lækker gryderet eller chiagrød.
  3. KAKAONIPS:
    • Kakaonips giver et skønt crunch og smager bittert hvilket jeg synes er skønt som modspil til den fede kokosmælk og syrlige lime.
    • Vil du gerne erstatte kakaonips kan du finthakke 30g chokolade og vende i avocado isen, eller vu kan vælge helt at udelade det.
    • Kakaonips kan købes i velassorterede supermarkeder, helsekost eller online. Du kan også være heldig at finde dem på spot i Netto mm.
  4. KAN JEG LAVE ISEN I EN STOR FORM?
    • Har du ikke små isforme kan du vælge at komme den færdiglavede avocado-is i en lille aflang form.
  5. OPBEVARING OG HOLDBARHED:
    • Når avocado isen er taget ud af formen opbevares den i lufttæt beholder op til 1 måned. Jeg synes dog ofte hjemmelavede ispinde er bedst indenfor 1-2 uger.
Del indlægget med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments