Cremet peberfrugtsauce med tomat, pasta i fad og rigelig mozzarella. Bagt indtil boblende, toppet med cremet avocado, frisk forårsløg og en håndfuld basilikum. Bagt pasta i ovn med peberfrugtsauce er super nem at lave, skøn vegetarisk hverdagsmad og comfort food der både nærer sjæl og krop. Haps opskriften, tag børnene med i køkkenet og lad cremet peberfrugtsauce med pasta berige hverdagen.
Pasta i ovn med Cremet peberfrugtsauce
Klar på en super nem og lækker vegetarisk hverdagsret? Som passer sig selv det meste af tiden, er fuld af grøntsager og smager himmelsk?
Dagens opskrift er udplukket fra min kogebog “MADGLÆDE” og er en del af de mere end 70+ nye opskrifter i bogen. Pasta med peberfrugt-tomatsauce findes i kapitlet “dem med ost” men kunne ligeledes have været i “pastaparty” eller “hurtige i en fart”. Lyst til at læse mere om bogen, fortæller jeg meget mere her.
Pasta med bagt peberfrugtsauce er nemlig både toppet med cremet mozzarella, vendt med pasta og hurtig at lave. Grøntsagssaucen sikrer vi får rigelig med grøntsager og ønsker du mere protein, finder du ideér længere nede i indlægget under tips og tricks boksen.
Men først til dagens opskrift på peberfrugtsauce og pasta i ovn som er..
- Nem vegetar pasta i ovn
- Peberfrugtsauce fuld af grøntsager
- Nem og hurtig aftensmad
- Børnevenlig
- Grøntsagssauce med mange anvendelsesmuligheder
- Smagfuld comfort food
- Pastaret du vil lave igen og igen…
Opskrift på nem pastaret med peberfrugtsauce
Bagt pasta med peberfrugtsauce
Ingredienser
Bagte grøntsager
- 3 stk røde snackpeber
- 300 g cherrytomater
- 2 stk rødløg
- 4 fed hvidløg
- ½ stk rød chili
- 2 spsk olivenolie
Peberfrugtsauce + fyld
- 2,5 dl madfløde
- 1 dl mælk
- 30 g tomatpure
- 60 g soltørrede tomater i olie
- 2 spsk hvidvinseddike
- 1 spsk agavesirup
- 1,5 tsk salt
- Friskkværnet peber
- 1 tsk paprika
- ½ tsk røget paprika
- 1 tsk oregano
- 1 tsk basilikum
- 200 g tørret pasta
- 2 kugler frisk mozzarella
Topping
- 1 stk avocado
- 3 stængler forårsløg
- Frisk basilikum
Tilberedelse
- TILBERED GRØNTSAGER + PASTA: Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft og klargør ovnfast fad på ca. 25 X 25, dette skal vi bruge a´2 omgange.Skær enderne af hvidløgene, hvor skrællen stadig sidder på og kom i fadet sammen med snackpebre i store tern, hele cherrytomater, rødløg i kvarte og chili. Vend med olivenolie og bag i forvarmet ovn 30-35 min. indtil grøntsagerne er bløde og tomaterne er ”sprunget”. Tag ud og kom i kraftig blender eller foodprocessor/stavblender (gem fadet) og skru ovnen op til 200 grader varmluft. De sidste 10 min. før grøntsagerne er klar koger du pastaen al dente i rigelig vand som er saltet godt. Når pastaen er færdigkogt og drænet for vand, kommer det tilbage i det ovnfaste fad hvor grøntsagerne bagte. Vend med lidt olie.
- BLEND SAUCEN: I blender med grøntsagsblandingen tilføj resterende ingredienser til saucen minus pasta og mozzarella. Blend indtil cremet og homogen. Smag saucen til med salt, peber, hvidvinseddike for mere syre og agavesirup for sødme.
- BAG PASTA FADET: Kom saucen over pastaen og vend rundt til alt er fordelt. Riv mozzarellaen i stykker og fordel over fadet. Bag i den varme ovn 25-30 min. indtil osten bobler og er gylden.
- SERVERING: Skær en avocado i både, forårsløg i tynde skiver og fordel over den bagte peberfrugtpasta.
Egne noter
Pastafad med bagt peberfrugtsauce og mozarella
Udover at dagens pastafad med grøntsagssauce er super hurtig at lave er den også super børnevenlig og perfekt som nem hverdagsmad, når hverken tid eller overskud er til at tænke revolutionerende tanker. For hvem elsker ikke pasta, ost og en god sauce?
Så alt du behøver for at komme til dagens herligheder er en ovn, et ovnfast fast, grøntsager, pasta og ost. Krydderierne er simple og findes som regel allerede i vores basislager.
Grøntsagssauce med bagt peberfrugt
Jeg vil lige slå et ekstra slag for dagens grøntsagssauce lavet på bagte peberfrugter, tomater, rødløg, hvidløg og chili. Det geniale er, at alt vendes med olie og bages indtil møre i ovnen. Herefter blendes grøntsagerne med soltørrede tomater, krydderier, madfløde og mælk.
Easy peasy. Nu er cremet peberfrugtsauce klar til at blive vendt med pasta og bagt færdig i ovn med rigelig ost.
Pasta i ovn med grøntsagssauce og topping
Der er noget specielt ved dagens pastaret. Den er nemlig toppet med frisk avocado og forårsløg efter den har været i ovnen, osten er smeltet og pastasaucen er rygende varm. Jeg elsker det modspil vi får fra den milde avocado og skarpe kant fra forårsløg til den smagfulde cremede peberfrugtsauce.
Tips & tricks til pasta med peberfrugtsauce
- PASTA:
- Brug din favorit, alt fra skruer, sløjfer, penne mm. og evt. en glutenfri variant hvis du ønsker dette.
- Ønsker du mere protein kan du ligeledes vælge linsepasta.
- Prøv at udskift pasta med gnocchi for en skøn variation.
- Udelad pasta og brug blot peberfrugtsaucen som topping til ris, kartofler, pasta i gryderetter mm.
- BØRNEVENLIG:
- Udelad chili i peberfrugtsaucen for at være sikker på den ikke bliver for spicy.
- OST:
- Jeg er personligt vild med frisk mozzarella, men du kan bruge en revet variant eller alternativt parmesan.
- EKSTRA GRØNT:
- Aubergine, squash og svampe vil gå godt med retten. Tilføj fx. 1 aubergine eller 1 squash i tern svitset på panden. Kom i fadet sammen med pasta inden peberfrugtsauce hældes over.
- MERE PROTEIN:
- Ønsker du yderligere protein kan du tilføje 1 dåse bønner, skyllet og drænet sammen med pastaen. Fx. butterbeans, kikærter eller sorte bønner.
- GLUTENFRI:
- Brug glutenfri pasta.
- VEGANSK: Vær obs. på 2 råvarer:
- Madfløde + mælk: Brug vegansk variant.
- Mozzarella: Erstat med vegansk revet mozzarella eller ½ portion hjemmelavet vegansk bechamelsauce.
- BLENDER:
- Har du ikke en kraftig blender, kan du snildt bruge en god stavblender eller foodprocessor. Jeg har testet modellen fra Braun, som du kan finde HER (samarbejde). Og det fungerer som en drøm.
Nem vegetarisk aftensmad
- GNOCCHI MED GRÆSKARSAUCE – Se VIDEO HER med fremgangsmåde
- Bagt gnocchi med cremet græskarsauce og smeltende ost er den ultimative efterårsret og perfekt som vegetarisk aftensmad. Retten emmer af comfort food men er samtidig fuld af grøntsager.
- Bagt gnocchi med cremet græskarsauce og smeltende ost er den ultimative efterårsret og perfekt som vegetarisk aftensmad. Retten emmer af comfort food men er samtidig fuld af grøntsager.
- HOKKAIDOSUPPE MED GRØNTSAGER OG BØNNER:
- Cremet, fyldig og krydret hokkaidosuppe – Perfekt efterårsmad med sæsonens råvarer og varmende krydderier. Suppen får ekstra mæthed fra svitset spidskål, bønner og lækre toppings.
- Cremet, fyldig og krydret hokkaidosuppe – Perfekt efterårsmad med sæsonens råvarer og varmende krydderier. Suppen får ekstra mæthed fra svitset spidskål, bønner og lækre toppings.
- VEGETARISK LASAGNESUPPE – Se VIDEO HER med fremgangsmåde
- Vegetarisk lasagnesuppe uden kød er cremet, varmende, lækker og mættende. Fuld af klassiske smage, masser grøntsager og serveret med ricotta.
- Vegetarisk lasagnesuppe uden kød er cremet, varmende, lækker og mættende. Fuld af klassiske smage, masser grøntsager og serveret med ricotta.
- GNOCCHI MED BAGT PEBERFRUGTSAUCE:
- Bløde kartoffel gnocchi, krydret tomatsauce og cremet mozarella. Vegetarisk aftensmad som er nem at lave, smager himmelsk og hele familien vil elske.