Lyst til sushi OG salat? Prøv de lækre sushi bowls sprængt til bristepunktet af nærende, smagsrige ingredienser. Sushisalat der sprænger farveskalaen, bidrager med god næring, vitaminer, mineraler og ja smag – masser af det. Prøv sushi bowl enten vegetarisk eller med laks. Serveret med sorte ris, tangsalat og spicy wasabi mayo. Nem og hurtig hverdagsmad som smager af mere.
Vegetarisk sushi – tryllet til sushi bowl
Jeg har haft bloggen i 5 år, wow! Jeg er derfor begyndt at re-make flere af de gamle opskrifter, genteste, ændre hvor jeg kan optimere samt tage nye billeder, så I for den bedste oplevelse. Jeg har allerede været forbi favoritten one pot quinoa og rødebedesalat.
Nu blev tiden til at lege med veganske sushi bowls, som var en af de første opskrifter jeg lavede. Allerede dengang elskede jeg alt i en skål, toppings og lækre dressinger. Noget ændre sig nok aldrig…
Sushi med og uden fisk
Men mine madvalg har ændret sig. Fra at være 100% vegansk i 5 år (nogle år før bloggen), begynde at lukke vegetariske produkter ind til nu at spise fisk. Det er der mange tanker bag, overvejelser men også et valg jeg ikke fortryder et sekund. Min krop har det bedre end nogensinde før, og at finde min vej har taget tid, udvikling samt mod på, at ændre det, jeg troede var skrevet i sten. Jeg er stadig i proces, for ærligt – Er livet ikke en lang rejse?
Bloggen vil for nu stadig være overvejende vegetarisk men med ide’er til fisk, et skridt der lige nu er lidt skræmmende men også føles rigtigt. Jeg håber I tager godt imod det.
Nok snak – mere mad – mere sushi bowls!
I dag med en vegetarisk sushi bowl og en med fisk. Så kan vi ALLE sammen være med.
Opskrift på lækre sushi salater
Sushi bowl – Lækker sushisalat
Ingredienser
- 1,5 dl sorte ris
- 2 tsk risvineddike
- 1 tsk sukker
- 100 g edamamebønner
- ¼ stk spidskål
- 2 stk gulerødder
- 2 stk skole agurk
- ⅛ stk ananas
- ½ stk lime
- 1 stk avocado
- 1 dl tangsalat
- 4 spsk kimchi eller syltet ingefær
- 2 spsk ristede cashewnødder
- 60 g sorte bønner ELLER laks i sushi kvalitet (pr. person)
Wasabi mayo
- 110 g mayonnaise
- 1 stk lime
- 4-5 tsk wasabi paste
Tilbehør
- Koriander
- Limebåde
Tilberedelse
- FORBEREDELSE: Start med at koge de sorte ris efter anvisning på pakken og vend herefter med risvineddike samt sukker. Optø de frosne edamamebønner i kogende vand, og dræn dem derefter i sigte.
- GRØNTSAGER: Snit spidskålet fint på mandolinjern og kram evt. med 1 tsk æblecidereddike så det falder lidt sammen. Snit gulerødder i skrå skiver og skær agurk i skiver. Skær frisk ananas i tern og vend med saft fra 1/2 lime. Tilbered ønsket protein: Sorte bønner, laks eller stegt tofu.
- WASABI MAYO: Bland mayonnaise med wasabipasta og smag derefter til med saften fra 1 lime og lidt flagesalt. Hvis muligt lad gerne trække på køl 1-2 timer inden servering.
- ANRETNING: Anret i 2 skåle ris, edamamebønner, grøntsager samt enten laks eller sorte bønner. Afslut med tangsalat, kimchi, avocado og ristede cashewnødder. Server med rigeligt wasabi mayo.
Noter
Egne noter
Sushi bowl – med og uden fisk
Alt bliver bare bedre i en bowl. STOR bowl, tak!
MEGET nemmere og mange flere grøntsager end i en traditionel sushirulle.
What’s not to like? En hurtig og lækker løsning til sushi, men nu som sushisalat.
Jeg har aldrig været vild med sushi som barn. Måske var det tanken om rå fisk? Men her på mine gamle dage og med nyfunden lyst til fisk, elsker jeg at eksperimentere, lege og opleve nye smage.
Dagens sushi bowl kommer derfor i 2 varianter: Med og uden fisk.
Samme lækre grundprincipper med skønne, friske grøntsager, spicy mayo, edamamebønner og med med en enkelt ændring. Den ene med laks den anden med sorte bønner eller tofu.
Lad os hoppe i køkkenet og kreere en nærende farvebombe til sushi bowl. Nyd til frokost, aftensmad og lav gerne dobbelt portion så du kan nyde en sushisalat i madpakken dagen efter.
Det er blot at komme de forskellige komponenter i bøtter, på køl og så tager det vitterlig 5 min at sammensætte en lækker sushi salat. Foodprep når det er bedst.
Ingredienser til sushi salat
- SORTE RIS – Køb gerne dem af mærket IL-Fornaio. De er dyre, men er du vimmer de smager HIIIIIMMMEEEELSK!! Alle pengene værd og man nyder dem i stor stil. De har en hel særlig dyb nødet smag og så de klistret på den gode måde.
- EDAMAMEBØNNER
- SORTE BØNNER – Prøv med stegt tofu for ekstra protein.
- LAKS – Husk at køb en af sushi kvalitet.
- KIMCHI – Jeg køber min i asiatisk supermarked, men har set dem i MENY.
- TANGSALAT – YEP! Love it. Kan købes i større supermarkeder, asiatiske supermarked eller ved fiskemanden.
- FRISKE GRØNTSAGER
- ANANAS – Perfekt sødme i modspil til wasabi og cremet avocado. Kan erstattes med mango.
- AVOCADO
- WASABI – Kan købes i større supermarkeder.
- LIME
- KORIANDER – LOVE it!
Sushi bowl med spicy wasabi mayo
Kender du wasabi? Hvis ikke skal du KLART teste denne cremede mayodressing ud. Wasabi kendes oftes som japansk peberrod. En stærk grøn pasta lavet af wasabirod.
Jeg har sat den sammen med mayonnaise for fedme og lime for syre og sammen er det den lækreste kombination. Din sushi bowl er fuldendt.
Sushi salat i regnbuens farver
Jeg bliver aldrig træt af farver. Hverken i min mad eller livet. De minder mig om at livet netop skal leves i farver, rummelighed, nysgerrighed samt næring til både krop og psyke.
SÅÅÅÅ. Farver er kommet for at blive!
De har dog udover at skabe glæde en hel særlig egenskab. Når vi sammensætter et vifte af farver sikre vi os en vifte af NÆRING. I form af vitaminer, mineraler samt antioxidanter.
Frugt, bær, grøntsager herunder krydderier og krydderurter indeholder alle farvepigmenter og hver med deres helt unikke sammensætning.
Derfor sikrer vi os optimal næring ved at sammensætte regnbuen, og især styre mod dem med de stærke farver. OG vigtigt glem ikke fedtstofferne, de sikrer den rette optagelse af alle de gode sager. Rigtig god fornøjelse med dagens regnbuemad.