Rødkålssalat med grantæbler og appelsin vinaigrette

Sprød og smagfuld rødkålssalat med granatæbler er årets skønne julesalat anno 2024. Rødkålssalaten er kombineret med grønkål, vendt med syrlig-sød appelsinvinaigrette og toppet med granatæbler, æbler, rødløg og hjemmelavet ahorn-nødde crunch, der sætter prikken over i’et sammen med saltet feta og søde tranebær. Nem rødkålssalat perfekt til julemiddag eller frokost.

rødkålssalat med granatæbler

Rødkålssalat med granatæbler og feta

“Nu det jul igen, og nu det jul igen”
“Og julen varer lige til påske”.. Nu..”

STOOOOOP – Vi tager lige EN højtid af gangen ikke?🎄
Og kalenderen siger december hvilket betyder at vi endnu engang går julemåned, julelys, kalender og julebagning i møde.
Og før vi for set os om er det den 24 og traditionen tro er maden i fokus. Jeg er blevet salat ansvarlig i vores familie (ellers kom der ikke en salat på bordet) og elsker at udvikle nye lækre salater til anledningen.
I år er ingen undtagelse, og trods jeg allerede har udviklet en rødkålssalat og en grønkålssalat til jul, er årets salat lige så smagfuld, spændende og perfekt til julemiddagen. Rødkålssalat med granatæbler gemmer på en kombination med grønkål, syrlig-sød appelsinvinaigrette, sprøde, saftige æbler, saltet feta og hjemmelavet nødde-crunch med ahornsirup. Av det er godt!
Rødkålssalat med granatæbler har allerede været til testsmagning hos lillebror og blevet godkendt, så nu er jeg helt klar til jul (i hvert fald på salat fronten).

Haps opskriften og oplev glæden ved et frisk indspark på julebordet eller til julefrokosten. Det er en himmelsk tilføjelse og salaten er nem at lave og smager 1000 gange igen.

Smagfuld rødkålssalat opskrift

Reklamelinks er markeret med*
opskrift rødkålssalat med granatæbler
Gem til madplan

Rødkålssalat med grantæbler

Sprød, smagfuld rødkålssalat med granatæble, feta og appelsinvinaigrette er nem at lave, perfekt til julemiddag, julefrokost eller som tilbehør til aftensmaden.
5 fra 1 bedømmelse
Klik på stjernene for at bedømme opskriften 🚀
Antal: 6 personer som tilbehør
Forberedelse20 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • ½ stk rødkål
  • 150 g grønkål
  • 1 lille rødløg
  • 2 stk æbler
  • ½ stk granatæble
  • 150 g feta
  • 50 g tørrede tranebær

Ahorn nødde crunch

  • 30 g valnødder
  • 30 g græskarkerner
  • 2 tsk ahornsirup
  • Flagesalt

Appelsin sennep vinaigrette

  • 3 spsk olivenolie
  • 2 tsk dijonsennep
  • 2 spsk honning
  • 2 spsk balsamico
  • ½ stk appelsin
  • Salt, peber

Tilberedelse

  • FORBERED DRESSING: Bland alle ingredienser til din dressing, brug både skallen og saften fra ½ appelsin og smag til med salt og peber.
  • KLARGØR INGREDIENSER: Snit rødkålen fint, gerne på mandolinjern og kom i stor skål. Grønkålen ribbes og skylles godt. (Du kan evt. købt en pose færdighakket). Hak grønkål fint og kom i skålen med rødkål. Hæld ½-delen af dressingen over og masser godt ind i kålen så den falder sammen og bliver lækker blød.  
    Skær æbler og rødløg i tynde skiver og fjern kerner fra granatæble.
  • AHORN-NØDDE CRUNCH: Rist valnødder samt græskarkerner på en varm pande indtil de begynder at dufte og poppe. Sluk for varmen og kom ahornsirup på. Vend rundt så alt er dækket og drys derefter med flagesalt. Kom på tallerken og lad det køle let ned inden brug.
  • SAMLING AF SALATEN: Find et stort fad eller dyb skål frem og anret rødkål-grønkålssalaten herpå. Top med granatæbler, rødløg, æbler, tranebær, nødde-cruch og rigelig smuldret feta. Slut af med at hælde resten af din dressing over.

Egne noter

Fik du lavet opskriften?Jeg ville ELSKE at se dine kreationer! Tag mig endelig med @albertestengaard og brug evt. #albertestengaard så jeg kan følge dit madeventyr

Salat med kål, æbler og vinaigrette

Hvad skaber en god julesalat? Som kan serveres til juleaften, julefrokosten eller nydes igennem vinteren. Lad os se om rødkålssalat med granatæbler lever op til forventningerne.
I min optik skal den først og fremmest rumme mange af sæsonens lækre råvarer. Årets julesalat laves bl.a. med grønkål, rødkål og æbler i sæson.
Vi skal have flere teksturer i vores salat. Her har vi sprøde æbler og kål, blød feta og crunchy granatæbler og nødder.
Salaten skal indeholde 4-5 grundsmage så vi føler os tilfredsstillet. Rødkålssalat med granatæbler har sødme fra æbler, salt fra sennep og feta, bitterhed fra kål og karamelliserede valnødder, sur fra balsamico og til slut umami fra feta.

Rødkålssalat med granatæbler er ikke kun sammensat af lækre sunde råvarer, den smager også himmelsk da den rummer alle 5 grundsmage som forudsætter velsmag og nydelse.

Tips og tricks til rødkålssalat

  • RØDKÅL + GRØNKÅL:
    • Husk at skylle grønkål grundigt eller køb færdigskyllet. Læs mere om hvordan du klargøre grønkål her.
    • Tag de ydereste blade af rødkålen inden brug.
  • DRESSING:
    • Appelsin giver en skøn dybde til vores dressing i kombination med dijonsennep. Husk at brug skallen da det giver meget mere smag.
    • Spiser du vegansk kan honning erstattes med agavesirup.
  • GRØNTSAGER:
    • Grønkål kan erstattes med plamekål.
    • Rødkål kan erstattes med rød spidskål.
    • Æble kan erstattes med pære.
  • TOPPING:
    • Du kan mikse og matche nødder og tørret frugt efter dine præferencer. Fx. kan du erstatte tranebær med dadler eller rosiner og valnødder med pekan- eller hasselnødder.
    • Rødløg kan erstattes af 1 lille skalotteløg eller du kan vælge at lave syltede appelsinrødløg.
    • For vegansk rødkålssalat med granatæble kan feta erstattes med vegansk version eller helt udeldes.

Forberedelse af rødkålssalat til jul:

Ønsker du at være i god tid så du ikke skal stresse juleaften med flere ting end højest nødvendig? Rødkålssalat med granatæbler kan snildt brydes ned i mindre bidder så du blot skal samle den på selve dagen.
STEP FOR STEP – Rødkålssalat til jul:

  • DAGEN FØR:
    • Klargør dressing og opbevar i lille bøtte.
    • Klargør rødkål + grønkål og vend med 2 tsk æblecidereddike. Opbevar i bøtte.
    • Klargør nødde-crunch og opbevar i bøtte.
    • Skær rødløg.
    • Fjern kerner fra granatæble og opbevar i en lille bøtte.
  • DAGEN DERPÅ:
    • Klargør æble.
    • Vend med rødkål og grønkål med 1/2-delen af dressingen.
    • Anret salaten med de forskellige komponenter og top med resterende dressing + feta.
rødkålssalat med granatæbler og appelsin vinaigrette

3 Skønne salater til juleaften

  1. Rødkålssalat med appelsin, nødder og vaniljesyltede pære
    • Sprød rødkålssalat med appelsin er den skønneste vintersalat. Rødkål fintsnittes og vendes med syrlig og sød tyttebærdressing. Toppes med appelsin, granatæble, rødløg og hjemmesyltede vaniljepære.
  2. Julesalat med grønkål og vaniljedressing
    • Årets julesalat opskrift er grønkålssalat med æble, fennikel og himmelsk vaniljedressing. Grønkålssalaten er syrlig, sød, knasende og perfekt som grønt indslag juleaften. Magien ligger i den vindunderlige vaniljedressing som er rig, fyldig og velsmagende. 
  3. Grønkålssalat med æble, blomkål og dilddressing – Se VIDEO HER.
    • Sprød, cremet og velsmagende grønkålssalat fuld af power til efterårets mørke måneder. Grønkålssalat i lækker forening med blomkål, sprød bladselleri, sødt æble og cremet avocado. Herlighederne vendes i min nye favoritdressing; Dilddressingen.
Del indlægget med nogen du holder af
5 from 1 vote
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

1 Comment
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments